true cousins

På jagt efter nye batterier - en kinesisk odyssé

Efter at have udvekslet over 150 mails og modtaget 5 vareprøver over 4 måneder med 2 leverandører, lykkedes det endelig at få vores leverance. Og jeg må sige, at vi har fået et vist indtryk af, hvordan kinesere arbejder og det er, ud fra hvad vi har erfaret, ikke videre imponerende...

Illustration: Privatfoto

320 batterier lige landet

I Kina laver de batterier

Næsten alle verdens Litium-batterier fremstilles i Asien, herunder i sær Kina. Så når man som i vores tilfælde ønsker at finde det bedste batteri, der samtidig skal være til at betale, så er Kina stedet. Det ser ud til at kvinderne altid sidder i Sales, nok mest fordi de kan engelsk - eller det skal det i hvert fald forestille - mens mændene er ingeniører, der åbenbart ikke kan engelsk eller blot er offer for kønsdiskriminering.

Fra starten af var vi ude efter batterier med en grundlæggende god performance = lav indre modstand, men også en leverandør, der kunne levere tykkere terminaler, så varmeopbygningen bliver så lille som mulig, da dette er medvirkende årsag til, hvor længe batterierne holder. Vi begyndte at skrive til flere forskellige, men endte med at vælge 2 producenter ud, vi kalder dem A og B for nemhedens skyld, som vi sideløbende korresponderede med for ikke at tabe tid, hvis den første nu kiksede. Vi startede med at købe et par standard batterier begge steder for at lave foreløbige performance tests.

Producent As kvindelige sælger viste sig hurtigt at være klart bedst til engelsk og foreslog - efter et mislykket forsøg på deres fabrik med at lave tykkere terminaler -, at vi i stedet for kunne få bredere terminaler, hvis vi kunne acceptere at terminalerne sad i hver sin ende af de enkelte celler - godt tænkt, vi havde ikke selv overvejet denne mulighed. Efter vi fik den endelige vareprøve med de bredere terminaler, følte vi os sikre på, at dette ville blive vores leverandør - men I skal nu ikke snydes for beretningen om den anden producent...

Godt der var to...

Producent B var en helt anden historie. Den kvindelige sælger, Daisy, var ekstraordinært dårlig til engelsk, og selvom vi på alle tænkelige måder prøvede at kommunikere på et så simpelt engelsk som muligt og brugte billeder, skitser, farver m.v., så viste det sig umuligt at nå et brugbart resultat. Alle hendes mails var Google translate - højest.

Den afgørende vareprøve, som de fik fremsendt, var mod forventning ikke de special-batterier, som vi havde aftalt, man blot standard batterier, som vi havde modtaget i den første vareprøve. Daisy indrømmede at have taget fejl med en faktor 10; vi havde hele tiden sagt, at terminalen skulle være mindst 0,4-0,5 mm i tykkelsen - hun svarede at det ikke var noget problem. Men terminalerne viste at være 0,2 mm tykke (standard) - hun troede de var 2 mm og dermed over 0,5 mm, som vi jo ønskede. Så jeg skrev til hende, at den vareprøve var værdiløs og det kunne hun jo godt se. Så hun ville have oprejsning og lovede at sende en ny vareprøve - denne gang 100% i følge vores anvisninger.

Der gik endnu en måned og endelig kom så den lovede - og håbede vi - rigtige vareprøve. Vi var nu meget spændte på resultatet - og tænk en gang hvad de havde sendt: Et nyt batteri ja, men præcis magen til det forrige. Utroligt. Godt vi havde spillet på to heste samtidig.

True Cousins er aldrig bleg for at benytte sig af lidt børnearbejde

Så blev det alligevel Juleaften

Endelig! Batterierne ankom 6. februar (fra producent A). Efter udpakningen (der efterlod 5 klare sække med emballage til genbrugsstationen) var vi klar til at teste. Glenn havde (selvfølgelig) lavet en særlig tang, så det kunne gøres rimelig hurtigt. Testen gik på spænding og indre modstand, hvor batterier med for høj indre modstand eller for lav spænding blev sorteret fra i første omgang.

Batterierne var leveret som 4S, hvilket vil sige 4 celler i serie med hinanden, hvilket betyder 3 lodninger per batteri. Hver 4S batteri var bygget af 2 stk. 2S. Vi havde fået opfyldt vores ønske om bredere terminaler, så disse nu var 30 mm i stedet for oprindeligt 15 mm - dette for at forøge tværsnitsarealet på det sted, der udgør den største flaskehals i cellerne ift. varmeopbygning.

Find én fejl på billedet

I Kina kan de lave fejl

Umiddelbart så det hele godt ud, men da Glenn var nået ca. halvvejs var der pludselig et batteri, der var på 0 volt. Mystisk. Ved at skille lidt mere ad, var fejlen tydelig. En af de 3 lodninger manglede fuldstændig! Flere batterier blev skilt ad og pludselig var mængden af fejl overvældende: Op i mod 20% af batteriernes lodninger var behæftet med grove fejl:

  • Lodninger, der i stedet for 30 mm kun var 5-10 mm i længden

  • Afstande mellem lodninger meget små, kortslutningspotentiale

  • Store stykker loddetin der lå løst rundt i pakkerne, som var store nok til at lave kortslutninger.

  • Batterier, hvor cellerne var vendt forkert; 2S hvor cellerne sidder + til + eller 4S, hvor de to 2S sidder - til - eller batterier, hvor lodninger, som sagt, helt mangler.

Så hjælper det jo ikke meget at man har lavet terminalerne 30 mm lange...

Et near-miss - heldigvis

Vi var selv sagt forbløffede og ret skuffede, vi indledte med en lang række mails med video og billeder af problemerne. De første mail fra Kina var tilbageholdende og vi blev tilbudt at få en rabat på vores "næste" ordre, som om vi havde et 20-årigt forretningsforhold og man derfor liiige kunne klare den med en kreditnota - næste gang. Det var ikke et brugbart svar, så jeg mindede dem liiige om at vi jo havde betalt via PayPal og var klar til at starte en tvist, hvis det blev nødvendigt.

Nogen vil sikkert spørge om vi ikke bare kunne returnere batterierne. Men for det første er der tale om farligt gods, hvortil der kræves en særlig godkendelse (som vi endnu ikke har) for at kunne sende. Dernæst er det langt dyrere at sende fra Europa til Kina end omvendt. Og sidst men ikke mindst; det ville tage for lang tid ift. , at vi VIL køre i år.

Og da Glenn har evnerne (og nerverne) til den slags opgaver, gik han i gang med det samme med at rette alle fejlene. Det blev der brugt en del timer på ligesom de værste batterier blev sat til side. Da alle lodningerne var rettet og løse loddeklumper frasorteret, gik han i gang med at tape batterierne sammen i sub-pakker på hver 15 batterier og ca. 50 V. Dernæst blev interconnections i form af kobberledere og folie loddet på. Og så troede vi jo ligesom at det var slut med overraskelserne...

Sub-pakke tapet sammen og loddet med kobberfolie og -stænger

I Kina kan de lave grove fejl - og skjule dem

Men nej. Ved et tilfælde opdager Glenn, at i bunden af nogen af de enkelte batterier (altså nu sat sammen i pakker på 15 stk.) mangler den separator, der skal forhindre at terminalerne rører hinanden i hele længderetningen (30 mm). Umiddelbart TROR man den er der, for der er LIMET et stykke separator (sort skumfidus) hen over en smal sprække, hvor der kun er 0,3-0,5 i mellem terminalerne, aaaaaaaaargh. Her skulle separatoren have siddet og adskilt de to terminaler fra hinanden.

Et stykke loddetin, der falder ned det forkerte sted vil sandsynligvis give en "lille" kortslutning, da det sker i et enkelt punkt og energien på mange tusinde ampere vil brænde loddetinnet væk. Men her er der tale om en meget lille afstand over 30 mm - her vil der kunne bliver en helt anden form for kortslutning, hvor batteriet indenfor meget kort tid vil bryde i brand.

Læg dertil, at nu er der 15 batterier på hver 5.500 mAh forbundet med hinanden, så det vil blive en ret heftig brandbombe.

Glenn så med det samme for sig, at hans hus gik op i flammer, så derfor blev alle batteripakkerne nu flyttet udenfor og gennemgået under åben himmel med vand og andre sikkerhedsforanstaltninger ved hånden. Fejlen blev fundet på 4 batterier, men burde jo absolut aldrig kunne forekomme - her er der en "tekniker", der ikke har kunnet få plads til separatoren mellem terminalerne og i stedet for at kassere batteriet, har han/hun limet en strimmel separator materiale ovenpå for at SKJULE fejlen - komplet sindssygt. Måske bliver man trukket i løn eller risikerer fyring, hvis man har for mange brokkede batterier eller hvad ved jeg.

I Kina kan de også godt indrømme en (eller flere) fejl

Sikkert var det, at NU var vi for alvor sure og efter at jeg havde forfattet endnu en om muligt endnu mere harmdirrende mail til kineserne, var det som om, at alvoren virkelig gik op for dem. En ingeniør havde på et internt møde forklaret sælgeren m.fl. hvor uacceptable og farlige disse fejl var.

Og nu ville de lave en guide til os, der skulle forklare, hvordan vi skulle rette alle fejlene uden at komme til skade - vi skrev tilbage, mest i sjov, at det nok nærmere var os, der skulle lave en guide til DEM om hvordan man lodder batterier sammen - på en måde har de jo fået en del materiale fra os, der viser hvordan man IKKE skal gøre.

Det mest ironiske er, at vi kraftigt overvejede at bestille cellerne løse og så selv punktsvejse dem sammen, men vi kom frem til, at det jo ville koste os ekstra tid og at det jo ikke burde være svært for producenten at gøre i og med at de lever af det - vi havde med andre ord ALDRIG forestillet os lodningerne ville blive et problem. Og ja - af skade bliver man klog.

Men vigtigst af alt ville de nu SELVFØLGELIG betale os en kompensation for de mange arbejdstimer og det besvær, der medgår til at rette alle fejlene. Så nu er vi i gang med at rette lodninger, indsætte separtorer og tælle timer og er spændt på om de virkelig holder ord, fortsættelse følger...

De første færdige batterier efter fejlretningerne

Lidt om C-værdier

Nogen vil helt sikkert meget gerne høre om hvor mange C vores batterier er på (eksempelvis vil et batteri på 5.000 mAh, der aflades med 50.000 mAh have en rating på 10C, da 10 x 5.000 mAh = 50.000 mA). Der er virkelig gået prestige i høje C-værdier, men desværre også inflation blandt producenterne.

Det kan på sin vis sammenlignes med de overdrevne effektopgivelser, der var på autoradioer, da disse for alvor slog igennem i 80erne. Den ene vanvittige Watt-værdi afløste den næste, men hvis man målte rigtigt på det, passede det aldrig.

Det der især begrænser holdbarheden på et high power batteri, som det vi bruger, er varmeudviklingen - og den tiltager med tiden der belastes. Selvom vores batterier f.eks. er rated til 70C og andre hævder 150-200C, så er dette irrelevant med mindre man ser det over f.eks. en 5 eller 10 sekunders periode - hvad hjælper 200C hvis det kun kan lade sig gøre i ét sekund før batteriet er ødelagt? Vi laver alle vores egne batteri-tests over en 5 til 10 sekunders periode.

Man burde i stedet indføre en C-rating set over en given tidsperiode - og allerbedst hvis men kunne inddrage vægten, så man fik en kW/kg over x sekunder eller noget tilsvarende. Dét ville give den sande C-rating. Med disse celler mener vi (godt nok på et lidt tyndt grundlag) at vi kommer til at have det bedste kW/kg forhold, der vil være 20-30% bedre ift. konkurrenterne og den indtil videre kraftigste batteripakke i en el-drevet drag racer - men det vil sikkert snart blive overgået, man kan jo kun håbe!

Næste indlæg kommer til at handle om den hersens bil på 91 cm - det er lavt, prøv at måle din egen bils højde...

Undertegnede prøvesidder TC-Xen og får klaustrofobi, Silver Bullitt føles meget sikrere

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med blybatterier er der totalforbud imod loddede forbindelser foran første sikring, fordi kortslutningsstrømmen kan smelte loddetinnet.

Det forbavser mig derfor lidt at man bruger loddede forbindelser på lithiumbatterier.

Er det ud fra en betragtning om at hvis temperaturen når derop har man under alle omstændigheder andre og større problemer ?

  • 2
  • 0

Alene den varmeafsættelse, der skal til på terminalerne for at opnå en god lodning vil i mange tilfælde give anledning til en (for) høj temperatur i cellerne. Dette kan i værste tilfælde starte et termisk runaway - man bør vide præcis hvad man laver, hvis man lodder denne type celler.

  • 2
  • 0

Om noget viser det, at hvis man vil handle med kineserne - og det er jo den vej det går - så er det helt essentielt at kunne snakke deres sprog. Ligesom vi i dag snakker engelsk for at kunne handle med USA, skal vi fremover kunne snakke kinesisk, for at kunne handle med dem. Underligt at det ikke for længst er indført i skolerne.

Men hold da op for en historie. Gad vide om det er sådan alle andre steder også? Det kræver i så fald en ret god kvalitetssikring inden man sender sit produkt på markedet i vesten, hvis det er produceret i Kina.

  • 5
  • 0

Det var da noget af en fortælling til at få klamme håndflader over.

  • 3
  • 0

[quote]Næste indlæg kommer til at handle om den hersens bil på 91 cm - det er lavt, prøv at måle din egen bils højde...[\quote]

Det svarer vel omtrent til at sætte sig ind under spisestuebordet... :)

  • 2
  • 0

En østjysk fabrikant valgte at få nogle tonstunge rammer produceret i Kina og forløbet omkring præcision og kvalitet lyder omtrent som disse erfaringer: Efter års korrspondencer og talrige rejser blev første ramme endelig godkendt som prototype hvorudfra produktionen kunne gå igang. Første leverance viste sig at være 300kg lettere end nogen anden ramme hidtil - Uden at det nogensinde er lykkes at finde ud af hvori den manglende vægt ligger :-o Set fra gulvet har de outsourcende virksomheder fejlet fra starten af ved i praksis at ende med at udgøre kvalitets-konsulenter for 'discount-producenterne' og i flere tilfælde således ligefrem opfostret underleverandører til at udgøre en direkte konkurrent på markedet :-o M&T Stål (sidenhen Promecon) har således skiftet underleverandører fra oprindeligt at være polske, til baltiske og senest vietnamesiske. Hvor målet oprindeligt var at kunne konkurrere på prisen overfor nationale konkurrenter, er man endt i Vietnam for at kunne vinde licitationer hvori polske og baltiske producenter nu også deltager. Det kan undre mig at man stedse flygter fra et selvskabt problem uden at opfatte det og gøre sig forestillinger om hvor det ender! Kinesiske producenter har stedse vist sig ikke at kunne meget andet end at kopiere og endda være umådeligt dårlige i dén diciplin og denne historie viser med tydelighed at det er ganske gratis for kinesiske virksomheder at udvikle sig gennem kundernes konsulent-tjenester i et salgs-forløb :-|

  • 2
  • 0

Jeg må indrømme at jeg har hørt andre historier der minder om det samme. I stedet for at rette fejlen, skjuler man den, da en eller flere fejl måske har større konsekvenser umiddelbart for den enkelte medarbejder - så man tager chancen og håber at kunden ikke opdager noget OG samtidig har denne medarbejder måske ikke forstået hvad konsekvensen af en kraftig kortslutning vil være - for ham er det "bare" et enkelt batteri, han ved ikke at de samles i store pakker, hvor konsekvenserne er enorme.

Vi burde måske også have rejst derud, men det koster jo også en del penge. Man behøver ikke at kunne kinesisk, men man skal være på nakken af dem. Hørte om en fransk el-scooter importør, hvor de altid sendte en mand ud, når en container skulle pakkes for at kontrollere hver enkelt scooter.

Men husk nu også på vi har rent faktisk har fået nogle rigtig gode celler, så det er ikke ren ynk...

  • 3
  • 0

hvis man vil handle med kineserne - og det er jo den vej det går - så er det helt essentielt at kunne snakke deres sprog. Ligesom vi i dag snakker engelsk for at kunne handle med USA, skal vi fremover kunne snakke kinesisk, for at kunne handle med dem. Underligt at det ikke for længst er indført i skolerne.

Der findes rigtig mange kinesere, og det ER et land med fantastiske ingeniørmæssige bedrifter, det er sandt nok. Men vi handler ikke så meget med dem. Vores import er større end vores eksport, og de står for ca. 1/15-del af vores samlede udenrigshandel, kilde http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/udenr...

Så på det grundlag er det ikke nødvendigt at lære kinesisk i skolerne.

Vi nøjes med at acceptere knægtelse af basale menneskerittigheder - såsom at skyde tibetanske kvinder og børn ned bagfra - og besættelse af enorme landområder (Beijing has dealt with Xinjiang much as it has dealt with Tibet. It has flooded the region with Han Chinese to tip the population balance against the indigenous locals. (The current population in Xinjiang is about 45 percent Uighur and 40 percent Han.) Mandarin is the language of social advancement; the local language, culture and religion impede progress. Job listings frequently request native Mandarin speakers only.)

  • 2
  • 0

-Her sad jeg og håbede på at jeg kunne se hvilken fabrikant i havde fået batterier fra, men for dårlige billede til at afsløre det. Fandt i frem til den fabrik Hobbyking bruger ? -nu vel der er også et DUD i mellem fra tid til anden høre jeg, men de skulle vidst være dem der lever mest, også Amp/C pr Kg forhold.

Glæder mig til at se video af det sorte uhyre.

@Lars Hastrup; nu var det vel ikke en 3faset motor på den første el-cykel der fejlede. givet det var havde de jo "blot" byttet 2 tilfældige ledninger rundt imellem ESC og motoren.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten