close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Økologisk produktion er ikke bæredygtig

Arne Grønlund, Seniorforsker, Bioforsk Jord og miljø, Norge, og Poul Vejby-Sørensen, cand. agro., Bæredygtigt Landbrug, Danmark

Verden har brug for mere og mere mad og inddrager stadig mere natur til fødevareproduktion. Når grønne organisationer - og selv regeringsrepræsentanter - argumenterer for større produktion af økologiske fødevarer, er der grund til at advare om konsekvenserne og slå fast, at en udvidelse af den økologisk landbrugsproduktion vil føre til større problemer for madforsyning og miljø.

Det er uansvarligt, at myndighederne ikke informerer seriøst og neutralt om emnet. Og det er betænkeligt, at forskningsinstitutionerne, der besidder den videnskabelige indsigt, ikke advarer politikerne om konsekvenserne. Mange års øko-propaganda har vildledt befolkningen, så mange tror, at økologisk produktion er en fremtidsorienteret løsning, og at økologi-mærket er et kvalitetsstempel. Der er behov for ærlig og redelig information, der bygger på realiteter og ikke på tro.

Betegnelsen økologisk er et beskyttet mærkevarenavn, som skal give positive associationer, så produkterne opfattes som etiske, sunde, miljøvenlige og fremstillet på naturens præmisser. Men produktionen bygger i høj grad på myter og er ikke videnskabeligt baseret. I reglerne for økologisk landbrug lægges der større vægt på at bevare mærkevarernes omdømme end på at efterligne de naturlige økosystemer. Paradoksalt nok kan mad, som er høstet direkte fra naturen, ikke sælges som økologisk.

At økologisk landbrug i større skala ikke er bæredygtigt, påvises med disse ti almindeligste myter:

Myte 1: Økologisk landbrug efterligner naturlige økosystemer:

I økologisk drift er det hovedsagelig husdyrgødning samt mad- og slagteriaffald, der tillades recirkuleret. Spildevandsslam, som indeholder gødning fra mennesker, er ikke tilladt. Eftersom formålet med landbrug er at producere mad til mennesker, må menneskene indgå i næringsstofkredsløbet, ellers er produktionen ikke kredsløbsbaseret.

Myte 2: Økologisk landbrug forurener mindre:

Ved græsdyrkning kan økologisk drift give mindre udledning af plantenæringsstoffer pr. arealenhed på grund af svagere gødskning og lavere husdyrtæthed. Men ved dyrkning af afgrøder kan udledningen være større. Dette skyldes, at nedbrydningen af organisk gødning og frigørelsen af næringsstoffer ofte er i utakt med planternes næringsoptag, således at der bliver mangel i første del af vækstsæsonen og overskud resulterende i større udledning, efter at afgrøden er høstet.

Kemiske sprøjtemidler kan isoleret set være uheldige for miljøet, men alternativet kan give mere uheldige virkninger. Bekæmpelse af ukrudt i økologisk dyrkning sker ved gentagne jordbearbejdninger (der i øvrigt belaster jordboende fugle og småvildt) og total braklægning af jorden. Dette fører til større erosion og tab af organisk materiale og næringsstoffer. Alternativet til sprøjtning mod svampe og skadedyr kan være total ødelæggelse af afgrøden.

Myte 3: Økologisk jordbrug bruger mindre energi: Produktion af kunstgødning kræver energi og udgør omkring halvdelen af energiforbruget i konventionelt landbrug. Økologisk drift, som ikke bruger kunstgødning, kan derfor have lavere energiforbrug pr. arealenhed. Men kunstgødningen fører til større energiproduktion gennem fotosyntesen. Merudbyttet som følge af kunstgødning betyder, at der kan spares et skovareal, som kan binde omkring ti gange så meget energi i biomassen, som der bruges til produktion af kunstgødningen.

Myte 4: Økologisk jordbrug binder mere kulstof i jorden:

Økologisk drift baseret græsproduktion og drøvtyggere kan give højere kulstofindhold i jorden end konventionelt landbrug uden husdyr. Men ved produktion af de samme afgrøder vil økologisk drift føre til lavere kulstofindhold end konventionel drift på grund af mindre udbytter og dermed mindre tilførsel af organisk materiale til jordbunden.

Myte 5: Økologisk landbrug er mere klimavenlig:

Økologisk produktion kan føre til mindre klimagasser pr. arealenhed. Men målt pr. produceret enhed mad er der ikke stor forskel. Tager man hensyn til, at økologisk landbrug har større arealbehov og dermed fører til reduceret CO2-binding i skov eller øget udslip af CO2 og lattergas ved opdyrkning af naturarealer, er der ingen tvivl om, at økologisk mad giver større udslip af klimagas.

Myte 6: Økologisk landbrug gør jorden mere frugtbar: Jordens frugtbarhed er et begreb, som ofte bruges i økologisk landbrug og er en oversættelse af det engelske 'soil fertility', der defineres som jordens evne til at forsyne planterne med næringsstoffer. Et tilstrækkeligt højt indhold af plantetilgængelige næringsstoffer er en forudsætning for god plantevækst, som igen bidrager til højt indhold af organisk materiale og stor biologisk aktivitet i jorden. På grund af restriktionerne mod at bruge kunstgødning og slam, vil økologisk drift i større skala føre til nettobortførsel af næringsstoffer fra jorden, som derved bliver mindre frugtbar.

Myte 7: Økologisk jordbrug giver større biodiversitet:

På selve landbrugsarealet har økologiske landbrug større biodiversitet på grund af mere ukrudt og flere insekter og et rigere fugleliv. Men de lavere udbytter fører til større arealbehov og dermed ødelæggelse af naturlige biotoper, hvor biodiversiteten er større end i et jordbrugslandskab. Derfor fører økologi totalt set til mindre biodiversitet.

Myte 8: Økologisk landbrug giver større udbytter end konventionelt landbrug i U-landene:

Konventionelt landbrug i u-landene kan ikke sammenlignes med landbruget i i-landene. Det er oftest primitivt og næringsudpint med meget lave udbytter. Bedre dyrkningsmetoder og såkaldte 'agro-økologiske' principper kan føre til højere udbytter, som dog stadig er langt mindre, end hvis man også bruger kunstgødning og planteværnsmidler.

Myte 9: Økologisk mad er renere og har højere produktkvalitet: Der er gennemført mange studier af madkvalitet og helseeffekter af økologisk mad. Konklusionen er, at det ikke kan påvises, at økologisk mad er sundere end almindelig mad. De seneste år har der ikke været nævneværdige overskridelser af grænseværdier for planteværnsmidler i hverken norsk eller dansk produceret mad.

Myte 10: Økologisk landbrug er mere bæredygtigt:

Et bæredygtigt fødevarevareforbrug forudsætter mere vegetabilsk og mindre animalsk mad, og at mindre mad bliver ødelagt og kasseret. Konsekvenserne heraf er færre husdyr samt mindre husdyrgødning, slagteriaffald og madaffald. Men en sådan udvikling vil svække grundlaget for økologisk landbrug. Husdyr er nødvendige for sædskiftet i økologisk landbrug og husdyrgødning, kødbenmel og madaffald er nødvendig som økologisk gødning. Et produktionssystem kan ikke være bæredygtigt, når det er afhængigt af et forbrugsmønster, som ikke er bæredygtigt.

Jeg har noteret mig, at Poul Vejby Sørensen har gjort det til en mission i livet at udtale sig om økologisk jordbrugsproduktion uagtet, at indholdet i hans gentagne indlæg i dagspressen om emnet vidner om en udpræget grad af uvidenhed og fordrejning af videnskabelig og anden fakta. I stedet for at have så evigt travlt med at udbrede sig om, hvad der foregår og især ikke foregår på den anden side af hækken, vil Poul Vejby Sørensen så ikke være så venlig at berige læserne med information om, hvad der foregår på hans egen side? PVS kan jo begynde med at forklare os, hvori det bæredygtige ligger i den landbrugsform, der praktiseres af hovedparten af medlemmerne af den organisation - såkaldt "Bæredygtigt Landbrug", han selv repræsenterer?

  • 2
  • 1

Jeg kan konstatere at man let kan opfinde sin egen definition af 'bæredygtighed', og derefter konstatere at økologisk landbrug ikke lever op til den. Relevansen af en sådan øvelse kan det imidlertid god knibe med.

  • 1
  • 0

Jeg har noteret mig, at Poul Vejby Sørensen har gjort det til en mission i livet at udtale sig om økologisk jordbrugsproduktion uagtet, at indholdet i hans gentagne indlæg i dagspressen om emnet vidner om en udpræget grad af uvidenhed og fordrejning af videnskabelig og anden fakta.

Så i stedet for at argumentere, benyttes personangreb?
Måske burde bevidstheden omkring debatten forholde sig til:
"Fin de siècle era"
http://en.wikipedia.org/wiki/Fascism#Posit...

Derved at forholde sig rationelt til de opslåede myter. Skal der være tale om tro, så er der trosfrihed.

  • 1
  • 2