close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Overlever du bare eller LEVER du - er du gærcelle eller Menneske ?

Opdateret 2. marts 2015 kl. 14.32. Se mere i bunden af bloggen.

Kære læsere...

Har du nogensinde oplevet et virkeligt pragtfuldt stykke musik ?

Har du nogensinde oplevet en virkelig pragtfuld film ?

Har du nogensinde set et virkeligt pragtfuldt stykke arkitektur ?

Jeg er faktisk meget glad for musik. Ikke mindst klassisk musik. Måske er den allerstørste af de klassiske komponister Wolfgang Amadeus Mozart.

Erkendt, der er mange af hans værker der ikke siger mig så meget, meget som egentligt er noget sødsuppe i mine ører.

Men Requiem. Mozarts dødsmesse...den tager mig ud.

Jeg er ikke så meget til danske film. Vi har svært ved at lave alvorlige film, og pjat og komedie rammer mig ikke rigtigt. Men der er faktisk danske film som jeg har været utroligt begejstret for.

Se f.eks. dette klip fra Olsen Banden ser rødt:

Dette stykke vandvittig filmkunst blev til før der rigtigt var noget der hed "Speciel Effects" i Danmark. Alle sprængningerne, og alt det andet halløj blev til på grund af Erik Balling og Hennings Bahs samarbejde, og dette tilfælde med uvurderlig hjælp fra Bent Fabricius Bjerre...som lavede en særlig udgave af Overturen til Elverhøj specielt til denne fantastiske scene.

Arkitektur...åhh eksemplerne er så utroligt mange...Eiffels tårn, Utsons operahus...

Eiffeltårnet...bygningskunst - ingeniørkunst - innovation. Foto: Storbyinfo.dk

Den virkelige forskel på at være menneske og være en gærcelle...er vores kultur. Vores kunst. Når vi gør noget absolut nytteløst, fordi vi ikke kan lade være. Og ikke bare overlever. Alt respekt for gær i øvrigt...

Jeg vil gerne komme med en meget personlig opfordring til dig som læser dette...lyt til musik. Se film. Nyd arkitektur. Lad dit sind omfavnes og kæles af levende og døde kunstneres værker - lyt, føl, se, mærk og smag. Du kan f.eks lade linket til Requiem fortsætte, så vil youtube sende dig Måneskinds sonaten, og noget Vivaldi...og er det ikke din smag, så er der så meget andet skøn kunst til i verden som du skal tage til dig, tage ind, og lade tårerne trille ned af dine kinder til...fordi det, kun det, forvandler dig fra biomekanisk organisme til et menneske.

Det opstår i alle skala, fra det mindste, til de mestre jeg nævner herover. Du ved det er kunst du møder, når du ser noget der får din kæbe til at ramme brystet.

Kunstværker i ordets bredeste forstand kræver ofte mange mennesker medvirken og samarbejde.

Et maleri f.eks. kunne man jo tro var det mest egomaniske lille stykke one man show...men som beskrevet i en tidligere blog er det jo slet ikke tilfældet:

"Et maleri bliver til i et samarbejde mellem en farvefabrik, en pensel mager, en snedker der bygger rammen, en væver der væver lærreder, en der bygger staffelier, en sømfabrik, en hæftemaskine operatør og hæfteklammer. Slutteligt er der en kunstner der smører farverne ud over lærredet. Så kommer snedkeren igen og sætter ramme på lærredet, gallerist og kunsthandler tager fat og gør deres arbejde så billedet kan komme ud. Måske affotograferer man det og trykker det i tusindtal så flere kan set det. Det er mange menneskers værk. Fjerner man kunstneren fra dette forsvinder der kun en lille brøkdel af værket, for man har stadig det tomme lærred, den tomme ramme, hæfteklammer og malingen bliver i tuberne og penslerne forbliver rene."

Sakset fra bloggen: "Do they understand the bleeding heart of the artist ?"

Men kunst - i den bredeste forstand- har også den specielle egenskab at det ikke ret tit opstår i komiteer, bestyrelser, eller som resultatet at demokratiske beslutnings processer mellem alle de medvirkende til skabelsen af et værk.

Man kan mene Picasso da burde have taget farvefabrikkens medarbejdere med på råd, afstemt planerne med penselmageren, snedkeren, sømfabrikken, og hæftemaskine operatøren, inden han smurte de farver på et lærred vi kender som "Guernica"

Men nej...

Ligesom Leonardi da Vincy ikke kan forhandle kurven på Mona Lisa´s smil...så må vi bare erkende at kunst er noget individuelt, selvom det måske opstår i et kollektiv med mange hjælpere. At være kunstner - stor eller lille er ikke noget frivilligt. Det er på menge måder et åg, men er man først kommet ud af skabet, er der ingen vej tilbage. Man må gøre sin ting. Man mister for stedse evnen til at lade være. Men må tage de blodtude det giver, og aldrig, aldrig glemme at det er livets største gave at kunne føle...om det så er glæde, sorg, triumf eller det dybeste nederlag. Når man ikke føler mere...er man ikke mere.

Hvorfor er Mozarts Reqviem overhovedet Mozarts ? Det fremføres jo af et orkester og kor der kan tælle hundredvis af dygtige mennesker - understøttet af endnu hundreder af instrument byggere, fløjtemagere og de der skaber blæsernes instrumenter...

Hvorfor er "Olsen Banden ser rødt" Erik Balling og Henning Bahs værk på samme måde som "Titanic" er James Camerons, og Ringenes Herres en "Peter Jackson" film ?

Tusindvis af talentfulde teknikere, lydfolk, kameraoperatører, kostumedesignere har jo været med og hjulpet ?

Hvorfor er Eiffeltårnet Eiffels ? Hvorfor er Sidney Operaen Utsons - hvad med dem der boltede og nittede, dem der støbte beton og trak ledninger...?

Det er det fordi DET ER DET !

Fordi de er kunstnerne der har skabt det, og de andre er hjælpere. Yderst talentfulde, ja, men stadig er det ikke deres værk. De er medvirkende. Basta. Slut. Punktum.

Jeg er selv fortiden medvirkende i et en andens værk. Det er tegnestuen BIG og partner der Arkitekt Jakob Lange der skaber et værk. Røgnings installationen til Amager Bakke. Det er ikke mit værk, jeg er bare medvirkende. Jeg gør min ting, og hjælper hvor jeg kan, men barnet er en andens. Fuld respekt begge veje. Jeg er bare hjælper, og glad for at få lov at tage rejsen med.

Ing.dk´s histrorie om BIG projektet.

De kasketter skal bare være på plads.

Klad det bare et Kalifat. Der er kun en Kalif. Nogen gange to som Balling og Bahs...men resten er som jeg i BIG projektet blot ministre i Kalifatet.

Jeg er netop blevet smidt ud af Nautilus foreningen. Dermed har jeg mistet forbindelsen til mit Eiffeltårn, min Reqviem, min Olsen Banden ser rødt...i min micro skopiske skala. For Nautilus er mit hovedværk i denne verden.

Jeg fik beskeden i en lakonisk mail med titlen:"Eksklusions brev". Ingen varsel, ingen ting.

Det var ikke underskrevet af noget menneske, men af "bestyrelsen" - og det kan jeg godt forstå. Den må godt nok have smagt grimt.

Begrundelsen er at jeg har bedt om at have en brugsret til Nautilus som er uafhængig af foreningsmedlemskab. Det kan ikke accepteres at nogen skal have særregler, uanset hvad de har bidraget med.

Ud.

Nautilus er et lille bitte værk,sammenlignet med mestrene nævnt ovenfor, men Nautilus er altså mit værk. Uanset hvem der måtte eje fartøjet eller være bruger af det.

Jeg har spurt en af de klogeste hjerner i CS om forklaringen på den lange række af forenings eksklusioner jeg har bag mig. Hvorfor jeg skal have så mange tæsk og flere oveni ?

Civ. Ing. Christian Ravn har givet et svar som jeg godt tror jeg må citere ham for. Det lyder i al sin enkelhed at jeg aldrig får fortalt at dette er en "Peter Madsen produktion" når foreningen dannes. Dermed tror de medvirkende, med god grund, at de er del af en almindelig demokratisk forening, hvor der er lige regler for alle uanset indsats.

Når den dag så kommer, at det på en eller måde går op for de medvirkende, at der på ingen måde er lige regler for forskellige mennesker...så eksploderer det. Madsen bliver planmæssigt smidt ud, foreningen fortsætter og Madsen fortsætter...i en ny entitet. Han laver nye projekter, og foreningen begynder nu at hygge sig. De har tid nok...og det vigtigste er jo det sociale samvær.

I alle tilfældene har foreningens medlemmer opnået en meget højere grad af komfort, som som Christian netop siger - "Vi hygger os" - men naturligvis forsvinder der noget. Men de får det godt, nu alle er lige.

Dette "noget" der forsvinder er det samme som sker med Olsen Banden når Balling og Bahs ikke mere er med. Har du set nogen af de film om Olsen Banden som er lavet efter Balling og Bahs perioden ?

Nå ikke...det er der så heller ingen grund til.

Vi kan smide Eiffel ud af Eiffeltårnet, vi kan smide Bjarke Engels ud af Bjarke Engels Group. Vi kan fjerne James Cameron fra "Titanic" produktionen. Vi kan tvangs normalisere, kasterere, klippe til, hæmme og rette ind.

og vi kan skide i havet.

Så bliver den ikke noget tårn. Ikke nogen vanvittig akitektur. Ikke nogen "Titanic" - kun gær. Masser af mellemgrå gær. Væs´go og spis din grød og overlev.

Copenhagen Suborbitals var fra 2008 til 2014 en von B og Madsen co-produktion. Von og jeg har meget mere tilfælles med hinanden, end vi har med resten af de talentfulde folk som deltog. Vi er f.eks. på mange måder sikkert nok mindre tekniske og mindre specialiserede. Men vi er tilgengæld vanvittige. Vi lavede noget sammen, støttet som ved en filmproduktion, af en lang række talentfulde teknikere og ingeniører.

Men det var en von B og Madsen co-produktion.

Civ. Ing. Christian Ravns analyse er at vi glemte at fortælle det. Vi glemte at tage kasketterne på. Vi glemte at fortælle at det fandme ikke var en eller anden demokratisk rundkreds. At vi selvfølgelig ikke træffer nogen beslutninger om noget som helst ved at sidde i en rundkreds og ligne halvsmeltet chokolade i stolene.

Da Nautilus´renovering startede anede derfor ingen at det var Peter Madsens værk...og da Copenhagen Suborbitals blev til kunne man ikke vide det i virkeligheden var en Von B og Madsen co produktion. Det holdt vi bare lav profil om for at lokke folk ind...hæ hæ...lyder forklaringen.

Derfor har de jeg på fordækt vis lokkede ind, ret til at smide mig ud, af mig selv.

Von B og jeg satte kursen for de første fantastiske år i CS i messen ombord på Nautilus, og alle andre vigtige beslutninger blev taget mellem os på vores mange gåture sammen. Hvis nogen tror eller troede noget andet, ja, så er de virkelig blevet lokket ind på et helt forkert grundlag.

Nautilus´s byging var på samme måde en "Madsen produktion" uanset hvor mange der var med. Jeg huskede kasketten, og de jeg byggede den med er nære venner i dag. Det tog kortere at bygge hele skibet, og gøre det operationelt end det har taget at lave en renovering...som nu er gået i stå efter fem år. En renovering hvor det virkeligt afgørende: udvendig maling og sandblæsning blev udført af professionelle. I øvrigt for en meget stor del vedkommende for min regning. Resten blev samlet ind via nettet.

Foreninger er hyggelige.

Sammenstødet mellem disse verdener har startet en tilintetgørelseskrig her på Refshaleøen. Skulle nogen forledes til at tro at nu er der snart ro i lejren, så er det lyden af den stilhed der følger når folk ikke længere er på talefod, I hører.

Tilintetgørelseskrig.

Gensidig og med forskellige midler. Nogen åbenlyse - andre skjult bag falske navne. CS og ubådsforeningen er så sammenkoblede at jeg betagter dem som et hele.

Man kan blive en yderst populær politiker ved at undersøge hvad flest muligt mener, og så mene det samme. Der var engang et parti som vandt en jordskreds sejr ved at foreslå nedlæggelsen af indkomstskatten. Den var der jo mange der ville af med. Som omdannedes. Som senere har haft succes ved at levere enkle læsninger på indvandrerpolitikkens område. Catch er at det er ret nemt at komme med populære og lige til løsninger på noget som kompliceret som skattepolitik ( nedlæg skatten ! ) eller indvandrer politik ( smid dem ud ! ) og det giver stemmer. Partiet er siden modnet, og rummer nogen af de mest succesfulde politikere her i landet.

Men min pointe her er slet ikke politisk.

Den er, at når jeg skriver denne blog...så ved jeg da jeg får så mange bank. Men jeg skriver det jeg er, det jeg føler og det jeg mener. Jeg kan ikke lyve for at få flere "thumps up" eller flere støtter til mit projekt. Jeg er nødt til at sige tingene som de er...og tage de tæsk der kommer. Jeg er faktisk rystende ligeglad. Det er ikke en popularitets konkurrence. Det er sandt eller falsk.

To plus to er ikke fem, uanset hvor mange der råber det i kor.

For nylig besøgte jeg CS mandagsmøde. En læser her på sitet havde forslået lidt "hen over hækken" diplomati. Vi har jo ikke hække, men pigtråd, så jeg tænke at et hvidt flag ville være passende at tage med Så jeg tog turen over ingenmandsland og ind i løvens gab. Medbringende et rigtig hvidt flag, og på udkik efter officerer. Det er vel sådan man gør i tilintetgørelseskrige ?

Der var tomt og stille i CS hal. Intet spor af Spica. Som skal testes til efteråret. Intet spor af Nexø 1 og 2 som skal flyve om få måneder. Men jeg kunne se se deres museum med alle von B´s og mine ting. Jeg fandt hele forsamlingen i varmestuen, inden under repoet. Da jeg blev set, stormede alle ud. Rummet var ryddet på under tredive sekunder. Man skulle tro det var en gas angreb ved Ypres i 1916. Den eneste der turde tale med mig var Thomas Petersen. Resten gemte sig ude i mørket rundt om hangeren.

Jeg bygger igen store raketter i HAB. Dinosauren arbejder og det tager form. Det er en "Peter Madsen produktion" Ingen kan være i tvivl. Ingen må være i tvivl. De talentfulde ingeniører og teknikere der gør det muligt ved det. De ved jeg respekterer dem på alle måder som jeg også har gjort, og altid vil gøre med de dygtige mennesker i CS. Men det er altså en Madsen, take it or leave it. Jeg siger det for simpelthen at beskytte folk mod at forvente noget andet.

For det gør ondt på alle.

No more Mr. Nice guy. Jeg får kvalme af newspeak og hul snak, lad os hellere være ærlige.

Nautilus er kronen på det ny CS´s lange liste af urimelige, ulovlige, konfiskationer. Smukt. Fuldbragt.

Bortset fra at der går grænsen, venner. Der må være en grænse.

Hvem vinder ?

Det gør bemandet amatør rumfart. Det gør fantastiske vanvittige projekter. Selvom omkring 90 % af de indsamlede midler til formålet går til hyggen i CS, og dermed er spildt hvis formålet er et andet end hygge...så vinder den der er vildest, mest hengiven til missionen altid. Jeg har det fint, for jeg kan virke i Rumlaboratoriet...og det er det eneste jeg er nødt til...for at leve. Det ny Copenhagen Suborbitals vil aldrig igen flyve en stor raket, eller bare teste en på jorden. Men de skal nok findes længe og hygge meget. Som DARK før dem.

Leonardo Da Vincy sagde for mange hundrede år siden "Vi kan flyve"

Christopher Columbus sagde engang "Fremskridt opnås aldrig i enighed"

Begge havde ret.

Peter Madsen

N.B: Husk det nu ven, lyt til musik, læs bøger, se film, nyd skulpturer, måb over arkitektur...! og til helvede med vores skærmydsler...VI KAN FLYVE !

Opdateret 2. marts 2015 kl. 14.32: Redaktionen har redigeret enkelte passager, der kunne virke injurierende, ud af denne blog.

Der er igen åbent for kommentarer i debatten under denne artikel. Se forklaring i* dette debatindlæg.

Mit gæt er, at det dét i virkeligheden handler om med den ubåd, er om der fortsat er grundlag for en forening som bygger på en båd kun er tillåns. Altså om de vil bruge deres tid og penge på at bygge på en ubåd som reelt er din. Hvis ikke så nedlægger de foreningen og så kan du ellers tage og gøre med din ubåd som du vil.

Sådan læser jeg faktisk det Jacob skriver. At de ikke har lyst, til at have dig på det møde hvor de skal diskutere om de vil acceptere det ultimatum du har sat op, kan jeg sådan set godt forstå.

Ang. resten så er det jo også fordi du aldrig kæmpede for dine ting da du forlod CS. De ting du siger de har taget er jo dine ejendele (eller hvilken entitet der nu har ejet dine ting da du ikke rigtig kan eje noget). Det er kun foreningens hvis du rent faktisk har givet dem til den, jeg gætter på du juridisk aldrig har gjort det. Så hvis det betyder så meget, er det bare at lave en liste og sende den til dem. Hvis det ikke virker så sæt en advokat på men så langt kommer det nok næppe. Så er dine ting nok heller ikke mere værd.

Det virker lidt som om du bare har sagt at det alt sammen kan være ligemeget, og de kan taget det helle og du skal nok klare dig selv - Og nu har du ombestemt dig, og vil sådan set gerne have det der er dit. Det er ikke uretfærdigt og i mine øjne det eneste rigtige.

Det bedste for dig og CS er at i får det ud af systemet en gang for alle. Så lav da den liste. Send den officielt via mail til bestyrelsen og bed dem arrangere tilbagelevering eller forklare hvorfor de mener at det er foreningens ting. Det her med at ligge i din blog skyttegrav og skyde på dem hjælper ingen.

Jeg støtter personligt både dit projekt og CS. Det bliver jeg ved med, fordi indtil du rent faktisk har noget konkret at brokke dig over og en reel afvisning om (feks.) at give dig dine ting tilbage, så er det alt sammen bare noget du siger.

PS. den med bare at møde op til deres mandagsmøde med et hvidt flag... Det du skulle have gjort, var at sende en mail til dem et par dage i forvejen og bedt om at blive sat på dagsordenen evt. vedlægge nogle konkrete emner du gerne vil diskutere.

Mvh.

  • 32
  • 1

Heldig vis har du denne gang valgt at lave en konstruktion der der helt klart viser ejerskabet og støtte foreningen respektive placeringer.
Jeg forventer mange år med vanvittige og skøre projekter, som lykkes og den vej igennem rigtig mange sjove oplevelser.
Med oprettelsen af et firma er du ude over problemet med at blive smidt ud af en forening.
Så det skulle gerne være sidste gang at du oplever den frustration og tab af energi.
Jeg ser frem til den næste opsendelse fra ESD 139 her til sommer.

Tommy næstformand i RMSG

  • 18
  • 12

No more Mr. Nice guy.

Vi har været tavse fra starten, selvom din allerførste handling, efter du forlod os, var at prøve at forhindre HEAT 2X-testen ved forsøge at stoppe en kritisk leverance bag vores ryg.

Vi har dog alligevel forsøgt at være tavse fordi vi gerne vil videre. Men du gør det ikke nemt for os, ved konstant at lægge stikpiller ud.

  • 26
  • 11