Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Overforbrug af plastik skader klimaet

Plastik påvirker klimaet, både når det produceres, og når det nedbrydes.

Illustration: Erica Cirino

Af Anne Aittomaki

Når vi taler plastikforurening, er vi tilbøjelige til først og fremmest at tale om plastik i havet og de konsekvenser, det har for havdyr og havmiljøer, og hvordan det risikerer at gå ind i fødekæden. Men det er vigtigt, at vi også forholder os til, hvordan plastik og klima spiller sammen.

Plastik, som det meget alsidige og multianvendelige materiale det er, kan både være en klimaskurk og en klimahelt. I helterollen er der ingen tvivl om, at plastik har en række fordele, når det kommer til design af f.eks. transportmidler og fragt af produkter, da det er et let materiale, hvilket sparer på brændstof og dermed er mindre belastende for klimaet. Et godt eksempel på, at plastik ikke bare er udelukkende godt eller skidt, men at det er måden, man anvender det på, der er afgørende.

Men plastik er også en klimaskurk, og det er især overproduktion, og de uhensigtsmæssige måder, vi anvender plastik på, der gør, at det ender i naturen. Med årsagerne til klimaforandringer, tænker de fleste nok på kulindustrien, flyrejser, kraftværker, biler og måske ko-prutter. De færreste tænker på plastik, som en af synderne. Men faktum er, at plastik påvirker klimaet i alle led af produktionsfasen; fra udvinding af olie eller naturgas til produktion, samt når det brændes af ved bortskaffelse. Dertil kommer at plastik, der ender i natur og havmiljø, også bidrager til klimaforandringerne, som en ny undersøgelse afslører. Undersøgelsen, der er lavet af forskere fra the University of Hawaii, påviser, at ofte anvendte plastiktyper til hverdagsprodukter, bidrager til klimaforandringerne, når de ender i naturen. Det sker ved, at plastikkens fysiske molekylære bindinger bliver nedbrudt over lang tid blandt andet pga. solens UV stråling og havets mekaniske kræfter. I den proces bliver der udledt kulstof i form af metangas (CH4) fra plastikken, som bidrager til klimaforandringerne, og som sågar er en mere potent drivhusgas end CO2. Denne kilde til klimaforandringerne er endnu ikke med i beregningerne, når man vurderer globale metan cyklusser, men vurderes til at være signifikant.

Plastikproduktion gange fire

Omkring 99 procent af al plastik bliver produceret af fossile brændstoffer. Plastikproduktion tegner sig på nuværende tidspunkt for seks procent af det globale forbrug af råolie, hvilket svarer til hele flysektorens forbrug. Og de seks procent omfatter endda ikke den olie, der efterfølgende bruges til transport, forarbejdning, håndtering mv. Plastikproduktionen forventes at blive firdoblet på globalt plan inden 2050, så hvis den nuværende vækst i plastikproduktion forsætter, vil plastikindustrien til den tid udgøre 15 procent af det det totale olieforbrug på globalt plan.

Mens andre brancher søger at udskifte vores kilder til brændstof og energi til såkaldte grønne og fornybare ressourcer i form af vind, sol og biomasse, satser olie giganter ikke på en grøn omstilling, men en omstilling fra olie til naturgas som kulstofs ressource til plastik. Da naturgas på lige fod med olie ikke er en fornybar ressource, ændrer denne omstilling således ikke noget i forhold til klimapåvirkning, da kulstoffet fra naturgas ikke igen fikseres heri inden for en rimelig tidshorisont.

Hvis plastik skal ud af skurkerollen og forvandles til klimahelt, skal vi derfor overordet set producere mindre, da vi aldrig som globalt samfund kommer til at kunne håndtere de stigende mængder, vi ser overalt. Vi skal kun anvende plastik, hvor det giver mening, designe plastikprodukter til at leve længere, så de kan genbruges og indgå i cirkulære systemer, således at plastik aldrig ender i naturen, hvor det gør skade på både dyrelivet og klimaet.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten