close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Os og verden...

Den 28 januar 1986 steg rumfærgen op fra LC 39 på Kennedy Space Center. 72 sekunder senere sluttede missionen med tab af skib og besætning.

Challengers forlis er interessant på rigtigt mange måder - ikke bare fordi det var en rumfarts katastrofe - men også fordi det viste at man kan presse en ellers sund organisation ud i groft uforsvarlige praksis - ved at kræve det umulige af den og true den på livet.

Det var godt nok en o-rings pakning der gjorde det af med Challenger - men hovedårsagen var en organisation som lod sig presse af omgivelsernes ( ikke mindst pressens ) skyhøje forventninger til et genbrugeligt Space transporation System.

Hverken kongressen eller journalisterne fatter et kuk af teknikken bag - de kræver bare det hele på den halve tid, til den kvarte pris - og får naturligvis hvad der er betalt for - syv døde astronauter.

Et studie af det forløb der fører til Challengers forlis kunne være yderst lærerigt for mange der arbejder med teknisk betonede projekter.

På det mikroskopiske plan tænker jeg ofte - både når jeg bygger og sejler undervandsbåde - men også i høj grad i projektet denne blog handler om - på Challenger. Det er en meget vigtig disciplin for mig aldrig at lade mig presse ud i noget farligt pga. af publikums, pressen eller for den sags skyld sponsorers forventninger. Jeg ved von Bengtson har det på samme måde.

Uanset hvad man må få ud af pressens dækning - så er de ting vi laver faktisk meget velovervejede. Idealet for os er at være dybt kendelige. Ideelt ville vi ikke løfte et øjebryn fordi en motor virker eller en faldskærm folder sig ud. Ideelt går det nøjagtigt som planlagt - og vi lander eller dykker ud uden noget drama.

For os ligger tilfredsstillelsen i at begive os ud på en rejse i kosmos ( ! ) uden at være bange for teknikken - men med fuldt overskud til at nyde turen. Maskinen er kun et værktøj - det er oplevelsen af at forlade jorden og se den udefra der er vores mål. At gøre det med vores egne hænder og ideer.

Pressen har det modsatte ønske - de vil helst se drama, død og ødelæggelse. Det ville være super med en eksploderede raket, gerne med en rigtigt flot ildkugle - og grædende sønderknuste teknikere bag efter. Udebliver katastrofen vil pressen enten opfinde en kunstigt eller lave drama ud af ligegyldige små problemer.

Alternativt en skandale vinkel om at det tager for længe eller koster for meget.

Vi har valgt ikke at oplyse hvornår vi sender nogen op. Naturligvis - vi kan jo slet ikke vide hvor mange test det vil tage - eller hvor heldige vi er med sponsorer - tilladelser og andet. Som det ser ud går det meget fornuftigt - vi har nu gang i en hel masse konstruktions opgaver - der samlet set ender med en infrastruktur der kan opsende en HEAT ca. hvert halve år. Det når vi nok i løbet af nogle år vil jeg tro - men hvor længe det derefter tager før systemet har overbevist os om dets stabilitet og vi kan sætte nogen op i det - det ved jeg ikke.

Jeg tror nu ikke det bliver så længe.

Den 14. juni tester vi igen - hvis vi er 100 % klar, hvis vejret er godt, hvis alt falder på plads...og vi er helt ligeglade med forventninger hos pressen - og andre, som jo i øvrigt nok også er ligeglade med en test no. 2.

Safety First.

Peter Madsen

Det er beundringsværdigt at I på den måde til dels kan ignorere "presset fra pressen" - men der må da alligevel ligge en form for konflikt i, at I samtidig skal skabe markedsføringsværdi til sponsorer. Hvordan gør I det?

  • 0
  • 0

Challengers forlis er interessant på rigtigt mange måder

Hvad [i]er[/i] der nu den bog hedder?
- Den som slutter med beskrivelser af baggrunden for "Hans Hedtofts" forlis!?

  • 0
  • 0