Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Omnibusaviser og it-udtryk

Ofte, når jeg gennemsøger nettet for spændende nyt indenfor it-verdenen, slår jeg også lige et smut forbi de store danske, dvs. Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken.

Der står sjældent noget, jeg ikke har læst på de udlandske sites eller danske it-medier, men der er ofte eksempler på it-artikler, der enten er skrevet halvhjertet (for eksempel de artikler der beskriver blogs som "dagbøger på nettet"), eller hvor journalisten ganske enkelt ikke er godt nok inde i stoffet.

Et eksempel er Politikens "Spam-orm hærger Windows" (en overskrift, der nok skal give nogle læsere) fra i dag onsdag den 16. august 2006.

Her står der til slut:

BBC News understreger, at det langt fra er alle Windows-brugere, der behøver at frygte ormen.

The Mocbot angriber kun computere, der har Microsoft Windows 2000 eller en særlig serviceudgave af programmet XP installeret.

En særlig serviceudgave af programmet XP?

"Programmet XP" må betyde Windows XP. Uden at skulle gå ind i en diskussion om hvorvidt Windows XP er et program eller ej, vil jeg nu mene, at det først og fremmest er et styresystem.

"Serviceudgave" må betyde, at en servicepack er installeret. Men er det servicepack 1 eller 2?

BBC har svarene

For at få svar på disse spørgsmål måtte jeg jo gå til kilden. Hos BBC News fandt jeg historien "Hackers target latest Windows fix". Her star i et sprog, der er til at forstå:

The Mocbot worm attacks machines running Windows 2000 or XP that only have Service Pack 1 installed.

Okay, så langt så godt. Men hov? I BBC's artikel står der:

A worm has been spotted in the wild that tries to use vulnerabilities to hijack home computers.

Any computer compromised by the worm will become part of a large botnet set up to send out junk mail.

Læg især mærke til den sidste sætning. Det er lidt anderledes end hvad Politiken-journalisten skriver i slutningen af sin artikel:

Og så kan den ikke andet, end at dynge din hjemmecomputer til med spam-mails.

Gad vide hvor den sætning kommer fra?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En klassisk fejloversættelse er at 'silicon' i den engelske tekst bliver oversat til 'silikone' istedet for det korrekte 'silicium'.
Det afslører også en alvorlig mangel på forståelse af stofområdet. Jeg tror den er forekommet i samtlige aviser, incl. Ingeniøren.

 

  • 0
  • 0

Der er  lige så slemt på andre områder.  Min favorit var i lang tid
RPG = rocket propelled granade = en raketdrevet granat, som blev
"oversat" til propeldrevet granat.

  • 0
  • 0

Det er intet mindre end trist med alle de inkompetente fj..ser, der med fråde om munden hærder de danske aviser, med ting de ikke fatter en hujende nissehue af. De burde holde sig til at fortælle om hvilke storkepar der yngler hvor.

  • 0
  • 0

Herligt at Ingeniøren nu selv tager fat i de manglende links. Uden at hænge nogen ud (lige nu) er Ingeniørens webskribenter selv slemme til at skrive "hvad som helst" af uden kildeangivelse.
Det bliver så bare endnu mere pinligt, når andre medier låner (eller citerer) fra Ingeniøren med den "naturlige" forventning, at Ingeniøren har tjek på teknikken....

  • 0
  • 0

¤ er ikke ubrugelig - dog er den kun i brug af få folk. Mange kender den slet ikke og derfor vil jeg her henvise til wikipedia.org:Søg efterdefine:¤Nogle vil nok finde den interessant. Jeg stemmer for udbredelsen af Dvorak keyboardet som har en dejlig historie - meget videnskabelig... (Prøvede det lidt og det virker - men grundet mine dårlige vaner faldt jeg tilbage til qwerty)I modsætning til qwerty keyboardet, er Dvorak layoutet bestemt ud fra hvad der er bedst for et menneske - ikke hvad der er nemmest at implementere. Søg efter "Dvorak layout" på google - i får både historie og selve layoutet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten