Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

"One point five pounds and rising...over... biib" - og åbent hus fredag aften

Kære læsere,

For ti år siden stod jeg i denne gamle hal på Refshaleøen; den vi kalder HAB i dag. Det var helt mørkt, og jeg kunne kun ane bygningens konturer i alt det sorte. Der var endnu ikke elektrisk lys i bygningen. Jeg kunne mere fornemme end se rummet.

"Vi skal bygge skibe her", sagde jeg til mig selv med tanke på den meget store undervandsbåd, der var under planlægning på det tidspunkt.

Nøjagtigt samme sted, ti år senere, bygges der stadig skibe i hallen - rumskibe. Lige dér, hvor jeg stod og snakkede med mig selv, bliver Kristian von Bengtson og jeg nu "suited up" i en fantastisk steampunk selvbyggerrumdragt.

Illustration: CS

Foto: Bo Tornvigh

Det er godt nok en bevægelse. Ikke bare fra dybets tryk til rummets vakuum, men også fra min egen fortid med små amatørraketter til dette.

For det er ikke en kostume fest, og det er ikke karneval. Rumdragten er så "real", som den kan blive. Det er en prototype; men den fungerer faktisk ganske, som den skal. Den er sit eget lille rumskib, som kan holde en person glad, varm og levende helt op i stratosfæren. Næste model kan klare trykforskellen hele vejen til Månen.

To fantastiske amerikanere er kommet til Danmark for at være rumdragtteamet i CS. Cameron Smith og John Haslett er ikke bare rumdragtsteknikere, men også helt utrolige personligheder. De opererer denne dragt og alle dens systemer med en seriøsitet og en alvor, så man er klar til at rejse hele vejen til Stilhedens Hav i den.

Dragttekniker John Haslett opererer den enhed, som giver astronauten lifesupport. Foto: Jev Olsen / CS

De to har en lang historie sammen. De mødtes over et arkæologisk projekt omkring rekonstruktion af sydamerikanske indianeres balsatræ-fartøjer og har gennemført en række ekspeditioner sammen. John Haslett har bygget fire forskellige af disse Kontiki-lignende fartøjer med Cameron Smith som arkæologisk konsulent. Smith er antropolog ved Portland State University´s arkæologiske institut.

Cameron Smith udviklede dragten selv, fordi han ville forsøge at lave en lodret ekspedition med ballon op i stratosfæren. CS og hans Project Alfa er nu fusioneret, og vi hjælper hinanden. Kulturen er den samme, metoder, mål og motivation matcher. Det er så utroligt heldigt for begge sider af Atlanten.

Historien er, at han teamede op med John Haslett efter et mindre teknisk uheld: Man kan godt komme ret langt med at tage rumdragten på alene; men man kan ikke komme ud af den uden hjælp. Det opdagede Smith for sent, så han måtte forlade sit hus og gå ud på gaden efter hjælp. Det var et kapløb med tiden, for uden den køle- og gas-enhed, som leverer life support, ville han besvime af varme inden for 15 - 20 minutter. Det blev ekspedienten i et lokalt apotek, der måtte hjælpe den uheldige rummand.

Suit-up er ikke et enmandsjob. Astronauten skal helst være helt passiv og lade teknikerne operere og checke alt grejet ud. Foto: jev Olsen / CS.

Således klog af skade opstod teamworket omkring rumdragtoperationer. En rumdragt er yderst farlig, hvis man opererer den forkert. Det er ikke forskelligt fra teknisk dykning. Hvert eneste skridt, teknikerne tager under suit- up and down, er nøje planlagt. Man går langsomt og metodisk gennem alle de forskelige "items" og kontrollerer nøje, at alt er i orden før næste skridt tages. Man kunne forveksle dette med en væskeraket, og de to teknikere arbejder da også på helt samme måde, som når vi checker ud og tanker vores raket eller klargør en kapsel. Sådan gør alle, der arbejder med den slags ting. De, der ikke gjorde sådan, er nemlig forsvundet fra genpuljen.

Smith arbejder på en måde, som minder rigtigt meget om CS, bare i et andet felt. Lige som vores ting er bygget af hyldevarer af alle mulige slags, finder man alverdens VVS- og haveslangekomponenter i Smith's dragt. Ingen af sagerne bruges dog ud over, hvad de kan klare, og dragten holder godt trods de mange knubs, den får hver gang, den skal af og på.

Cameron Smith selv, K von B og jeg selv har haft den på indtil nu, - og det er en interessant oplevelse.

En dag vil nogen afsløre CS som værende et hoaks. Det hele blev jo lavet ude på det gamle B&W...øhh...Foto: Bo Tornvigh

Jeg har det meget specielle privilegium at skulle være den første til at flyve med en af John Haslett's og Cameron Smith's dragter på en raket. CS som projekt er bygget op omkring den idé, og det ville være århundredets pinlige skandale, hvis man ikke turde, når dagen kom. Det sker ikke. Bortset fra det ville der være andre CSere, der på stedet ville træde til, hvis jeg blev en kylling. Men, - vi har alle sammen set fire CS-raketter lande på fire forskellige måder, som godt kan give stof til eftertanke. Det her er måske en hurtig måde at ende en kort karriere på. Dragten selv åbner en masse sikkerhedsspørgsmål, som vi med ét er nødt til at tænke seriøst over. Ikke at den skaber dem; men det bliver bare så meget mere klart, hvad dette projekt går ud på.

Bemandet raketflyvning.

Inde i den tryksatte dragt og i trygge kyndige amerikanske hænder føler man sig hensat til en anden verden. Man er ikke bange eller bekymret. Faktisk er det en slags tilstand, hvor man er så indkapslet, at man varm og tryg vil kunne eksplodere eller styrte ned.

"Peter, com check, com check, com check. - Do you read me, over...biib"

Sindet erkender det ikke. Man føler sig på en underlig måde beskyttet. Meget vigtig er kontakten til teknikerne uden for. Man vil i en skarp situation før en opsendelse være mentalt meget tæt på de mennesker, der siger farvel. Jeg tænkte meget på den situation i dag. Det er ikke bare teknik. Det er også et farvel og på gensyn af de store, der venter én. I dag stod der mange gode venner uden om, og at se dem i øjnene mens trykket steg, - det var godt. Meget snart er man lukket inde i en lille verden af summende luft og en tryg, texansk radiostemme i øregangen...

"Peter, we see you are at one point five pounds and rising. Let me know if you need more air...or cooling...over...Biiib"

Dragtteknikerne vil skifte det hele til metrisk, hvilket sikkert er fornuftigt nok. Men ihh hvor det gør ondt i min anden hjernehalvdel, for de gakkede, gamle tomme- og pundmål smager af NASA's rumfart. Men frygt ej. Alt bliver millibarer og metriske gevind hen ad vejen.

"Okay, stand by for de-suit procedure...over...biib" Foto: Bo Tornvigh

I morgen skal von B arbejde med sædedesign igen, og jeg får lidt tid til at nitte finner på 2X. Husk endelig, vi har åbent hus i HAB på fredag kl. 17 - 22. Der er rigtigt meget nyt at se - og mennesker at møde.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det minder mig om dengang jeg købte min første våddragt til
dykning. Jeg skulle naturligvis prøve den med det samme jeg kom
hjem. Der var ikke andre hjemme men jeg kunne ikke vente.

Det gik nemt nok med at komme i dragten, men min bevægelighed
var stærkt hæmmet, og dragten sad rimeligt stramt. Mens jeg kæmpede
med lynåsen blev jeg mere og mere varm. Til sidst måtte jeg vælge
mellem skam og varmedøden. Det blev en tur ind til naboen og bede
om hjælp.

Been there - done that ;-)

  • 8
  • 0

Fed video. Som man også kan mærke på dig i indlægget Peter, så er der et eller andet som bliver meget virkeligt, når den dragt bliver smidt ind i mixet. Flot arbejde, fed seriøs attitude fra Cameron og John. Phew. Ad Astra for real I guess :-)

  • 1
  • 0

Jeres ingeniørstuderende Sylvester har jeg ikke hørt så meget til i den sidste stykke tid. Er han vent tilbage til sine studier i Århus eller har han fundet noget andet at lave.

Venligst
Sune Jensen
CSS-medlem

  • 0
  • 0

Fed video!
Meget imponerende arbejde af Cameron.
Det bliver spændende at se version 2.0 af dragten.

Mht. læk af "kølevæske" i det ene ben - Den var god ;)
Husk at indføre "Request permission to relieve bladder" i checklisten.

  • 3
  • 0

Lars Tørnes Hansen:

Der en tendens til at journalister overdriver - kraftigt. Nogen gange måske endda selv opfinder sandheden.

Ingeniørens journalister er også godt med:

Læs min kommentar til Ingeniørens artikel om samme emne:

http://ing.dk/artikel/nasa-frygtede-astron...

Den bedste kilde er vel Luca Parmitanos egen beretning, og den stemmer da meget godt med journalistens.

Det er ikke smadder sjovt at have frit, vægtløst vand i sin hjelm under en EVA. Om ikke ligefrem drukne, så kan det give svære luftvejsproblemer med bl.a. hoste og obstruerende spasmer i struben.

Dertil problemerne med kommunikationen og synet. Det sidste prøvede Gene Cernan på Gemini 9.

  • 2
  • 0

Ved ikke om det er tænkt ind "releave bladder".
Men jeg tænker umiddelbart "Uridom", -kondom med slange i tutten, og lim ved roden... -Vi brugte det i svævefly, når vi var klar over det kunne blive en god lang tur.

Vi gjorde det i en pose, men tænker en pose med det samme opsugende materiale som i bleer, for så er det jevnt lige meget om der går en lille rift i posen.

  • 0
  • 0

Det bliver en mission, der tidsmæssigt minder meget om de første Mercury missioner, så hvis Peter har "tisset af", inden han kravler i dragten, skulle det ikke blive et problem ;o)

Kodeordet er inkontinens
http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/hv...

Peter bliver jo også ældre ;-)

Det er jo kun en mindre detalje i udviklingen af dragten, og løsningen har James May 18:20 minutter inde i denne http://www.youtube.com/watch?v=DJahZkYAmW8

Jeg tror det er smart med den bløde gummipakning i stedet for at stikke "pusterøret" direkte ned i en PET-cola-flaske.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten