kronikken blog

Økonomiske vismænd: Derfor er cost benefit også relevant i coronakrisen

Vi står midt i en Coronavirus-pandemi. Der er foretaget omfattende indgreb (hjemsendelser, lukning af restauranter og skoler og forsamlingsforbud). Formålet med indgrebene er at redde liv. Samtidig er der betydelige omkostninger i form af reduceret økonomisk aktivitet og daglig velfærd for mange. Men er de reddede liv omkostningerne værd?

Carl-Johan Dalgaard er cand.polit. og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har været ansat ved Københavns Universitet siden 2002 - siden 2008 som professor. Hans forskning har især fokuseret på vækst og udvikling samt makroøkonomi. Illustration: Det Økonomiske Råd
Lars Gårn Hansen er lic.polit (phd) og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Hans forskning centrerer sig om miljøøkonomiske problemstillinger, herunder regulering, kontrol og håndhævelse. Lars’ forskningsinteresser omfatter også forbrugeradfærd og sundhed. Illustration: Det Økonomiske Råd
Jakob Roland Munch er cand. scient. oecon og professor i økonomi ved Københavns Universitet. Hans forskning er især fokuseret på international handel, globalisering og arbejdsmarkedsøkonomi. Illustration: Det Økonomiske Råd
Nabanita Datta Gupta er ph.d. og professor i økonomi ved Århus Universitet. Hendes forskningsområder dækker blandt andet arbejdsmarkeds-, familie- og sundhedsøkonomi samt pensioner og tilbagetrækning. Illustration: Det Økonomiske Råd

Der findes ikke en objektiv måde, hvorpå man kan besvare dette spørgsmål. I sidste ende falder det i politikernes lod at foretage afvejningen mellem gevinsterne for samfundet i form af reddede menneskeliv, og de omkostninger diverse tiltag påfører samfundet.

Efterfølgende er det så op til befolkningen at belønne eller straffe politikerne for deres beslutning, i forbindelse med et kommende folketingsvalg. En cost-benefit analyse kan dog bistå politikerne med nyttig information, der kan hjælpe dem i deres overvejelser.

Cost-benefit analysen opgør omkostninger og gevinster ved et tiltag. Omkostningerne er i nærværende sammenhæng særligt den tabte økonomiske aktivitet, hvilket vi vender tilbage til nedenfor. Gevinsterne består af sparede liv, som i en cost-benefit analyse måles ved værdien af et undgået dødsfald.

Værdien af undgåede dødsfald

Umiddelbart lyder det kættersk at opgøre liv i penge. Men det er i realiteten en ofte forekommende afvejning, som de fleste møder i dagligdagen. Når man køber bil: Betaler du mere for den sikre Volvo, eller køber du den mindre sikre og billigere Skoda Citigo?

Når man kommer for sent af sted på turen til Jylland: Kører du 130 i timen og når frem til tiden, eller kører du 90 i timen, og når sikkert frem, men for sent? Groft sagt afslører vores valg i den slags privatlivssituationer, hvad man er villig til at betale for en lille reduktion af ens egen risiko for at dø.

På nationalt plan foretages en tilsvarende afvejning, når det offentlige laver trafikinvesteringer, sundhedstiltag og miljøregulering, som leder til små ændringer i risikoen for, at de berørte borgere dør i trafikken, af sygdomme eller af luftforurening.

Her laves en mere formel cost-benefit analyse, hvor en trafikinvesterings anlægsudgifter tæller med på cost-siden, og hvor en del af benefits er færre trafikdødsfald.

Ifølge Finansministeriets vejledning værdisættes et undgået gennemsnits dødsfald til 34 mio. kr. Hvis projektet koster mindre end 34 mio. kr. per undgået dødsfald, peger cost-benefit analysen på, at det bør prioriteres og ellers ikke.

De 34 mio. kr. per dødsfald, er opgjort ud fra undersøgelser af hvad, den gennemsnitlige dansker er villig til at betale for en lille reduktion af sin egen dødsrisiko (se formandskabets Miljøøkonomiske rapport fra 2016).

Ideen er, at det, som borgerne kommer til at betale til offentlige projekter over skatten for at reducere deres dødsrisiko, skal svare til det, de er villige til at betale for at reducere deres dødsrisiko i deres privatliv.

Værdien af et undgået dødsfald opgjort på denne måde er relevant at bruge, når der laves cost-benefit analyser af projekter og politiktiltag, der medfører små ændringer af borgernes dødsrisiko. Og det er netop formålet med de tiltag, regeringen har gennemført for at reducere corona-smittespredningen.

Cost-benefit analyse af Corona-tiltag

I princippet kan man altså godt lave en cost-benefit analyse af Corona-tiltagene ved brug af den opgjorte værdi af et gennemsnits dødsfald.

WHO anslår dødeligheden ved Corona-virus til mellem 0,3 og 1,0 pct. Sigtet med de omfattende indgreb er at reducere hastigheden, hvormed smitten spredes, således at sundhedsvæsnets kapacitet til at behandle de mest syge ikke overskrides. Hvis kapaciteten overskrides, kan sundhedsvæsnet ikke stille relevant behandling til rådighed, og dødeligheden risikerer at blive større.

Formålet med de omfattende indgreb er altså at undgå at dødeligheden bliver større end 0,3-1,0 pct. Ifølge Sundhedsstyrelsens prognose er et muligt scenarie, at 580.000 smittes i første bølge, hvorved det forventede antal dødsfald bliver 1.700 – 5.800 personer.

Hvor mange flere der risikerer at dø, hvis sundhedsvæsnet ikke kan følge med, er højest usikkert, men hvis den forventede effekt for eksempel svarer til at der kan undgås 1.000 gennemsnits dødsfald, en cost-benefit analyse opgøre gevinsten i til 34 mia. kroner.

Omkostningerne ved de omfattende indgreb hænger primært sammen med den mindre produktion i samfundet som lukninger, begrænsninger og hjemmearbejde medfører. Herfra skal trækkes værdien af den ekstra fritid, hjemsendte medarbejdere får, ligesom velfærdstabet ved restriktioner i fritiden skal lægges til.

Hvor stort faldet i produktionen og værdiskabelsen bliver, er svært at vurdere. For nogle virksomheder vil tabet være mere eller mindre uigenkaldeligt, mens andre vil kunne indhente noget af det tabte, når krisen og de omfattende indgreb er overstået.

Omkostningerne kan blive større end det umiddelbare værditilvæksttab, hvis sunde virksomheder går ned, og medarbejdere fyres på grund af nedlukningen.

Hvis det sker, kan produktionen ikke bare genoptages af de samme virksomheder og medarbejdere, når restriktionerne hæves. Så vil der være ekstra omkostninger ved at etablere nye virksomheder og ansætte nye medarbejdere, og hele genstarten af de nedlukkede dele af økonomien kan trække ud.

De omfattende økonomiske hjælpepakker, der er vedtaget, sigter i første omgang mod at begrænse antallet af virksomheder, der må lukke, og at medarbejdere fyres, og dermed mod at reducere de ekstraomkostninger dette kan medføre.

Hjælpepakkerne indebærer samtidig en vis omfordeling af de omkostninger, som i første omgang rammer virksomheder og ansatte i de nedlukkede brancher hårdt. Med hjælpepakkerne påtager resten af samfundet sig en stor del af omkostningerne.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at de statsfinansielle udgifter ikke er lig med de samfundsøkonomiske omkostninger ved indgrebene.

Hjælpepakkerne er udtryk for noget andet, nemlig det omfang af økonomiske ressourcer, man politisk er villig til at flytte fra én gruppe af borgere (skatteborgerne) til en anden (de mest berørte virksomheder og medarbejdere).

Hvad kan cost-benefit analysen bruges til?

Analysen kan bruges til at vurdere, om indgrebene giver et forventet samfundsøkonomisk overskud, hvis der alene står sparede dødsfald på spil. Der er dog andre dimensioner ved Corona-krisen at tage i betragtning.

Da man står overfor et muligt sammenbrud af sundhedssystemet, er der både et hensyn til de berørte medarbejdere og et mere grundlæggende hensyn til at bevare befolkningens tillid til sundhedsvæsenet - noget der ikke er med i en normal cost-benefit analyse. Endelig kan omfanget af dødsfald blive så stort, at analysen ikke længere holder.

Det kan have en selvstændig værdi at reducere risikoen for et meget stort antal samtidige dødsfald selv om risiko i udgangspunktet er lille.

Der, hvor vi står nu, er det primært i forhold til, hvordan og hvor hurtigt man skal lempe restriktionerne, at den slags cost-benefit analyse er nyttig. Man bør i videst muligt omfang søge at lempe der, hvor den økonomiske gevinst er størst i forhold den belastning af sundhedsvæsnet lempelsen måtte medføre.

Analyserne kan hjælpe med at sammenligne alternative teststrategier og alternative strategier for genåbning af økonomien. Den slags beregninger bør man gå i gang med så hurtigt som muligt.

Endelig vil cost-benefit analyser af de forskellige strategier, der er valgt rundt omkring i verden, være særdeles nyttige når vi er på den anden side af pandemien. Den slags analyser vil være grundlaget for at forberede et omkostningseffektivt beredskab og planer til næste gang en pandemi rammer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg undres i en grad så jeg tvivler på min egen virkelighedsopfattelse når nogen ytrer menneskeliv ikke kan opgøres i penge. Hver eneste gang der har været lagt et budget, har det indeholdt et element af netop den afvejning.

Jævnligt har der været debat om kræftbehandling som har været for dyr. Supersygehuse der skal spare på sengepladser og personale i forhold til planlagte (formodentligt korrekt dimensioneret antal). Ældre der skal have ble på fordi der ikke er råd til de kan komme på toilet. Hjemmehjælpere der ikke har tid til basal bad og rengøring pga nomineringer.

Selv overvejelse hvor stærkt vi må køre på motorvejen er en af den slags overvejelser.

Ingen har opskriften på den rigtige løsning i aktuelle situation, men de menneskelige omkostninger ved aktuelle kur en enorme. Det synes jeg bliver debatteret for lidt.

Hvis jeg bliver svag engang vil jeg foretrække en værdig og ordentlig hverdag så længe jeg er rask og en hurtig ubehandlet død ved næste influenza.

  • 16
  • 0

Udover kapacitets situationen på sygehusene, er der en anden bekymrende side ved sygdomme med en høj R0-værdi, altså hvor mange mennesker lægger sig syge samtidigt. Hvis store dele en af befolkningen er syge samtidigt, begynder områder der beskæftiger få og højt specialiserede medarbejdere, at blive alvorligt presset. Der er dem der tænker, hvorfor ikke lad os få det overstået lidt hurtigt á la: " we can't have the cure be worse than the problem". Hvordan mon de forestiller sig et samfund ser ud efter en uge eller to uden vand, el eller varme.

  • 10
  • 3

"Man bør i videst muligt omfang søge at lempe der, hvor den økonomiske gevinst er størst i forhold den belastning af sundhedsvæsnet lempelsen måtte medføre."

Dem over 70 år bør have udgangs- og besøgsforbud - så dem under 40 år langsomt kan begynde at saette DK igang igen efter påske. Opdager vi en smittet, saettes velkommen i karentaene og vi tester meget, men børn skal i skole (som den Svenske model) efter påske, i først 10 jyske land kommuner, så må vi analysere om det kan virke.

Tror Kina erfaring vil vise meget inden påsken er slut, og artikler om hvordan Korea og Taiwan gør, vil også kunne give befolkningen mere viden.

  • 7
  • 10

Det er lidt underligt at der kun anvendes én gennemsnitlig værdi for et statistisk liv. Vi ved jo godt at vi ikke vil have samme værdi når vi er godt brugt og vi vil ikke betale det samme for at overleve når vi er langt oppe i alderen. Ligeledes vil et ungt liv kunne bidrage meget til samfundsøkonomien gennem flere årtier og modsat kan et gammelt liv selvsagt kun bidrage i et eller færre årtier. Direkte modsat er det med risiko for sygdom og det beløb vi bør være villige til at betale for at overleve. Så derfor vil det give et mere retvisende billede hvis der var grupper og aldersfordelinger og måske 5 forskellige gennemsnitsværdier for statistiske liv. I min optik er et ungt liv mere værd end et gammelt liv. Men der er store overlap over årgange og der er store forskelle på persontyper og på livserfaringer og livsstil, så der er givetvis andre fordelinger end alder alene. Dog bliver dette nok for komplekst.

  • 7
  • 1

@Thomas,

Forskellen ligger i om man prioriterer sammenlignlige størrelser inden for samme område eller forsøger mellem vidt forskellige områder.

Det giver mening hvis man indenfor sundhedsvæsnet laver en cost benefit analyse mellem f.eks. en ny kræft behandling og og en ny medicien til hjertepatienter.

Hvis man vil prøve at lave en cost benefit analyse i den nuværende situation, om det kan betale sig at lukke store dele af samfundet ned, for at sikre at sygehussystemet kan behandle alle de smittede. Og holder det op imod f.eks., hvad det koster at holde landets storcentre lukkede, så kommer man garanteret ud på gyngende grund.

  • 6
  • 1

I er Danmarks 4 top-økonomer og I bruger meget spalteplads på at sige

  1. Et menneskelig er 34 mio. værd
  2. Der er omkostninger og gevinster ved at lukke samfundet ned på forskellig vis
  3. Vi har ingen idé om hvor store omkostningerne og gevinsterne er
  4. Nogen burde regne på det

Hvis ikke I sidder ved jeres computere og telefoner og sørger for at folk inkl jer selv regner på det, så har I ikke forstået hvorfor vi har et Økonomisk Råd.

  • 20
  • 2

"WHO anslår dødeligheden ved Corona-virus til mellem 0,3 og 1,0 pct."

Det der er oldgamle og ved vi nu vanvittige tal.

Hjernedødt ikke at bruge faktiske og opdaterede tal.

Hvis alt går fuldstændigt optimalt for Syd Korea, så kan de aspirere imod at kun 2.2% af de smittede omkommer.

9,583 tilfælde totalt.

4,398 stadigt syge

146 nye tilfælde igår ud af ca. 20.000 test.

4,339 (99%) mildt smittede

59 (1%) alvorligt smittede

5,185 lukkede sager

5,033 (97%) raskmeldte

152 (3% af lukkede sager) (1.6% af alle sager) døde.

Et sted imellem 1.6% og 3% af de stadigt syge dør svarende til imellem 70 og 132 vil dø.

De 3% svarer til at sundhedssystemet i Sydkorea performer som hidtil og de 1.6% svarer til at de hæver deres deres performance fordi social distancering, tidlig diagnose og fremskridt i behandling forbedrer performance.

Best case for Syd Korea er at 152 + 70 = 222 døde ud af 9.583 svarende til 2.3%.

Worst case er 152 + 132 = 284 svarende til 3%.

I Danmark er sundhedssystemet simpelthen ikke gearet til den performance som Syd Korea har opnået, så både 2.3% og 3% er best cases.

Ved 580.000 smittede i Danmark her før sommeren er det mellem 13.340 og 17.400 døde, men sandsynligvis betydeligt højere, da vi ikke har tidlig opsporing og kapacitet til at håndtere den Tsunami af kritisk syge som vil blive følgen.

Danmark kommer ikke til at nå hverken den performance som Tyskland, Norge, Færøerne eller Island kommer til at levere, da Søren Brostrøm, Kåre Mølbak, Magnus Heunicke og nu også det samlede Økonomiske Råd vælger at gå med ekstremt tidlige og usikre WHO skøn istedet for at rette ind efter de anbefalinger WHO hele tiden har givet. Test Test Test.

Magnus bredsdorff har interviewet Assisterende generalsekretær i WHO Bruce Aylward https://politiken.dk/indland/art7731411/Fl...

Flok immunitet kræver et sted imellem 60% og 80% af flokken er smittet og det vil i Danmark kræve mindst 5.6mill. x 60% x 2.3% = 77.280 døde, men snarere 5.6mill. x 80% x 3% = 134.400 døde.

Hvis vi lige hopper over i det Økonomiske Råds vanvittige regnestykke og siger at 34Mill. per undgået dødsfald er fint, så har vi et budget på absolut minimum 2.700.000.000.000kroner fratrukket dem som alligevel vil dø med en optimal strategi som udført i Syd Korea med flere.

Vi kan med andre ord konstatere at der er økonomisk ræson i at bruge mere end et års BNP på at overvinde sygdommen. Omvendt kan vi jo også se at de succesrige lande bruger væsentligt mindre, og vi kan jo ikke undgå tab påført af at samhandels partnere som UK, Italien, Spanien, Sverige og USA bevæger sig imod ragnarok.

Skulle vi ikke tage og stoppe vanviddet nu og være enige om at COVID-19 bare er sygdom og derfor godt kan bekæmpes.

PS. Til de fire professorer, der forhåbentligt vil dumpe selv ved alle deres undervisningsinstitutioner for ikke at sikre sig opdaterede tal til deres analyse, så skal i vide at læserne på ing.dk generelt ikke er matematisk udfordrerede eller har forstyrrede moralske kompasser.

Ps. Ps. For at minimere skadesvirkningerne af jeres artikel, så ser jeg frem til en opdatering af artiklen, hvor i bruger virkelige tal.

Ps.Ps. Ps. WHO regnede per der seneste oplyste skøn 3 marts med en mortality rate på 3.4%, men det er før de rædselsvækkende begivenheder i Italien og Spanien.

Ps. Ps. Ps. Ps. Bruger ing.dk ikke længere tid på at gennemlæse og redigere artikler, og kunne i ikke i den forbindelse have reddet det Økonomiske Råd for denne kæmpe blamage?

  • 14
  • 16

Allan Slot

Det er lidt underligt at der kun anvendes én gennemsnitlig værdi for et statistisk liv. Vi ved jo godt at vi ikke vil have samme værdi når vi er godt brugt og vi vil ikke betale det samme for at overleve når vi er langt oppe i alderen. Ligeledes vil et ungt liv kunne bidrage meget til samfundsøkonomien gennem flere årtier og modsat kan et gammelt liv selvsagt kun bidrage i et eller færre årtier. Direkte modsat er det med risiko for sygdom og det beløb vi bør være villige til at betale for at overleve. Så derfor vil det give et mere retvisende billede hvis der var grupper og aldersfordelinger og måske 5 forskellige gennemsnitsværdier for statistiske liv. I min optik er et ungt liv mere værd end et gammelt liv. Men der er store overlap over årgange og der er store forskelle på persontyper og på livserfaringer og livsstil, så der er givetvis andre fordelinger end alder alene. Dog bliver dette nok for komplekst.

Hele artiklen hviler på oldgamle WHO skøn(maleri), der nu er 4-11 gange højere. Hvem fanden gør sådan noget, når nu alle data lægges frem på worldometer og WHO selv har korrigeret!!!!!

Det er nærmest pinligt for ing.dk at der ikke har været en redigeringsproces.

Og ja du har ganske ret i din betragtning at det er betydningsfuldt at opgøre alderen for dem som dør.

Det har man gode statistikker på og dem som er mest i fare er mænd med dårligt helbred og jo ældre desto mere eksponerede.

Udover at vi i Danmark burde vise international solidaritet ved at få styr på denne relativt let overvundne krise ved at vinde over sygdommen, så er det også entydigt det smarteste økonomisk set.

Så kort og godt det moralske kompas og effektiv strategisk indsats imod COVID-19 stemmer perfekt overens med den samfundsøkonomisk set optimale strategi.

Og det kan vi så lige opsummere med WHO's ord Test Test Test.

  • 4
  • 8

Bruger ing.dk ikke længere tid på at gennemlæse og redigere artikler

Det er jo toppen inden for den "videnskab", der figurerer som dronningen blandt videnskaber blandt meningsdannere og magthavere, og redaktionen på ing.dk har ikke selvtillid nok til at læse artiklen på baggrund af egne præmisser.

Alene frygten for, at coronaen skulle kunne vælte det tankeslot, som man www.altandetlige.dk bygger op om hos rådets medlemmer, dvs. ævkivalensen mellem målet for værdier og den verden, som målet (pengeværdierne, sat i udstrakte yderst elastiske mål for elastikker), ceteris paribus/altandetlige, står som målet for, paralyserer disse økonomers evne til at tage empiriske data ind som præmis for beregning.

Coronaen er så stor en udfordring, så man nægter at tage mål af den i udgangspunktet.

D. 24/2 frarådede Brussel, at EUs medlemslande foretog sig noget, der tilnærmeligt kunne blive så drastisk, som man nu ser mere eller mindre konsekvent gennemført i hele Europa. Det ville være alt for omkostningsfuldt, sagde man. Prisen for den gang ikke at gøre det, som man alligevel gør nu, er så høj, så al intellektuel integritet er som blæst bort hos dem, der kom med rådet.

Havde man gjort det dengang, så ville man have undgået det værste. Man tog fejl og kronikken her over er på ingen måde i kontakt med den virkelighed, som er resultatet af de ledende kredses svigt.

Nu satser man i hele Europa på, at det handler om at flade kurven ud og redde sundhedsvæsenets muligheder for at holde sig på højde med situationen.

Men man nægter at forholde sig til de mest forpligtende opgørelser over sygdommens dødelighed. De tal og beskrivelser, som fremføres fra økonomer, politikere og myndigheders side, er urealistiske - iscenesat undskyldning for den ofring af tusinder og atter tusinder af menneskeliv, inclusiv den økonomi, som alligevel går med ned i øvelsen, og som man er skyld i, takket være egne svigt i udgangspunktet.

Det økonomiske råd tager med fuldt overlæg udgangspunkt i nogle præmisser, som er tilvalgt ud fra ønsket om ikke at vælte læsset, dvs. tankeslottet. Det er ikke videnskab.

Læsset er allerede væltet.

Vi ser nu, at penge ikke er nogen knap ressource. Stater og nationalbanker skaber billioner lige ud af det blå. Derfor har de heller ingen forpligtende rolle som mål for værdi.

Stater og nationalbanker skaber sindsyge mængder af penge lige ud af det blå i et patetisk forsøg på at bevare de falske markedsværdier, som er skabt af det fri marked selv over generationer med markedsendogent skabte penge, og som allerede umiddelbart før coronaens time var kunstigt højt oppe.

Pengene har for længst mistet deres funktion som mål for værdi. De er ingen knap ressource, og derfor falske som mål for værdi.

Det eneste, vi kan håbe på mu, er, at coronaen ikke mutterer og vender tilbage i en endnu mere ond udgave senere i år når vi har ofret nogle procent af befolkningen for den. At vi rent faktisk bliver immune, efter at store dele af det grå guld er blevet gravet ned i forsøget på at opnå "flokimmunitet".

Hvis lortet kommer tilbage i en ny udgave, som vi ikke er immune i forhold til, så kan vi begynde forfra. Og ingen ved, om det er, hvad der sker, igen og igen. Den spilteori, der ligger til grund for de økonomiske vismænds kalkulationer, er virkeligt udtryk for højt spil.

Det er surt men sandt, at diktaturet i Kina gjorde det nødvendige for at undgå de scenarier. Spørgsmålet er så, om noget land vil kunne holde sig fri af truslen på sigt. Men noget tyder på, at den strategi, som Kina valgte i anden omgang, dvs. efter at man forsøgte på at fortie sandheden om sygdommen i dec. 2019, holder.

WHO anbefalde Kinas strategi.

Derfor kæmper det politiske system i hele verden mod og med institutionens anbefalinger.

  • 10
  • 6

Re " ..Ideen er, at det, som borgerne kommer til at betale til offentlige projekter over skatten .. "

Tror i har misforstået hvad der skal ses på efter "Corona":

Ideen er, at borgerne kan have tillid til hvad der foreslås og at der kommer løsnings ideer der kan frigøre midler.

Med 98 kommuner idag ved vi hvad prisen er - med 60 kommuner kan vi opnå besparelser, som han hjælpe til at vi kan opretholde samme service niveau som idag.

Med en Kattegatsforbindelse til 40 milliarder, i stedet for de 110 milliarder som idag er tallet, får vi igen penge fri til at investere i vores samfund.

Med en Femern straks på pause - og optimeret til 1/2 pris - så reduceres statens risiko ved dette projekt.

Og og ....

Vi må også se på at en "virus bølge nr 2" kan komme til efteråret, samtidigt med en "Bodil storm" og samtidigt med "regn og oversvømmelser" som vi lige har set.

Befolkningen mister tillid, når et "råd" som jer regner så meget forkert - i må deltage i vores debatter her på ing.dk - så ville i have fået rette meget ( brug evt anonymt navn, hvis redaktionen er ok med det)

  • 2
  • 10

Jeg vil være betænkelig ved en cost-benefit analyse, afgrænsning og identifikation af cost og benefits kan nemt skævvride den. Måske kan den indgå som et element i en multikriterieanalyse?

  • 4
  • 0

At mennesker er virkeligt dårlige til at vurderer risiko.

Det er derfor at mennesker kan være imod kernekraft, alt i mens de sætter sig op i et fly hvert år og rejse til de varme lande og udover risikoen for at styrte ned, oplever mange gange strålingen over deres liv end Japanske borgere med bopæl i ved Fukushima samt luftforureningen fra lufthavnen man står og inhalerer i køerne og vente arealerne.

Vi sætter os ikke ind i en bil og laver en cost benefit analyse og det samme gælder demokratisk valgte politikere der som sådan bare er valgte borgere og ikke risiko eksperter med speciale på alle områder.

Men det er klart at når dem der skal rådgive dem heller ikke magter dette, ja så er vi på herrens mark og vil konsekvent tage beslutninger der er kontraproduktive for os selv. Det ser man hele tiden, men bliver for alvor synligt når der sker sådan nogle kriser.

  • 6
  • 6

Jeg kan ikke se, at man kan bruge de 34 millioner kr. til noget som helst.

Hvis man virkelig vil se på Covid-19 pandemien ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, kan man ikke bar lukke øjnene for at aldersprofilen for dødsfald ved trafikulykker er vidt forskellig fra aldersprofilen ved døsfald for Covid-19.

Sandheden er jo, at ikke blot rammer Covid-19 langt overvejende personer, som er uden for arbejdsmarkedet, men den rammer også personer, som i forvejen er massivt plejekrævende og dermed omkostningstunge. Så hvis man bare skulle gøre, hvad der var optimalt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, skulle man bare lade være med at gøre noget som helst, og lade naturen gå sin gang. Det scanarie har selvfølgelig ingen gang på jord i vores samfund, så derfor synes jeg man ligeså godt kan ligge alle de økonomiske spekulationer ligge, og i stedet koncentrere sig om kampen mod virusset, og prøve at finde ud af i detaljer, hvordan det spreder sig.

Nogle virologer siger, at de seneste tiltag med hjemsendelser ser ud til at at virke efter hensigten. Så vidt jeg kan se, er der ikke nogen afgørende ændring. jfr.

https://en.wikipedia.org/wiki/2020_coronav...

Vi er nødt til at have en langt bedre forståelse af virussens smitteveje: Hvor mange smittes ved personkontakt (person>person)? Hvor mange smittes via en genstand (person> genstand > person)? Hvormange smittes via mikroskopiske luftdråber?

Mange holder sig allerede isolerede hjemme, og har kun smittekontakt via de varer, de får leveret til døren. Hvor mange af disse personer bliver smittede alligevel (via varerne)?

Hvis vi har disse informationer, kunne det vise sig, at det er muligt at oprette smittefri zoner, hvor særligt sårbare kan holdes, medens (produktions-) livet går videre som normalt uden for disse zoner.

  • 9
  • 1

Dette utspillet fra De Økonomiske Råd viser at det er stor forskjell på kunnskaper og klokskap. Det er overhodet ikke klokt å si at en bør gjøre nøye økonomiske vurderinger i den situasjonen vi nå er i. Det er en ekstraordinær situasjon og den er snart overstått. Kina er snart i normal virksomhet (inkludert episentret Wuhan) etter en to måneders unntakstilstand i en liten del av Kina. Per million innbyggere er 2 døde (mot 5 i Norge foreløpig, dårlig håndtering/uheldige omstendigheter i Italia ca 170 så langt).

Dødsfall er bare en liten del av omkostningene ved koronaviruset. Om man med kraftige tiltak over få uker (ca 10% permitterte) kan begrense sykdomsdager og intensivbehandling i sykehus, så gir det stor innsparing rent økonomisk og ikke minst sterk reduksjon av menneskelige lidelser hos de syke og deres pårørende.

Om situsjonen skulle være vedvarende og fortsette over flere år, må man gjøre økonomiske vurderinger som Det Økonomiske Råd sier vi bør gjøre allerde nå. Men deres timing er per nå elendig!

  • 5
  • 1

Med 98 kommuner idag ved vi hvad prisen er - med 60 kommuner kan vi opnå besparelser, som han hjælpe til at vi kan opretholde samme service niveau som idag.

Og det kan du dokumentere ? Seneste kommunalreform medførte et kraftigt fald i serviceniveauet. Dokumentation for opnåelse af de lovede besparelser, har jeg ikke set noget til. Og jeg har heller ikke set nogen opgørelse af de ekstra omkostninger, som centraliseringen har påført borgerne.

  • 11
  • 0

Jeg kan ikke se, at man kan bruge de 34 millioner kr. til noget som helst.

Det er et meget abstrakt tal og har egentlig ikke meget med økonomi eller samfundsøkonomi at gøre. Det er hvad et mindre samfund er villig til at betale for en trafiksikring. Hvis man inddrager en større mængde mennesker kan tallet blive astronomisk højt. Hvor mange i Danmark ville synes at 10kr om året var for meget for at sikre en vej lidt bedre? Så er vi allerede på 50 millioner for et liv. Hvor mange har købt en livsforsikring på 34 millioner?

Men selvfølgelig er det fornuftigt at overveje nogle fordele og ulemper ved forskellige tiltag uanset hvori problemet består. Det kan virke kynisk, men vi skal jo også have et liv bagefter. Spørg amerikaneren om hvor meget han ønsker gjort. Måske overlever han, men må så leve af tiggeri på gaden med en bundløs gæld.

  • 3
  • 2

Nu kan det godt være at jeg lyder som en gammel sur mand, og det er jeg måske også, men vi er i DK så ufatteligt privilegerede. Vi har et rigt samfund som har råd til at redde os ud af den her krise på en civiliseret måde. Men man kunne med rette spørge hvad det egentligt er som gør, at vi forhåbentligt kan ride stormen af. Jeg tror det er præcist det sammen som disse økonomiske 'vismænd' gerne vil af med i en fart. Det er vores samfunds sociale sammenhængskraft.

Den skaber tryghed og dermed ro og orden.

Problemet for økonomer er blot at der er ikke ret mange hurtige penge at tjene på tryghed, ro og orden. Derfor er de ikke tilfredse.

  • 6
  • 1

Ingeniøren bliver da nødt til at stramme op på deres artikelskrivning, ellers er den slet ikke til at stole på.

De 0,3-1% som Det Økonomiske Råd (DØR) skriver om WHO, er simpelthen LØGN, i værste fald. I bedste fald "blot" udtryk for faglig inkompetence....

Den 3. marts skrev WHO: 3,4%https://www.worldometers.info/coronavirus/...  

I dag er dødeligheden global 4,8%https://wuflu.live/ I Danmark er dødeligheden i dag 2,7%https://wuflu.live/  

Altså ALLE TAL meget langt fra DØR´s drøm om højst 1%.  Pinligt ikke at tjekke tal, inden man skriver en artikel....

  • 1
  • 2

Kun omkring 12% af de døde i Italien døde AF Coronavirus, resten døde MED Coronavirus. Regnes det med er case mortality raten langt under 1% hertil kommer betydelige mørketal der kun vil få dette estimat til at blive mindre. Desuden er det ikke tilfældigt udvalgte mennesker, der dør, som det sker e.g. i trafikken. Hovedparten har allerede levet et længere liv end gennemsnittet for en dansk mand.

  • 1
  • 1

Der er mange, der er ret så uenige i 'gældende fordomme' og med rette. En fremtidig værdi på 34mio kr er høj, og det betyder sikkert at mange projekter ikke bliver til noget - nem afvisning. DS regner med 326.00kr. gns årlig indkomst og med 40 års arbejde giver det en fremtidig akkumuleret indkomst på 13.040.000 dette beløb skal så tilbagediskonteres til nutidskroner. Da renten er så lav accepteres det bare som 13 mio altså en trediedel af det fiktive tal 34 mio. Det er fornuftigt at bruge 13 mio i vurderingen af det ene eller det andet alternative tiltag. Men at bruge det i forhold til krisen QALY er det rene vås. Både CEPOS og SDU vurderer gevinst ved at gøre noget ikke gøre noget, men som det tydeligt er fremhævet er der slet ikke noget at gøre -ingen behandling. Og SSI fastholder at der skal smittes 60%, før vi kan regne med, at pandemien stopper. Jeg har benyttet rest levealder som de kloge herrer har opgivet så kan man let beregne årets tab ved de potentielle dødsfald til. Da der ligeledes er stor unenig over hvor skadelig corona'en har jeg anvendt det højere tal 35.000 døde for hele perioden ca 1% overdødelighed: - Heraf 9.595 af 20-69 aldersgruppen vil give et drop i bnp, fordi det er 0,326mio kr hver per individ: = 9.595 0,326 mio = 3.127.970 mia kr. - 'De gamle er' : 24.350 *0.2 mio = 4.870.00 mia kr drop i bnp. *og her kommer der et betydeligt bidrag til statskassen fra arveafgifter og et stigende forbrug fra arvingerne (det vil dog også først komme senere). - ”de unge” : 24 *0 = 0 drop samlet virkning på et år (alle dør i øvrigt ikke den 1 januar men spredt over mere end et år) samlet drop på BNP 8 mia, så der ikke ringeste tvivl om, at den selvskadende adfærd -'de eksogene' omkostninger er langt de største.

A propos BNP, så forventer jeg ikke man kan aflæse, at en stor gruppe er hjemsendt med fuld løn i årets tal, når tallene en gang bliver gjort op.

Så som de øvrige debattører skriver, der mangler i den grad noget i de vilde regnestykker. I øvrigt kan jeg tydeligt huske, hvad et menneske er værd fra min tjenestetid- løjtnanten sagde: "Det koster bare 50 øre i porto at udskrive en ny soldat!" I denne situation er det klart skrækken fra at sundhedssystemet bryder sammen, der er dimensionerende og intet andet. Men alternativet med fuldstændig nedlukning er, at vi - uden mad alle dør efter ca. en måned .

  • 1
  • 2

I denne situation er det klart skrækken fra at sundhedssystemet bryder sammen, der er dimensionerende og intet andet. Men alternativet med fuldstændig nedlukning er, at vi - uden mad alle dør efter ca. en måned .

Ja, og som lægen Toreben Worms har skrevet andetsteds i et debatindlæg, så er hospitalernes normale funktioner allerede nu sat ud af kraft - mange afdelinger er sat på stand by, operationer etc bliver ikke udført, som sikkert kunne redde mange liv....

Jeg har kikket på tallene fra Statens Serum Institut, for at finde ud af hvem der bliver indlagt og hvem der dør. SSI udgiver en oversigtsrapport hver uge, den seneste fra 4. april. Det er meget oplysende tal man ser her, men de er ikke rigtigt med i debatten såvidt jeg kan se nogetsteds. Man opererer i statistikkerne med aldersgrupper der spænder over 10 år : 0-10 år børn 10-20 år unge 20-30 år unge voksne etc etc op til 80-90 - meget gamle 90+

Se tabel 5C i linket for at finde hvor mange der testes positivt i hver aldersgruppe (når der testes i det hele taget - her er ingen systematik) samt antal smittede i hver aldersgruppe. Tabellen gælder for den nuværende afbødningsfase Det ser ud som børn (1% ) og unge (4%) i meget ringe grad testes positive mens det for de andre aldersklasser ligger omkring 8-13%.

Tabel 9A viser hvor mange i hver aldersgruppe der er indlagte og hvor mange der har underliggende sygdomme (konstaterede hjertesygdomme, nyresvigt, kræft etc indenfor de sidste 5 år) blandt de indlagte. Her ser man slet ingen med underliggende sygdomme blandt børn og unge! Dog ser det ud til at meget små børn kan have problemer ifølge andre kilder. De underliggende sygdomme ser ud til at blive en ganske stor andel jo højere man kommer op i alder. Antallet af indlagteder har fået konstateret smitte stiger også voldsomt med alderen.

Tabel 9B viser antal indlagte, antal døde og antallet af døde med underliggende sygdomme. Den viser faktisk at slet ingen er døde under 60 år!! Den viser også at de døde har næsten alle underliggende sygdomme i alla aldersklasser. Faktisk ser det ud som der kun er 5 døde i hver aldersklasse fra 60 og opefter der ikke har underliggende sygdomme!! I lalt 22 er døde uden underliggende sygdomme - ud af totalt 166 døde!!

Det viser da noget omvor vi skal sætte ind:

  1. de der er ældre og de der har underliggende sygdomme (i alle aldersklasser specielt ældre)skal afskærmes meget strikte.
  2. De der er under 60 ser ikke ud til at have store problemer med dødedlighed (slet ingen indtil nu ud af 166 døde)
  3. Børn og unge rammes i meget ringe grad - måske skal man lige se på meget små børn, der viser sig i statistikken over indlagte.

Man kan på den baggrund undre sig over om tallene mon er - og fremover vil vise sig at være- meget værre end ved en alvorlig influaenzasæson, hvor man for nogle år siden have 2800 influenzarelaterede dødsfald. HVIS man isolerer de der er i risikozonen - over 60 med underliggende sygdomme - samt generelt for svækkede (med underliggende sygdomme) - Skoler og erhvervsliv kan nok startes forsigtigt op.....

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten