forskningsingeniøren bloghoved

OL i fysik på dansk grund

Af 13

Fra i dag og ugen ud deltager knap 400 gymnasieelever fra 83 forskellige lande i den 44. version af den Internationale Fysik Olympiade, IPhO 2013, i Danmark. Olympiaden afholdes hvert år i et nyt land, og denne gang arrangerer Niels Bohr Instituttet og DTU i fællesskab mesterskabet, mens de officielle ceremonier og fysikprøverne, som deltagerne dyster i, finder sted på DTU.

I morgen skal alle deltagerne individuelt i løbet af fem timer løse tre teoretiske opgaver, som er formuleret bredt inden for fysikpensum for gymnasiet. Torsdag byder på en ditto eksperimentel prøve, hvor praktisk fysik skal gennemføres med laboratorieforsøg og rapportering af resultaterne. Søndag bliver der uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer til de dygtigste deltagere, og ifølge de danske arrangører er dette for deltagere fra visse lande en alvorlig affære; et godt resultat kan betyde forskellen på at blive optaget på et prestigefyldt universitet i hjemlandet eller ej.

Prøverne, såvel de teoretiske som de praktiske, rettes både af eksterne rettere samt af nationale holdledere, og lørdag skal de endelige point færdigforhandles mellem retterne og de nationale ledere; få point kan betyde forskellen på en medalje eller ej, og denne forhandling er derfor en vigtig del af Olympiaden.

Illustration: Privatfoto

Jeg deltager i Olympiaden som retter af en af de tre teoriopgaver og skal rette besvarelser fra deltagere fra Tyskland, Ungarn, Frankrig, Estland, Østrig, Spanien, Letland, Pakistan, Bangladesh, Saudi Arabien, Liechtenstein og Makedonien.

Opgaverne, som deltagerne fra i morgen går i krig med, er udformet af den danske organisationskomité og har indtil i eftermiddags kun været kendt af en ganske lille gruppe af personer. På dette tidspunkt fik vi rettere og de nationale ledere adgang til opgaverne og kunne gå i gang med at diskutere og gennemregne opgaverne - således at vi er klar til at starte retningen i morgen efter prøverne.

Fysik er ikke for sarte sjæle, og den teoretiske prøve i morgen bliver ingen undtagelse; den er ambitiøs og omfattende og vil formentlig være en udfordring for mange deltagere. Omvendt har deltagerne forberedt sig intenst og igennem længere tid, så de er givetvis i deres livs fysikform og klar til udfordringerne.

Held og lykke til alle deltagere ved den 44. Internationale Fysik Olympiade!

PS: Logoet for Olympiaden - se billedet ovenfor eller den officielle side - refererer til Bohrs atommodel, hvis 100-års fejring er grunden til, at Olympiaden netop i år finder sted i Danmark.

Forskningsingeniøren
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
Mest læste
1

Se video: Her rammer russisk jagerfly amerikansk Reaper-drone

Plus.
56 Kommentarer
2

Fagfolk langer ud efter byggestyring: Danmark kører store offentlige projekter amatøragtigt

Plus.
10 Kommentarer
3

Byggesjusk i detaljer: Utætte fugtspærrer, sjaskvåd isolering og manglende fuger

Plus.
9 Kommentarer
Forsiden lige nu

Fem kommuner lægger jord til over halvdelen af Danmarks VE-udbygning sidste år

Dansk droneteknologi udstyrer brandmænd med øjne i luften

Udvidelsen af Aarhus Havn kaldes CO2-neutral: 'Som at sammenligne æbler og pærer'

Raketbyggere tester faldskærme med udspringere af kød og blod

Bagsiden: Fra det gamle postkontor

1916: Danmarks første motorfyrskib kan bjærge sig selv i hårdt vejr

Norge benytter byggestyringsmodel, vi kan lære af: Værktøjet til sparede milliarder

Værd at Vide: Superledning ved stuetemperatur – måske, lad os se

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Reuters 20. mar 2023 10:23
Nord Stream ejere overvejer forsegling og reparation
via Green Car Reports 20. mar 2023 10:21
'Strukturel tilbagegang': Køretøjer med forbrændingsmotor toppede i 2017
via E&T 20. mar 2023 08:44
Atomkraft til månen
via DTU 17. mar 2023 11:32
Tommy Ahlers udnævnes til adjungeret professor på DTU
via Renew Europe 17. mar 2023 10:47 51
Blæsevejr giver ny rekord til Europas vindenergi
via Magasinet KBH 17. mar 2023 10:32 3
Busterminal bliver 18 mio dyrere og et år forsinket
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for at der endelig er lidt mediedækning på en af årets større arrangementer. Jeg snakkede med en "observer" fra et af de andre lande som sagde at han specifikt gik efter at tilbyde sølv og bedre et fuldt stipendie med alt betalt på hans universitet. Så der er noget om snakken, i udlandet går de op i det. Men ak, herhjemme vil folk hellere have blæst hjernen ud på roskilde festival, og hvilken kendis der gør hvad er en større nyhed. Det står grelt til.

  • 1
  • 0

Hej. Spændende læsning må jeg sige.

Jeg har selv undervist i fysik gennem en årrække på forskellige gymnasier og ungdomsuddannelser og jeg skulle hilse at sige, at opgave-retning - og nok især pointgivning -, er lidt af en kunstart, der kan være temmelig svær at håndtere på en retfærdig måde. Hvorfor det? For man skulle jo tro, at det bare gjaldt om at checke rigtige/forkerte svar og så tælle sammen bagefter? Det kan enhver id*ot/robot da finde ud af? Så nemt er det dog sjældent. Der kan være meget stor uenighed mellem retterne om, hvor megen værdi man skal tillægge delvise besvarelser og især besvarelser som kun er delvist korrekte. Nogle er (i mine øjne) urimeligt strenge og tillægger kun en opgave værdi, hvis resultatet er korrekt og i overensstemmelse med retternes egen. Andre fokuserer på valg af løsningsmetoder og tankegangen, frem for eventuelle regnefejl. Andre værdsætter selvstændige innovative løsninger, som man som retter måske ikke lige selv havde set. Osv osv.

Hernæst er der selve pointskalaerne, som skal resultere i den endelige karakter (give I karakterer Jakob?). De kan også designes på mange måder, som vil forfordele nogen og gøre livet surt for andre, selvom de måske egentligt har klaret sig ok. Så: Opgaveretning er - objektivt set! - mere en kunstart end et håndværk og det er sjældent objektivt i sig selv. Det ville jeg bare gerne lige oplyse om!

  • 1
  • 0

Jeg har selv undervist i fysik gennem en årrække på forskellige gymnasier og ungdomsuddannelser og jeg skulle hilse at sige, at opgave-retning - og nok især pointgivning -, er lidt af en kunstart, der kan være temmelig svær at håndtere på en retfærdig måde. Hvorfor det? For man skulle jo tro, at det bare gjaldt om at checke rigtige/forkerte svar og så tælle sammen bagefter? Det kan enhver id*ot/robot da finde ud af? Så nemt er det dog sjældent. Der kan være meget stor uenighed mellem retterne om, hvor megen værdi man skal tillægge delvise besvarelser og især besvarelser som kun er delvist korrekte. Nogle er (i mine øjne) urimeligt strenge og tillægger kun en opgave værdi, hvis resultatet er korrekt og i overensstemmelse med retternes egen. Andre fokuserer på valg af løsningsmetoder og tankegangen, frem for eventuelle regnefejl. Andre værdsætter selvstændige innovative løsninger, som man som retter måske ikke lige selv havde set. Osv osv.

Enig! Jeg har selv i de sidste par dage siddet med mange besvarelser, som indeholdt rigtige elementer, uden at være nået frem til det rigtige facit - og ja, hvad er den slags værd? Sommetider er der blot tale om en simpel regnefejl, andre gange er opgaven kun halvt løst. Men et rigtigt udgangspunkt bør altid give nogle point, også selvom man ikke er nået langt.

Hernæst er der selve pointskalaerne, som skal resultere i den endelige karakter (give I karakterer Jakob?). De kan også designes på mange måder, som vil forfordele nogen og gøre livet surt for andre, selvom de måske egentligt har klaret sig ok. Så: Opgaveretning er - objektivt set! - mere en kunstart end et håndværk og det er sjældent objektivt i sig selv. Det ville jeg bare gerne lige oplyse om!

Deltagerne lavede i tirsdags en skriftlig prøve med tre større opgaver. Hver opgave indeholdt en række underspørgsmål, og jeg og en gruppe på ca. femten andre har rettet en af disse tre opgaver for alle deltagere. Vi har siddet sammen under retningen, og på den måde har vi løbende kunnet oprette en konsistent linje for, hvad typiske fejl og delvist løste opgaver skulle hhv. koste og give af point.

Torsdag lavede deltagerne en eksperimentel prøve, som nu er ved at blive rettet, og de eksperimentelle rettere såvel som os teorirettere har uddelt point til hvert delspørgsmål. De nationale holdledere har også rettet alle opgaverne, og i morgen skal vi moderere bedømmelserne med disse nationale holdledere (http://bit.ly/13VfBVD ); hvor vi rettere har givet færre point end holdlederne, kan vi diskutere med dem om den endelige pointgivning.

Og så er der uddeling af medaljer til afslutningsceremonien på søndag. Så nej, vi giver ikke direkte karakterer, men bidrager altså til pointene, som leder til det endelige resultat.

  • 1
  • 0

I øvrigt ser jeg med misundelse på jeres "Fysik Olympiade"-vandflasker! :-) http://i.imgur.com/giX1vPt.jpg

Det er i sandhed nogle fine vandflasker, ja, som jeg stolt drikker af!:-)

Det er dog DTUs officielle vandflasker og ikke IPhO-vandflasker. De fås i kantinerne på DTU, og vi får dem også til møder og foredrag, når der serveres drikkevarer. Så jeg har dem stående både på mit kontor og hjemme:-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten