seiersen science

På eventyr i Nanoland

Der gøres i disse år mange forskellige ting for at få flere børn og unge gjort interesseret i teknik og naturvidenskab. På Galathea 3 er tanken, at skoleelever skal præsenteres med virkelighedens forskere som rollemodeller, i mit gamle Fysikshow bruger vi virkemidler som fascination og humor, og i TV-programmet NØRD bruger man ungdommens egen stil og jargon til at gøre naturvidenskaben trendy.

Jeg var for nylig i Finland til finalen i WONDERS programmets Carousel of Science, og her mødte jeg en irsk naturvidenskabsformidler, som gav mig en CD-ROM med et spil, der bruges til at fortælle unge om nanoteknologi. Hun bad mig om at prøve spillet og sende mine kommentarer om det til hende.

Lad det dog være sagt med det samme; siden Commodore 64 og Amiga har jeg ikke brugt ret megen tid på computerspil, og i spillet NanoQuest fandt jeg hurtigt ud af, hvor dårlig jeg er til at køre "nanobil"! Spillet er dog også primært rettet mod 13-15 årige, og derfor er mit håb, at der er et par læsere derude, der kunne tænke sig at afprøve spillet på deres børn.

I spillet (som findes online på adressen www.nanoquest.ie) skal man styre en stakkels skrumpet person rundt i en nanoverden, hvor man blandt andet skal lede efter nanotubes og buckyballs, hoppe rundt på et integreret kredsløb samt flytte rundt på ladede partikler ved at tiltrække eller frastøde dem med sin egen elektriske ladning.

Er spillet i sig selv godt som computerspil, eller er børn i dag vante til noget, der er meget bedre? Og lærer man overhovedet noget af spillet? Der introduceres måske nogle nye begreber til brugeren, men er det nok? Jeg håber, der er nogen, der kan hjælpe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nå, jeg har virkelig brug for hjælp med denne her - er der slet ingen derude, der kan bidrage? ---Klaus

  • 0
  • 0

Davs,Jeg har spillet lidt, og vil gerne komme med et par input.Bemærk venligst, at mine kommentarer må ses i lyset af, at jeg også stod af computer-spillene for tyve år siden.SOM SPIL betragtet, er det grafisk rigtig flot udført. Animationerne i intro'erne er dog ad røven til, men virker faktisk som en morsom effekt. Om det så er tilsigtet eller ej, har muligvis ikke den store betydning.

  • 0
  • 0

Hej Mads.

Tak for dit input.

Mht. til de fysiske fejl, spillet automatisk indeholder (som at det formindskede menneske ikke kan indånde iltatomer, der jo er på størrelse med ham selv), så kunne det sådan set være grundlag for en fin debat i en skoleklasse. Som jeg vist har nævnt tidligere, har jeg engang været med til at fremvise filmen Armageddon for en flok 1.g.ere, som fik opgaven at finde ting, der var i strid med naturlovene. Og det fik virkelig eleverne til at tænke sig om.

Men udbyttet afhænger selvfølgelig meget af læreren, der anvender spillet i undervisningen.

Angående det punkt, hvor du endte med at sidde fast, så havde jeg selv et problem der. Men jeg fandt så ud af, at man blot skulle samle de resterende bonus'er op. Så var det faktisk ikke så svært.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten