Operation Brain Drain

I Danmark og i Ghana har vi det samme problem: De bedst uddannede vælger i større og større omfang at forlade landet. Dog af helt forskellige årsager:

I Ghana er der for få job til højtuddannede. Landets udviklingstrin og samfundsstruktur gør, at mange akademikere ender i arbejdsløshed, eller må tage job langt under hvad de er uddannet til. F.eks. kører mange med en universitetetsgrad bus. En Ghanesisk embedsmand udtaler dog til P1, at der også er en positiv effekt: Akademikerne forstår trafikken meget bedre end gennemsnittet, så det holder antallet af ulykker nede.

I Danmark er det udsigten til at ende med at betale så meget i skat, at man ligeså godt kunne have været buschauffør. Og hvem gider at have akademisk arbejde, hvis bussen giver det samme?

Det gør de i Ghana, så mange veludannede forlader landet for at finde lykken i andre lande, hvor der mangler kompetencer. Som f.eks. i Danmark, hvor vi har masser af arbejde til højtuddannede, men skræmmer dem væk med alle de virkemidler den opfindsomme stat kan finde på. Dog lukker vi så grundigt grænserne bag os, at det er meget kompliceret for den højtuddannede Ghanesiske buschauffør at få job her.

Kan du se logikken?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo et velkendt faktum der ikke findes rige eller velhavende mennesker i Danmark for hvis der gjorde ville påstanden om skattetrykket være det rene ævl...

Nåårh...

  • 0
  • 0

akademiker hvis jobbet som buschauffør gav det samme? Mig og i hvert fald alle de akademikere jeg kender. At køre en bus lyder ikke lige som et specielt spændende eller mentalt udfordrende job.

Og så kan man for resten ikke tjene det samme som buschauffør som man kan som akademiker. Så skal man da i hvert fald ud i noget overarbejde eller noget.

Og så er det faktisk ikke specielt svært at komme ind i Danmark hvis man har en akademisk uddannelse. Bare den er på positivlisten og jobs der giver ret til arbejdstilladelse eller opholdstilladelse eller hvad sådan en tilladelse måtte hedde.

  • 0
  • 0

Tja det er en sandhed der ikke er helt sand.

I min omgangskreds er der en søn der hoppede af de akademiske liv efter gymnasiet. Han er nu maskinfører hos et entrepeniør firma. Han er nu 24 år og rundede den halve mill på et år ( juli 2007 -> juni 2008 ).

Han er nok umulig at få tilbage til bøgerne.

Desuden får min nevø 175 kr/t som tømmersvend på andet år. Får en 100 man ekstra i overtids betaling. Han har været over 55000 på et måned.

Hejsa

  • 0
  • 0

Hvor skal man nu tage fat . . .

Samlet set tror jeg ikke på myten om at det danske skattetryk bidrager i væsentlig grad til at højtuddannede flytter til udlandet: størstedelen af de højtuddannede som flytter, ville gøre det under alle omstændigheder, så med f.eks. en 40% beskatning ville det kun være en ubetydelig brøkdel færre, som valgte at rejse udenlands hvert år.

Til gengæld viser erfaringer fra højtuddannede udenlandske forskere at det desværre ikke er helt så nemt at komme til Danmark med en uddannelse på positiv-listen, som vi godt kunne ønske. Der kan gå adskillige måneder før vedkommende får det CPR nummer, som giver adgang til at få f.eks. dankort, daginstitutions- eller skoleplads til børnene, ret til lægebehandling o.s.v. I enkelte (isolerede og groteske) tilfælde har man endda hørt om højtuddannede som måtte tage til deres hjemland for at få lægebehandling fordi de ikke havde fået et CPR nummer, efter at de havde betalt skat i Danmark i nogle måneder.

Personligt har jeg ret svært ved at tro at mange med en akademisk uddannelse vil vælge at arbejde som buschauffør el. lign. så længe der er et akademisk job at få, som ikke giver signifikant mindre. Men det kan forståeligt nok være svært at få de unge til at vælge en akademisk løbebane, hvis de andetsteds kan runde en halv million om året inden de kan nå at være færdige med deres uddannelse.

Dette fører os jo så tilbage til emnet i tidligere blog-indlæg om hvordan vi får flere til at vælge en videregående naturvidenskablig uddannelse - vil det også kræve at lønnen bliver bedre end det, man kan få i gode tider som tømrer? Det har jo længe været kendt at tømrerens livsløn er højere end civilingeniørens. Skal vi også se på den monetære motivation, hvis vi gerne vil have flere ingeniører?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten