Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Overfarten til Nexø.

»Højtalerudkald« Ding dong : Copenhagen suborbitals byder dem velkommen ombord på denne overfart til Spaceport Nexø. Overfarten forventes at vare lidt over 24 timer, med planmæssig ankomst kl. 14.00 i morgen Vi håber at de må få en behagelig overfart.

Onsdag kl. 14.20. Så er vi på vej Sputnik og Bolette Munkholm har for kort tid siden forladt Refshaleøen og sat kursen mod Nexø. Da vi kom ud forbi Prøvestenen, tog vi Sputnik på slæb efter Bolette og så satte vi kursen mod Østersøen, med 6 knob. Vi har brugt de seneste par dage på at pakke alt det udstyr vi skal bruge på Bornholm, og det er ikke så lidt. Lastrummet på Bolette er fyldt godt op og en del er surret på dæk. Både på Bolette og Sputnik. Nexø II raketten ligger i sin vogn på dækket af Sputnik. Forsvarlig pakket i wrapplast så den kan tåle bølger og skumsprøjt. Vi er 12 m/k ombord og vi forventer at få en dejlig og varm tur.

Planen med denne blog er at komme med små opdateringer undervejs på turen, så følg endelig med her. Du kan også følge os på marinetraffic.com.

Nu har Messen kaldt til frokost.....

Illustration: Jesper Rosendal, CS
Illustration: Jesper Rosendal, CS

**KL. 15.30. ** Det var jo en dejlig frokost, med det hele. Alle er nu mætte og glade :-)

Illustration: Carsten Olsen, CS

Carsten tog denne lille video ombord på Sputnik, da vi havde sat slæbetrosserne på.

kl. 17.45 Tja jeg ved ikke om jeg har lovet mere end jeg kan holde... Det er ikke sikkert at jeg kan opdatere så meget mere før vi når Bornholmsk farvand. Vi ligger lige nu i trafiksepareringen ud for Stevns, på vej mod rundkørslen. I følge Skipper vil vi tage en kurs syd om den øst-vest gående separering. Det vil sige at vi kommer noget fra land, og dermed er det usikkert om vi vil have forbindelse til nettet. Vi får se.... Ellers er alt vel ombord. Vandet er meget fladt og vi har det meget varmt. Vasketøjet på billedet herunder er egentlig ikke vasketøj, men et forsøg på at lave et sejl som kan sende noget luft ned i messen. Det ser ud til at virke rigtig godt. Sputnik har det også godt i sit slæb. Selv når der kommer store kølvandsbølger ligger hun fint efter os.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

kl 21.25 De af jer læsere som har fulgt os på Marinetraffic, har nok bemærket at vi har ligget stille et stykke tid. Bare roligt, der er ingen skade sket. Vi har haft Sputnik lukket helt ned, siden vi satte den på slæb. Men nu hvor solen er ved at gå ned, skulle vi jo have tændt lanternerne. Vi har så også samtidig tændt for AIS, så nu er Sputnik tilbage på Marinetraffic. Man kunne jo så vælge at sætte en båd i vandet og sejle der over, men nej. Nu da vi har siddet hele eftermiddagen og svedt i varmen, besluttede en del af besætningen at kombinere det med en badetur. Så der var 7 der valgte at hoppe i baljen og svømme over til Sputnik. Det var en dejlig afkøling efter den varme dag. Vi har nu igen sat kurs mod Bornholm mens solen går ned bag os. I mens jeg skriver det her, kommer der en liflig duft af Skipperlabskovs fra kabyssen.

Illustration: Jesper Rosendal, CS
Illustration: Jesper Rosendal, CS
Illustration: Carsten Olsen, CS

kl. 07.30 Godmorgen Bornholm. Efter en rolig nats sejlads, har vi nu Bornholm i sigte under den opgående sol. Vi holder kursen stødt syd om Dueodde og forventer faktisk allerede at nå Nexø ved 11 tiden. Vi har så naturligvis hængt det Bornholmske flag op i masten, ved siden af Dannebrog. Natten er gået utrolig roligt. Vandet har været meget fladt hele vejen og der har stort set ikke været andre skibe, dog med undtagelse af da vi passerede trafiksepareringen ved 4 tiden. Om lidt lægger vi skibene stille og tager en morgenbadetur. Samtidigt udstationere vi en mand ombord på Sputnik, og lader den ene motor køre, for at lade på batterierne.

Illustration: Sarunas Kazlauskas, CS
Illustration: Jesper Rosendal, CS

Kl. 13.00 Vi er nu fortøjret sikret ved kajen i Nexø rumhavn. På kajen stod flere CSere, der har taget færgen over, sammen med havnechefen og et par af hans kollegaer. Samt den lokale verdenspresse. Et stykke ud for havnen koblede vi Sputnik af slæbet, og skibene sejlede ind hver for sig.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

Men øv øv. Alt er ikke fryd og gammen. Mens flåden var på vej mod Bornholm, kom der meldinger fra de svenske myndigheder om at de, på grund af de igangværende skovbrande, ikke kan afse tid og mandskab til vores opsendelse i den kommende weekend. Det betyder så desværre at vi har et NO GO. De efterfølgende weekender har vi stadig GO, også fra svenskerne. Så vi bliver nød til at udsætte opsendelsen til næste uge. Vi er nu i gang med at stoppe de resterende CSere og de pressefolk der er på vej mod Nexø, og om lidt holder vi et møde for at lægge en plan for hvad vi nu gør. Havnen stiller lokaler til rådighed for opbevaring af alt vores grej og raket og skibene kan få lov at ligge ved kajen. Vi vil så benytte tiden til, i morgen, at hive Bolette Munkholm op på beddingen og se hvordan den ser ud under vandet, skifte anoder og tykkelsesmåle skroget.

Det er jo desværre ikke helt den afslutning på bloggen som vi havde håbet på, men aflysninger er jo en del af gamet når man sender raketter op.

JesperRosendal
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan godt se kvalitetsforbedringen med udskiftningen af Vostok til Bolette Munkholm. Derved haves både ordenlig forplejning på skibet og overnatning for de folk der skal stå for opsendelsen. Ikke dårligt!

Hvor hurtigt kan Bolette Munkholm egenlig sejle med og uden Sputnik på slæb? Og hvad var topfarten for Vostok?

  • 3
  • 0

Ja Klaus, vi lever godt ombord :-)
Med Sputnik på slæb går Bolette lige omkring 5,5 knob. Det kan godt gå stærkere, men det vil så give mere opsprøjt på Sputnik.
Bolette kan komme helt op på 6,5-7 knob, men har det bedst omkring 6. Man kan ikke rigtig mærke på Bolette at vi har noget på slæb, hun er også bygget som trawler, og dermed bygget til at trække fisketrawl gennem vandet.
Vostok kunne på overfarten sejle med 11-12 knob.

  • 7
  • 0

Har I nogen "på vagt" hjemme i København mens skibene er undervejs? - Så de altid kan komme i kontakt med nogen, hvis nødvendigt?

  • 0
  • 0

Tak for svaret, Jesper! Så i runde tal er Bolette halvt så hurtig som Vostok var. Til gengæld har I en bedre platform for jeres operationer med indbygget mulighed for overnatning og forplejning. Meget fin prioritering!

  • 2
  • 0

Kan se at det er nye folk, der har kommandoen på broen. Den rute har ingen af de tidligere "kaptajner" sejlet. Eller skyldes det bare vejret???

  • 0
  • 0

Som jeg husker det var vostok færdig.

De stod over for nogle tankreps der var uoverskuelige mener jeg. Tror det bar driveren mere end bedre forhold til besætningen.

  • 0
  • 0

Jo jo vi har med Sputnik tidligere sejlet syd om Bornholm.
De “nye” Kaptajner er såmænd André og Johansen som i de sidste mange år har sejlet vores mission control til Bornholm.

  • 3
  • 0

God morgen venner

På et snapshot fra marine traffic kan man nu se, at Sputnik er foran Bolette - blev hun træt af at slæbe - og kan Sputnik virkelig slæbe Bolette med 5.8 knob ?

;o)

Håber I nyder vejret - det må da have været den bedste Sputnik overfart nogensinde?

Vi ses i morgen - vejrudsigten er stadig fantastisk - med pilen pegende på søndag (efter min ringe mening)

mvh Blå RIB

  • 8
  • 0

Godmorgen RIB
Jo jo. Vi vendte rundt og trak med Sputnik... og for ikke at lave om på slæbet foregik det i bakgear...... Eller, nej. Det må have været Marinetraffic der har fået noget galt i halsen.
Vi sejler pænt med flåden :-)

  • 10
  • 0

Sadly we have just recieved info from the air traffic control that due to the effort in controlling the forrest fires in Sweden they have to prioritize their efforts and cannot close the airspace for our launch this weekend. Therefore we have to postpone the launch to the next available window which is: Saturday August 4th with Sunday August 5th as backup.

Updates will also be announced on www.copsub.com

Link: https://www.facebook.com/CopenhagenSuborbi...

  • 1
  • 0

Ja, det er en af de mere interessante udfordringer vi har haft.
Jeg overvejede et kort øjeblik en salgstale:
"HVIS nu vi skiftede faldskærmssystemet ud med vand, så kunne vi bidrage med 9 liter vand til brandslukning..." Og så stoppede troen på at vi kunne bære den igennem.

  • 6
  • 0

Ja, det er surt.
Men det er trods alt en regulær naturkatastrofe i Sverige, så det er jo ikke bare pjat, som er årsag til udsættelsen.

Vi krydser fingre for næste weekend :)

  • 8
  • 0

Jeg er spændt på hvordan Bolette Munkholms skrog har det da det jo var en af årsagerne til at Vostok blev skiftet ud. Håber ikke der er alvorlige problemer med skibet.

Ærgeligt med udsættelsen. Men i det mindste bliver der en vedligeholdelsespause. Og det er jo ikke helt dårligt!

  • 0
  • 0

Hej Klaus

Skulle vi have et en par steder, med en tæret jernplade, er det ulige meget lettere at skifte en jern plade på Bolettes skrog, end at skulle skifte alu plader i Vostok's meget spantede dobbelt skrog.

Det ville være en vanskelig/næsten umulig opgave at svejse alu plader fast til spanterne igennem de små adgangs dæksler der er ind til dobbelt skroget, gemt nede i maskinrummet på Vostok.

En mareridt situation: At skulle ligge i maskinrummet, i en akavet stilling, med benene opad og begge arme gennem et 25mm hul og svejse i et hulrum der har været tætnet med et eller andet forseglings materiale og indeholdt kølervædske i mange år. Jeg får kuldegysninger.
Tro mig vi er rigtig glade for Bolette.

Varme sommer hilsner og på genkik i næste weekend.

  • 10
  • 0

Godaften. Jeg er lige kommet hjem fra Bornholm.
Vi havde Bolette på beddingen i formiddags og skyndte at måle tykkelse, inden Beddingsmanden Kenny skulle hjem og holde weekend.
Undervognen så rigtig fin ud, der er god skrogtykkelse over det hele og der er stadig en del zink tilbage på anoderne. Men vi er begyndt at overveje at hive hende på land enten i efteråret eller til foråret og give en gang ny maling. Måske kan vi finde os en sponsor til det.....

  • 6
  • 0