close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

På kanten af verdensrummet - Del 5

I forrige afsnit blev vi klogere på ”5. april-anomalien”, denne gang skal vi se nærmere på hvorfor Xprize Foundation betalte 10 millioner dollar for to flyveture de ikke engang var med på selv.

Den sjette suborbitale flyvning i 2004, med SpaceShipOne

Der skulle gå 29 år før der igen blev foretaget en bemandet suborbital flyvning. Modsat alle tidligere flyvninger var disse sidste tre flyvninger ikke fortaget af en statslig organisation, men derimod af et privat firma. Deres raketfly hed SpaceShipOne og var lavet i et forsøg på at vinde Ansari X-prisen på $10.000.000 der var stiftet af X Prize Foundation i maj 1996. Prisen havde til formål at fremme den første ikke-statslige rumflyvning foretaget med et genbrugeligt rumskib. For at vinde prisen skulle der fortages to bemandede suborbitale flyvninger inden for en periode af to uger.

SpaceShipOne blev udviklet i et joint venture mellem Burt Rutans Scaled Composites, der gennem en årrække havde udviklet en række innovative fly typer, og en amerikansk forretningsmand, Paul Allen, der er kendt fra Mojave Aerospace Ventures.

SpaceShipOne er hos Scaled Composites også kendt som Model 316 der blev udviklet til deres Tier One program. Model 316 blev udviklet til at kunne tage en pilot og to passager til en højde på 112 km. SpaceShipOne hænger under det specieludviklede bærefly White Knight der flyver til en højde på 15 km hvorfra SpaceShipOne frigøres og flyver op på den ønskede højde.

SpaceShipOne 0

Den 88 kN raketmotor, der laves af SpaceDev, er en såkaldt hybridraket, hvor brændstoffet består af en kombination af Hydroxyl-terminated polybutadien (HTPB) og som oxideringsmiddel Dinitrogenoxid (N2O), bedre kendt som lattergas. Hybridmotoren kunne brænde i op til 87 sekunder og modsat en fastbrændstofsmotor kunne motoren lukkes ned ved at lukke for oxideringsgassen hvis behovet skulle opstå.

Efter at SpaceShipOne havde nået sit højeste punkt, brugte det et unikt genindtrædningssystem, hvor den bagerste halvdel af dobbeltvingen blev drejet opad således at der blev skabt en stabil aerodynamisk konfiguration, som også er blevet omtalt som en fjerbold-effekt. Denne forøgede vindmodstandsposition anvender SpaceShipOne under hele den stejle nedstigning der begrænser varmeudviklingen under genindtrædningen i atmosfæren hvor g-påvirkningerne kunne komme helt op på 5 g. Da SpaceShipOne var faldet til en højde mellem 10 og 20 km blev vingen trukket tilbage til en position hvor der var mindre vindmodstand, så SpaceShipOne kunne svæve tilbage, og lande på landingsbanen ca. 20 minutter efter affyringen.

SpaceShipOne havde sin første flyvning under sit bærefly, White Knight, den 20. maj 2003 uden besætning ombord. Denne tur kendes som flyvning 01C. Den første svæveflyvning, 03G, skete den 7. august med Mike Mevill som pilot. Flyvning 11P der blev fløjet af Brian Binnie, blev den første flyvning med en antændt raketmotor. Denne flyvning forgik på 100 årsdagen for den første motordrevne flyvning af brødrene Wright, den 17. december 2003. Flyvning 11P nåede en hastighed på Mach 1,2 og en højde på 20,7 km på den 18 minutter lange flyvning. I løbet af foråret 2004 fløj SpaceShipOne yderlig en serie af testflyvninger til større højder og fart som forberedelse til den første rumflyvning.

SpaceShipOne 1

På baggrund af disse testflyvninger fik Scaled Composites en etårig tilladelse til at flyve suborbitale raketflyvninger den 1. april 2004. SpaceShipOne var klar til at fortage det første forsøg på at flyve til en højde på 100 km. Flyvning 15P startede kl. 6:47 om morgenen den 21. juni 2004 da White Knight lettede i Mojave Spaceport i Californien der kun fire dage før havde modtaget deres FAA godkendelse som rumhavn. Med Mike Mevill ved roret blev SpaceShipOne frigjort fra White Knight kl. 7:20 i en højde af 14,3 km. Mevill tændte straks raketmotoren og SpaceShipOne påbegyndte sin stigning. Raketmotoren slukkede igen efter en brændtid på 76 sekunder, i en højde af 54,9 km, med en hastighed på 961 m/s.

Da SpaceShipOne ramte Mach 2,9 blev alle hastighedsrekorder for civile fly slået. Mike Mevill oplevede at have svært ved at holde SpaceShipOnes retning under opstigningen, og dette betød at han ”kun” ramte en højde på 100,1 km, hvilket var lavere end forventet. Dermed blev SpaceShipOne det første civile fly der fløj over og sjette gang en bemandet raket eller fly overflyver Kármán-linjen på en suborbital flyvning. Efter at have oplevet ca. 3,5 minutters vægtløshed genindtrådte SpaceShipOne i atmosfæren og landede herefter sikkert igen i Mojave Spaceport foran 11.000 tilskuere der var kommet for at se den historiske flyvning på 24 minutter og 5 sekunder.

Den syvende suborbitale flyvning, den anden for SpaceShipOne i 2004

Efter at de styreproblemer Mevill oplevede var blevet analyseret i de efterfølgende to uger, blev det besluttet at der ikke var behov for yderligere testflyvninger før forsøget på at vinde Ansari X-prisen.

Efter lidt forsinkelse pga. vind kom flyvning 16P afsted, kl. 7:11, den 29. september 2004 med Mike Mevill endnu engang ved roret. Kl. 8:08 blev SpaceShipOne frigjort og Mevill tændte raketmotoren 6 sekunder senere. Efter 50 sekunder begyndte SpaceShipOne at rulle kraftigt ved Mach 2,7 men grundet den høje højde var SpaceShipOne kun udsat for en meget lille aerodynamisk belastning, hvorfor det ikke var bekymrende. Da instrumenterne viste at Meville havde opnået den ønskede højde, slukkede han for raketmotoren igen, hvilket skete efter 76 sekunder.

SpaceShipOne 2

SpaceShipOnes maksimale højde var 102,9 km og dermed havde Mevill krydset Kármán-linjen tilstrækkeligt til at leve op til reglerne for Ansari X prisen. Mevill oplevede at SpaceShipOne havde lidt rul som han fik under kontrol via RCS systemet. Han forsatte derefter med genindtrædningen, og svævede så tilbage mod rumhavnen. Flyvning 16P endte med en perfekt landing i Mojave Spaceport efter 24 minutter og 11 sekunder. SpaceShipOne blev dermed det første civile fly der fløj to gange ud i rummet og den blot syvende bemandede suborbitale flyvning i historien. Mike Mevill blev den første civile astronaut der har fløjet to suborbitale rummissioner. Med denne succes havde teamet kun 14 dage til at gentage flyvningen for at vinde Ansari X prisen.

Den ottende suborbitale flyvning, den tredje for SpaceShipOne i 2004

Efter blot fem dage var SpaceShipOne klar til flyvning 17P med Brian Binnie ved roret. Flyvningen begyndte da White Knight lettede, kl. 6:49 den 4. oktober 2004, på den 47. årsdag for Sputnik og begyndelsen på rumalderen. White Knight frigjorde SpaceShipOne kl. 7:49 i en højde på 13,3 km og Binnie tændte raketmotoren med det samme. Opstigningen forløb perfekt og SpaceShipOne ramte Mach 3,09 og en højde på 112,01 km. Dermed vandt teamet ikke blot Ansari X-prisen men de slog også samtidig højderekorden for raketfly, der blev sat 41 år tidligere af Joe Walker i X-15-3. Binnie landede SpaceShipOne i Mojave Spaceport kl. 8:13, efter en flyvning på 23 minutter og 56 sekunder. Brian Binnie blev dermed den sjette astronaut der fløj på en suborbital flyvning, og den kun anden civile astronaut, på den ottende bemandede suborbitale flyvning, den tredje for SpaceShipOne.

En fjerde flyvning der var planlagt til den 13. oktober 2004 blev aflyst de man ikke fandt nogen grund til at risikere at ødelægge det nu historiske fly. Den 5. oktober 2005 blev SpaceShipOne overdraget til og udstillet på National Air and Space Museum i Washington, DC i USA.

SpaceShipOne 3

Baseret på de erfaringer der var blevet gjort med SpaceShipOne, dannede Burt Rutan og Richard Branson firmaet Virgin Galactic der er i gang med at udvikle det næste suborbital raketfly, SpaceShipTwo, som skal flyve med rumturister. Den 31. oktober 2014 styrtede SpaceShipTwo ned under en testflyvning, hvor piloten Peter Siebold blev hårdt kvæstet og 2. piloten Michael Alsbury blev dræbt. Peter Siebold var testpiloten på flyvning 08G med SpaceShipOne den 14. november 2003. I 2014 blev Brian Binnie testpilot for XCOR Aerospace som er i gang med at udvikle et Lynx suborbitalt rumfly. Mike Mevill blev siden vicedirektør for Scaled Composites. Burt Rutan, der grundlagde Scaled Composites gik på pension den 1. april 2011.

Som historien fortæller, er bemandede suborbitale flyvninger ikke blot sjældnere men også meget svære at foretage. Hvis det havde været så let, så ville flere nok have gjort det både tidligere og oftere.

SpaceShipOne 4

For at hylde de 6 astronauter eller kosmonauter er det min klare holdning, at vi i CS, bør hylde disse mænd ved at opkalde vores kommende Spica-kapsler efter dem. Et forslag kunne være at give kapslen et type- eller modelnavn efterfulgt af et navn på en af de astronauter/kosmonauter der har fløjet suborbitalt. F.eks. hvis vi tager det gamle navn Tycho Deep Space (TDS), som var von Bs gamle typebetegnelse og så navnet på den første astronaut, Alan Shepard. Altså: TDS Shepard, TDS Grissom osv. Jeg er godt klar over at mit forslag skal gennem en lang proces og mange diskussioner i CS inden vi når så langt som at tænke på et konkret navn. Vi er jo en demokratisk forening …

Jeg har linket til en fantastisk dokumentar i to dele, der hedder Black Sky: The Race For Space. Dokumentar filmen er lavet af og blev vist på Discovery Channel.

Carsten Olsens billede
Carsten Olsen
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.

Kommentarer (15)

...for det! Det var også sidste afsnit i "På kanten af verdensrummet".

Hvis der er ønsker til blogs i serien "Rumfart på den historiske måde", så modtages disse meget gerne.

  • 5
  • 0