Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
3D-print uden filter bloghoved

Er det overhovedet rentabelt at købe en 3D-printer til din virksomhed?

Hos Damvig Develop hører vi af og til om virksomheder, der forsøger sig med at integrere 3D-printere i deres produktion. Det er dog ikke altid rentabelt at købe sin egen 3D-printer.

Her følger nogle af de overvejelser, som vi beder vores kunder tage stilling til, inden de investerer i ny 3D-printer teknologi.

En pallette af teknologier

Det første man skal være opmærksom på er, at 3D-print er en pallette af teknologier. Der er ikke én 3D-printer, der kan det hele.

Et scenarie, jeg har oplevet et par gange, er virksomheder, der tænker, at de skal have en 3D-printer for at komme i gang med 3D-print. Det er dér, hypen spiller ind.

Så beslutter de sig for at købe en 3D-printer, eksempelvis en SLS-printer. Efterfølgende finder de dog ud af, at en SLS 3D-printer ikke leverer alle de behov, som en virksomhed normalt har brug for, når de arbejder med 3D-print. Måske prøver virksomheden så at tilpasse sin produktion til SLS. Muligvis bliver der sagt oppefra i virksomheden, at ”nu er det den, der er købt, så det er den, I skal bruge”.

Men det vil ofte i sidste ende betyde, at de interne operatører ikke kan tilpasse produktionen til SLS - og så vil produktionen gå i stå.

Man skal have alle teknologierne for at kunne opfylde kravene til 3D-print. Så hvis man har købt en SLS-maskine til tre millioner kroner, har man blot én teknologi ud af flere, som man skal have for at servicere en virksomhed.

Tænk dig godt om

De virksomheder, som ønsker at få implementeret en 3D-printer i deres virksomhed, vil jeg opfordre til at tænke sig godt om.

Her tror jeg mere på de virksomheder, der i en årrække har udliciteret deres 3D-print-opgaver til et firma som vores. Hvis det viser sig, at virksomheden har brugt en bestemt 3D-print-teknologi til 80 % af opgaverne, vil vi altid anbefale dem at købe en 3D-printer, der opfylder de behov.

Og så kan de købe de sidste 20 %, som foregår på andre 3D-printere, hos os.

3D-print for større virksomheder

Der er flere danske virksomheder der har købt og implementeret 3D-printere i deres produktionsafdelinger. Og det er meget positivt for branchen. 3D-print er dog ikke bare plug-and-play. Det kræver ressourcer at sætte sig ind i 3D-print og få produktionen i gang.

Hvis man skal have udstyr til at være selvforsynende (og have noget ordentligt grej), skal man som minimum bruge fem-seks millioner kroner i rene maskinomkostninger. Ud over selve maskinerne skal faciliteterne være i orden til 3D-print, og man skal som minimum have tre mand til at tage sig af produktionen.

Bare driften af det alene gør, at det er svært at få til at hænge sammen for de fleste. Med andre ord skal man som virksomhed have en stor 3D-print-produktion, før det økonomisk vil være rentabelt.

Med tiden er der ingen tvivl om, at 3D-print bliver mere udbredt både for private og til industrielt brug. Når nogle virksomheder beslutter at bruge tid og penge på 3D-print, gør de det højst sandsynligt som en form for fremtidssikring. Faren er dog, hvis virksomhederne får dårlige erfaringer med 3D-printet.

En god tommelfingerregel

Når jeg fortæller kunder og andre interesserede om 3D-printere, plejer jeg at fortælle dem om min tommelfingerregel:

Ude i vores baglokale har vi vores ganske almindelige 2D-printer stående. Den bruger vi, når vi skal have printet et referat, en dagsorden, kvitteringer og regninger og en masse andet. Printeren er vi rigtig glade for, fordi den netop leverer det, vi som virksomhed har brug for.

Det hænder dog af og til, at vi skal have lavet lækre firefarvede tryk. Eksempelvis hvis vi skal lave en ny og flot brochure for vores virksomhed. I den situation tænker vi jo ikke, at vi skal ud og investere i en Heidelberger trykkerimaskine. Nej, så køber vi den tjeneste ude i byen hos nogen, der har ekspertisen og 2D-printerne til at løse de opgaver.

Det er grundlæggende det samme med 3D-print. Det er en afvejning af hvad der bedst giver mening for den enkelte virksomhed.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Jesper Damvig
Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.

Det store problem er vel at få virksomhederne til at forstå deres behov/muligheder/begrænsninger. Der er et kæmpe uopdyrket marked eller ikke realiseret behov derude. 3D print mangler det erhvervsmæssige gennembrud.

Men jeg tror det kommer til at gå som trykkebranchen som du siger. Man får lavet en masse i byen i starten, og så længe man ikke har volumen nok til at bruge en egen kapacitet, eller anskaffe egen kapacitet (ofte skal der også kyndige personer med).

Alle kan købe en billig FDM printer til 5000 kr. Det er vel svaret på en S/H laserprinter. Men den er langsom.

Jeg har selv en FDM printer til hobbybrug (som vel nærmest er en limpistol der styres af nogle motorer), med de begrænsninger den har, herunder hastighed. Den kan bruges til at lave prototyper natten over, og mindre funktionelle modeller.

  • 0
  • 0