Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
plastic change bloghoved

Opvask forude!

- regeringen øger det cirkulære incitament

Sagt kort; målet er at alle ressourcer genbruges og genanvendes. Idealet på det emballageaffald, der lige nu hærger vores natur er, at alt er værdisat og vaskes op - produkter systematisk designet til at blive indsamlet og genbrugt i lukkede systemer – og hvis emballagen ikke kan det, bør den re-designes. På den måde driver vi affaldet væk fra naturen, fra havet og det er det mest energieffektive. Hvor langt er vi så? Med regeringens seneste klimaplan på affald, kommenteret i Politiken, er vi kommet et markant skridt nærmere en løsning vi kan stå på mål for, men der er stadig brug for radikal nytænkning, så vi kommer far affaldshåndtering til affaldsforebyggelse.

Incitamentet til at genbruge og særligt genanvende vores affald står styrket (mange kløjs i forskellen på genbrug og genanvendelse, hvor genbrug symboliseres ved to pile fordi produkter bruges igen og igen, måske efter reparation eller opvask, modsat genanvendelsen der symboliseres med tre pile fordi vejen er længere, og mere energikrævende, når produkter skal nedbrydes og smeltes om, før grundmaterialet igen formes til nye produkter). Ja, undskyld til alle jer kendere, men vi hører hele tiden, at det må komme ud på ét . Incitamentet er styrket markant de sidste par år og det startede i Kina. Landets beslutning om ikke længere at modtage halvdelen af verdens plastikaffald har rystet en verden af affald og markedet for genanvendelse. Nu sideforskyder affaldet til andre lande i Asien og Afrika og derfor er det nu vi skal tage affaldet hjem og selv finde løsninger. Her kom regeringen så på banen med klimahandlingsplanen der eksplicit bestemmer, at Danmark i EU skal arbejde for, at vi ikke skal eksportere affald ud af EU. Så langt, så godt. -regeringen øger det cirkulære incitament

Næste skridt mod et øget incitament starter i Køge. Et dunkelt kapitel. Hvis UK ikke kan eksportere til Kina eller ud af EU, så er det godt at Danmark vil brænde affaldet af. Last efter last med engelske bleer blandt alt muligt andet brændbart affald, lander på havnen i Køge for at køre til Roskilde, eller andre anlæg der futter olien af, for plastik er jo ret beset olie der smører godt i forbrændingen. Den danske overkapacitet på forbrænding leder til højt dansk CO2 udslip – og minimerer incitamentet for at finde løsninger lokalt og nationalt. Med klimahandlingsplanen i hånden har vi nu lovgivning på vej for, at den danske overkapacitet skal lukkes ned. Senest om et halvt år skal kommunerne levere en udfasningsplan. Ja, mere end det. Danmark skal ud af forbrændingen, med et erklæret mål om at indsamle 80% af affaldet i 2030. Med andre ord så lukker vi nu ned for alle smutvejene, væk fra at vi bliver tvunget til at se på vores eget skidt og ragelse. Så langt, så rigtig godt. Vi er i gang med at lukke for hanen af plastik der fosser ud i naturen og ultimativt verdenshavene, men og det er et stort men; indsamling er ikke det samme som genanvendelse. Dårligt designede produkter vil betyde at meget plastik stadig ikke kan genanvendes og før der er standarder for antallet af plastiktyper, den kemi der indgår, design så materialer som pap og plastik ikke sammenblandes med mere på plads, så kommer vi ikke i mål og her er der langt igen.

Vores anke og grunden til at vi kalder dette en del-sejr og ikke kan få hænderne helt i vejret er, at trykket lægges på genanvendelsen i klimahandlingsplanen, ikke genbrug og reduktion. EU's affaldshieraki guider os ellers meget tydeligt. De største gevinster hentes, når vi reducerer vores markant voksende forbrug. Her er EU heldigvis på vej med reduktionsmål, som regeringen peger på at vi skal sætte vores lid til og så mangler der mål for genbrugsgraden af for eksempel emballager. Her går Frankrig og Rumænien forrest. I Rumænien skal graden af genbrug øges med 5% årligt frem til 2025. Det vil sætte landet i en førerposition på at udvikle de mest klimaeffektive systemer til at håndtere ressourcerne i fremtiden – mål som Danmark bør se med stor interesse på og forfølge, hvis vi vil i superligaen og ikke hænge fast i primært at tænke genanvendelse. Produkter designet til genbrug vil i højere grad forblive i lukkede systemer med højt incitament, fordi de vil være af højere kvalitet. Robuste produkter der kan indsamles og vaskes op vil have så høj værdi, at de ikke som dagens Haribo og chipsposer ender i naturen. Hvad enten de kommer som box løsning eller andet opvaskbart design. Kalder broen; opvask forude!

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Beholdere af glas kan vaskes og genbruges mange gange, så vi burde gå tilbage til at alle drikkevarer leveres i flasker (lige som i 1960erne). Godt nok er det tungere end plast og metal, men genanvendelsesgraden er langt højere. Og, hvis det bliver efterladt i naturen, anner det ikke skadelige mikropartikler. Mikropartikler af glas hedder "sand".

Jo, glas kan give skarpe skår og gennemsigtigt glas kan starte brande ved at virke som brændeglas, men med en rimelig pant på glasset vil mængden af glas i naturen ikke være voldsom -- der vil være folk, der samler det ind for at få panten.

Vi burde også (på EU niveau) standardisere størrelser for glas til syltetøj, sylteagurker, osv, så mere af det kan vaskes og genbruges i stedet for at skulle smeltes om.

  • 12
  • 1

.. af gang på gang at læse denne her:

Robuste produkter der kan indsamles og vaskes op vil have så høj værdi, at de ikke som dagens Haribo og chipsposer ender i naturen.

fordi man bliver ved med at sætte lighedstegn mellem det at et produkt er lavet af et ikke genbrugeligt plastikmateriale, og at det derfor selvfølgelig vil blive smidt i naturen, når sandheden er at langt hovedparten ender, fornuftigt nok indtil vi har en bedre løsning, som forbrændingsegnet affald.

Hvis folk er nogle svin, så vil det ikke ændre en tøddel på deres adfærd at produkterne kan vaskes og genbruges, det eneste det vil ændre er en en politisk gang feel-good.

Der skal tages fat i, som artiklen også nævner, i langt højere grad, dvs. på et langt tidligere tidspunkt, helt at undgå at producere noget som kan ende som affald.

  • 16
  • 1

Beholdere af glas kan vaskes og genbruges

Her skal vi passe på med at ungå "feel good". Der er en hel del minusser ved det. Produktion af glas er energikrævende. Glas i naturen er et rigtigt stort problem. Dyr og mennesker skærer sig på det, og det har en del store skovbrande på samvittgheden. Der er et stort ressourceforbrug ved at transportere glas frem og tilbage. Antallet gange en flaske kan genbruges har bryggerierne mange års statistik for. Som jeg husker det så genbruges en flaske i gennemsnit omkring 6 gange. Derefter skal de omsmeltes. Det ville formodentligt være bedre, rent miljømæssigt, at bruge metalemballage. Herudover skal der krasse rensemidler til for at får emballagen vasket ren nok. Vaskevandet havner i vores rensningsanlæg. Det er meget vigtigt at se på den samlede mijøbelastning i disse tilfælde. Heri indgår at se på at produkterne er produceret på en sådan måde at de nemmere kan genbruges. Vi er nødt til at gå mod nogle mål hvor vi kan få befolkningerne med os, og så have en række mål på vejen.

  • 7
  • 0

Amindelige pilsner flasker blev gennemsnitligt anvendt 20+ gange (23 som jeg husker det fra min tid på Tuborg) og det samme blev mælkeflasker. De såkaldte vaser til luxusøllerne måtte ikke have skrammer og ridser og blev sorteret kraftigt. Så 6 gange er sikkert rigtigt. Engangsflaskerne blev erstattet med dåser som vi kender det idag. Vinflaskerne udløste også pant engang ved afleveringen, men de genbruges åbenbart ikke til andet end omsmeltning. Firmaet Cocios emballager sælges her i landet uden pant og samme med tysker dåserne flyder de overalt, da de ikke udløser pant og derfor ikke har interesse for dåsesamlerne.

  • 11
  • 2

Det bliver da spændende at se hvordan man vil sikre at den genbrugte plast emballage er steril når den skal anvendes igen til fødevare. Jeg forventer at en stor del af emballagen vil blive kasseret til genanvendelse og ende deres dage som trafikkegler. Fødevaresikkerhed er altså noget der skal tages alvorligt. Det vil være betydeligt mere intelligent at bruge engangsemballage fremstillet af organisk materiale og så brænde det under kontrolleret forhold i vore fine forbrændingsanlæg.

  • 9
  • 0

Engangsemballage kan optimeres, så der medgår meget små mængder i den enkelte emballage. Når vi taler om plast, mærker vi alle sammen, hvor meget der spares. Emballagerne bliver tyndere og lettere, men løser stadig den krævede opgave: At emballere en vare, så den kan nå frem til forbrugerne i hel og anvendelig tilstand. Den udvikling har stået på i årevis, men kan naturligvis ikke ende i en nul-løsning. Så der vil til stadighed være plast, som ikke kan genanvendes. Hvor store ressourcer skal vi så bruge på denne plast? Den nu besluttede løsning giver så store ressourcemæssige omkostninger, at den genanvendte plast vil give større omkostninger end den nuværende løsning, hvor plasten energiudnyttes ved affaldsforbrænding. Vi får ikke et affaldsfrit samfund! Det kan ikke lade sig gøre, så den næstbedste løsning er at genanvende det, der egner sig og brænde resten.

Genanvendelige emballager skal mærkes, så vi kan se, at de kan indgå i et kredsløb. De øvrige - og de produkter, som indeholder ikke genanvendelige materialer, skal vi fortsat energiudnytte.

Den eneste grund til den intensiverede genanvendelse er, at man ikke har fået taget de nødvendige beslutninger om, at energiudnyttelse af ikke genanvendelige materialer er den bedste løsning - og har taget konsekvenserne af det i forhold til registrering som genanvendt. Det vil jo til enhver tid være bedre at udnytte energiindholdet optimalt end at lægge det på deponi, som det sker i vid udstrækning i stort set alle andre lande.

  • 3
  • 1

Plastik kan genbruges og til sidst afbrændes industrielt i stedet for olie og andre brændstoffer der afgiver CO2.

  • 1
  • 1

Glas i naturen er et rigtigt stort problem. Dyr og mennesker skærer sig på det, og det har en del store skovbrande på samvittgheden.

Plastik i naturen har langt større problemer: Dyr kvæles i det, det nedbrydes til skadelig mikroplast, det er brændfarligt, og så videre. Og plastik kan man skam også skære sig på, hvilket mange, der har åbnet pakninger til kabler, SD-kort, og meget mere, kan skrive under på.

Glas kan farves, så det ikke virker som brændeglas, og en sådan farvning beskytter samtidig indholdet mod sollys. Du må så leve med, at du ikke kan se farven på din hvid- og rosevin gennem glasset, men må vente til det er skænket i glas ligesom med din rødvin.

De skarpe glasskår er ganske rigtigt et problem, men ingen form for emballage er uden problemer. Efter min mening har glas meget mindre og færre problemer end plastik -- specielt hvis man standardiserer størrelser og former på en sådan måde, at man kan genbruge det uden at smelte det om. Og kom ikke med den gamle traver om, at der skal bruges giftige kemikalier til vask af glas. Langt det meste kan klares med kogende vand.

  • 4
  • 1

Selv om det sikkert er dyrt, ville det enkleste da være at fremstille forskellige polymere materialer af biomasse (halm, majs, pil, hvad ved jeg) ved hjælp af CO2-neutral strøm - derefter kunne emballagerne brændes CO2-neutralt (eller i det mindste med det CO2-aftryk, som biomassen nu har). Det vil sige nøjagtigt, som man taler om biobrændstof.

  • 1
  • 0

Jo, glas kan give skarpe skår og gennemsigtigt glas kan starte brande ved at virke som brændeglas, men med en rimelig pant på glasset vil mængden af glas i naturen ikke være voldsom -- der vil være folk, der samler det ind for at få panten.

Nej tak til genkomst til punkterede cykler hver mandag inden cykelstierne blev fejede.

Flasker er rarere at putte i pantautomaten end dåser, men er til gengæld ringere at håndtere indtil da. Godt man bor tæt på grænsen, så man slipper for at dåserne skal individuelt gennem en automat før de bliver presset sammen og smeltet om. Ikke én eneste af mine tyske dåser uden pant ender i naturen eller skraldespanden.

En flaske vejer mere end 10 gange så meget som en dåse, og skal varmes op til væsentlig højere temperatur for at blive genanvendt, når den ikke længere kan genbruges.

Der kan transporteres 3 gange så meget øl på den samme volumen og vægt som en kasse med flaskeøl. OK, nu er det ikke ølbilerne, der fylder vejene, men alligevel.

  • 2
  • 2

En flaske vejer mere end 10 gange så meget som en dåse, og skal varmes op til væsentlig højere temperatur for at blive genanvendt, når den ikke længere kan genbruges.

Såvidt jeg er orienteret, kræver det omkring ~1100kWh at producere et ton glas. Til sammenligning kræver det mere end den ti-dobbelte mængde energi at producere et ton aluminium: 14-16000 kWh/ton ifølge IEA0.

Når dét så er sagt, så kræver det cirka den halve energi at GENANVENDE en mængde aluminium vs. samme mængde glas.

Så om glas er grønnere/bedre end aluminium eller omvendt, afhænger rigtig meget af dine antagelser, start-betingelser for beregninger, vægtning af fordele vs. ulemper osv.

  • 1
  • 1

Såvidt jeg er orienteret, kræver det omkring ~1100kWh at producere et ton glas. Til sammenligning kræver det mere end den ti-dobbelte mængde energi at producere et ton aluminium: 14-16000 kWh/ton ifølge IEA0.

Yep, det lyder skræmmende. Har tilfældigvis en dåse blå thor ½ liters udgaven og den vejer 523 g - da alkohol er lidt lettere end vand, så går der ca. 25 g aluminium til dåsen. Har også en Brown Ale 33 cl på en glasflaske og den vejer 623 g, her skal så trækkes rundt regnet 331 gram fra, dvs. 292 g glas. Der går altså 10-12 gange så meget glas til set i forhold til alu dåsen.

M

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten