kronikken blog

Open Access gør forskerne mere synlige

Globaliseringen og den øgede konkurrence fra folkerige og billigt producerende lande som Kina, Indien og Brasilien giver Danmark helt nye udfordringer, også inden for videnintensive områder. Samtidig med en tyngende finanskrise efterspørges muligheder for vækst som aldrig før, og øget innovation ses især som et middel til at fastholde Danmark som et førende velfærdssamfund.

Ét middel til at styrke innovationen er at udnytte eksisterende videnskabelig information og forskningsresultater langt bedre. En forudsætning for at udnytte eksisterende forskningsresultater bedre er at øge muligheden for at alle for at få adgang til at anvende videnskabelig information. I dag er størstedelen af den nyproducerede forsknings- og udviklingslitteratur kun tilgængelig i betalingsdatabaser, der er prohiibitivt dyre for de fleste danske virksomheder.

Her kommer publiceringsmodellen Open Access til sin ret, idet denne netop sikrer fri adgang til videnskabelige artikler på internettet. Idéen i Open Access er, at offentlig finansieret forskning skal være offentlig tilgængelig. Herved kan alle borgere, herunder offentligt og privat ansatte, når som helst og hvor som helst anvende videnskabelig information.

I denne kronik vil jeg se på fremkomsten af Open Access og dens positive effekter samt give mine svar på en række debatterede spørgsmål om Open Access.

Den digitale udvikling inden for videnskabelig publicering

I det forrige århundrede blev videnskabelige resultater især publiceret i trykte, videnskabelige tidsskrifter. Under mit studie til civilingeniør kendte man ikke til andet, men med internettets gennembrud og browserens fremkomst i 1990'erne så de internationale tidsskriftforlag nye muligheder i den digitale formidling til gavn for både brugerne og dem selv. Brugerne fik adgang til de videnskabelige artikler i alle døgnets timer, tidsskrifterne var aldrig udlånt, og søgemulighederne var unikke i forhold til de trykte versioner.

Samtidig kunne forlagene skabe ny forretning ved at sælge de digitale versioner med en mérpris, og gennem salg af tidsskriftpakker til præcist definerede institutioners brugere kunne de fastholde institutionerne i et marked, hvor de enkelte produkter kun havde én leverandør. Dette betød, at de betalende institutioners brugere fik unikke muligheder, mens de ikke-betalende institutioners brugere kun kunne finde informationen ved eget fremmøde på et forskningsbibliotek.

Forlagene kunne tillige fastholde abonnementer med årlige prisstigninger over bibliotekernes budgetopskrivninger. Prissætningen skete ikke i normal konkurrence men hyppigt efter institutionernes tidligere fakturastørrelse, og aldrig har abonnementspriser og modeller været diskuteret så grundigt på møder og konferencer med langvarige forhandlingsforløb til følge. Helt normale forhandlinger var der ikke tale om, og mulighederne for at ændre på priser og betingelser var beskedne.

For at effektivisere indkøb og opnå bedst mulige priser og betingelser blev indkøbsopgaven placeret centralt i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), og i samarbejde med lignende europæiske organisationer købte DEFF ind til de danske institutioner som universiteter, professionshøjskoler, gymnasier mv. Jeg har haft ansvar for alle fælles indkøb til de danske institutioner gennem de sidste 12 år med en kontraktportefølje på ca. 150 mio. kr. i 2010, og dette har gennem årene givet gode muligheder for dialog med forlagene.

Hvad er de store argumenter for Open Access?

Ét vigtigt argument for Open Access er den frie adgang til den videnskabelige information for alle når som helst. Herved opnås lige muligheder for alle, og den bredeste effekt for samfundet sikres. Borgeren, den offentlige institution og virksomhederne kan drage størst mulig nytte. Et andet vigtigt argument er, at resultaterne af offentlig betalt forskning skal være til rådighed for alle uden nye betalinger eller forhindringer. Betalingen for den offentligt ansatte forskers arbejde og dermed de frembragte videnskabelige resultater er allerede sket. Endeligt kan der argumenteres for besparelser i publiceringssystemet og dermed på sigt på priserne som følge af, at der søges betaling for det udførte arbejde i stedet for en betaling på basis af en ikke gennemsigtig prisfastsættelse.

Er Open Access uden omkostninger?

Ingen aktivitet er uden omkostninger, og det gælder også Open Access. Den grønne Open Access model medfører omkostninger til registrering og lagring af artiklen, ligesom der er omkostninger forbundet med at drive et lokalt depot. Den gyldne Open Access model kræver en éngangsbetaling til forlaget for publiceringen af artiklen. Dette skal dog sammenholdes med den nuværende publiceringsmodel, hvor der betales et årligt abonnement for at kunne få adgang til artiklen.

Forsvinder kvalitetssikringen i form af peer review?

Både den grønne og den gyldne Open Accces model er baseret på peer review, ligesom det kendes i den nuværende abonnementsmodel. I den grønne model lægges den peer reviewed artikel i et lokalt depot med fri adgang for alle samtidig med eller tidsforskudt i forhold til forlagets publicering af artiklen. I den gyldne model publiceres den peer reviewed artikel blot i et tidsskrift mod betaling, hvorefter der er adgang for alle til denne artikel eller til hele tidsskriftet.

Hvad ændrer Open Access for aktørerne?

Med en ændret publiceringsmodel er der fordele og ulemper for aktørerne. På det internationale område vinder brugerne, idet betalingsmuren om tidsskrifterne forsvinder, hvorved alle får mulighed for at anvende den videnskabelige information. Forlagene må indstille sig på at udvikle andre betalingsmodeller, som måske på sigt giver en anden indtjening. Dette kan dog ændres af ny innovation i forlagenes produktportefølje.

For små sprogområder som dansk har brugerne samme fordele som internationalt, mens forlagene formentlig i højere grad vil være påvirkelige for økonomiske ændringer grundet det mindre marked.

For forskerne betyder Open Access øget synlighed og maksimering af forskningseffekten via øget brug og flere citationer. Sammenfattende gælder, at den digitale teknologi driver nye muligheder frem, som både brugere, forskere og forlag løbende må forholde sig til.

Hvorfor skal Danmark bidrage?

Open Access er en global bevægelse, og Danmark må også i denne sammenhæng agere globalt. I EU har Danmark ageret gennem videnskabsministerens tilslutning til ministerrådets "Council conclusions on scientific information in the digital age: access, dissemination and preservation" i november 2007.

Hvis alle lande bidrager, bliver succesen størst. Forskningsfonde i Europa kræver fri adgang til forskningsresultater, ligesom en række universiteter og andre forskningsinstitutioner verden over gør det. Det samme gør sig gældende for Skandinavien, hvor det norske og svenske forskningsråd kræver Open Access til de af dem finansierede forskningsresultater.

Endelig kan man med rette hævde, at Open Access blot er sund fornuft.

Hvorfor grøn Open Access?

Open Access Udvalget peger på grøn Open Access som den primære model ud fra en konstatering af, at alle danske universiteter og en række andre danske forskningsinstitutioner har en infrastruktur med lokale depoter. Dette betyder, at de første artikler allerede befinder sig frit tilgængelige, og at den tekniske indsats er relativt beskeden for at fortsætte indsatsen med placering af frit tilgængelige artikler i åbne depoter. Ydermere kan grøn Open Access gennemføres af forskerne selv uden omlægning af betalinger.

Afslutning

Sammenfattende er der således at lang række, gode grunde til at indføre Open Access. På europæisk plan var "Budapest Open Access Initiative" i 2001 og "Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities" i 2003 vigtige milepæle, og sammen med ministerrådsbeslutningen i 2007 er kursen stukket ud. Open Access Udvalget har gennem anbefalingerne i udvalgets rapport beskrevet, hvordan Danmark helt konkret kan stige på Open Access vognen nu.

Af Bo Öhrström, Vicedirektør, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Formand for Open Access Udvalget

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Bo

Fin kronik, som jeg glæder mig til at rive fra hinanden.

Men forklar lige læserne. Hvordan kan du komme med alle de påstande, når du bevidst har forhindret eksperter - tidsskriftsredaktører og -udgivere - i at være med til at diskutere disse ting i det Open Access udvalg, du har fået Videnskabsministeriet til at nedsætte - med et flertal af bibliotekarer og dig som forman?

mange hilsener Jørgen Burchardt

formand Foreningen af Danske Videnskabsredaktører

  • 0
  • 0

Jørgen,

Udvalget har fået til opgave at planlægge og gennemføre implementeringen af Ministerrådet konklusioner omkring videnskabelig information i den digitale tidsalder.

Som borger er jeg tilfreds med de deltagere, der er i udvalget, fordi jeg har en tiltro til, at de vil arbejde med stoffet i overensstemmelse med mine interesser som borger.

Jeg kan ikke sige at jeg har den samme tiltro til dig.

Jeg har tidligere spurgt:

"Accepterer du grundvilkåret, at borgerne har ret til stille vilkår for uddelingen af forskningsmidler - herunder at kræve den forskning som de har betalt for er frit tilgængelig?"

og rykket for svar 3 gange. Du kom med mange andre påstande, men du svarede ikke.

http://ing.dk/artikel/108735-universiteter...

Angående udvalgets udmærkede rapport spurgte jeg dig direkte

"hvilke af open access udvalgets 14 overordnede punkter støtter du? (og hvilke synes du bør ændres?)"

og jeg rykkede dig for svar 5 gange. Du kom med mange andre påstande, men du svarede ikke.

http://ing.dk/artikel/109447-da-biblioteka...

Det er noget fis at du påstår at du gerne vil lyttes til, når du så samtidig er tavs som graven med hensyn til helt grundlæggende spørgsmål, og på uddybende spørgsmål til dine egne påstande.

-Anders

  • 0
  • 0

Kære Anders

Jeg mener, at EU Ministerråds beslutning fra 2007 skal følges. Rådet siger klart, at alle parthavere skal deltage i arbejdet - og nævner specifikt "scientific publishers". Det er manipulation at nedsætte et udvalg med overvejende biblioteksansatte men ingen tidsskriftsredaktører eller -udgivere.

Desuden mener jeg, at der skal udføres grundlæggende undersøgelser, inden der tages en debat. Ellers er det som en religionskrig mellem tilhængere af Kristus og Muhammed.

Når tingene er undersøgt til bunds, svarer jeg gerne på Anders' spørgsmål.

  • 0
  • 0

@Jørgen Burchardt

Din vendetta på "Open Access" forekommer meget krampargtig. Bliver du dermed ramt på brødet ?

Indenfor fysik har arXiv vist sig som en succes. Har du bemærkninger til det ?

Hvem kan være imod fri udgivelse af ny erkendelse ?

  • 0
  • 0

Bibliotekerne snyder samfundet for rationaliseringsgevinsten efter de professionelle forlag er begyndt at levere digitale tidsskrifter og bibliografiske data.

Öhrström angiver, at forlagene kræver ekstra betaling for de nye digitale tjenester. Men det er da naturligt, at nye besparende ydelser skal betales?

Han angiver samtidig, at bibliotekernes budgetter ikke er steget i samme takt som forlagenes priser. Det behøver de heller ikke; tværtimod. De nye tjenester giver allerede i dag enorme besparelser.

I de sidste 10 år er antallet af papirtidsskrifter og udlån faldet 40-43 %. Bibliotekerne skal ikke mere:

modtage tidsskrifterne med posten, åbne pakker, bringe tidsskrifterne til registratorer, forsyne med stregkoder, skrive kartotekskort med placering, indeksere hver enkelt af tidsskrifternes artikler med titel, emne og forfattere på kartotekskort, herudfra trykke bibliografier, betale reoler og husleje. Efter tidsskrifterne kom på hylder, måtte bibliotekarer igen hente tidsskrifterne, når lånerne ønskede dem. Der skulle igen føres kontrol med låner og tidsskrift, og når låneren kom tilbage med tidsskriftet, skulle der igen registrering til inden tidsskriftet kunne komme tilbage på sin reol.

Besparelserne er i dag i størrelsesordenen 100 mio. kr., selv hvis de øgede forlagsudgifter indregnes, er mit kvalificerede bud. Mange flere besparelser er naturligvis på vej, når digitaliseringen helt er gennemført.

Bibliotekerne er ikke interesserede i, at folk med forstand på udgivelse kommer med til at diskutere fremtidens udgivelsespolitik. Det er i dette lys, bibliotekernes manipulationer for at udelukke tidsskriftsredaktører og -udgivere fra Videnskabsministeriets Open Access udvalg skal ses.

  • 0
  • 0

.

Desuden mener jeg, at der skal udføres grundlæggende undersøgelser,...

Når tingene er undersøgt til bunds, svarer jeg gerne på Anders' spørgsmål.

Havde du været politikker kunne du jo istedet have nedsat en kommision, det plejer jo at kunne skabe ro i en 3-6 år ;-)

  • 0
  • 0

@Jørgen Burchardt

Din vendetta på "Open Access" forekommer meget krampargtig. Bliver du dermed ramt på brødet ?

Må jeg bede om en anstændig tone. Jeg har i mine 34 år aldrig modtaget en krone for det arbejde, jeg har udført som redaktør. Det er blevet til mange tusinde timer, som jeg kunne have brugt til at pleje min karriere og et mere sikkert levebrød end mit aktuelle.

Det koster at være idealist. Da jeg ville lægge Tidsskrift for Arbejdsliv på nettet i Open Access, ville DEFF ikke betale tilskud (det bibliotekarstyrede projekt har indtil dato modtaget ca. 370 mio. kr.). Jeg måtte selv lære at programmere for at lægge tidsskriftet på nettet - det blev til udgifter på over 35.000 kr., når kurserne på Teknologisk Institut i Høje Tåstrup og Århus skulle betales inkl. rejser og ophold. Det er nu landets ældste Open Access tidsskrift fra 2001.

Men jeg er derved også blevet belastet af en viden om, at det ikke er gratis at udgive kvalificeret videnskab. Erfaringer fra verdensomspændende store fag kan ikke presses ned over mindre specialområder. Jeg er ganske klar over, at det kræver en vis indsigt og ikke mindst en vilje til at forstå andre fags forhold. Men jeg forsøger at imødegå bibliotekssektorens skatteyderfinansierede lobby, bl.a. ved www.openaccess.dk, hvor du og andre også er velkommen til at skrive et gennemargumenteret indlæg.

  • 0
  • 0

Jeg mener, at EU Ministerråds beslutning fra 2007 skal følges. Rådet siger klart, at alle parthavere skal deltage i arbejdet - og nævner specifikt "scientific publishers". Det er manipulation at nedsætte et udvalg med overvejende biblioteksansatte men ingen tidsskriftsredaktører eller -udgivere.

Jørgen, kan du dokumentere din påstand?

Rådets konklusioner er her (se side 5).

http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_...

Open Access udvalgets rapport er her

http://www.deff.dk/showfile.aspx?IdGuid={6AB9F935-FD98-4592-9AAC-67EC350800FF}

med forslag til udmøntning af Rådets konklusioner (se side 10-15).

Jeg rykker lige for hhv. 4. og 6. gang for dine svar på

"Accepterer du grundvilkåret, at borgerne har ret til stille vilkår for uddelingen af forskningsmidler - herunder at kræve den forskning som de har betalt for er frit tilgængelig?"

"Hvilke af open access udvalgets 14 overordnede punkter støtter du? (og hvilke synes du bør ændres?)"

-Anders

  • 0
  • 0

EU's ministerråd har ønsket (Annex s. 5 i engelske udgave):

"bringing together main stakeholders in the debate on scientific information (scientists, funding bodies, libraries, scientific publishers)".

Dette er ikke sket, men Styrelsen for Bibliotek og Medier har tværtimod bevidst som sekretær for DEFF undladt at sende skrivelser fra Danske Videnskabsredaktører videre til DEFF og derved ført tre ministerier bag lyset. Styrelsen har heller ikke arbejdet på at få alle parter med i Open Access udvalget, men har sørget for, at det blev bibliotekdomineret. Styrelsen har endda bevidst forhindret redaktører i at komme til foretræde for OA udvalget - ikke engang det turde de.

Det er dette mit bidrag handler om i denne tråd, hvor jeg har angivet, at bibliotekernes egeninteresse i at holde eksperter væk fra udvalget skyldes, at de vil undgå besparelser i 100 mio. kr. klassen.

100 mio. er faktisk en sjat penge, som det vel ville være interessant at få diskuteret - kan det virkelig være sandt?

Dette beløb vil kunne sikre, at offentlig forskning ikke kun er frit tilgængelig på biblioteker, som det er tilfældet i dag, men måske også på nettet (hvis omkostningerne hertil overstiger fordelene, hvilket bør undersøges af uahængige eksperter - ikke kun af biblioteksansatte).

  • 0
  • 0

Jørgen. Dokumenterne underbygger ikke din påstand.

Som man kan læse i rådets beslutning så inviterer rådet til at

"1. Reinforce national strategies and structures for access to and dissemination of scientific information by:"

og så 5 underpunkter til hvordan ubyggelsen af de nationale strategier og strukturer bør foregå. Hvor de to første er er (min ekstra nummerering)

1.1 "defining clear policies for dissemination of and access to scientific information, including the associated financial planning;"

1.2 "promoting, through these policies, access through the internet to the results of publicly financed research, at no cost to the reader, taking into consideration economically sustainable ways of doing this, including delayed open access"

og så som sidste underpunkt til det medlemslandende bliver bedt om; at udbygge de nationale strategier og strukturer for adgang og udbredelse af videnskabelig information:

1.5 "bringing together main stakeholders in the debate on scientific information (scientists, funding bodies, libraries, scientific publishers)"

Open Access udvalgets opgave var bl.a. at planlægge implementeringen af Ministerrådets konklusioner. Open Access udvalgets rapport er så en implementeringsplan, og på siderne 10 til 15, gennemgår de hvordan rådets 5 underpunkter indgår i den plan (også underpunkt 1.5).

Du har derfor ingen belæg for at sige

Det er manipulation at nedsætte et udvalg med overvejende biblioteksansatte

Danmark har via OpenAccess udvalget gjort præcis det der blev bedt om, nemlig at lægge en plan for at udbygge de nationale strategier og strukturer for adgang og udbredelse af videnskabelig information. Og i den plan indgår en anbefaling af hvordan der kan gennemføres oplysning, debat og dialog med forskere, forskningsråd, biblioteker og videnskabelige forlag.

Så det er meget relevant at høre din konkrete holdning til de 14 punkter i Open Access udvalgets rapport.

Jeg rykker derfor for hhv. 5. og 7. gang for dine svar på

"Accepterer du grundvilkåret, at borgerne har ret til stille vilkår for uddelingen af forskningsmidler - herunder at kræve den forskning som de har betalt for er frit tilgængelig?"

"Hvilke af open access udvalgets 14 overordnede punkter støtter du? (og hvilke synes du bør ændres?)"

-Anders

  • 0
  • 0

Dette her minder mig om diskussionerne, når At Tænke Sig i Politiken gør parodi. Vi mangler bare Bolchefar.

Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort Anders Nørgaard siden han saboterer diskussionen, men når jeg citerer Ministerrådets indstilling om at alle parthavere skal deltage i debatten, lader han som om det er irellevant.

Han vil også have mig til at kommentere en rapport, som jeg har angivet ikke bygger på et oplyst grundlag. Hvis Nørgaard mener, at man skal have en mening uden at sætte sig nærmere ind i komplicerede sager, så bliver det en religiøs diskussion, som jeg ikke vil ind i. Men den holdning er måske for kompliceret at forstå.

Mit bidrag i denne tråd er at angive, at der er 100 mio. kr. i besparelser i bibliotekssektoren. Det er det interessante. Dette beløb kan bruges til at finansiere Open Access, til hofteoperationer eller til meget andet. Men det er derfor, at Open Access tilhængere (som jeg har været) og redaktører er blevet forment at være medlem af Open Access udvalget, fordi vi kan afsløre biblioteksfolkene.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke det med peer review. Er der nogen som kan hjælpe?

Som jeg ser det, så forventer man at tidsskrifterne stadig står for en af de nok vigtigste opgaver, peer review. Men man fjerner deres indtægtskilde fordi det skal være frit.

Så kan man bruge den grønne model hvor artiklen bliver lagt tidsforskudt op, vel lidt ligesom bøger også kommer tidsforskudt på biblioteket.

Men inden for mit studie kan et førende paper sagtens være 5 år gammelt. Så selvom analogien virker oplagt, så holder den ikke med mindre vi kommer op og snakker 10-15 års tidsforskydelse. Og selv da...

Så er der den anden "gyldne" model hvor udgiveren betales et engangsbeløb. Skal OA administratorerne så betale for alle de papers som indsendes? Eller skal OA administratorne til at bestemme hvilke papers de er villige til at betale for bliver peer reviewed? Det kunne være en rigtig spændende løsning hvis det så bliver bibliotekerne som ligger under et ministerie der bestemmer hvad der publiseres i Danmark....

Der er nok et eller andet jeg overser, at der en som kan droppe den idealistiske tone der bliver lagt i den her tråd og helt enkelt kan forklare hvem der skal betale for peer review i OA modellen?

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Der er nok et eller andet jeg overser, [...] forklare hvem der skal betale for peer review i OA modellen?

Jeg tror at de to vigtigste ting du overser er

1) Peer review bliver betalt af dem som betaler arbejdslønnen for de forskere som foretager review'et. Tidsskrifterne betaler ikke noget for den tid som forskerne bruger på peer review. Så det er også lidt misvisende at fremlægge det som om at tidsskrifterne står for peer review.

2) Det vi taler om er om vi i Danmark skal indføre at vores offentlige forskningsfonde kræver fri adgang til de af dem finansierede forskningsresultater. Dvs. at det er os borgere, der betaler, er givet. Det vi taler om er hvilke krav vi vil stille og hvad vi vil have ud af vores offentlige forskningsmidler.

VH Anders

  • 0
  • 0

\ SNIP Jeg tror at de to vigtigste ting du overser er

1) Peer review bliver betalt af dem som betaler arbejdslønnen for de forskere som foretager review'et. Tidsskrifterne betaler ikke noget for den tid som forskerne bruger på peer review. Så det er også lidt misvisende at fremlægge det som om at tidsskrifterne står for peer review. \SNIP

Hej Anders.

Jeg har forsøgt med et par formuleringer til det her indlæg - Og har egentlig slettet de fleste igen. Det er lidt en skjult provokation den måde du svarer. Du forholder dig slet ikke til det jeg spørger om, men i dit 9 linjers svar bruger du de 5 til lige at gentage det du ser som problematikken i ikke at have OA, og de første 4 bruger du på at nævne noget som ikke har noget med spørgsmålet at gøre.

Mit spørgsmål er med andre ord stadig åbent:

Er der nogen som kan redegøre for hvem der skal være motiveret til at løse den del af pier review processen som forlagene i dag står for, når det, henført mine argumenter i min første post, syntes at meget af motivationen fjernes ved OA modellen (?)

Og jeg beder stadig om at folk holder sig fra den idealistiske tone og i stedet kommer med en helt nede på jorden linje af (gennemført) argumentation.

  • 0
  • 0

Kære Lars

Tak for din nysgerrighed og for at du frabeder dig den idealistiske tone. Så kan vi få en konstruktiv udveksling af synspunkter.

Et tidsskrift er i grunden en organisation omkring et emne. Det er en postadresse, som håbefulde forskere kan sende deres manuskripter til. Det er samtidig en organisation omkring det redaktionelle, som sørger for at få et fags bedste folk til at være hovedredaktører. De skal have ordentlige arbejdsforhold, herunder sekretærhjælp til det meget arbejde, når manuskripter skal sendes frem og tilbage mellem folk. Når et manuskript endelig er blevet bearbejdet og godkendt, går en lang række medarbejdere i gang med yderligere at forbedre det. Der skal udføres copy-editing, hvorved artiklen benytter de ord, som faget/tidsskriftet har som standard, hvilket er med til at præcisere den sproglige fremstilling. Der skal læses korrektur, illustrationer skal rentegnes, tabeller opsættes og der skal udføres lay out. Artiklen skal herefter arkiveres, publiceres og ikke mindst markedsføres gennem bibliografier og litteraturtjenester.

På det sidste er der kommet ekstra arbejdsfunktioner omkring det digitale, hvor manuskripterne bliver opmærket i XML ud fra ontologier udarbejdet til faget - disse ord er en kemisk formel, disse ord er forfatternavn osv. Det er et ret omfattende arbejde, men det sikrer at forlagets søgetjeneste bliver optimal. Det er også derfor, at kvaliteten af en søgning på Google er langt ringere end en søgning via et forlags tjeneste.

Påstanden om at Open Access gør forskerne mere synlige var måske rigtig for 15 år siden, men forskningsresultater de sidste par år har vist, at det ikke mere er tilfældet; måske tværtimod. Det vil være et stort tab for videnskaben, hvis forskerne kun får manuskripter at søge i, som det er tilfældet med den Grønne Open Access. De mister store muligheder for at finde de forfattere og de emner, de er på jagt efter. At Open Access i dag gør forskerne mere synlige er ikke bekræftet af uafhængige undersøgelser.

Når du første gang har fået et manuskript igennem møllen, får du respekt for systemet. Hvis du kun er student eller er udenforstående, forstår du ikke den vigtige funktion, som redaktionen hos et tidsskrift har. Det kvalificerer et manuskript til en artikel af højeste kvalitet.

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Måske du kunne uddybe præcis hvad det er du tænker på når du siger "den del af pier review processen som forlagene i dag står for"?

For vi kan vel godt blive enige om at det er forskere der rent faktisk foretager "peer review" og at de ikke bliver betalt for det af tidsskrifter?

VH Anders

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Måske du kunne uddybe præcis hvad det er du tænker på når du siger "den del af pier review processen som forlagene i dag står for"?

For vi kan vel godt blive enige om at det er forskere der rent faktisk foretager "peer review" og at de ikke bliver betalt for det af tidsskrifter?

VH Anders

Egentlig så tænkte jeg kun på den første del af alt det Jørgen nævner. Altså det organisatoriske arbejde der ligger i at få sendt papers frem og tilbage fundet ud af hvem der skal læse dem, sørge for at de får læst dem, rapporteret tilbage, osv.

Men udvid fint spørgsmålet til hvem der skal betale for alt det arbejde som Jørgen nævner.

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Ok. Så kommer mit svar i tre dele.

1) I første omgang nævnte du meget specifikt "peer review". Men vi kan vel godt blive enige om om at det generelt er forskere der rent faktisk foretager "peer review" og at de ikke bliver betalt for det af tidsskrifter? Og vi kan også blive enige om at sammenlignet med selve reviewet så er logistikken med at sende papers frem og tilbage over email en noget mindre opgave?

2) På fx. tidsskriftet PLoS ONE er det "academic editors" (dvs. forskere) der står for det stykke logistik på frivillig basis (ligesom de og andre står for review på frivillig basis). Dvs. angåend "hvem skal betale", så betaler vi allerede for det arbejde over lønnen til forskerne i flere tilfælde (fx. PLoS ONE). Og det kan vi vel også blive enige om fungerer i praksis og andre tidsskrifter kan benytte som model?

3) Jeg vil gerne opnå flere forskellige ting med offentlig forskingsstøtte. En vigtig ting for mig er at vi som samfund bagefter har fri adgang til resultaterne af det arbejde vi har støttet og at de ikke er låst kunstigt væk fra os bag en betalingsmur. Jeg har derimod ingen ambitioner om at forskningspengene skal gå til bestemte arbejdsgange på tidsskrifter. Så derfor mener jeg også at det rigtige er at sætte betingelsen at offentligt støttet forskning skal være frit tilgængelig og så lade forskerne selv bestemme hvordan de vil leve op til det. Allerede nu kan man købe bistand udenfor tidsskrifterne til en del af de opgaver Jørgen nævner http://www.nature.com/naturejobs/2010/1012... . Det er en tendens jeg tror vil fortsætte.

Jeg er dog enig I at udgivelsen af resultater er vigtig og jeg synes vi bruger mange offentlige penge på det (både via biblioteker og via arbejdsløn til forsker-reviewere). Så derfor støtter jeg også Open Access udvalgets anbefaling af at hjælpe forlag med omstillingen til Open Access. Er du ikke også enig i den anbefaling?

VH Anders

  • 0
  • 0

lerede nu kan man købe bistand udenfor tidsskrifterne til en del af de opgaver Jørgen nævner http://www.nature.com/naturejo...html . Det er en tendens jeg tror vil fortsætte.

Jeg er dog enig I at udgivelsen af resultater er vigtig og jeg synes vi bruger mange offentlige penge på det (både via biblioteker og via arbejdsløn til forsker-reviewere). Så derfor støtter jeg også Open Access udvalgets anbefaling af at hjælpe forlag med omstillingen til Open Access. Er du ikke også enig i den anbefaling?

VH

Hej Anders

Først og fremmest er min erfaring begrænset til at læse papers. Og mit felt er så snævert så det er meget sjældent jeg møder noget skrevet af danskere. På vores 7 og 9 semester (er igang med thesis) opfordres vi til at skrive papers over vores arbejde men da jeg var i udlandet på 9 skrev jeg kun på 7 semester, og vores videnskabelige arbejde var ikke godt nok til at det blev sendt nogen steder hen. Bare lige for at sætte mine forudsætninger for det efterfølgende.

Som jeg læser af dit indlæg så vil det være det offentlige som skal betale for det arbejde som tidskrifterne idag udfører. Enten ved at betale nogen som normalt gør det, eller ved at betale løn til forskere for at gøre det.

Altså det er jo fint nok, kan da godt se at man et eller andet sted burde have adgang til det man har betalt for.

Men jeg kan bare ikke se at det er udgiften og besværet værd. Igen set fra mit synspunkt er det så sjældent at jeg læser dansk financerede papers at det alligevel vil være nødvendigt for mig at købe adgang til en international database eller ihvertfald at købe papers styk vis. Og det er jo ikke fordi det koster en formue, 10 - 80 $, hvis det er til profesionelt arbejde i en evt. lille virksomhed syntes jeg det virker lidt hyped alt den memik der er omkring det, og de store virksomheder har alle abonnement til relevante databaser, og som de sagde i ingeniøren er det småting i deres budget.

At kaste penge efter at gøre dansk financerede papers tilrådighed syntes derfor i mine øjne meget overdrevet, og et forsøg på at løse et problem som ikke eksistere. Det virker lidt som om at de eneste som virkelig vinder noget på det er dem som administere projektet, altså bibliotekerne - Som tilsyneladende også er dem som bestemmer om det skal indføres så det er jo meget smart sat sammen...

Hvorfor opsætter man ikke bare en pulje ordning hvor man kan sige at de papers som har bred offentlig interesse betales fri, mens de mere snævre områder forbliver lukket.

Det ville give god mening for mig hvis papers indenfor klimaforandring blev betalt frie så man ikke skulle bekymre sig så meget om betalingsmuren. Og der er enda en del god forskning som bekymrer sig om Danmark.

Men selv den mest videnskabs intereserede amatør forsker derude kan jeg ikke forestille mig nogensinde kunne finde på at lede efter " Irreversible transfer processes of thermoelectric generators" - Og skulle han gøre det kan han betale de 30$US... De tager visa. http://ajp.aapt.org/resource/1/ajpias/v75/...

Mvh.

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Som jeg læser af dit indlæg så vil det være det offentlige som skal betale for det arbejde som tidskrifterne idag udfører.

Hmm, hvem tror du betaler for arbejdet i dag? Hvor tror du at tidsskrifternes indtægter kommer fra?

Og hvem er det der har finansierert de artikler som tidsskrifterne gerne vil tjene penge på? Kunne overskud i tidsskrifterne evt. være blevet brugt på noget bedre? Forskning fx?

Ideen om at bibliotekerne er "de eneste som virkelig vinder noget" ved OpenAccess er lidt mærkelig. Jeg er fx. meget enig med ham her

http://www.crypto.com/blog/copywrongs

og de her

http://openaccess.eprints.org/index.php?/a...

Og de er ikke bibliotekarer.

VH Anders

  • 0
  • 0

de store virksomheder har alle abonnement til relevante databaser, og som de sagde i ingeniøren er det småting i deres budget.

Tak til Lars for lidt fornuft i debatten. Ideen om at forskning skal være fri, fordi den er offentlig betalt, er jo rigtig nok - forskerne kan bare lægge deres ting på nettet uredigeret. Lad dem endelig gøre det - og så lade dem være tilfredse, men uden at være moralske over for andre fags udøvere.

De fleste forskere ønsker derimod et professionelt tidsskrift ind over. Og så koster det.

Og faktisk betaler de store firmaer en god del af udgifterne til det redaktionelle arbejde, når vi kommer væk fra grundvidenskaberne. Et regnestykke: andelen af private abonnementer på disse områder ligger på anslået ca 60 %. Hvis vi skal have gylden Open Access på disse områder, skal det offentlige tilskud til publicering mere end fordobles. Da forskningsmidlerne ikke forøges, betyder det at forskerne mister store beløb, når det er dem, som skal finansiere OA. Altså: OA betyder, at verdenen får mindre forskning.

Selv hvis bibliotekernes abonnementer bliver konverteret til tilskud til OA, vil der være et stort underskud. Og bibliotekerne er ikke sådan lige indstillet på at lade rationaliseringen gå til dem, som skaber værdierne. Antallet af fysiske tidsskrifter i danske forskningsbiblioteker er reduceret 43 %, men antallet af bibliotekarer er det samme.

Den bedste form for udgivelse sker hos den danske Juristen. Den er Open Access med det samme. Den udgives også i trykt form, som man kan abonnere på. Og så får forfatterne 525 kr. pr. trykside. Endelig får forfatterne 15 frieksemplarer af den trykte udgave. Her kan PLoS One og alle andre OA tidsskrifter godt gå hjem og lægge sig.

Historien fortæller noget om, hvor forskellige fag er. Nogle er enormt rige, andre er enormt store og så er der nogle, som både er små/specialiserede og fattige. Kun meget religiøse kan finde på at mene, at der findes én udgivelsesmodel, som er optimal for alle fag.

  • 0
  • 0

Hej Anders

Husk lige på at stort set alle journals er non-profit og har et society af en art i ryggen. Så overskuddet går netop til forskning fordi der er ikke noget overskud så priserne kan holdes nede eller der kan puttes penge i bedre forhold. Det er jo ikke sådan at der er nogen som sidder og tjener kassen.

Jeg syntes godt nok du får bashet noget til tidsskrifterne, de to links du postede er endda rigtig hårde. Det virker lidt som om de er forhåndsudnævnt til at være de onde skurke som gør alting på den gamle måde.

Mit problem er bare stadig at OA ikke levere nogen ny måde at få hele processen til at kører på. Den siger bare at vi skal have det samme som før, men det offentlige skal betale den del som journals i dag tjener ved at man betaler for det man bruger.

Med fare for at gentage hvad Jørgen sagde (som jeg er enig i) så forsøger man sig med noget one size fits em all her, og det fungere bare så sjældent.

  • 0
  • 0

Hej Lars

stort set alle journals er non-profit [...] Det er jo ikke sådan at der er nogen som sidder og tjener kassen

Hvad baserer du din udtalelse på? Har du nogle referencer? Det du siger passer ikke med den virkelighed jeg ser.

Mit problem er bare stadig at OA ikke levere nogen ny måde at få hele processen til at kører på. Den siger bare at vi skal have det samme som før, men det offentlige skal betale den del som journals i dag tjener ved at man betaler for det man bruger.

Du er noget uspecifik - hvem er "man". Kan du ikke prøve at forklare hvem du tror hovedsagligt betaler for arbejdet tidsskrifter udfører i dag? Hvor tror du at tidsskrifternes indtægter kommer fra?

Og det er en mærkelig påstand at OpenAccess er "one size fits all" i forhold til den nuværende situation. Nu betaler vi for offentlig forskning og stiller i hovedsagen meget ringe modkrav til tilgængeligheden af resultaterne af vores offentligt støttede forskning. Med open access vil vi stadig betale for offentlig forskning men hovedsagelig stille modkrav som sikrer os meget bedre adgang til resultaterne af vores offentligt støttede forskning.

VH Anders

  • 0
  • 0

Og det er en mærkelig påstand at OpenAccess er "one size fits all" i forhold til den nuværende situation. Nu betaler vi for offentlig forskning og stiller i hovedsagen meget ringe modkrav til tilgængeligheden af resultaterne af vores offentligt støttede forskning. Med open access vil vi stadig betale for offentlig forskning men hovedsagelig stille modkrav som sikrer os meget bedre adgang til resultaterne af vores offentligt støttede forskning.

VH Anders

Du kan ikke argumentere på den måde. Bare fordi den nuværende løsning er total skal man ikke bare erstatte den med en anden total løsning.

Nu sagde jeg jo tidligere at jeg sagtens kan se mening i at lave en større blanding, brede emner med folkelig relevans, fx. forskning som er case specifik for Danmarks kunne føres som OA.

Tidsskrifternes indtægter kommer i dag - også - fra de virksomheder som køber adgang til artiklerne, dem der bruger artiklerne betaler for dem, det være sig uni eller virksomhed (eller privat)...

Hvad angår non-profit journals så er den mest prominente nok IEEE, men der er da helt vildt mange af de små som er society baseret...

Indrømmet, der er da nogle af de store som også er profit. Men hvis de er for dyre kan universiteterne vel bare forbyde at man indsender til dem...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten