Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Opbevares tørt og køligt

På bagsiden ef rigtig mange fødevarer står der "opbevares tørt og køligt" men hvor er det lige det er i et moderne BR10 overholdende hus ?

I gamle dage havde man kartoffelkælderen, fadeburet, spisekammeret, viktualiekælderen og mange andre glimrende & simple lavpraktiske løsninger til det formål.

Idag har vi gulvvarme under køleskabet og grøntsagerne bliver tørre og kedelige i bunden af det.

Overskabene i køkkenet har endda også gulvvarme i form af den belysning der er monteret under dem: Det er ikke usædvanligt at måle temperaturer på 30 grader på den nederste hylde i overskabet.

Det er glimrende til porcelæn og horribelt til madvarer.

På sin vis kunne jeg godt tænke mig at lave en viktualiekælder eller et spisekammer hvor temperaturen kunne holdes nede på 10-12 grader celcius og luftfugtigheden moderat, men det lader ikke til at være noget bygningsreglementet ser på med milde øjne.

Jeg kan slet ikke se at en viktualiekælder kan lade sig gøre hvis man skal overholde BR10. Enten skal man et par meters penge under randfundamentets underkant, eller også ender man med 50cm tykke vægge. Muligvis begge dele.

Det indlysende alternativ, at lave rummet i stueplan og køle det aktivt i fornødent omfang, ser heller ikke ret BR10-approberet ud.

Med en jord-varmepumpe er der altid adgang til køling, uden at det koster andet end lidt ekstra rørføring, så det burde kunne lade sig gøre at lave et viktualierum med f.eks 10-20cm isolering uden det skulle koste en bondegård.

Men må man overhovedet det ?

Jeg har svært ved at se hvordan man kan komme igennem en energirammeberegning hvis man prøver.

Men køleskabet som star og puster for at komme af med entropien ovenpå gulvvarmen er tilsyneladende helt OK ?

Gode forslag modtages...

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

byg et udhus på nordsiden med dør ind til beboelsen, grave eventuelt en viktualiekælder der også.

Ja, det er bestemt en mulighed, men er det ikke lidt tankevækkende at en bekvemmelighed der var selvfølgelig for min oldemor og mormor ikke længere er mulig, til trods for at den kan gøre huset endnu mere energieffktivt ?

  • 0
  • 0

Vi fik bygget et nyt hus for snart 13 år siden, og vi ville have samme mulighed som det du beskriver.

Vi lavede, i forbindelsen med vort spisekøkken, et arrangement som består af en lille gang med en dør, denne gang er delt i to rum, således at det forreste rum er for dybfryser (ok, den laver en lille smule varme), det bageste, som er på 1,5 kvadratmeter er for grøntsager o.lign, det har et lille vindue der kan åbnes, ud over at der er en friskluftsklap. Det yderste rum er til nord, og altså det midterste er mellem dette og køkkenet. Der er ingen gulvarme i nogen af disse rum, men ellers er det isoleret som det øvrige hus.
Det er klart at om sommeren er der ikke så køligt, men det fungere stadig fint, om efteråret, vinter og forår, er der køligt, - meget fint til grøntsager o.lign. som vi bruger det til.

Jeg tænkte også over opvarmningen i huset. Da vi har fjernvarme (nej, ikke et af Svend Aukens barmarksværker men fjernvarme fra et kraftværk), og at det er billigt, så ville jeg ikke have gulvarme andre steder end der hvor vi har fliser, altså "storkøkkenet", toiletterne og gangen. Det hænger sammen med at vi gerne ville have en brændeovn som hygge, og hvis man har gulvvarme i stuen, så kan man ikke benytte brændeovnen uden at "overshote" varmasystemet, da gulvvarme har en meget lan termisk tidskonstant.
I værelserne, soveværelser og gæsteværelser har vi ligeledes radiatorvarme, da vi har lukket ned for varmen til disse lokaler, når de ikke bruges, de kan man heller ikke med gulvvarme, - af samme grund.
radiatortermostaterne og radiatoren regulerer varmen hurtigt, både op og ned.

Hvis man her jordvarme, så er det selvfølgelig en anden sag, så kan man ikke så godt benytte radiatorer, da disse typisk, grundet overfladens størrelse, skal have en højere temperatur.

Hele husets konstruktion er godkendt, da det var et anerkendt firma, med deres arkitekt, der byggede det og selvfølgelig havde godkendelserne i orden.

  • 0
  • 0

Mon ikke selv du kan bestemme, hvor indsugningen til dit ventilations anlæg skal løbe. Ind i gennem viktualierummet, f.eks.

  • 0
  • 0

Blot fordi ordet Viktualierum ikke står i Bygningsreglementet betyder det ikke at man ikke må bygge et.

Et viktualierum er et uopvarmet eller delvist opvarmet rum. I følge småhusreglementet (5.2.1) skal bygningsdele mellem rum, der normalt opvarmes til mindst 18°C og uopvarmet eller delvist opvarmet rum udføres med en transmissionskoefficient U, der højst er 0,40 W/m2°C.

Ved delvist opvarmede rum forstås her rum, der har en temperatur, der er mere end 8°C lavere end i det aktuelle rum.

og i afsnit 6: Bryggers eller opbevaringsrum: Tilførsel af luft og fjernelse af indeluft som for særskilt wc-rum. (dvs. Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 50 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet.)

  • 0
  • 0

Hvis du anlægger et regnvandsopsamlings anlæg under jorden kan du kombinere de to ting. Et rum med store regnvands-tanke og hyldeanlæg til diverse ting.

Min mor havde eget vandværk hvor pumpe enhed var under jorden, hun købte fx. mange hundrede kg kartofler direkte fra landmanden og opbevarede dem dernede i måneder. Det virkede fint. En del nemmere at arbejde med, end at ligge dem i sand som alternativet er hvis de er hvor de kan få frost.

Så mangler du bare din lager-robot som kan hente hvad du skal bruge ind i huset :)

  • 0
  • 0

Blot fordi ordet Viktualierum ikke står i Bygningsreglementet betyder det ikke at man ikke må bygge et.

Et viktualierum er et uopvarmet eller delvist opvarmet rum. I følge småhusreglementet (5.2.1) skal bygningsdele mellem rum, der normalt opvarmes til mindst 18°C og uopvarmet eller delvist opvarmet rum udføres med en transmissionskoefficient U, der højst er 0,40 W/m2°C.

Ved delvist opvarmede rum forstås her rum, der har en temperatur, der er mere end 8°C lavere end i det aktuelle rum.

og i afsnit 6: Bryggers eller opbevaringsrum: Tilførsel af luft og fjernelse af indeluft som for særskilt wc-rum. (dvs. Oplukkeligt vindue, lem eller udeluftventil med fri åbning på mindst 50 cm2 og/eller åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrummet.)

PH-K - du har tidligere helt forståeligt udtrykt modstand imod luftindtag gennem jorden p.g.a. skimmelsvamp faren.

Hvad med at ligge nogle PEX-slanger allerdybest i 1-2 mtr's dybde under udgravningen - måske 50 mtr., en trykekspansion, pumpe og en fan-coil/ varmeventilator, til at afgive jordens kølighed til rummet?

  • 0
  • 0

Blot fordi ordet Viktualierum ikke står i Bygningsreglementet betyder det ikke at man ikke må bygge et.

Det er jeg klar over. Jeg har bare svært ved at se hvordan man kan gøre det uden at sprænge energirammen for hele huset.

  • 0
  • 0

Det er vel ikke forbudt at isolere et rum ekstra godt imod resten af huset og så ventilere det godt?

Altså et rum, der er lige så godt isoleret som resten af huset og tilmed isoleret godt imod øvrige rum. Du kan så vælge at slukke for gulvarmen i dette rum. Stor isoleringsgrad kan også hjælpe med at holde varmen ude - du skal blot lukke noget køligt natteluft ind.
Altså et rum hvor man kan vælge at bruge det som et opvarmet rum eller som et køligt ventileret rum.

Det eneste dumme ved denne løsning er konceptet BBR. Det at man bliver beskattet af tykke vægge. Mon ikke der var bedre isolerede huse i Danmark, hvis man kun betalte skat af de indre rum og ikke af hele gulvarealet plus vægge.

Og ja det er et problem. Selv opgav vi at lave et viktualierum af samme årsag. Velisolerede tykke vægge er dyre i skat ikke i indkøb.

  • 0
  • 0

Som beskrevet tidligere, så er de to rum bygget som det øvrige hus, altså ydervæggen er isoleret som resten af huset, skillevæggene er i "letbeton" altså også med en vis isolering. Dette gør at det lille rum (med dør ind fra rummet med dybfryseren) sagtens kan holde den kulde i størstedelen af året, som frugt og grønt kræver. - og det er også godt til kolde øl :-)

Det er en billig måde at løse problemet på, da det er et passivt kølesystem.
Det er et godt viktualerum.

I øvrigt ligger alle værelserne incl. soveværelset, også mod nord. Dette for at der normalt ikke skal være varmt de steder. Gæsteværelserne skal kun holde de 16 grader grundet fugt, og så skal de kunne komme hurtigt op på de 21 grader når de skal bruges af vores børnebørn til legeværelser eller andet. Og så bringes ned til nattemperatur når det ønskes. Altså ingen gulvvarme her, idet det så ikke kan lade sig gøre med den temperaturændring.
Ved at lægge værelserne mod nord, så sparer man en del varmeudgifter.

  • 0
  • 0

Væggene/ vægoverflader mod viktualierummet kan passende udføres i kølerumspaneller, hvor overfladebehandlingen er skimmelafvisende.

  • 0
  • 0

Det har vist sig, at der ikke overhovedet er problemer med skimmel eller andet, i de 13 år vi har brugt rummet. Det bliver luftet ud hele tiden (hele døgnet). Rummet er jo varmere end udetemperaturen, især om vinteren, og dermed kan luften indeholde mere vanddamp end udeluften. Desuden er væggene lidt varmere end luften (ikke meget) så kondensat eksistere ikke, heller ikke i hjørnerne..

Det er klart, at vinduet ikke er åbnet om vinteren, men kun lidt luft kommer ind via friskluftsventilen (som også kan lukkes).

Men, ellers har du ret Karsten.

  • 0
  • 0

1) Elevator

Omkring 1944 byggede jeg et viktualierum 1,2 * 1.0 * 0,6 m som en elevator i kökkengulvet helt manuelt og med tilsträkkelig modvägt for at komme op ved et tryk på en knap. Rummet under ca 2,5 m höjt hade ofte vand på gulvet men elevatoren fungerede indtil vi fik köleskab med elforbrug.

2) Isskab

På gamle svenske gårde hade man et mos- og törveisolert rum > 0,5 m isolering.
Ovenpå la man måske 1 m^3 is om vinteren og det holdt temperaturen nede hele sommeren.

3) Jordkälder

Også i Sverige har man stadigväk jordkälder; et nedgravet rum däkket med min 0,5 m jord. De bedste har to döre med et lille forrum imellem og er helt adskildt fra anden bebyggelse.

Alle lösninger kun med menneskers egne energiforbrug, hilser Tyge

  • 0
  • 0

hvad med at starte med at definere kravet ?
hvad betyder tørt og køligt ?
hvad der alle ydergrændserne for disse klima krav ?
samt definer den fysiske størelsen for dit behov..
SÅ kan vi hjælpe dig :-)

  • 0
  • 0

Læste fornylig en artikel i Bo Bedre om 'Bolig for livet', der var køleskab indbygget i/under gulvet. Holder 7 gr C året rundt uden elforbrug.

Interessant projekt, det skal lige nærstuderes.

  • 0
  • 0

De putter f.eks mel på glas og lægger en lille pose med oxygen absorber i glasset inden låget sættes på.

Mon ikke at deres sider er fyldte med gode råd om hvordan man indretter den helt rigtige opbevaring.

Men der er stor forskel på om det er kartofler æbler eller mel i papirsposer der skal langtidsopbevares.

Der er jo også en grund til at man lufttørrede saltede ned, henkogte og syltede. Der er flere forskelligerettede krav. Vores foretrukne spegepølse var f.eks en krospegepølse der var lufttørret, så den i princippet ikke skulle lægges på køl men bare hænges til videre tørring i køkkenet

"Prepperne" har sikkert en masse gode råd.

Det her undre overhovedet ikke. :-)

  • 0
  • 0

Sådan et skal da have en eller to trappetrin ned, og så selvfølgeligt vende mod nord, og så er der det med kølingen.
Da termodynamikkens love desværre ikke tillader en varmetransformator udover elektrisk drevne varmepumper kunne man overveje den termodynamiske ensretterdiode, en Heatpipe. Korrekt konstrueret, og efter at have smidt de første prototyper ud må det være muligt at dimensionere meget præcist så varmen flyttes til f.eks. dit køkken. Så beholder du varmen i bygningen uden at smide energi væk på at flytte den. Kig på heatpipes. Dit lokale byggemarked har helt sikkert kobberrør og acetone, en mockup tager ikke meget mere end end en aften i garagen og den kan loddes over et campinggas blus hvis man mangler en blæselampe.

http://da.wikipedia.org/wiki/Heatpipe
http://en.wikipedia.org/wiki/Heat_pipe

Mvh
Brian Skov Josefsen

  • 0
  • 0

Som flere har skrevet så byg en lille tilbygning, helt uden opvarmning og helt uden eller med begrænset isolering. Så skal den ikke regnes med i energirammen.

Det er kun det opvarmede areal som der regnes på i Be10 beregningen, ikke uopvarmede rum fx en garage, udestue eller viktualierum hvor der ikke er gulvvarme eller radiatorer.

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning.

Hvor finder du at den skal med ind i energirammen hvis der er aktiv køling. Det kan jeg ikke læse i SBI anvisning 213.

Dog, måske vil det være mest rigtigt at regne det lille rum som et lager, med de lempede betingelser for rum under 15 grader. Altså den kan få sin helt egen lille Be10 beregning, hvis du vil have aktiv køling.

  • 0
  • 0

Men hvis den har aktiv køling skal den...

Er det et viktualierum eller et walk-in køleskab du vil bygge? :-)

Et isoleret rum på nordsiden 2-3-4 trin ned fra normalhøjden i huset vil fint kunne holde de 10-12 grader du efterlyser det meste af året, og holde sig på 15-17 grade selv de varmeste sommerdage med en smule udluftning.

  • 0
  • 0

@ Mogens Hansen

[quote] og holde sig på 15-17 grade selv de varmeste sommerdage med en smule udluftning.

Udluftning på en varm sommerdag? Lukke 25-32 gr varm luft ind til de kølige 15-17 grader - det lyder ikke smart[/quote]

Det har du ret i :-)

Der smuttede vist noget i svinget. Ville have skrevet noget med udluftning om natten.

  • 0
  • 0

Gad vide hvad der egentlig menes med dette udtryk, hvis det skal være passivt og virke.
Du kan godt have det koldt, men så er det med minimum samme fugtighed som udendørs.
Du kan så hæve temperaturen lidt over udendørs, hvorved du får det en smule mere tørt, men er det så køligt?
I øvrigt så skal grøntsager vel ikke direkte opbevares tørt, så de mister for meget saft. En jordkule til opbevaring af kartofler eller andre rodfrugter er nok ikke lige hvad jeg ville kalde tør.

  • 0
  • 0

Det er nok ikke smart med aktiv køling af rummet, hvis vi skal snakke om at spare på energien, og dermed CO2 udslippet!

Så er det nok bedre at acceptere, at der i 4 måneder om året, er lidt varmere i rummet end der burde være, og så være glad for at det fungere resten af året.

Jeg er heller ikke tilhænger af de køkkener hvor alt skal være automatisk: isterningautomat, cappuccino maskine o.s.v. og masser af halogenspots.

  • 0
  • 0

Det er nok ikke smart med aktiv køling af rummet, hvis vi skal snakke om at spare på energien, og dermed CO2 udslippet!

Men perspektivet her er 30-40 år og indenfor den tidsramme er der så stor risiko for langvarige hedebølger i Danmark, at jeg ikke vil ignorere spørgsmålet om aktiv køling.

Men det skal naturligvis gøres så energi/CO2 mæssigt fornuftigt som muligt.

  • 0
  • 0
  • Så kunne du jo lave rummet klar til et køleanlæg, og hvis så det blev tilfældet om 20 år, så kunne du installere kompressorsystemet, eller hvad der måtte fremkomme af teknologi på det tidspunkt.
    Vores løsning fungere perfekt, uden aktiv køling, og da vi går ind for at spare på energien, så gør det intet, at rummet ikke er helt så godt i sommermånederne (det er dog rimeligt koldt, idet sommernætterne her i landet, jo typisk er kolde)

Al vor belysning foregår med diodelys, ingen halogenlys her!

  • 0
  • 0
  • Så kunne du jo lave rummet klar til et køleanlæg, og hvis så det blev tilfældet om 20 år, så kunne du installere kompressorsystemet, [...]

Det bliver formodentlig også noget i den stil der kommer til at ske, tiden må vise det.

Al vor belysning foregår med diodelys, ingen halogenlys her!

Den del har jeg ikke taget stilling til endnu.

(Men en af de ting jeg har overvejet er at lave et "campinganlæg" med et par solcellepaneler og VRLA batterier til at drive gang/korridorbelysning i tilfælde af strømsvigt.)

  • 0
  • 0

Måske det ikke er billigt, og det kræver nok også en blæser, men du kunne lade et solcellepanel drive et peltierkøleelement. Det er jo om sommeren du frygter at behøve køling.
Helt lavteknologisk kunne du lade en blæser køre på en våd væg, og køle ved fordampning af vandet. A la øllen med den våde avis, eller smørbøtten.
Da det ikke er mange grader det drejer sig om åbner det op for mange simple og glemte metoder.

  • 0
  • 0

Måske det ikke er billigt, og det kræver nok også en blæser, men du kunne lade et solcellepanel drive et peltierkøleelement. Det er jo om sommeren du frygter at behøve køling.

Ideen med en solcelledreven absorptionskøler er ikke dårlig, da der er sammenhæng mellem produktion og behov ...

  • 0
  • 0

3) Jordkälder

Også i Sverige har man stadigväk jordkälder; et nedgravet rum däkket med min 0,5 m jord. De bedste har to döre med et lille forrum imellem og er helt adskildt fra anden bebyggelse.

Alle lösninger kun med menneskers egne energiforbrug, hilser Tyge

Kan i dag købes som en færdig glasfiberkonstruktion, komplet monteret med hylder, skab, trappe ned til forrum og isolerede døre.

Man tager en rendegraver og laver et passende hul, cirka 8 kvadratmeter og 1½ meter dybt. Med rendegraveren løftes glasfiberkonstruktionen (som produceres på et bådeværft) med i hullet. Et par vintermåtter over, hvorefter den opgravede jord lægges på. Vupti har man en 'hul jordhøj med glasfiberinderside', som har en indre temperatur på 3-4 grader om vinteren og 12-13 grader i hedebølge.

Det tager mindre end en arbejdsdag at etablere.

Konstruktionen har trykimprægneret trægulv med spalter, men er ellers åben nedadtil, så den kan spules med vand for rengøring.

  • 0
  • 0

Tak Anders Bargmann for ny viden.
Her min erfaring fra to jordkældre en > 300 år og en anden < 100 år gammel.

Den äldre fandt vi under en visthusbod (et vinterforråd på svenske torp), da vi skulle lägge om golvet. Nedgangen udefra var fyldt op, men både forrum og jordkælder var intakte. Den er bygget af natur- og sprängsten, men med for lille indgang ca 0,5 * 1,2 m for dagens behov.

Under anden verdeskrig byggede man mange ammunitionsdepoter rundt omkring i skovene i mellemsverige, og ejeren af dette torp må have fået fat i tegninger (og materialer) til et sådant for at bygge sin jordkælder .
Den er ret nöjagtig i mm mål med döre 1 * 2 m og ca 4 * 2,5 m stor. Taget er hvælvet og armeret med jernbaneskinner.
Denne kælder har fald udad uden trin, så man har et sikkert drän.

Vi fik vores grässlåmaskiner stjålet efter hver klipning af ca 2000 m^2, og derfor fandt jeg på at udruste denne kälders indgang med en 140 mm U-bjälke tvärs over og den har nu väret sikker i omkring 10 år.
Dören er af flere lag trä og ca 100 mm tyk.
Kælderen er tör men med > 60 % fugt så ubeskyttet jern ruster i den.
Kælderen ligger helt under jorden med indgang mod nord og under store lövträer, så jeg tror ikke temperaturen varierer ret meget mellem sommer og vinter.
Der er en ca 100 * 300 mm gitterventilation längst nede i ydderdören.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0