Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Open Source beregning på bølgekraftanlæg

I sidste uge lovede jeg at arbejde på at offentliggøre WavePiston's designgrundlag, CAD tegninger osv, osv.

Jeg kaster derfor WavePiston's metode til beregning af energiudbytte fra en WavePiston maskine på bordet for at se hvor mange ekstra "bølger" sådan en handling kan afstedkomme.

Illustration: Privatfoto

Mit ene motiv er egoistisk: Jeg vil gerne have så mange som muligt til at kigge i WavePiston's maskinrum. På den måde bliver der lavet gratis crowd-rewieving på vores koncept. Problemer er til for at blive løst, men man skal lige se dem før man kan løse dem.

Mit andet motiv er altruistisk: Vi er alle underlagt samme fysik, samme vand og samme virkelighed. Hvis vi deler vores metoder, så vinder vi alle i sidste ende.

Metoden er skrevet i MathCad. For alle kan få glæde af metoden har jeg "udprintet" MathCad arket som en PDF der (forhåbentlig) kan læses af alle, og linket er her http://www.wavepiston.dk/download/mathcad_ing_ode.pdf

Jeg er opmærksom på at ikke alt er forklaret til fuldkommenhed. Der bør dog være information nok til at man med lidt besvær kan dekode mekanikken bid for bid. Husk på, at dette er et kig under WavePiston ApS' motorhjelm og ikke en videnskabelig afhandling. Kommentarer omkring uvæsentlige detaljer og uklarheder vil blive forbigået i ophøjet tavshed .

Vil man have hjælp til specifikke dele, så send mig en PM, jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe hvis jeg kan. Send mig også en PM hvis du ikke gider at tampe formlerne ind og gerne vil have tilsendt en kopi af MathCAD filen.

Beregningerne tager sit udgangspunkt i WavePiston, da WavePiston er det bølgekraftanlæg der interesserer mig mest. Metoden vil dog nemt kunne tilpasses andre anlæg med flydere eller modstandselementer som f.eks. Langley, Wavestar, Dexa, Oyster og hvad der ellers ligger der ude. Jeg har markeret de tal der beskriver bølgeklimaet med grønt. Med gult er markeret de tal og formler der definerer en WavePiston WEC og som skal ændres hvis man vil beskrive en anden WEC.

Regnemaskinen

I første del af beregningen simuleres et såkaldt JONSWAP bølgespektrum. JONSWAP spekteret er vidt udbredt og egnet til at beskrive bølgeklimaet i f.eks. Nordsøen. Parametrene der indgår i et JONSWAP spektrum er fetch, dvs over hvor stor længde bølgerne bygger op, og vindhastigheden (i 10m højde).

Første graf viser et lille udsnit af den simulerede bølgehøjde over tid. Læg mærke til hvor kaotisk det ser ud! Her kan man få en fornemmelse for hvorfor det næsten altid går galt, hvis man designer bølgekraftanlæg til at virke i pæne sinusformede bølger. Regulære sinusformede bølger findes hverken i virkeligheden eller i simuleringer der efterligner virkeligheden.

Efter beregning af bølgehøjde (og vandhastighed) som funktion af tid defineres den plade der lægges ud i bølgen.

Herefter kommer vi til MathCAD arkets bankende hjerte, nemlig en SOLVE blok der løser den differential igning der beskriver pladens bevægelse i forhold til den fluid (vand) den ligger i. For WavePistons vedkommende benyttes den såkaldte Morrison differentialligning.

Ligningen i MCAD arket er en smule speciel da den indeholder leddet "pawtanh(v(t)1000)". Det fysiske indhold af dette led er, at pladen påvirkes af en kraft på "paw" med en retning modsat pladens bevægelse. Denne ligning skal ændres hvis du ønsker at beskrive dit eget anlæg. Altså: skift ligningen i SOLVE blokken ud med noget der beskriver din version af et bølgekraftværk og så er du i business! Ligningens løsningsfunktion (pladens hastighed) lægger MathCAD i funktionen "sol".

Nu er vi færdige: Kender man pladens bevægelse og modstanden "paw" kan man direkte beregne den energi pladen omsætter og dermed energiproduktionen.

Virker det?

Virker nørderiet så? Ja, gu virker det ! På sidste side af PDF filen har jeg sammenlignet skalaforsøg lavet i bølgetanken på AAU med simuleringerne. Antager vi en beskeden (og konstant) friktion i forsøget rammer vi skæmmende præcist, nemlig indenfor ca. 5%. Med andre ord: Dette er en rigtig god metode til at estimere energioutput fra WavePiston.

Jeg vil påstå at rigtigt mange bølgenørder kan få glæde af denne metode, da den kan tilpasses et hvilken som helst anlæg der betjener sig af energioverførsel fra en flyder, en padel, en plade, en svingdør eller hvad det nu er man går og roder med. Alt hvad det kræver er at man tweaker de gule markeringer til noget der beskriver ens eget bølgekraftprincip.

Jeg vil gerne slutte med en opfordring til alle bølgekraftnørder og alle der tror på bølgekraft: Lad os gøre fælles front og dele ud af regnemetoder, måleprocedurer og testresultater. Send hvad I har til mig eller send et link til jeres metoder. Jeg skal nok sørge for at gøre det bredt tilgængeligt. Sammen er vi stærke. Hvis vi alle deler vores viden, kan vi i fællesskab gøre Danmark til verdens førende bølgekraftnation og verdenen et lidt bedre sted at være.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vældig interessant initiativ.

Jeg håber at du melder tilbage til redaktionen om den ydede hjælp og aktivitet i projektet, idet der jo er "investeret" mange forhåbninger "på samfundets vegne" i fremgangsmåden.

Jeg tvivler desværre på at fremgangsmåden batter ret meget, men for dit vedkommende er en enkelt eller to med de rette forudsætninger jo værdifulde.

http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/0...

  • 0
  • 0

Ja, resultatet af indlægget er en smule pauvert, jeg havde håbet på mere. Vi er dog en del mennesker i DK der påstår at have interesse i bølgekraft, men interessen virker mildest talt behersket. Næste gang må jeg fortælle at den udsender partikler - bare for at booste interessen :)

  • 0
  • 0

Hej Kristian

  • En fortegnelse med benævning og enhed for ALLE bogstaver i samtlige formler?
  • Målene B*H m på eksemplets plade?
  • Er vandhastigheden omkring en plade (af og til) mindre end pladens hastighed?
  • I et diagram? viser blå kurve: sol (t) = plade hastighed i m/s? op imod 2 m/s?
  • Hvordan ser tilsvarende centrale kraft N og moment N*m på pladen ud?

Rostfrie materialer i saltvand finder man på f. eks. SANDVIK eller outokumpu.

Har du forslag til tætninger og glidende materialer?

Bare for at komme på bølgelængde, hilser Tyge

  • 0
  • 0
  • En fortegnelse med benævning og enhed for ALLE bogstaver i samtlige formler Jeg er ude at rejse lige nu, men skal sende dig en PM når jeg er hjemme på kontoret. Jeg bruger kun SI enheder, men må pille enhederne ud i solve blokken da mcad ikke kan æde enheder i ligningsløseren. Det er noget rod men dikteret af programmet

  • Målene B*H m på eksemplets plade? 5 x 1,5 m. Det er mest energi i toppen af bølgerne, så pladerne skal ikke være for dybe.

  • Er vandhastigheden omkring en plade (af og til) mindre end pladens hastighed? Ja det er meget overraskende (og godt set). Intuitivt stikker det også mig i øjnene. Vi så også denne overraskende effekt i de beregninger Niras lavede for os. Forklaringen vi fik dengang af Niras folkene har noget med inertileddet i ligningen at gøre. Du kan downloade Niras rapporten fra vores hjemmeside. Niras bruger et andet udtryk for modstanden og overvurderer energiudbyttet ret voldsomt. Bortset fra den lille detalje er deres rapport rigtig god. Jeg overvejede faktisk at lave en beregning for lavere bølgetilstande da dette kun er noget vi ser for store bølger :) På den anden side.... hvis der er død hund begravet så lad os få den op hurtigst muligt. Alle økonomiberegninger er alligevel baseret på skalaforsøg og det er en uventet bonus vinkan regne så præcist.

  • I et diagram? viser blå kurve: sol (t) = plade hastighed i m/s? op imod 2 m/s? Der må jeg også være dig svar skyldig indtil jeg kommer hjem og kan se grafik igen.

  • Hvordan ser tilsvarende centrale kraft N og moment N*m på pladen ud? Jeg regner 1D så der er ikke noget moment her. I den virkelige verden vil momentet være til stede men ikke stort. Så længe pladens udbredelse i bølgeretningen er lille i forhold til en bølgelængde er virkningen ubetydelig. I farvande med skiftende bølgeretninger vil man vælge plader med mindre bredde.

-Rostfrie materialer i saltvand finder man på f. eks. SANDVIK eller outokumpu. Yeps, men garanteret rustfrie materaler som f.eks super duplex er hundedyrt. Min fornemmelse lige pt er at vi ender med et kompositmaterale med en metalforhudning, men det er kun en fornemmelse :)

-Har du forslag til tætninger og glidende materialer? PA11 imod rustfrit stål er et godt bud. Dette er en af grundene til at vi gerne vil ud i havet og lave rigtige tests.

Det der undrer mig mest er, at der er SÅ god overensstemmelse imellem vores målinger i Aalborg og beregningerne. Jeg tager f.eks ikke højde for at bølgens amplitude falder med dybden. Man skal ikke klage når der er god overensstemmelse imellem beregninger og virkelighed, men alligevel........

  • 0
  • 0

Hej Kristian, og tak for et omhyggeligt svar.

Desværre behersker jeg kun Excel og Words tegneprogram, og disse kan jeg ikke bruge på ing.deb. Har du noget imod, at jeg bruger din Wavepiston adresse for den fortsatte vandhydraulik udvikling?

Til dine aktuelle svar:

  • Konsekvente SI-enheder er OK, men vi er nødt til at klarlægge f. eks. om både hastigheder og tryk er absolutte eller relative (differens-).

"Det er mest energi i toppen af bølgerne, så pladerne skal ikke være for dybe." - Det tyder på at trykket på pladen varierer med højden og tiden, og derfor vil den resulterende kraft flytte sig vertikalt. - Vil det være helt ved siden af at regne med en excentricitet på max. 0,5 m?

  • For mine overslag behøver jeg også stilling x(t) m og acc. a(t) m/s^2 på pladen, svarede til den absolutte hastighed sol(t) m/s. Opstår der en resulterende flytning af pladen i dine beregninger? Den tilsvarende kraft i N er også nødvendig for en preliminær dimensionering.

"kompositmaterale med en metalforhudning" - kender jeg ikke til, men er flere gange blevet negativt overrasket af materialers egenskber med hensyn til styrke og deformation som funktion af f. eks. temp. og fugt. - rustfrit + forkromning och elpolering kender jeg til. - PA11 kan være OK. Kender du en leverandør med komplette data for tætninger i PA11? - For turbinehydraulik benyttede vi "Glid-O-ringe" i teflon, men de kræver bearbejdningsfinhed 8.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Ahhhhh, Starbucks og fri wifi, så bliver det ikke bedre :).

@Tyge - naturligvis er du velkommen til bruge min WavePiston email adresse. Jeg er ordentligt on-line igen fra og med torsdag aften

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten