Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

På en gammel entreprenørpram nede i Sydhavnen, arbejder de på et hjemmelavet rumskib...

-Ja, man skal høre meget før ørene falder af.

Det er nu helt konkret. Prammen er på 450 tons og rummer værksteder for både elektronik og mekanik. Der er værkstøjsmaskiner og kraner ombord, og når man fryser kan man få sig en kop varm kaffe i kabyssen på A dæk.

Prammen er rammen om kunstergruppen Halfmachine, og blandt den mange projekter der har til huse - eller rettere til båds - ombord er vor nations bemandede rumprogram.

Der eksisterer mange sejlivede myter omkring rumfart - og en af de værste og mest sejlivede er at det skal være mest muligt avanceret teknologi, og også gerne organiseres på den mest muligt bureaukratiske måde. Det er ikke nødvendigvis rigtigt - det er muligvis helt forkert.

Kristian von Bengtson, jeg selv og vores lille team har en helt konkret transportopgave vi skal løse - vi skal sende en pakke på 200 kg til noget over 100 km´s højde og derefter bringe den ned igen på en måde så det er sandsynligt man kunne have overlevet at være inde i pakken.

Der ud over er opgaven ret fri - vi kan i princippet bruge en fjeder eller en kanon eller en ballon eller et vinget fartøj eller en ballistisk raket - når blot der gælder at vi ikke bruger ret mange penge og resourcer. Den sidste præmis udelukker ikke avancerede, højteknologiske løsninger - vi kan godt bruge titanium eller kulfiber hvis vi samlet set kan se at det sparer penge. Det tror vi bare ikke på betaler sig - så vi bygger i det meste i almindelige konstruktions stål - ligesom et skibsværft.

Rumfart er rasende dyrt. Vores påstand er at det skyldes at man på rygraden vælger nogle løsninger der er alt for avancerede og kostbare - uden at det i sig selv sparer penge. Grunden er at rumskibe og løfteraketter bygges af flyingeniører og flyfabrikker - som tager nogle principper med sig fra flyfabrikation som ikke nødvendigvis er kosteffektive når de anvendes på rumfart.

Tag kulfiberen. Et vægtoptimeret kulfiberfly bruger mindre brændstof og er derfor mere effektivt end et fly af metal. Flyet bruges igen og igen - og en væsentlig omkostning ved brugen er brændstoffet. Derfor er det sindsygt dyre og avancerede materiale helt på sin plads i flykonstruktion. Flyet brænder i sin levetid sin egen værdi af mange gange i brændstof.

Vi kan bygge en løfteraket efter samme devise. Vi kan optimere konstruktionen - til en enorm pris i mandetimer og dyr teknologi - og derfor sende en satelit eller et rumskib i kredsløb med en raket der kun bruger det halve brændstof - end hvis vi havde optimeret mindre - og raketten derfor måtte havde være dobbelt eller tre gange så stor for at løse samme transportopgave.

Men hov - brændstoffet koster nul og niks i forhold til løfteraketten - så hvis den kan blive bare ti procent billigere af at få lov til at veje det dobbelte - for at løse samme opgave - så kan det sagtens betale sig.

Forskellen på atmosfærisk flyvning og rumflyving - er at kravene og påvirkningerne som rumfartøjer udsættes for er så voldsomme at de i praksis ikke kan gøres genanvendebare på en økonomisk måde. NASA´s rumfærge som eksempel lider under at for at kunne genanvende bare en del af systemet - orbitteren - så må den udrustes med vinger, varmeskjold, landingstel, og flyelektronik, der alt sammen er komplet ubrugeligt skrot mens den er i orbit og kun bruges til noget i de sidste minutter af en mission. Hvis vi kunne bygge "et trin til orbit genanvendbare fartøjer" ville flymodellen være korrekt - et kilo sparet, sparer tons og atter tons af brændstof i fartøjets levetid - så vi kan ofre rigtigt meget på at vægtoptimere - men det er til dato bare ikke virkeligheden.

Alt dette er selvfølgelig bare en påstand - og jeg ved da at mange vil være ganske uenige - der skal nok også være nogen der opskrive raketligningen for os - fint finlæs lige igen oven over.

Von Bengtson, jeg selv og teamet vil gerne afprøve den påstand at lowtech slår hightech - og vi vil gerne ofre blod, sved og tårer på det. Når det er sagt - så er det skønt at bruge juleferien til at dreje grafit og støbe brændstof - og Christoffer Meyer og jeg har kun nydt at smede raket. Selv om meget tid går med at tegne og beregne dele - så er det grundlæggende i værkstedet slaget slås. Hvis vi der igennem kan lære noget nyt - og bidrage til at forundre og inspirere, så er det ren succes.

Vi bygger først en lille sonderaket (HATV) og siden en større (HEAT) som skal levere kilowatterne til vores mini rumskib.

Aktuelt har vi nu afprøvet den lille hybridprøvestand to gange - og haft fornøjelsen af lige under et halvt ton (4.5 kN) trykkraft. Nu bygger vi så en opskaleret udgave - med 13 kN trykkraft som både skal afprøves på jorden og siden i luften. Parallelt arbejdes på designet af en mock up kapsel som ultimativt skal bruges til ubemandet afprøvning af konceptet.

Vi har en byggetid på ca. 14 arbejdsdage pr. prototype-booster a´206 kg, og de kan for en stor del genanvendes efter statiske tests. Ingen af vores materialer koster mere end 100 kr./ kg og det meste væsentligt mindre - så uanset hvordan man vender og drejer det så er selve raketten ikke ret kostbar.

Thomas Scherrer, som b.la. står for telemetri til HATV rakettens payload - har flere gange spurt om han skulle klemme sine sendere og kamera ned i vægt og reducere strøm forbruget for at gøre akkumulatorerne lettere - og hvergang må jeg sige - det behøver du ikke - vi har hestekrafter rigeligt. Det gør opgaven meget lettere at vi ikke skal holde os inde i et lille format.

HATVén er indbegrebet af vores ide om simpelt design - og jeg vil tro at Lockheed Martin eller nogle af de andre professionelle aktører kunne levere en tilsvarende fastbrændstof raket der kunne løse samme transportopgave (10 kg nyttelast til stratosfæren - 15 km) på den halve eller kvarte startvægt. Desværre nok også 10 eller 100 gange dyrere.

Deri ligger pointen.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er det nu jeg tænker på om det er muligt at se en test af jeres raket motorer når tiden engang er kommet til det? For det kunne være rigtig fedt :)

  • 0
  • 0

Så er det nu jeg tænker på om det er muligt at se en test af jeres raket motorer når tiden engang er kommet til det? For det kunne være rigtig fedt :)

Det fede lægger sig bunden når du bliver stegt, fordi der gik noget galt!

  • 0
  • 0

Det er jo helt fantastisk kære Madsen og Kristian. Begge tommelfingre opad herfra.
Jeg ved godt man ikke behøver at sige til jer at det bare er om at smide janteloven direkte på blå hylde, forhåbentlig er i en inspiration for at andre gør det. Det er så fint i har fået en plads på ing.dk, det vil helt sikkert pynte på Danmarks ingeniørstand at lære at forholde sig til tingene på en anden måde.

Alt held og lykke. Så giver jeg sgu en kasse øl med præstekraver når raketten lander igen.

Bedste hilsener
Brian Josefsen

  • 1
  • 0

SKAL det absolut være en raket? De er store, de ryger og de laver et helvedes spetakel.
Jeg synes der ville være mere stil over at flyve ud i rummet, selvom der jo nok skal opfindes et og andet før det bliver ligetil.
Specielt skal der nok tænkes lidt mere over re-entry. Det må kunne gøres på en anden måde end at komme væltende med 25.000 km/t ind i atmosfæren. Og hvis man alligevel skal gøre det, så er kulfiber vel vejen frem. Bremserne på en formel 1 er lavet af kulfiber og de kan tåle en del varme uden at der skal limes et helt badeværelse udenpå, som på de amerikanske rumfærger.

Som det ses, er jeg ikke synderligt plaget af viden om rumfart, så jeg håber I vil bære over med mig.

  • 0
  • 0

Så er det nu jeg tænker på om det er muligt at se en test af jeres raket motorer når tiden engang er kommet til det? For det kunne være rigtig fedt :)

Ja samme her, skrev mig op på jeres site, men har ikke hørt noget siden, er det en fejl eller er der bare ikke sket noget siden?
Vil ufatteligt gerne opleve suset fra ene af jeres raketter :P

Men ellers hatten*1000, kan man bygge en lowtech rakket og sende folk til himmels, skulle man da være et skarn hvis man ikke prøvede en gang!

  • 0
  • 0

Det skal absolut være med en ballastisk raket. Den der kønne ide med rumflyet har været med os siden Eugen Sanger postulerede sin New York bombemaskine ( han var tysker )

Det er muligvis elegant, men det er bare ikke den nemmeste metode. En flyløsning ville kræve at astronauten var pilot, en flyløsning ville veje meget mere end vores simple kapsel, en flyløsning ville kræve meget mere research og viden end vores enkle model.

Det er i korthed grunden. Fly hører basalt set til i atmosfæren, og er lige så elegante i rummet som Delfiner på en kornmark.

Hatten af for Rutan og Spacechip One, han er flymand til fingerspidserne og kan næsten ikke gøre andet end at løse opgaven på en flymåde. Arteillerister angriber problemet på en anden måde - som vi tror er kost effektiv.

  • 0
  • 0

Søren,

Vi har det problem at vi foreløbig laver test på Refshaleøen. Oprindeligt have vi en anden plan, som krævede meget mere logistik ( Fakse kalkbrud )
Som det belv fik vi tilladelse til at teste på Refshaleøen, men uden adgang for f.eks. publikum.

Så - enten er man med som tekniker - eller også er man ikke med. Er vi derhenne, og har du nogle kvalifikatoner du mener vi kan bruge så tøv ikke med at skrive til os via hjemmesiden.

Kvalifiktioner kan være alt - men primært håndværksmæsige og eller ekektronik relevante.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten