phloggen

Økologiske fødevarer er kun for fanatikere

... udtalte en butikschef for nogle år siden til TV-avisen.

I sidste uge var 1/3 af Irmas omsætning fanatisme og mejerierne næsten tigger og beder landmænd om at lægge om til fanatisk drift.

Minder situationen jer om noget ?

Der udkom engang et usselt hæfte der hed "Lad 100 møller blomstre". Det var noget med nogle underlige mennesker på en skole over ved vestkysten. Tvind eller noget i den stil.

Det grinede bønderne meget af hjemme på det sydvestsjællandske bondeplateau, selvom mange af dem havde haft god gavn af den mølle de havde under anden verdenskrig.

Så gik der en ti års tid og så var de alle medlemmer af et eller andet vindmøllelaug eller havde deres egne tre møller nede bagerst på den fædrende jord.

Sidenhen lykkedes det som bekendt vores såkaldt liberale regering at tage luften helt ud af danske vindmøller, der er ikke kommet en eneste ny mølle i flere år.

Heldigvis er der for mange smagsdommere involveret i den økologiske revolution til at regeringen kan fyre dem.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var dog helt vildt. Godt gået Irma. Det er fedt at folk er mere og mere bevidste om deres forbrug. Og det kan jo kun gå endnu mere fremad skulle man tro.

  • 0
  • 0

Kassedamen i Irma ser aldrig 40% af hendes velfortjente løn, for de penge snupper staten og deler ud til de landmænd der producerer "ø"-mærkede varer.

Man skal derfor være fanatisk for at kunne spise økologisk uden at have en dårlig smag i munden.

Når kassedamen skal betale sin el-regning, er den ekstra høj, for de nordsjællandske investorer skal have deres statsgaranterede udbytte af deres vindmøller.

Er det ikke for nemt at være hellig på andre menneskers bekostning?

  • 0
  • 0

hvordan er det lige at kassedamen i irma kommer til at betale for at kunderne køber øko?

Nordsjællandske? Mig bekendt er de fleste møller i dk ejet at henholdsvist Thor P og den svenske stat.

Så hvad er det for en gang vrøvl?

  • 0
  • 0

Det er godt økologi går fremad, også sundt for naturen. Sådan har vi levet i 20 år..godt og vel. Noget dyrker vi selv, resten købes...i dag er det nemt. Jeg kender en bonde, som ikke dyrker sin jord økologisk. han har også meget fine heste, til væddeløbsbaner og avl. Når han køber foder til dem, skal det være økologisk..ellers er de ikke så gode til at få føl. Selv det halm de sover i skal være økologisk...der må da være noget om snakken..økologi er sundere.

  • 0
  • 0

Og den 1/3 dækker over nogle variationer. Så hvilken Irma tror I havde 46% øko-salg? Den i Trørød eller Holte? Nej nej - den på Tagensvej!

  • 0
  • 0

Det er ligesom Årstiderne..ren økologi. De ligger lige her rundt om hjørnet i Øst Jylland, men de sælger allermest i København. Jeg tror at det er fordi københavnere ikke har mulighed for at dyrke noget selv. At det er sundere..og det ved de. Det er godt det går fremad med økologi...så har naturen en chance.

  • 0
  • 0

Kære Alle.

I den lokale vuggestue har køkkenpersonalet indtil videre meldt ud, at økologi er noget pjat. Det mener vi, der er forældre til en dreng i vuggestuen naturligvis ikke! Men det kniber med at finde dokumentation for at konventionelt dyrket mad er noget skrammel, og at økologisk mad rent faktisk er sundere, og at man, hvis man lever økologisk, har mindre risiko for f.eks. at få ændret sine arveanlæg. Der var vistnok noget med at stråforkortet korn ikke var skide smart i forhold til mænds evne til at formere sig. Men jeg vil MEGET gerne høre/se nogle links, hvis I har nogen, der kan oplyse mig mere om stoffet.

På forhand tak

Mvh Hans-Henning

  • 0
  • 0

Dokumentationen skal nok hentes lidt ovre i den holistisk/(miljø)religiøse boldgade! :) I hvert tilfælde påstår min kone, at økologisk kød er mindre lækkert/smagfuldt end 'normalt' - og jeg er tilbøjelig til at gi' hende ret. Økologiske gulerødder synes jeg også (som hovedregel) smager à là at række tungen ud ad vinduet!

  • 0
  • 0

Stråforkortere er forbudt i dag.

Jeg vil sige at der findes et argument for økologi. Økologiske bønder af hankøn har bedre sædkvalitet end gennemsnittet. Det er vel årsag nok. At man samtidig undgår rester af sprøjtegift mm og gmo er kun yderligere fordele.

Du kan sikkert google efter undersøgelsen. Evt. er den publiceret på www.pubmed.org

Alt sagt, så har jeg sat tænderne i nogle saftige, møre og smagfulde hormonbøffer Canada. Man skal jo ikke være fanatisk ;-)

  • 0
  • 0

Økologisk landbrug er også mere samfundsøkonomisk bæredygtigt. Økologisk landbrug er mere arbejdsmæssigt intensivt, hvilket betyder at der er brug for flere hænder i landbruget. Hvilket skaber flere arbejdspladser på landet. Så kan vi måske undgå den totale affolkning fra landområderne.

apropo statstilskud. Nu kommer jeg fra Lolland og der havde/har kommunerne det store problem, at skattegrundlaget var nærmest væk. For dem der havde penge mellem hænderne var storbønderne, men de betalte ingen skat. Det bedste eksempel var min klassekammerat i gymansiet, som fik en bil i 18 års fødelsdagsgave. Tilgengæld var han også den enste der fik fuld SU, fordi hans forældre jo næsten ingen skattemæssig indtægt havde. Tilgengæld modtog de på den gode side af en million i EU landbrugsstøtte. Lau

  • 0
  • 0

Et par overskrifter og uddrag fra forskellige artikler:

  • "Økologisk mælk har et større indhold af stoffer, der kan forebygge kræft og en række andre alvorlige sygdomme, viser ny dansk forskning."

  • "Det er nu bevist, at der er forskel på økologisk mad og almindelig mad. Det fremgår af en undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, Landbohøjskolen og Forskningscenter Risø. Den fastslår, at økologiske madvarer har mere af stoffet flavonoider, der muligvis kan styrke menneskers forsvar mod giftstoffer som for eksempel tjære."

  • "Flere vitaminer i økologisk mælk Økologi handler ikke bare om sprøjtegift og dyrevelfærd. En dansk undersøgelse viser for første gang, at der er klare forskelle i indholdet i økologisk og almindelig mælk."

  • "Øko-tomater er bedre mod sygdomme end konventionelt dyrkede tomater. Runde og røde - Tomater ser ens ud. Alligevel er nogle sundere end andre. En undersøgelse viser, at økologiske tomater indeholder næsten dobbelt så mange sunde flavonoider sammenlignet med konventionelt avlede tomater. Det skriver avisen Svenska Dagbladet i dag."

  • "Grøntsager dyrket på økologisk vis styrker immunforsvaret og indholdet af vitamin E i blodet, viser ny dansk forskning på rotter. "Selv om vi har sammensat en ernærings­mæssig helt ens kost til alle tre grupper af rotter, så finder vi forskelle i rotters helbredstilstand," siger seniorforsker Charlotte Lauridsen ved Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum. Økologisk kost gavnede rotters sundhed Det har hidtil været vanskeligt at dokumentere en sundhedsmæssig effekt ved at spise produkter der er dyrket som økologiske. Økologi-rotterne havde også mindre fedt end artsfælderne i kontrolgrupperne, og de var mere rolige. "Der er tale om meget spændende resultater, som man kan kalde en milepæl," siger Charlotte Lauridsen."

  • 0
  • 0

Lau Raffnsøe skrev:

Økologisk landbrug er også mere samfundsøkonomisk bæredygtigt. Økologisk landbrug er mere arbejdsmæssigt intensivt, hvilket betyder at der er brug for flere hænder i landbruget. Hvilket skaber flere arbejdspladser på landet. Så kan vi måske undgå den totale affolkning fra landområderne.

Siden stenalderen har landbruget udviklet sig i retning af at maskiner overtager arbejdsopgaver fra mennesker. Det er årsagen til at der kan leve stadig flere mennesker på den samme jord og at vi samtidigt har en højere levestandard, er det en dårlig ting?

Når vi ser tilbage på industrialiseringen, er det så ikke tydeligt at maskinstormerne tog fejl?

Hvis ikke det var for det moderne landbrug var der hverken råd eller plads til dyrkningsfrie zoner, naturreservater, vildthegn, etc. Fuld "ø"-mærke produktion vil beslaglægge al tilgængelig jord, hvilket bestemt ikke er det bedste for naturen.

Er "ø"-mærkede fødevarer bedre end normale fødevarer til samme pris, eller er de kun bedre end det billigste discount?

Er naturlige gifte i planterne bedre en sprøjtegifte?

Hvorfor vil jer der er så glade for "ø"-mærkede varer ikke betale den pris de reelt koster?

  • 0
  • 0

Er naturlige gifte i planterne bedre en sprøjtegifte?

Kort og godt ja. For vi har udviklet og sammen med platenten (så længe vi har spist den. 6000 år for hvede eller noget i den stil) til at tolerere dens naturlige gift, mens kunstige sprøjtemidler er fremmede for vores organisme.

Vi betaler jo heller ikke den reeælle pris for ikke ø-mærkede labdbrugsvarer, pga. EU tilskud og toldmure. Hvorfor vil landmændene ikke ikke sælge deres varer til verdensmarkedspris?

Maskiner og effektivisering har sin plads i landbruget. De flere arbejdspladser er noget sludder, fordi det ikke giver en samfundsøkonomisk fordel, men måske en lokal.

Det er godt at landbruget har kunnet udvikle sig til at understøtte udviklingen i samfundet. Men som med energi, har vi fundet ud af at vi ikke længere bare kan nruge af ressourcerne og dænge det hele til med miljøfremmede stoffer (og planter), men er nød til at udvikle et bæredygtigt landbrug, så ikke kun vores generation får glæde af jorden, men også vores børn får det, uden at vi efterlader en stor oprydning til dem.

Man bliver klogere med tiden ;-)

  • 0
  • 0

mens kunstige sprøjtemidler er fremmede for vores organisme.

  • så langt kan jeg fint følge med, selvom der da vist også er enkelte af de 'naturlige' gifte, som vor organisme er overordentligt 'fremmed' overfor!(?) Men hvad planteNÆRING angår, forekommer det mig, at fravalget af fx. 'almindelig' kunstgødning befinder sig ude på det (lettere) 'holistiske overdrev'! :)
  • 0
  • 0

fravalget af fx. 'almindelig' kunstgødning befinder sig ude på det (lettere) 'holistiske overdrev'!

"Årsagen til det meget større indhold af polyfenoler i de økologiske frugter og grøntsager menes først og fremmest at være at der ikke bruges kunstgødning ved dyrkningen. Dette bevirker at polyfenolerne udvikles som et naturligt forsvarsværk i plantens organisme, beregnet på at beskytte mod fx insektangreb. Dette sker bl.a. ved at de tilføjer planten en let bitter smag som får skadedyr og insekter til at holde sig væk.

Jo mere kunstgødning der anvendes i dyrkningen, jo færre polyfenoler vil afgrøderne indeholde. Dermed vil en ond cirkel blive sat i gang hvor planterne får behov for flere kemiske sprøjtemidler, jo mere de bliver gødet, samtidig med at deres næringsværdi for mennesker forringes..." /ecofoods..dk

"En amerikansk undersøgelse fra 2002 som sammenlignede indholdet af C-vitamin i økologiske og konventionelle appelsiner og fandt et 30% højere indhold i de økologiske - på trods af at disse appelsiner ikke var nær så store som de konventionelle. De sidstnævnte indeholdt meget mere vand hvilket bogstaveligt talt fortyndede deres næringsværdi. Man konkluderede at brugen af kunstgødning - som ikke anvendes i økologisk produktion - sandsynligvis bidrog kraftigt til optagelsen af vand i afgrøderne." /ecofoods..dk

"Allerede opfinderen af kunstgødning, Justus von Liblieg, fandt ud af, at selv om udbyttet blev større ved brug af kunstgødning, blev modstandskraften over for sygdomsangreb svækket og han konkluderede at kunstgødning var uanvendelig" /ruc.dk

  • 0
  • 0

"Når jeg selv tager en vitamin- og mineralpille dagligt for en sikkerheds skyld og synes, at det er en god ide, er det af følgende årsager:

  1. Den mad, vi spiser, indeholder færre af de vigtige næringsstoffer, fordi landbrug og gartnerier har ændret vaner. De gode gamle regler om sædskifte overholdes ikke i konventionelle brug. Derved bliver jorden udpint. Der tilsættes selvfølgelig kunstgødning, men det kan ikke erstatte vigtige næringsstoffer og sporstoffer, som burde findes i jorden. Man hører endda, at visse grønsager end ikke får jord at gro i, men bliver dyrket på mineraluld! Desuden kommer mange dyr ikke ud i det fri, hvilket betyder en ændring af kød- og mælkeprodukter og æg i forhold til tidligere, hvor dyrene havde fri adgang til friskt grønt om sommeren." /netdoktor.dk
  • 0
  • 0

Kassedamen i Irma ser aldrig 40% af hendes velfortjente løn, for de penge snupper staten og deler ud til de landmænd der producerer "ø"-mærkede varer.

Nu er det jo EU der punger ud, og det gør de til alle landmænd: 250.000kr pr. landmand...Og siden økomad koster en del mere end almindelig mad, så tror jeg da nok at økofolkene selv betaler for gildet.

Når kassedamen skal betale sin el-regning, er den ekstra høj, for de nordsjællandske investorer skal have deres statsgaranterede udbytte af deres vindmøller.

Ekstra høj? Høj i forhold til hvad? Den strøm der leveres på Sjælland kommer hovedsageligt fra Sverige...vindmøllestrømmen sælges billigt dertil, så du kan takke det friemarked for en høj pris - og afgifter, moms og andet offentligt som står for 75% af din strøms pris.

  • 0
  • 0

Hvorfor vil du ikke betale for dine varer hvad de koster? Hvorfor klantre du økofolkene når du selv er værst? Hvornår har du betalt 10kr for en liter mælk? Det koster en økosødmælk - altså 4kr mere end en almindelig liter.

Traditionelle landbrugsvarer er svært substitueret af EU, mens økovarer i langt mindre grad er, idet handlen på verdensmarkedet er yderst begrænset. Når verdensmarkedsprisen på en liter mælk er 1kr og landmanden modtager 2,25kr så er forskellen EU's substitution.

Kast ikke med sten når du selv bor i et glashus!

  • 0
  • 0

Når jeg selv tager en vitamin- og mineralpille dagligt for en sikkerheds skyld og synes, at det er en god ide...

Ja, og den stakkel som citeres har så ikke fattet det. For de vitaminer som fremstilles kemisk og som forefindes i vitaminpiller er ikke lige så effektive som dem der findes i madvarer. Der er ikke engang enighed om hvor meget som man bør have. Forskellige lande har forskellige anbefalet dagligt indtag, og mange producenter af vitamintilskud reklamerer med 200% gange anbefalingen, hvilket i nogle tilfælde er direkte skadeligt.

Videnskaben er kommet langt gennem tiderne, men netop i biologien må vi indse at vi ikke ved alt, og ikke kender alle sammenhænge. Videnskaben har kun en lille del af de svar vi har brug for, for at kunne foretage en fornuftig bedømmelse. Derfor bør vi jo netop holde os til bla økologiske og gmo fri fødevarer. Fordi vores organisme er tilpasset de naturlige ting igennem 250.000 år, og fordi vi ikke kender alle de faktorer som indgår i den ligning.

Kunstgødning? De fleste kunstgødningsmidler er faktisk oliebaseret og stammer derfor fra den petrokemiske indutri. Hvem sagde CO2 udslip? Og er det der vi skal hente vores såkaldte biobrændstof? Hmmm.

  • 0
  • 0

Hvorfor vil du ikke betale for dine varer hvad de koster? Hvorfor klantre du økofolkene når du selv er værst? Hvornår har du betalt 10kr for en liter mælk? Det koster en økosødmælk - altså 4kr mere end en almindelig liter.

Underlig offerkultur der kun ser på hvilket afsagn man lider ved sit valg og ikke på hvad man rent faktisk opnår.

Der er ikke noget jeg hellere vil end at betale den rigtige pris for mine varer. Jeg ønsker at enhver form for landbrugsstøtte afskaffes hurtigst muligt.

Når sprøjtegift anvendes korrekt er der ingen rester i den del af planten der spises. Hvorfor ønsker I at jeres mad indeholder så meget gift at det ligefrem kan smages? Det er heller ikke al naturligt gift der stammer fra planten selv, eks. aflatoksin stammer fra svampe der angriber planten.

Jeg vil da hellere have mad med så lidt gift som muligt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten