close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Økologisk produktion er ikke bæredygtig

Illustration: Privatfoto

Arne Grønlund, Seniorforsker, Bioforsk Jord og miljø, Norge, og Poul Vejby-Sørensen, cand. agro., Bæredygtigt Landbrug, Danmark

Verden har brug for mere og mere mad og inddrager stadig mere natur til fødevareproduktion. Når grønne organisationer - og selv regeringsrepræsentanter - argumenterer for større produktion af økologiske fødevarer, er der grund til at advare om konsekvenserne og slå fast, at en udvidelse af den økologisk landbrugsproduktion vil føre til større problemer for madforsyning og miljø.

Det er uansvarligt, at myndighederne ikke informerer seriøst og neutralt om emnet. Og det er betænkeligt, at forskningsinstitutionerne, der besidder den videnskabelige indsigt, ikke advarer politikerne om konsekvenserne. Mange års øko-propaganda har vildledt befolkningen, så mange tror, at økologisk produktion er en fremtidsorienteret løsning, og at økologi-mærket er et kvalitetsstempel. Der er behov for ærlig og redelig information, der bygger på realiteter og ikke på tro.

Betegnelsen økologisk er et beskyttet mærkevarenavn, som skal give positive associationer, så produkterne opfattes som etiske, sunde, miljøvenlige og fremstillet på naturens præmisser. Men produktionen bygger i høj grad på myter og er ikke videnskabeligt baseret. I reglerne for økologisk landbrug lægges der større vægt på at bevare mærkevarernes omdømme end på at efterligne de naturlige økosystemer. Paradoksalt nok kan mad, som er høstet direkte fra naturen, ikke sælges som økologisk.

At økologisk landbrug i større skala ikke er bæredygtigt, påvises med disse ti almindeligste myter:

Myte 1: Økologisk landbrug efterligner naturlige økosystemer:

I økologisk drift er det hovedsagelig husdyrgødning samt mad- og slagteriaffald, der tillades recirkuleret. Spildevandsslam, som indeholder gødning fra mennesker, er ikke tilladt. Eftersom formålet med landbrug er at producere mad til mennesker, må menneskene indgå i næringsstofkredsløbet, ellers er produktionen ikke kredsløbsbaseret.

Myte 2: Økologisk landbrug forurener mindre:

Ved græsdyrkning kan økologisk drift give mindre udledning af plantenæringsstoffer pr. arealenhed på grund af svagere gødskning og lavere husdyrtæthed. Men ved dyrkning af afgrøder kan udledningen være større. Dette skyldes, at nedbrydningen af organisk gødning og frigørelsen af næringsstoffer ofte er i utakt med planternes næringsoptag, således at der bliver mangel i første del af vækstsæsonen og overskud resulterende i større udledning, efter at afgrøden er høstet.

Kemiske sprøjtemidler kan isoleret set være uheldige for miljøet, men alternativet kan give mere uheldige virkninger. Bekæmpelse af ukrudt i økologisk dyrkning sker ved gentagne jordbearbejdninger (der i øvrigt belaster jordboende fugle og småvildt) og total braklægning af jorden. Dette fører til større erosion og tab af organisk materiale og næringsstoffer. Alternativet til sprøjtning mod svampe og skadedyr kan være total ødelæggelse af afgrøden.

Myte 3: Økologisk jordbrug bruger mindre energi: Produktion af kunstgødning kræver energi og udgør omkring halvdelen af energiforbruget i konventionelt landbrug. Økologisk drift, som ikke bruger kunstgødning, kan derfor have lavere energiforbrug pr. arealenhed. Men kunstgødningen fører til større energiproduktion gennem fotosyntesen. Merudbyttet som følge af kunstgødning betyder, at der kan spares et skovareal, som kan binde omkring ti gange så meget energi i biomassen, som der bruges til produktion af kunstgødningen.

Myte 4: Økologisk jordbrug binder mere kulstof i jorden:

Økologisk drift baseret græsproduktion og drøvtyggere kan give højere kulstofindhold i jorden end konventionelt landbrug uden husdyr. Men ved produktion af de samme afgrøder vil økologisk drift føre til lavere kulstofindhold end konventionel drift på grund af mindre udbytter og dermed mindre tilførsel af organisk materiale til jordbunden.

Myte 5: Økologisk landbrug er mere klimavenlig:

Økologisk produktion kan føre til mindre klimagasser pr. arealenhed. Men målt pr. produceret enhed mad er der ikke stor forskel. Tager man hensyn til, at økologisk landbrug har større arealbehov og dermed fører til reduceret CO2-binding i skov eller øget udslip af CO2 og lattergas ved opdyrkning af naturarealer, er der ingen tvivl om, at økologisk mad giver større udslip af klimagas.

Myte 6: Økologisk landbrug gør jorden mere frugtbar: Jordens frugtbarhed er et begreb, som ofte bruges i økologisk landbrug og er en oversættelse af det engelske 'soil fertility', der defineres som jordens evne til at forsyne planterne med næringsstoffer. Et tilstrækkeligt højt indhold af plantetilgængelige næringsstoffer er en forudsætning for god plantevækst, som igen bidrager til højt indhold af organisk materiale og stor biologisk aktivitet i jorden. På grund af restriktionerne mod at bruge kunstgødning og slam, vil økologisk drift i større skala føre til nettobortførsel af næringsstoffer fra jorden, som derved bliver mindre frugtbar.

Myte 7: Økologisk jordbrug giver større biodiversitet:

På selve landbrugsarealet har økologiske landbrug større biodiversitet på grund af mere ukrudt og flere insekter og et rigere fugleliv. Men de lavere udbytter fører til større arealbehov og dermed ødelæggelse af naturlige biotoper, hvor biodiversiteten er større end i et jordbrugslandskab. Derfor fører økologi totalt set til mindre biodiversitet.

Myte 8: Økologisk landbrug giver større udbytter end konventionelt landbrug i U-landene:

Konventionelt landbrug i u-landene kan ikke sammenlignes med landbruget i i-landene. Det er oftest primitivt og næringsudpint med meget lave udbytter. Bedre dyrkningsmetoder og såkaldte 'agro-økologiske' principper kan føre til højere udbytter, som dog stadig er langt mindre, end hvis man også bruger kunstgødning og planteværnsmidler.

Myte 9: Økologisk mad er renere og har højere produktkvalitet: Der er gennemført mange studier af madkvalitet og helseeffekter af økologisk mad. Konklusionen er, at det ikke kan påvises, at økologisk mad er sundere end almindelig mad. De seneste år har der ikke været nævneværdige overskridelser af grænseværdier for planteværnsmidler i hverken norsk eller dansk produceret mad.

Myte 10: Økologisk landbrug er mere bæredygtigt:

Et bæredygtigt fødevarevareforbrug forudsætter mere vegetabilsk og mindre animalsk mad, og at mindre mad bliver ødelagt og kasseret. Konsekvenserne heraf er færre husdyr samt mindre husdyrgødning, slagteriaffald og madaffald. Men en sådan udvikling vil svække grundlaget for økologisk landbrug. Husdyr er nødvendige for sædskiftet i økologisk landbrug og husdyrgødning, kødbenmel og madaffald er nødvendig som økologisk gødning. Et produktionssystem kan ikke være bæredygtigt, når det er afhængigt af et forbrugsmønster, som ikke er bæredygtigt.

Jeg har noteret mig, at Poul Vejby Sørensen har gjort det til en mission i livet at udtale sig om økologisk jordbrugsproduktion uagtet, at indholdet i hans gentagne indlæg i dagspressen om emnet vidner om en udpræget grad af uvidenhed og fordrejning af videnskabelig og anden fakta. I stedet for at have så evigt travlt med at udbrede sig om, hvad der foregår og især ikke foregår på den anden side af hækken, vil Poul Vejby Sørensen så ikke være så venlig at berige læserne med information om, hvad der foregår på hans egen side? PVS kan jo begynde med at forklare os, hvori det bæredygtige ligger i den landbrugsform, der praktiseres af hovedparten af medlemmerne af den organisation - såkaldt "Bæredygtigt Landbrug", han selv repræsenterer?

  • 2
  • 1

Jeg kan konstatere at man let kan opfinde sin egen definition af 'bæredygtighed', og derefter konstatere at økologisk landbrug ikke lever op til den. Relevansen af en sådan øvelse kan det imidlertid god knibe med.

  • 1
  • 0

Jeg har noteret mig, at Poul Vejby Sørensen har gjort det til en mission i livet at udtale sig om økologisk jordbrugsproduktion uagtet, at indholdet i hans gentagne indlæg i dagspressen om emnet vidner om en udpræget grad af uvidenhed og fordrejning af videnskabelig og anden fakta.

Så i stedet for at argumentere, benyttes personangreb?
Måske burde bevidstheden omkring debatten forholde sig til:
"Fin de siècle era"
http://en.wikipedia.org/wiki/Fascism#Posit...

Derved at forholde sig rationelt til de opslåede myter. Skal der være tale om tro, så er der trosfrihed.

  • 1
  • 2

Jeg kan konstatere at man let kan opfinde sin egen definition af 'bæredygtighed'

Skal det tolkes sådan at det er en velbevaret hemmelighed hvad bæredygtighed defineres som:

Sustainable agriculture : It has been defined as "an integrated system of plant and animal production practices having a site-specific application that will last over the long term:
*Satisfy human food and fiber needs
*Enhance environmental quality and the natural resource base upon which the agricultural economy depends
*Make the most efficient use of non-renewable resources and on-farm resources and integrate, where appropriate, natural biological cycles and controls
*Sustain the economic viability of farm operations
*Enhance the quality of life for farmers and society as a whole.

http://en.wikipedia.org/wiki/Sustainable_a...

  • 1
  • 1

Konventionelle produktion er så heller ikke bærdygtig.

"Verden har brug for mere og mere mad"

Uanset hvad er der en endelige grænse til produktion.

Det er muligt at udskyde denne punkt med dyrknings metoder med højere udbytte, hvis man acceptere prisen.

Den ENESTE i længden bærdygtig strategi er at nedsætte vækst i behovet.

Nå det drejer sig om mad er den eneste længden bærdygtig strategi for dette at stanse befolknings vækst.

Hvis vi havde et mindre befolkning så vil Økologisk langbrug være bærdygtig.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Hvorfor har du undladt denne "linie" i ovennævnte citation ?:

"is the practice of farming using principles of ecology, the study of relationships between organisms and their environment"

  • 1
  • 0

Skal vi ikke lige få termerne på plads når vi debatterer bæredygtigt landbrug?

Den bæredygtighed som Poul Vejby Sørensen agiterer for er udelukkende den økonomiske bæredygtighed i landbruget. Se:

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/om-fore...

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug prioriterer ikke miljømæssigt bæredygtigt landbrug og/eller fødevareproduktion på deres politiske dagsorden.

Mangel på økonomisk bæredygtighed i landbruget er i højeste grad forårsaget af at landmændene i de gode år brugte kapitalgevinster, primært fra stigende jordpriser, på andre forretninger end den primære landbrugsdrift. De kapitalgevinster som opstod som følge af de stigende jordpriser, burde teoretisk set stadigt være i branchen - ideelt set skulle denne gevinst være brugt til produkt-/produktionsudvikling. Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet. Hvor er pengene så blevet af?

  • Finansiering af ineffektiv primær drift.
  • Tab på finansielle produkter (som i min bog intet har at gøre med landbrugsdrift).
  • Privat overforbrug.
  • Gyldne faldskærme til dem der har trukket sig ud af erhvervet (tillykke med det - I var klogere end alle andre).

Den helt kyniske liberalistiske løsning (Bæredygtigt Landbrug har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik - se nedenståedne link) er at lade store dele af landbrugsbranchen gå på tvangsaktion - for så derefter at få nogle nye jordpriser, der afspejler den sande produktionsværdi. På den måde kommer vi alle, indirekte til at betale for denne rekonsolidering af erhvervet, gennem øget skat og højere finansieringsomkostninger. Dette er fint i tråd med den tradition landbrugsbranchen har for behov for driftssubsidiering.

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

  • 0
  • 0

Med hensyn til at få termerne på plads, så er der vel lige så håbløst, som at fotografere en klippeblok fra alle mulige sider og få bare 2 ens billeder. Bæredygtighed som begreb, kan anvendes i utallige tilfælde, så det er nok ikke så anvendeligt, uden en klar definition. Bæredygtighed eller ej i de forskellige tilfælde, så er der en del fakta der er fedtet ind i ganske meget subjektivitet. Alene ordet økologi bliver jo markedsført som en religion og ordet grøn er jo et mantra i samme stil. Hvis jeg skulle købe en bil der blev opreklameret som økologien gør, så ville jeg lade den undersøge i hoved og r.., inden jeg skrev under på noget som helst, men her æder man produktet råt, bogstavelig talt, selv om det egentlig er reklamen/troen man handler på.
Ovenstående artikel kan ikke stå alene, da den er nærmest renset for fakta/data. Det betyder dog ikke at de ikke findes, men de kan næppe rokke nogen i den hellige tro, og ”sandheden” er vel, som så ofte, et sted midt imellem.
Jeg mener dog der kan føres bevis for at økologisk landbrug:
1. Giver dyrere varer generelt.
2. Optager mere plads ved samme produktionsmængde.
3. Ikke giver sundere fødevarer generelt og i visse tilfælde det modsatte.
4. Ikke indbefatter større biodiversitet på sigt, da denne stadig vil være en faktor der skal bekæmpes, for at give et økonomisk bæredygtigt resultat.
Globalt set mener jeg det er befolkningstilvæksten der er problemet og den generelle løsning må være bedre leveforhold og uddannelse i ulandene. Det har jo vist sin effekt i den vestlige verden, hvor fødselstallet er raslet ned i takt med udviklingen.
I mine øjne skal vi bruge den tekniske udvikling på alle felter til det yderste, for at sikre menneskets overlevelse på sigt. Det kunne også lade sig gøre med økologi, hvis man definerede det ud fra den oprindelige betydning som en videnskab, i stedet for en religiøs måde at dyrke på.

”Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø. Økologien er dermed den af naturvidenskaberne, som studerer de levende organismers levesteder og den gensidige påvirkning mellem de levende væsner og miljøet. Begrebet blev skabt i 1866 af den tyske biolog Ernst Haeckel ud fra de græske ord oikos (som betyder "hus" eller "husholdning") og logos (der betyder "kundskab om" eller "videnskab om"). Miljøet omfatter både de livløse omgivelser - klima, jordbundsforhold, geologi - og den levende del af omgivelserne -planter, dyr og mikroorganismer - En stor del af den økologiske forskning drejer sig om biodiversitet og antal af arter, og hvordan de påvirkes af forhold i miljøet: levende væsner påvirker deres miljø, og miljøet påvirker de levende væsner.”
Citat fra Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologi

Alt i naturen påvirker hinanden. Vi er ikke guder, men en del af naturen og påvirker vore omgivelser som alt andet gør. Dyr og planter bruger kemi i deres strategier for overlevelse, vi gør det samme, det er naturligt og økologisk. Det koster fejltagelser en gang imellem og dem skal vi lære af, i stedet for at blive hysteriske og religiøse.

  • 0
  • 1

Økologi er ikke opfundet af mennesket, men af naturen selv for 3 mia. år siden.
Siden (og især de seneste 150 år) er der forsøgt "forbedringer" på denne naturens økologi (for optimering af det økonomiske udbytte, og kvantitativt at kunne mætte flere munde). Det har udartet sig til noget der ligner krig mod den "besværlige" natur, og det er her vi ser reaktionen: Dem der peger på bæredygtighed, det vil sige en på sigt balanceret vekselvirkning mellem menneske og natur vedr. økonomi og antal munde at mætte.
For store økonomiske fordringer og for mange munde at mætte, kan slå enhver naturlig balance (økologi) ihjel.
At vende det hele om og mene at det er økologi der er skurken, er bøffet - omend man aldrig skal være blind for at kunne forbedre de økologiske dyrkingsmetoder og sigte efter balancepunktet.

  • 1
  • 0

Så må de økologiske landmænd jo igang med støkiometrien og kuglerammen (det er vej den mest økologiske regnemaskine).

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

"Det kunne også lade sig gøre med økologi, hvis man definerede det ud fra den oprindelige betydning som en videnskab, i stedet for en religiøs måde at dyrke på."

@Svend Hansen: Interessante pointer du fremfører, men hvad mener du med "religiøs måde at dyrke på"?

  • 1
  • 0

Der er mad nok i verden bare markedskræfterne får lov at regulere, de sultne har penge at købe for og transportsektoren får fred og ro til at bringe fødevarerne derhen, hvor behovet er. Diskussionen økologisk/ ikke-økologisk er kun religionskrig i den sammenhæng.
Langt hovedparten af al planteproduktion går til dyrefoder. Når der bliver mangel på korn og ris er prismekanismens opgave at gøre det så dyrt for landmændene at fodre dyrene, at de indskrænker husdyrholdet.
Det bløde punkt er om verdens fattige har penge at købe mad for. Der er flere faktorer i den ligning, men de 3 vigtigste er frihandel, konjunkturer og prisniveau for fødevarer. Det vi i denne sammenhæng diskuterer, er prisniveauet. Alt hvad påvirker prisniveauet er relevant, vores kødforbrug, høstudbyttet og landbrugsarealets størrelse. Selvfølgelig har økologisk drift en indflydelse, men hvis de økologiske kunder køber mindre kød, kunne indflydelsen faktisk tænkes at være positiv !
Jeg påstod i begyndelsen at det er religionskrig. Prøv at sætte det økologisk dyrkede areal op mod det landbrugsareal vi hele tiden mister til byudvikling. Hvorfor angriber man ikke byudviklingen ?

  • 0
  • 0

er ikke bæredygtig!

Hmmmm! Mon virkelig "økologisk produktion" er mindre bæredygtig end "konventionel" produktion?

Det har altid undret mig, at "giftllandbrug" kaldes "konventionel"!
- Det "konventionelle", gennem de seneste 10.000 år har jo været enten økologisk brug, eller svedjebrug.
IKKE "kemisk" landbrug....

  • 1
  • 1

Jeg mener at det vi forstår ved økologisk landbrug, er underlagt regler om en renhed, som mere har en subjektiv, end en fornuftig og reel begrundelse. Det skal også ses i lyset af at hvis økologi skal forstås som at tilstræbe en, i realiteten umulig, balance i en dynamisk verden, så mister vi styringen og overgiver os til tilfældige tilstande fremover. Vores styrke er bevidstheden om os selv i situationen og den egenskab skal vi bruge til at styre med og ikke til at bakke ud af kampen for tilværelsen med. Mange livsformer her på jorden er os langt overlegne i denne kamp og det er egentlig utroligt at vi i den grad kan lulle os i søvn og tro vi er verdens herrer, fordi vi har haft nogle få år under relativt sikre livsvilkår.
Det religiøse ligger dog nok mere i forbrugernes og de hardcore avleres tilgang til emnet end i dyrkningsformen. Uden at jeg skal til at give eksempler, så er det vist tydeligt at det er politisk ukorrekt at sætte spørgsmålstegn ved økologi og ”grøn vækst” i det hele taget. Det er der mange årsager til og en del af dem er langt fra at være religiøse, men snarere kold og kynisk beregning, hvilket jo desværre også er en del af religion i almindelighed.
Jeg har i øvrigt ikke noget imod økologiske produkter, eller det forhold at de sælger godt til en højere pris. Det er tværtimod glædeligt for landet og avlerne, men der er for meget varm luft til at jeg mener det er en holdbar løsning på sigt.

  • 1
  • 0

'Danske svin er sunde - de strutter af penicillin'

Jeg husker det var min indgang til at tænke over hvad jeg egentlig proppede i munden.

Alt for mange producenter forekom aldeles ligeglade med, hvad de leverede til konsum eller tidligere led i kæden. Det afgørende var rentabilitet.

Det var gået over gevind og der kom efterhånden en modreaktion - økologibevægelsen.

Den er nu nærmest gået i den modsatte (religiøse) grøft. Og spørgsmålet er vel, om der er tale om et reelt kvalitetsløft, når der dyrkes/avles økologisk? Jeg har ikke oplevet væsentlige forbedringer i slutprodukterne.

Men jeg kan lide tanken om økologi og håber den med tiden kan bringe os nogle skridt i den rigtige retning.

Jeg så meget hellere, at fødevarer blev af en langt højere kvalitet og langt dyrere, for derigennem at tvinge mennesker til at vise mere respekt for produktet, istedet for den uhyrlige mængde mad som idag sendes til destruktion - det er billigt, så pyt.

Spring en ekstra frikadelle eller to over og nøjes med mindre, som til gengæld kan smage og mætte langt bedre, end fra det vi finder i køledisken eller hos slagtere idag.

Derfor er det nødvendigt, at der i lige så høj grad fokuseres på menneskers spisevaner, som der fokuseres på producenternes adfærd.

  • 0
  • 0

........fødevarerne blev lidt dyrere......... til glæde for hvem?????

Bonden ...grosseren... grønyhandleren....supermarkedet ?????

De dyreste grønsager fåes i Brugsen ! De smager ikke andeledes end de der kan købes i den etniske butik, hvor prisen er mere fordelagtig :o)

Et eksempel

Den amerikanske majs er blevet for dyr for mexicanerne fordi der ikke er nok af den og fordi mexicanerne ikke vil betale den pris som ethanolfabrikkerne giver for majsen.

  • 0
  • 1

Hvorfor har du undladt denne "linie" i ovennævnte citation ?:

Nu var det jo definition jeg fokuserede på.

Nej. Du behøver ikke tolke, du kan bare læse hvad der står.

Jeg har haft engelsk fra børnehaveklasse, så jeg har læst hele linket.
Men der er forskel på "sustainable agriculture", "biologisch-dynamische Landwirtschaft" og det danske Økologi.
Integreret produktion er også blevet beskrevet som bæredygtig, især indenfor grønsagsproduktion.
At der er forskel på konventionelt dansk plateavlsbrug(der stort set er IP) og den konventionelle produktion i alle andre lande, er der heller ikke tvivl om.

Gødningen bruges så effektivt at der mangler protein i Danmark:
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...
Protein er protein, økologisk eller ej. Både økologer og konventionelle brug mangler kvælstof, derfor importeres proteintilskud i form af soya.
Det var mere bæredygtigt, hvis vi selv måtte lave proteinen i Danemark.

  • 0
  • 1

Kvalitet er subjektivt.....nogle elsker nye kartofler og andre vil have nogle der kan moses i millionbøfferne.

"Højere kvalitet" fåes ved, at der i et produktionsled sorteres, med et stort spild til følge, eller der anvendes GMO og sprøjtemidler for at undgå plantesygdomme og skadedyrs angreb......og .....her har økologien ikke en chance, da frasortering af anvendelige fødemidler der skal frasorteres for at opnå den "højere" kvalitet vil gøre denne "højere" kvalitet usælgelig på længere sigt.
Og det er en helt uansvarlig fremgangs måde over for de sultne fattige, at vi for at opnå denne kvalitet, frasorterer og kasserer den "lavere" anvendelige kvalitet.......mener jeg!

  • 0
  • 1

Ikke nødvendigvis usælgeligt - ethanolfabrikkerne er måske interesserede!

De kødvarer som bliver præsenteret for mennesker idag, er under lavmålet. Spiser du på restaurant - med respekt for sit fag - finder du ingen som køber den vare alle andre bliver præsenteret for.

Der er endda kokke som får særlig godt behandlet kød leveret fra slagterierne. Hvorfor mon?

Så længe kvalitetsniveauet er så lavt som det er, animerer det ingen til at udnytte produkterne fuldt ud. Rester bliver kasseret. Og det gør man jo bl.a. fordi det er så billigt at købe produkterne og fordi de smager af pap eller ingenting.

Jeg mener vi skal væk fra mængde og istedet se på kvalitet.

  • 0
  • 0

Det koster fejltagelser en gang imellem og dem skal vi lære af, i stedet for at blive hysteriske og religiøse.

Hvorfor siger du hele tiden "vi" når du mener "I"?

  • 0
  • 0
  1. Økologi kan erstatte konventionelt landbrug.
    Nej. Økologerne er afhængige af at modtage plantenæringstoffer fra konventionel husdyrgødning (gylle) og importeret foder. Sådan vil det være indtil de økologiske forbrugere begynder at gå på wc bag de økologiske køer ligesom på oldefars tid. Omlægning tilbage til konventionelt landbrug fungerer desuden som et sikkerhedsnet for økologer der ikke kan få bugt med yverbetændelse eller andet med de økologiske metoder.

At det virkelig er myter kronikørene fremhæver kan enhver der gider grave sig ned i faglitteraturen få bekræftet. Det der undrer mig er, at vi ikke i højere grad har en kritisk presse som interesserer sig lidt for økologien. Det er som om de er fredet.

Joachim Keldsen er forresten informationsmedarbejder hos økologisk landsforening, så man bør nok skrive sig bag øret at han om nogen representerer rene erhversinteresser her i debatten.

  • 0
  • 0

Naturen har valgt ikke konventionelt men økologisk.
Valget er en kvalitativ biologisk overlevelsesstradegi med en begrænset kvantitet, der læst rigtigt fungerer på sigt balanceret og giver økonomisk overskud.
De konventionelt kortsigtede fordele er langt mere fristende (det kvantitative pres, med den heraf hurtige økonomiske gevinst), end den trælse økologiske fordring: Tålmodighed.

  • 0
  • 0
  1. Økologi kan erstatte konventionelt landbrug.
    Nej. Økologerne er afhængige af at modtage plantenæringstoffer fra konventionel husdyrgødning (gylle) og importeret foder.

Pr hukommelse var der en artikel i Scientific American for 10-20 eller måske 30 år siden som sagde at den teoretisk maksimale befolkning der kan brødfødes uden brug af kunstgødning er 4 milliarder. Hvis det passer har vi forlængst passeret det punkt hvor økologisk landbrug kan brødføde verden og det gælder vel i det hele taget at bæredygtigt landbrug ikke er muligt - medmindre selvfølgelig ,man definerer bæredygtighed på samme måde som ophavsmændende til denne debat, dvs de to professionelle lobbyister for godsejerforeningen "Bæredygtigt Landbrug"

Det er sandhed ironisk at "konventionelt landbrug" som det kaldes - og som qua teknologier som har gjort overbefolkningen mulig på bekostning af naturen og er årsag til at bæredygtig fødevareproduktion ikke længere er mulig - repræsenteres ved en organisation som på pervers og groft manipulerende vis at taget navnet Bæredygtigt Landbrug.

Orwell har levet forgæves.

  • 0
  • 0

Naturen har valgt ikke konventionelt men økologisk.
Valget er en kvalitativ biologisk overlevelsesstradegi med en begrænset kvantitet, der læst rigtigt fungerer på sigt balanceret og giver økonomisk overskud.
De konventionelt kortsigtede fordele er langt mere fristende (det kvantitative pres, med den heraf hurtige økonomiske gevinst), end den trælse økologiske fordring: Tålmodighed.

Det er for at sige det pænt, noget regulært vås. Planter og dyr benytter i høj grad "konventionelle" teknologier når de til deres eget bedste påvirker omgivelserne mekanisk og kemisk.

M

  • 0
  • 0

Naturen har valgt ikke konventionelt men økologisk.

Hverken eller,... både og. Alt landbrug er i fase med naturen, vi mennesker vælger, fejlagtigt, at definere os som udenfor naturen.
Naturen har klaret sig i mia. år uden økologistøtte, også med naturlige miljøkatastrofer. Der er blot blevet flere muligheder end begrænsninger.
De fleste økologer kan ikke klare sig uden økologistøtten, der jo betales af de konventionelle samt af deres pesticidforbrug.

At landmænd, økologisk eller ej ikke må tjene penge er noget vås.
Staten burde så lempe skatter, moms og afgifter på fødevarer og fjerne skat på produktionsmidlerne. Så er der et mindre pres på at holde produktion og indtjening. Var det ikke landbruget der står for en del at de danske BNP?

De kommunistiske statsbrug var ikke effektive og leverede ikke høj kvalitet, mens det danske vidensbaserede landbrug leverer høj stabil kvalitet, effektivt. Det eneste der gør dansk landbrug ineffektivt, er den hærskare af "stasiagenter" der arbejder mod "danske" interesser.

Alle landmænd er ligeværdige borgere med høj integritet og inteligens, landmænd er ikke en almue der skal lade sig udbytte af de selvudnævnte "nye grever og herrefolk". Slaveriet, trælleriet og stavnsbåndet er ophævet.

Det artiklen henviser er jo den at den politiske definition af økologi har bevæget sig langt fra de kredsløb der før var hovedpointen med økosystemlære, som energipolitik har bevæget sig væk fra kernekraft.

  • 0
  • 0

Orwell har levet forgæves.

George Orwell?

[b]Animal Farm[/b] eller Kammerat napoleon på dansk er en satirisk roman (en allegori). Det var ikke et idealsamfund romanen beskriver.

[b]1984[/b] er en dystopisk roman. Kan bestemt anbefales i disse tider. Også selvom vi skriver 2012

  • 0
  • 0

1984 er en dystopisk roman. Kan bestemt anbefales i disse tider. Også selvom vi skriver 2012

Tampen brænder. Kender du nysprog?

Eksempler: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Newsp...

miniluv: "Ministry of Love" (secret police, interrogation and torture)
minipax: "Ministry of Peace" (Ministry of War, cf: 'Department of Defense' vs 'War Department')
minitrue: "Ministry of Truth" (propaganda and altering history, culture and entertainment)
miniplenty: "Ministry of Plenty" (keeping the population in a state of constant economic hardship)

"Bæredygtigt landbrug" er ikke med . Så langt tænkte Orwell ikke den gang. Men så kan vi selv føje det til listen. Det passer lige ind. Skamløsheden har ingen grænser.

  • 0
  • 0

Nej tværtimod, det er jo rendyrket "Newspeak"

Det kan være jeg tager fejl, men jeg opfatter nu 1984 som en advarsel mod at gå den vej han beskriver

  • 0
  • 0

Michael, dyr og planters ageren er en del af naturens dynamiske
økosystem, et system der spirede frem for godt 3 mia. år siden.
Systemet har vist sig at være bæredygtigt (systemets blotte eksistens taler for sig selv) og kan sagtens køre videre i endnu 3 mia. år, hvis det forbliver konventionelt upåvirket.
Ved tilstrækkelig ihærdighed kan vi hurtigt ødelægge naturens økologi: Enten kan denne - langsomt - reorganiseres eller også vil den da være et element i jordens fortid.

  • 0
  • 0

Lige nu bliver en stor del af landbrugsvarerne smidt væk ubrugte. Hvis udbytterne var mindre ville priserne være højere, og så ville folk smide mindre væk.

Man kan ikke købe gulerødder i danske supermarkeder i poser med mindre en 1 kg, og ofte er det billigere at købe 2 kg. 2 agurker koster i sæsonen stort set det samme som 1. I England kan gulerødder købes i enkelte og agurker i halve. Der har mange ikke råd til at smide et halvt kg gulerødder væk.

Derudover så betyder højere forbrug på fødevarer nødvendigvis et lavere forbrug på alle mulige andre ting. Det er simpelthen noget vås at medregne fældning af træer i andre lande i det danske landbrugs CO2-aftryk, hvis man samtidig udelader andre og større effekter.

  • 0
  • 0

Landbrug er konventionelt og økologisk et vidt støttet erhverv ud i den ganske verden. At gennemskue de mange støtteordninger er en hel videnskab. I støttesammenhæng har især økoen en særlig og kærlig opmærksomhed fra de fleste politikere, politikere der på vores børns/børnebørns/børnebørnebørns vegne er fremsynede.

  • 0
  • 0

Michel, please, ej Michael ;-)

Det er for så vidt rigtigt at økosystemet er i en slags balance, men det er jo ikke en der er planlagt fra starten, og det er helt sikkert ikke en der er stabil og uforanderlig. Nutidens økologi (den rigtige, ikke den der bruges om diverse produkter) ligner under ingen omstændigheder ret meget af hvad den har været i de forudgående 3 mia år og den vil heller ikke ligne noget som helst som vil komme i de næste 3.

Mht. at ødelægge økologiske systemer, så er vi mennesker kun nybegyndere sammenlignet med naturen. Den er langt mere effektiv og brutal.

M

  • 0
  • 0

Glemte en ting. Mennesker er ikke en eller anden fremmed entitet der er dumpet ned i planeten jordens økologiske system og nu roder rundt i et fint trimmet system - vi er en del af det system og kan nøjagtig som andre dele af dette ødelægge det uden problemer - det vil blot være natur der agerer.

At det så vil være utroligt stupidt at gøre det aht. menneskets overlevelse er så en helt anden sag.

M

  • 0
  • 0

Michel, min kone er kordegn og kan hurtigt klare et Michael. Men du har måske allerede snakket modsat med hende om Michael => Michel.

Økosystemet er i dynamisk! balance lige fra sin spæde start.
Stabiliteten er dynamisk, dvs en vedvarende men foranderlig stabilitet.
Vi er ikke lige så dygtige som naturen (naturøkologi) til økologi, men økologerne er generelt bedre end konventionellerne til det.
Naturkatastrofer må siges at være en del af naturøkologien, hvor vi hurtigt (hvis det var det det kom an på) kan ødelægge på en uoprettelig måde hvad "katastroferne" har - på sigt - har vanskeligt ved.

  • 0
  • 0

Vi ødelægger naturøkologien, "og det vil blot være natur der agerer".
200 % enig. Vi står naturligvis ikke udenfor naturen, faktisk står intet udenfor naturen. Ikke engang Gud.

  • 0
  • 0

Michel, min kone er kordegn og kan hurtigt klare et Michael. Men du har måske allerede snakket modsat med hende om Michael => Michel.

Da jeg nu er døbt Michel, så har din kone nok ikke været inde over, men det kunne da være interessant at snakke med hende da jeg ikke har meget til overs for religion - modsætninger mødes ;-)

Økosystemet er i dynamisk! balance lige fra sin spæde start.
Stabiliteten er dynamisk, dvs en vedvarende men foranderlig stabilitet.
Vi er ikke lige så dygtige som naturen (naturøkologi) til økologi, men økologerne er generelt bedre end konventionellerne til det.
Naturkatastrofer må siges at være en del af naturøkologien, hvor vi hurtigt (hvis det var det det kom an på) kan ødelægge på en uoprettelig måde hvad "katastroferne" har - på sigt - har vanskeligt ved.

Sludder. Økøsystemerne var under ingen omstændigheder i balance fra starten af - det tog nok adskillge millioner af år før det fandt til en nogenlunde ro der producerede mennesker.

M

  • 0
  • 0

De første økosystemer (stromatolitter) dukkede op i biologiske omstændigheder der fordrede dynamisk naturbalance.
En af livets grundlæggende egenskaber er at det ikke er stillestående (statisk), men er dynamisk. Dynamisk ubalance og livet mister livet, dynamisk balance og livet kan udfolde sig på sigt (over tid).
Mennesket træder ind på scenen i en meget tidlig udgave for nogle mio. år siden: Her havde naturøkologien været i dynamisk balance i godt 3 mia. år.

  • 0
  • 0

Hvis vi til at starte med ser bort fra at økologi giver et mindre udbytte, så er argumentet mod at man kan bruge økologi som standart i landbuget, at der vil blive mangel på gødning, da økologisk landbrug ikke bruger spildevandsslam eller kunstgødning.

Nu er der flere grunde til at vælge økologi, så det ville være ærgeligt hvis dette gør, at man opgiver at udbrede de gode ting ved økologisk drift.

Jeg ville foretrække en standart i landbrugsdriften som tillader gødskning med slam eller/og kunstgødning men forbyder brug af pesticider (evt. med mulighed for dispensation) og selvfølgelig GMO.
Hvis grupper af planteavlere så ønsker at lave egne regler, som på den ene eller anden måde sætter begrænsninger for fx. gødskningen, kan de gøre det. Der kan være kvalitetsforskelle mellem økologiske og konventionelle produkter - i økologien faveur.

Så er der argumentet med det lavere udbytte i økologisk drift.
Vores indflydelse på hvor meget vi kan producere og hvordan befolkningsstørrelsen vil udvikle sig vil under alle omstændigheder være begrænset.
Så grænserne for produktiviteten skal vi selv sætte.
Og det giver god mening at acceptere det lavere udbytte der følger af at undlade at bruge pesticider med deres skadevirkning på dyr og mennesker.
Omlægningen til 'økologisk' drift skal selvfølgelig være gradvis.

  • 0
  • 0

De første økosystemer (stromatolitter) dukkede op i biologiske omstændigheder der fordrede dynamisk naturbalance.
En af livets grundlæggende egenskaber er at det ikke er stillestående (statisk), men er dynamisk. Dynamisk ubalance og livet mister livet, dynamisk balance og livet kan udfolde sig på sigt (over tid).
Mennesket træder ind på scenen i en meget tidlig udgave for nogle mio. år siden: Her havde naturøkologien været i dynamisk balance i godt 3 mia. år.

Og ?

M

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke acceptere GMO og kemi som økologisk?? Det er lige så naturligt at vi piller ved generne, som at vi lader tilfældighederne og tiden gøre det. Kemien bliver brugt af naturen i ekstrem vid udstrækning, både som forsvar, angreb og gødning. Er det unaturligt og særlig farligt når vi gør det? Jeg mener ellers at naturen langt overgår hvad vi kan gøre i farlighed. Det bliver sandsynligvis mikroorganismer og deres kemi, der får has på menneskeheden, hvis ikke istider eller naturkatastrofer kommer først.
Vi har ingen tid at spilde eller noget egentlig valg med hensyn til udvikling, hvis vi vil være blot en nogenlunde succes i livet her på jorden. Det er et spørgsmål om hvor langt vi når, inden vi bliver nået af udviklingen, eller rettere afviklingen, da energierne ikke kun søger mod balance, men også derigennem mod absolut nul, så for mig drejer det sig ikke om højtravende etiske og moralske værdier omkring et evig paradis på jord, eller hvilken stand vi kommer til at aflevere planeten i til vore efterkommere, men mere om at sørge for at udruste vore efterkommere bedst muligt til de ukendte udfordringer de vil få.
Økologisk jordbrug som det foreligger nu, er ikke en fremtidig mulighed i mine øjne, da man vil blive nødt til senere at genopfinde det vi kalder det konventionelle landbrug og man vil have spildt en masse tid og økonomi, samt risikere at stå med en udpint jord, når der skal rettes op igen.

  • 0
  • 0

Uden Haber-Bosch syntesen ville menneskeheden ikke kunne brødfødes i dag. Syntesen er ikke engang 100 år gammel.

Og uden Zyklon B ville det nazistiske regime ikke så effektivt have udført et folkedrab. Der er ikke engang 70 år siden.

Og sådan er kemien blevet brugt. Men fordi kemien bliver brugt i den rigtigt ondes tjeneste, gør det selve kemien som videnskab ond?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

17 March 2010, Q&A with Chef Dan Barber: Can organic farming feed the world?:
http://blog.ted.com/2010/03/17/qa_with_che...
Citat: "...
Yield is a tricky topic, especially if you have an agenda. I know this from our own farming: You can look at yield a lot of different ways. When a study says that conventional farms produce more per acre than organic farms, they’re talking about yield, not total output.

Yield is generally defined by economists as yield for a particular crop. When you farm in a monoculture, that’s easy to measure. But when you farm organically, you grow several different crops. So your yield per individual crop is lower, but your total output of caloric foods is higher.
...
So you argue that acre-for-acre, over time, the yield on an organic farm surpasses that of conventional farms.

[b]Yes. The TOTAL CALORIC yield on an organic farm far surpasses a conventional farm. That’s on every credible study out there. That’s not even an issue.[/b]
...
If we diversify our diets — if we eat less processed food, or switch to animals raised on grass instead of corn — it supports a healthier system.
...
The second thing you could do is grow your own food. It sounds crazy, but it’s not. If you’re across the street here, in New York, you could grow herbs in your windowsill.
..."

Vigtigt:

May 2008, Mark Bittman: What's wrong with what we eat:
http://www.ted.com/talks/mark_bittman_on_w...

  • 0
  • 0

Det er lige så naturligt at vi piller ved generne, som at vi lader tilfældighederne og tiden gøre det.

Mener du virkelig det?

I naturen vil genændringer blive udsat for massiv konkurrence på alle parametre og vil blive frasorteret hvis de ikke er overlevelsesværdige.

I laboratorier testes for et meget begrænset antal parametre. Ud fra det resultat, kan vi mennesker tvinge ændringerne igennem, ved intensiv dyrkning.

Hvor mange af de ændringer, som laboratorier disker op med, mon allerede er afprøvet af naturen og er fundet uegnede?

  • 0
  • 0

Hvor mange af de ændringer, som laboratorier disker op med, mon allerede er afprøvet af naturen og er fundet uegnede?

Nu bevæger vi os ud i planteforædling og dermed udvælgelse. Siden vi mennesker begyndte at udvælge udsæd og dyrke jorden bevidst, er det ikke natur men kultur (mere end 10.000 år. Det samme gælder udvalg af husdyr: husdyravl.

Med genteknik kan der udvælges et gen, der i forvejen er afprøvet i naturen. Det forædlede afprøves så i kultur-forsøg.

Det adskiller sig ikke fra økologisk planteavl, der jo også er kulturpleje og monokultur. Avlsmål er ikke så forskellige hvadenten det er konventionelt eller økologisk, derfor kan økologer anvende de samme sorter.

  • 0
  • 0

Teologer har prøvet i 2000 år.

Filosoffer i endnu flere år.

Ideologier har prøvet.

Naturvidenskab har vi haft i 400 år.

Nu prøver vi med økologi og godhedsindustri, projekt red verden.

Men er vilkåret ikke at kabalen går ikke op?

Blåmuslinger og kantareller tilberedt på den rigtige måde er fremragende spise. Men får det kabalen til at gå op?

Og man kan altså godt tro på Jesus Christ superstar og samtidig synes at kristelig dagblad er en missionerende sprøjte.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Uden Haber-Bosch syntesen ville menneskeheden ikke kunne brødfødes i dag. Syntesen er ikke engang 100 år gammel.

Uden Haber-Bosch syntesen ville menneskeheden ikke være nær så stor som den er i dag. Syntesen er ikke engang 100 år gammel.

Er det godt eller skidt? Man kan sige at på trods af Haber-Bosch syntesen er der stadig milliarder af underernærede mennesker og stadig mange der direkte dør af sult. Det kan syntesen ikke ændre på, for årsagen er mangel på købekraft, ikke mangel på mad.

I forhold til antallet af underernærede er der dog endnu flere overvægtige. Ville det være sket uden Haber-Bosch syntesen? Måske. Overvægt skyldes flere ting, bl.a. en fødevareindustri som producerer ekstremt usunde fødevarer ved hjælp af ekstremt fourenende metoder (dvs "konventionelt landbrug") og ekstrem uetisk behandling af dyr.

Jeg bilder mig ind at økologisk landbrug undgår nogle af de problemer og jeg sætter iøvrigt pris på at fødevarer produceres under rammer der begrænser anvendelse af pesticider, antibiotika og mishandling af produktionsdyr - også selv jeg skal betale en smule mere for varen.

Hvis man lagde realistiske afgifter på forurening (internaliserer de eksterne afgifter) er det endog muligt at konventionelt landbrug ville være mindre rentabelt end økologisk. Er der nogen ad d'herrer eksperter som har regnet på det?

Det gælder imidlertid at økologisk landbrug ikke kan brødføde verden. Men det vil være muligt at justere fødevareproduktionen ved at gøre kødforbruget mindre (vha afgifter på forurening) og på den måde reducere arealbehovet for landbruget. I de fattige lande med lav produktivitet og lave lønninger vil det sikkert være muligt at øge produktionen gennem systematisk udvikling af økologiske produktionsmetoder. Den billige arbejdskraft kombinerer godt med økologisk landbrug fordi det er mere arbejdskraftkrævende end konventionelt landbrug og kan derfor være en måde at sikre cash flow og økonomisk uafhængighed i fattige landsbysamfund - i modsætning til indførelse af konventionelt landbrug som gør bønderne afhængige af importeret kunstgødning, pesticider og maskiner og som med stor sikkerhed skaber forurening og tab af biodiversitet på et helt andet niveau end man risikerer ved økologisk landbrug.

Grønlund og Vejby-Sørensens afvisning af økologi i de fattige lande er nærmest skandaløs og siger alt om hvad deres egentlige ærinde er.

PS: Jeg er stadig uforstående overfor at Ingeniøren tillader en professionel lobbyist (Vejby-Sørensen) skrive i debatten uden klar angivelse af hans position. I tilfældet Grønlund er det interessant om han taler på egne vegne, på vegne af hans forskningsinstitut i Norge eller som betalt lobbyist for Bæredygtigt Landbrug. Kan redaktionen kommentere på det?

  • 0
  • 0

@Jan

Jeg er ikke ekspert på området, men jeg stiller mig nu tvivlende overfor at sidestille forædling ved bestøvning med genmanipulation.

Naturen vil på mange måder forhindre bestøvning på kryds og tværs - den forhindring tror jeg i mange tilfælde kan omgås ved genmanipulation, men ret mig hvis jeg tager fejl.

Desuden tror jeg ikke vi kan overskue de afledte konsekvenser ved at udsætte manipulerede planter.

  • 0
  • 0

Naturen vil på mange måder forhindre bestøvning på kryds og tværs - den forhindring tror jeg i mange tilfælde kan omgås ved genmanipulation, men ret mig hvis jeg tager fejl.

Naturen vil på mange områder forhindre selvbestøvning, på andre områder ikke. Der er forskel på græsser, to-kimbladet osv.

Desuden tror jeg ikke vi kan overskue de afledte konsekvenser ved at udsætte manipulerede planter.

Vi [b]ved[/b] nok til at "slukke" for genet, så der ikke sker udsættelse. Både mht. risikovurdering og ophavsret.

Genetik indenfor planteforædlingen tog en kvantespring da Gregor Mendel tog en statistisk tilgang til arvelighedslæren.
http://da.wikipedia.org/wiki/Gregor_Mendel

Det og den mere videnskablige og industrielle tilgang til fødevareproduktion, kaldes den grønne revolution. Endnu et kvantespring indenfor fødevareproduktion.
http://en.wikipedia.org/wiki/Green_Revolution

Næste skridt er så den målrettede genetik med gensplejsning.

Gensplejsning er en mere avanceret måde at forædle på - ved traditionel forædling kan man ikke kun tage de gode gener og fravælge alle de dårlige. Ved gensplejsning er man i stand til at udvælge bestemte egenskaber og indsætte dem i et andet dyr eller plante.

http://da.wikipedia.org/wiki/Gensplejsning

En vigtig fordel er reduktionen at pesticidforbruget:
http://www.isaaa.org/resources/publication...

Etisk råd har også beskæftiget sig med emnet:
http://etiskraad.dk/Temauniverser/Etikogli...

Så det er ikke viden der mangler.

  • 0
  • 0

[quote]Det er lige så naturligt at vi piller ved generne, som at vi lader tilfældighederne og tiden gøre det.

Mener du virkelig det?

quote]

Det mener jeg faktisk. Om det er en flue der flytter rundt på pollen eller vi gør det med gener, er i princippet ens når man betragter naturen under et. Naturen har utallige måder at gøre det på og hvor er det at vi falder udenfor kategori? Vi gør det selvbevidst, men vores handling, set fra naturens side, er ikke forskellig fra fluens. Jeg tænker her mest på den type manipulation, hvor man opnår samme resultat som ville være fremkommet ved almindelig forædlingsarbejde. Blot sparer man her en masse tid.
Der er helt klart risiko forbundet med det og en af de største er efter min mening at det bliver en massiv succes. Diversiteten i dyrkede arter vil da reduceres og derved udgøre en potentiel risiko for fødevaremangel ved en dårlig høst.

  • 0
  • 0

Tak for links.

Jeg er ikke i tvivl om, at genmodifikation KAN være gavnlig. Ris f.x.

Desværre har jeg ikke den store tiltro til producenterne, Monzanto f.x. og vil da også henvise til dit eget link som omtaler Pusztai-affæren.

Det får mig igen til at tænke på, hvor meget kapitalinteresserne betyder for udvikling og udbredelse, hvilket gør mig skeptisk.

At genmodifikation kan gøre gavn er desværre ikke ensbetydende med, at alle parter lever op til æstetiske krav og sikkerhed, hvilket imo retfærdiggør min skepsis om uforudsete konsekvenser ved brugen.

Jeg er meget mere tryg ved naturens egne mekanismer :)

  • 0
  • 0

Søren Fosberg skriver: "Grønlund og Vejby-Sørensens afvisning af økologi i de fattige lande er nærmest skandaløs og siger alt om, hvad deres egentlige ærinde er".
Hvad Søren her antyder ved jeg ikke. Vi afviser ikke økologi i fattige lande, men skriver det, som det forholder sig, og det ville Søren have registreret, hvis han læste kronikken, inden han farer i blækhuset. Om emnet (myte 8) skriver vi:
"Konventionelt landbrug i u-landene kan ikke sammenlignes med landbruget i i-landene. Det er oftest primitivt og næringsudpint med meget lave udbytter. Bedre dyrkningsmetoder og såkaldte ‘agro-økologiske’ principper kan føre til højere udbytter, som dog stadig er langt mindre, end hvis man også bruger kunstgødning og planteværnsmidler."
Det er da saglig oplysning!

Så skriver Søren, at han er uforstående overfor at Ingeniøren tillader "en professionel lobbyist (Vejby-Sørensen) at skrive i debatten uden klar angivelse af hans position", og fabulerer videre over, om Grønlund taler på egne vegne, på vegne af hans forskningsinstitut i Norge eller som betalt lobbyist for Bæredygtigt Landbrug.

Nu er der vel ikke noget galt med lobbyister. Men jeg kan fortælle Søren, at hans fantasier har overmandet ham. Hverken Arne Grønlund eller jeg er lobbyister, og vores holdninger kan ikke kan købes for penge.
Gad vide, hvilket miljø Søren Fosberg er vant til at færdes i?
Er det tyven, der tror hvermand stjæler?

  • 0
  • 0

Washington State University (2010, June 30). 'Balanced' ecosystems seen in organic agriculture better at controlling pests, research finds. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2010/...
Citat: "...
The researchers looked at insect pests and their natural enemies in potatoes and found organic crops had more balanced insect populations in which no one species of insect has a chance to dominate. And in test plots, the crops with the more balanced insect populations grew better.

"I think 'balance' is a good term," says David Crowder, a post-doctorate research associate in entomology at Washington State University. "When the species are balanced, at least in our experiments, they're able to fulfill their roles in a more harmonious fashion."
...
Crowder says he is unsure why species evenness was lower in conventional crops. It could be from different types of fertilization or from insecticides killing some natural enemies more than others.
..."

Cornell University (2005, July 14). Organic Farms Produce Same Yields As Conventional Farms. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2005/...
Citat: "...
[b]Organic farming produces the same yields of corn and soybeans as does conventional farming, but uses 30 percent less energy, less water and no pesticides, a review of a 22-year farming trial study concludes.[/b]
..."

Stanford University (2006, March 7). Ecological Virtues Of Organic Farming Confirmed. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2006/...
Citat: "...
"The primary source of nitrogen pollution comes from nitrogen-based agricultural fertilizers, whose use is forecasted to double or almost triple by 2050."
...
Besides having detrimental impacts on aquatic life, high nitrate levels in drinking water can cause serious illness in humans, particularly small children. According to the PNAS study, nearly one of 10 domestic wells in the United States sampled between 1993 and 2000 had nitrate concentrations that exceeded the EPA's drinking water standards.
...
Adds Mooney, "Organic farming cannot provide for all of our food needs, but it is certainly one important tool for use in our striving for sustainable agricultural systems. We need to explore and utilize all possible agricultural management techniques and technologies to reduce the very large global footprint of the needs to feed a population of over six billion people."
...."

USDA/Agricultural Research Service (2010, June 23). Chicken litter has advantages over conventional fertilizers. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2010/...
Citat: "...
They found that cotton yields peaked 12 percent higher with organic fertilizers, compared to peak yields with synthetic fertilizers. With all benefits factored in, they found that chicken litter has a value of about $78 a ton, compared to $61 a ton when figured by the traditional method.
..."

American Chemical Society (2007, October 8). Human Urine As A Safe, Inexpensive Fertilizer For Food Crops. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2007/...
Citat: "...
Despite the 'yuk!' factor, urine from healthy individuals is virtually sterile, free of bacteria or viruses. Naturally rich in nitrogen and other nutrients, urine has been used as fertilizer since ancient times.
...
The analysis showed that growth and biomass were slightly higher with urine than with conventional fertilizer.
..."

  • 0
  • 0

Glenn Møller-Holst.
Det er ikke vanskeligt at finde artikler, der understøtter hvad som helst, hvis man botaniserer. Men det er ikke rimeligt at sammenligne "balanced" økologisk produktion med konventionel produktion, når det i praksis er "unbalanced" økologisk produktion kontra konventionel produktion, det oftest handler om.
I virkeligheden ligger de økologiske udbytter i Danmark kun på lidt over halvdelen af konventionel produktion, som endda er hæmmet af politisk fastsatte gødskningsregler, både hvad mængde og kvalitet angår.

  • 0
  • 0

[b]Organic farming produces the same yields of corn and soybeans as does conventional farming, but uses 30 percent less energy, less water and no pesticides, a review of a 22-year farming trial study concludes.[/b]

Du må føle dig slemt snydt når du betaler ekstra for de økologiske varer.
Det burde jo være omvendt udfra dine oplysninger...

  • 0
  • 0

Nu er der vel ikke noget galt med lobbyister. Men jeg kan fortælle Søren, at hans fantasier har overmandet ham. Hverken Arne Grønlund eller jeg er lobbyister, og vores holdninger kan ikke kan købes for penge.

Nej, der er ikke noget galt med lobbyister - medmindre de benægter at de er det. Du er falig konsulent for lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug og skriver flittigt i pressen om landbrugsemner

Men lobbyist - naturligvis ikke.

  • 0
  • 0

Rolig nu Søren F

PV-S er en rendyrket pø"b"l, der ikke selv kan se, hvad han skriver og mener!

At han kan blive ved med at skrive kronikker på Ing.dk er mig ufattelig - hvor er lige det natur-tekniske videnskabelige i hans kronikker, som kan bruges i IDA-kredse, evt. kan bruges i en kommunal teknisk forvaltning ...?

Hatten af for deres medietække, men deres indhold er intetsigende. Men da godt, at denne debat viser, hvem, der vil debattere, og hvem der er pø"b"l-tilhængere til enhver tid uanset indholdet i kronikken!!!

  • 0
  • 0

Du må føle dig slemt snydt når du betaler ekstra for de økologiske varer. Det burde jo være omvendt udfra dine oplysninger...

Burde det? Forbruget af arbejdstimer er sandsynligvis væsentligt højere for økologisk drift, og de er dyre. Der kan let blive råd til pesticider og energi, hvis man sparer arbejdstimer.

Men som jeg umiddelbart forstår citatet er det fra en artikel om økologisk drift i USA. Landbrugsdrift i USA er mindre arealintensiv end i Danmark, så det er absolut ikke givet at man ville få samme resultat ved at kigge på danske marker.

  • 0
  • 0

Uden Haber-Bosch syntesen ville menneskeheden ikke kunne brødfødes i dag. Syntesen er ikke engang 100 år gammel.

Og uden Zyklon B ville det nazistiske regime ikke så effektivt have udført et folkedrab. Der er ikke engang 70 år siden.

Det første er korrekt, det andet er ikke korrekt. Det var bare nemmere end med kulmonoxid fra en benzinmotor i tomgang.

Viden om kemi er godt, det er dårlige intentioner som er skyldig når det misbruges.

  • 0
  • 0

[quote]Du må føle dig slemt snydt når du betaler ekstra for de økologiske varer. Det burde jo være omvendt udfra dine oplysninger...

Burde det? Forbruget af arbejdstimer er sandsynligvis væsentligt højere for økologisk drift, og de er dyre.[/quote]

Ja. Man må gå udfra at arbejdsforbruget pr. vareenhed bliver relativt højt pga. det lavere arealubytte. Det er sikkert en væsentlig del af forklaringen på merprisen. Det er dog ikke noget jeg har set nogen undersøgelser omkring.

At økologisk jordbrug giver mindre udbytte end moderne konventionelt landbrug er indiskutabelt. Selv brancheorganisationen økologisk landsforening anerkender det. Ikke sandt Joachim?

  • 0
  • 0

[quote][b]Organic farming produces the same yields of corn and soybeans as does conventional farming, but uses 30 percent less energy, less water and no pesticides, a review of a 22-year farming trial study concludes.[/b]

Du må føle dig slemt snydt når du betaler ekstra for de økologiske varer.
Det burde jo være omvendt udfra dine oplysninger...[/quote]

Hej Claus

Jeg mener at "Corn" skal oversættes med majs - og "soybeans" er sojabønner - så du kan ikke frit fortolke artiklens resultat på den måde, at alle økologiske afgrøder har samme udbytte som konventionelt.

Dog har jeg i et tidligere indlæg nævnt et TED indlæg hvor energiudbyttet i økologisk landbrug kan være højere end konventionelt - men det er en anden historie - som også er interessant.

  • 0
  • 0

I 2010 importerede Danmark 1.8 millioner tons soja til den danske svineproduktion. dyrkningen af soja sker i Sydamerika på ca. 920.000 hektar, eller 34% af det danske landbrugsareal.

Dyrkningen af soja har i de senere år været stigende, og sker på bekostning af skov og skovsavanne.

Er den danske svineproduktion bæredygtig?

  • 0
  • 0

Det hører med i vurderingen, at de politisk (ikke fagligt!) fastsatte kvælstofrestriktioner i Danmark fører til mangelfuld næringsforsyning og dermed reducerer såvel udbyttet som proteinindholdet i kornproduktionen i sammenligning med vore nabolande. Derfor er vi nødsaget til at importere brødkorn. Og derfor stiger behovet for proteinimport (soja) til dyrefoder.

  • 0
  • 0

I 2010 importerede Danmark 1.8 millioner tons soja til den danske svineproduktion. dyrkningen af soja sker i Sydamerika på ca. 920.000 hektar, eller 34% af det danske landbrugsareal.

I de lande er det muligt med dyrkning året rundt, så der på et år er to sæsoner, dermed kan soya efterfølges af hvede. Så hvis der ikke er andet galt i forudsætningerne, må det være ca. det halve.

Det er jo fra politisk hold besluttet at kvælstof er fjenden, så bælgplanter i danmark der jo øger udvaskning, ikke dyrkes herhjemme.

  • 0
  • 0

så bælgplanter i danmark der jo øger udvaskning, ikke dyrkes herhjemme

  • øhh... er [b]raps[/b] ikke en bælgplante?
  • 0
  • 0
  • øhh... er raps ikke en bælgplante?

Raps øger ikke udvaskning, tværtimod. Det er en olie- og proteinkilde.
Ved fermentering kan proteinen bruges til foder:
http://www.fermentationexperts.com/innovat...

.. og nej, raps er ikke en bælgplante.

Raps tilhører korsblomstfamilien og er nært beslægtet med planter som kålroe, rybs og de forskellige kålsorter.

http://da.wikipedia.org/wiki/Raps

Bælgplanter er noget andet:

bælgplanter, Fabales, en af de største ordener i planteriget med ca. 17.000 arter, der tilhører én familie.

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

Det er især evnen til at forsyne sig selv og naboplanter med kvælstof via symbiose med knoldbakterier(af slægten rhizobium).

Andre planter kan også forsyne sig med kvælstof ved symbione med en anden bakterieslægt Frankia: røddel, havtorn og pors.
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

  • 0
  • 0

.. og nej, raps er ikke en bælgplante.

  • OK, jeg så på Wiki, at frøene er placeret i [b]skulper[/b], hvilket jeg som (agrar) lægmand mente svarer til bælge! :)

Hvad så med [b]ærter[/b] - er [b]de[/b] så bælgplanter; og er de i påkommende fald også 'yt'? :)

  • 0
  • 0

Skulpe er adskilt af en hindeagtig skillevæg.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=skulpe

ærteblomstfamilien (Fabaceae, Leguminosae). Familien består af tre underfamilier, caesalpinia-, mimose- og ærtblomstunderfamilien.
Som navnet siger, er frugten en bælg.(bælgplanter, Fabale).

Hestebønner, ærter, lupin og vikke er de bælgplanter der kan dyrkes, der er en god forfrugt til brødhvede og frøgræs. Men de udvaskningsmodeller der benyttes angiver dette sædskifte som høj udvaskningrisiko.
Det samme gælder de foddergræsser med kløver, lucerne mm.
Der skelnes i sortsforsøg og modeller kun i mindre grad på jordtype og klima.

  • 0
  • 0

Fødevareproduktion er hovedsagelig
1) Kdy - konventionel dyreproduktion og Kpl - konventionel planteproduktion
2) Ødy - økologisk dyreproduktion og Øpl - økologisk planteproduktion

1) og 2) er i sit udgangspunkt baseret på minimumsstandarder:
Indenfor dy ligger disse milevidt fra hinanden, burstørrelser/staldindretning/strøelse/udeliv/dyretransport/medicin m.m.m., forhold relaterende til dyrevelfærd og hvor Kdy altid taber stort til Ødy når vi lytter til dyrebeskyttelsesforeninger. En grov konventionel misforståelse er udbredt: Bare den konventionelle minimumsstandard er overholdt er alt godt, men har hønen et valg bliver det ikke det trænge bur, har minken et valg stikker den af fra sit fængsel, har koen et valg vil den på græs, har dyrene et valg vælger de en så vidt mulig stressfri transport.
Men giver vi dyrene køb på de konventionelle minimumsstandarder og herved fremmer den naturlige dyreadfærd, får vi så noget til gengæld for den da mistede kvantitet? Jo, højere kvalitet og højere dyrevelfærd, en bæredygtig adfærd der er værd at stræbe efter. Her er der to vindere.
Taberen er de store befolkningsmængder: 15 mia. - 30 mia. - ja hvorfor ikke sætte næsen op efter de 100 mia. inden det totale sammenbrud, et sammenbrud kaldet økologisk ubalance.

  • 0
  • 0

Planteproduktionen er i forhold til dyreproduktionen mere kompleks, men overordnet er forholdene de samme - minimumsstandaderne er meget forskellige for Kpl og Øpl, og økologisk balance kan ikke realiseres med Kpl: Kun hvis Kpl tilsidesætter sine minimumsstandarder markant, kan denne produktionsform nærme sig økologisk balance - men - så er den ikke konventionel, men økologisk: Velkommen i klubben.

  • 0
  • 0

Poul. Selv om vi stiller hønen en større dødsrisiko i udsigt, vælger den alligevel skrabelivet: Det levende har en forbløffende stor tagen dødsrisiko, og gennem historien har der været et utal af krige og vi kører gladeligt i bil.
Dette er virkeligheden.
Økologi er ikke en fejlfri ageren, og netop økologerne er mere end andre indstillet på forbedringer - det ligger i begrebet balance.
Dette er virkeligheden.
Vores økologiske dyrkning har en med naturen dynamisk (ustatisk) balanceret målsætning, en ageren som naturen også er baseret på - naturen er ikke konventionelt baseret.
Dette er virkeligheden.

  • 0
  • 0

Kim. Du skriver: "Vores økologiske dyrkning har en med naturen dynamisk (ustatisk) balanceret målsætning, en ageren som naturen også er baseret på - naturen er ikke konventionelt baseret.
Dette er virkeligheden."

  • Skulle vi ikke nøjes med at kalde det den "religiøse" virkelighed?
  • 0
  • 0

Poul. Naturens menneskeuberørte systemer kaldes økologiske, var de konventionelle ville vi kalde dem: Konventionelle.
Kald det bare religiøst: Naturen er dermed religiøs.

  • 0
  • 0

Kim. Det, jeg forsøger at antyde, er, at "konventionelle" marker gennemgående er i bedre økologisk balance end "økologiske" marker, netop fordi der er mulighed for at optimere næringsforsyningen både mængdemæssigt og tidsmæssigt.
Og husk så, at "økologi" er et generelt begreb, som nogle blot har forsøgt at "stjæle" som varemærke med et specielt politisk bestemt indhold.

  • 0
  • 0

Palle Jensen. "Søgt"? Det forstår jeg ikke.
Begrebet bæredygtighed blev introduceret i forbindelse med den såkaldte ”Brundtland-rapport” fra 1987. Heri lød definitionen: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.
(Brundtland 1987).
Bæredygtig udvikling handler altså i princippet om at skabe betingelser for ”det gode liv” for alle – herunder også kommende generationer. I selve begrebet forudsættes, at der er noget, som skal bevares eller bringes videre frem i udviklingen – det kan være:
· Naturressourcerne

· Naturen 

· De økologiske kredsløb 

· Den sociale organisering 

· Kulturen 

· Økonomien

Det er klart, at "økologisk landbrug" ikke lever nær så godt op til bæredygtighedsbegrebet som konventionelt landbrug, jfr. kronikken.

  • 0
  • 0

Men det fungerar givetvis bara för obildade eller rent ut sagt dumma konsumenter. ;o)

I Sverige finns en liknande feelgood produkt som är att göra drivmedel av mat, vilket lobbats igenom av svensk bonderörelse. Nu vädjar FN att vi ska sluta med etanol till våra bilar och normalt lyder Sverige FN, men inte nu...

Varför inte utvidga debatten så även artikelskribenterna blir provocerade?

Mest resurssnålt är att ta fram mat där det globalt är lämpligast, energin för transporter över jorden är mycket mindre än transporterna i landet.
(dessutom kommer alla handelsfartyg drivas av kärnreaktorer som drivs av dagens kärnavfall och eller torium, vilket Lloyd förberett sitt register för)

Jag tog del av en utredning som visade att inga får skulle födas upp i Norge (här går de fritt i naturen ty rovdjur jagas hårt) utan på NyaZeeland för den norska marknaden om det skulle vara mest resurssnålt.

Troligen skulle knappast någon matproduktion ske i Danmark eller ens i EU om den skulle vara maximalt resurssnål.

En liknande produkt är kravmärkt och rättvis handel.

Konsumenterna betalar mer för dessa produkter och köper därmed feelgood.

Men resultatet är att lågavlönade i fattiga länder ersätts i snabbare takt av maskiner ty då klaras kraven.

Gamla fattiga kvinnor kan nu i vissa områden hålla sig vid liv genom att plocka jordnötter, men deras löner är så låga så de jordnötterna blir inte märkta med KRAV, men då alla lågavlönade plockare ersätts med en plockningsrobot blir jordnötterna godkända...

Klimatkriget är ytterligare ett exempel, där feelgood uppnås genom att leva klimatsmart, men givetvis inte genom att verka för att fossila energier konkurreras ut och det som påstås vara upphovet till hotet undanröjs.

Alla med aningen förstånd inser såklart att ökningstakten är maximal av fossilenergi så länge det inte finns billigare energier och globalt fungerar inte skatter, subventioner eller straffavgifter, det är det som är billigast som ökar mest.

Kärnkraft är det enda som kan konkurrera mot fossila energier och kostar nu 30% mindre än kolkraft för nya reaktorer i Sydkorea och stora delar av världen som inte har mördande ineffektiv byråkrati på området.

Självklart accepteras inte kärnkraft av klimataktivister, man ska leva klimatsmart och blunda för resten av mänsklighetens beteende, som för övrigt ökar i antal som ett EU på 7år.

Personligen så är jag övertygad om att mat kommer produceras lokalt och helautomatiskt.

Med smr GenIV kommer energi bli så gott som gratis och då kan all mat produceras under städer (kött odlas, mjölkmaskiner som omvandlar gräs och vatten till mjölk har funnits länge med är fortfarande för dyra).

Städer kommer få stora inglasade ytor med fiskodling frukt och grönt, avloppen kommer recirkuleras och alla byggnader kommer ha växthus på sina tak.

Avloppet från ett hus kommer avge sina närsalter till odlingar på taket och renas för att slutligen matas in på dricksvatten nätet.

Jordbruket i Nordeuropa har utvecklats från att 80% av befolkningen fick arbeta 6dagar i veckan med jordbruk och ändå ofta svalt, till att några procent av befolkningen producerar mer mat än vad som är nyttigt att äta för oss.

I slutet av detta sekel tror jag att ingen arbetar med mattillverkning men alla fiskar ur odlingsdammar, plockar frukt och grönt samtidigt som odlingarna vårdas som ren terapi, kött och mejeriprodukter tillverkas i bergrum under städer utan värddjur.

Hästar är redan sällskapsdjur, i Sverige finns fler hästar än kor, men ingen äter hästkött så det destrueras.(hållbart?).. I framtiden kommer dagens matdjur vara husdjur i små djurparker i städernas utkanter, men de blir inte många, dock "lyckliga" och alla människor kommer ha äkta feelgood.

  • 0
  • 0

Naturens menneskeuberørte systemer kaldes økologiske,

Det vi andre kalder naturlig. Økologien kaldes måske bare økologisk?
Økologi-støtte burde måske kaldes natur-støtte?
Prøv at skille æbler og pærer, ellers giver sproget ingen mening.

Desuden glemmes at konventionel kvægbrug og økologisk kvægbrug ikke er så forskelige, da selvforsyningsgraden på foderet er sammenlignelige.
Markdrift og dyrehold er i praksis meget ens.

  • 0
  • 0

Jan,
prøv selv at skille pærer/æbler eller rettere natur og økologi: Natur er det hele (mennesker/dyr/fysik/kemi - og økologi), økologi er specifikt naturens biologiske ageren - ordet lånt fra denne naturens ageren for at skille konventionel og økologisk drift, hvor begge disse er natur.
I sit udgangspunkt er de meget forskellige, selv om der i den daglige drift kan være lighedspunkter - kender faktisk en der har økologisk dyrehold, men på papiret står der "Konventionel drift". Og ret meset er det den konkrete ageren der betyder noget (for natur og dyr), og ikke hvad der står på et stykke papir.

  • 0
  • 0

[quote][quote][b]Organic farming produces the same yields of corn and soybeans as does conventional farming, but uses 30 percent less energy, less water and no pesticides, a review of a 22-year farming trial study concludes.[/b]

Du må føle dig slemt snydt når du betaler ekstra for de økologiske varer.
Det burde jo være omvendt udfra dine oplysninger...[/quote]

Hej Claus

Jeg mener at "Corn" skal oversættes med majs - og "soybeans" er sojabønner - så du kan ikke frit fortolke artiklens resultat på den måde, at alle økologiske afgrøder har samme udbytte som konventionelt.
[/quote]

Nej, bevars. Men hvad er det så egentlig du vil fortælle os med det?
Soja dyrkes ikke her og vores majs produktion kan ikke sammenlignes med den amerikanske.

At nogle økologer et eller andet sted har lavet et forsøg hvor økologi klarer sig overraskende godt er ikke... overraskende. Check lige om de har tilført lige meget kvælstof i begge systemer ;-)

Mål hellere økologerne på de resultater de leverer ude i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Poul.
Jeg er temmelig uenig i tråden top, men det fører for vidt at tage fat der.
Men vi har forstået budskabet: Brugeren snydes og dyr/natur lider under økologernes hærgen.
Men Poul, du må ikke undervurdere brugeren der ikke langt hen ad vejen lader sig narre - især ikke når det gælder hans tegnedreng.
Er der forhold der kan bedres i den økologiske drift, medvirker økologen meget gerne - men aldeles ikke i en konventionel retning med dens angivne minimumsstandarder, disse er bredt sagt i strid med økologisk drift.
Og - du kan sagtens finde forhold der kunne forbedres i den økologiske drift, leder du i den konventionelle drift kan du bruge adskellige weekender på at afdække og anvise mulige forbedringer (for dyr/natur). Der sidder hver dag forskere og arbejder med dette område.
Bæredygtighed er ikke opfundet i 1987, men for 3 mia. år siden.

  • 0
  • 0

Bæredygtighed er ikke opfundet i 1987, men for 3 mia. år siden

Af hvem? Er der nogle kilder?

I alle de mia år systemet jord + måne har eksisteret har naturen frembragt indtil flere ubalancer.

Begrebet "bæredygtighed", hvis vi ser bort fra vor lille andedam, har været benyttet langt før. Men det er tale om socioøkonomisk begreb, ja også økonomi! I jordbruget har der altid været tilstræbt optimering af husdyr til jord, for at optimere bedriftsøkonomien.

Naturen kan hverken kaldes bæredygtig eller økologisk, men naturlig.
Det indebærer at naturen tilstræber de af natursystemerne og naturlove givne ligevægte. Natursystemerne er et system med mange ligevægte, så det giver ingen menning at tilskrive naturen begrænsninger.

Naturen er naturlig, ellers var der ingen naturvidenskab. :-)

  • 0
  • 0

Er helt enig med De to kronikørers overskrift og er heller ikke alt for imponeret af konventionelt landbrug.Er det kun mig der synes at hr Littmarcks tanker om fødevarefremstilling under forudsætning af billig energi er mere spændende end afskyelighedsvurdering af noget velkendt der jævnligt kommer i problemer?.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig meget over Bæredygtigt Landbrugs tilsyneladende informationsstrategi overfor befolkning og politikere!!

  1. Man benytter sig af "negativ reklame" - altså at "reklamere" for sine egne produkter ved at nedgøre andres - noget der ellers er helt forladt af andre markedsførere.
  2. "Propagandaen" består næsten udelukkende af henvisnigner til "dumme" - uoplyste - holdninger og beslutninger taget af en uoplyst befolkning og deres ledere.

Jeg er helt enig i, at "den moderne dansker" nærmest er ufatteligt uoplyst, når det gælder begrebet "natur" og menneskets 10.000-årige historie med at forskyde balancen i "naturen" til fordel for sin egen trivsel og fødegrundlag.
- Men hvem skulle oplyse dem, hvis ikke landbruget selv?

Gør man det ved først at latterliggøre dem for deres manglende viden?

Den vigtigste person i Danmarks historie til at øge bøndernes selvværd, N.F.S.Grundtvig, gjorde det ved - sammen med Kold - at oprette høj- og landbrugsskoler, hvor det drivende princip var:
Først OPLIVE - siden OPLYSE!!
Bæredygtigt landbrug gør det modsatte! - Nu må Dansk Landbrug snart lære, at "alle" ikke længere er født på en gård, og at de må løbende orientere om, at de hele tiden omlægger produktionen for at gøre alle dele af den mere bæredygtig i en verden, hvor behovet for fødevarer fordobles på 20 år, og hvor antal bønder tilsvarende halveres. (Runde tal).

Hvorfor bruger man ikke længere "negativ markedsføring"? - At det let bliver ulovligt udelader jeg her:

MENNESKET - SOM ANDRE DYR - KAN IKKE SE NOGET SÆRLIGT, DE IKKE VED HVAD ER!!
- Det lyder jo paradoksalt, men det er f.eks. først, når man ser omridset af et menneske, man ved, at det ewr hoved,øjne, osv. man ser. - Det er også tydeligt, når man kommer for tæt på noget, så man ikke ser nok til at "vide", hvad det er.

På samme måde, må vi alle have en mening om verden omkring os, for at vi kan tage stilling til ting i dagligdagen . og især planlægge fremtiden som i politikken.

Hvis en mand, der f.eks. har en Citroen bliver fortalt af en Tyotoforhandler, at Citroen er dårlig, vil han forsvare sig. - Han har jo købt det, hans "totale overblik" har sagt ham, var det bedste, og alle er nødt til at forsvare sin identitet for ikke at "falde fra hindanden".
Får han derimod oplyst Tyotaens gode sider, vil han kunne opleve at blive klogere ved selv at sammenligne med sin Citroen - og måske skifter han da bil. - Foirhandleren må selvfølgeligt rose manden for hans engagement og rose ALLE hans valg. - OPLIVE ham!!

Saligt set er jeg da helt enig med kronikkørerne. - Ja jeg vil - som gammel økologisk bonde fra den tid, hvor "økologi" var ægte resurssparing og ikke personlig forfængelighed - gå meget længere.
- Men jeg vil oplive folk ved at spørge dem ,hvad de vil have af mad og "natur" - og etik. Derefter vil jeg vise, hvordan moderne landbrug i langt højere grad, end folk er klar over, netop tilfredsstiller og forbedrer de ting, det mdoerne mennesker ønsker forbedret.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Bra skrivet och intressant i ett vidare perspektiv.

Men nu har även Obama övergått "negativ reklame" så fenomenet är nog svårt att få stopp på.
Egentligen är det de som inte kan visa uppenbara fördelar med sina förslag som mest använder negativ reklam och där passar förespråkarna för mat som märks med EKOLOGISKT FRAMTAGEN bra in ty de har från starten påstått att konventionell mat är giftigare och sämre i många avseenden.

När det gäller danskt jordbruk så har jag för mig att djurhållningen inte skulle tillåtas i vare sig Norge eller Sverige?

Så det finns en bit till att utvecklas med avseende på etik.

Skoj för mig som flyttat till Norge från Sverige är att samma nationalistiska matsyn gäller här.

I Sverige märks kött med svenska flaggan och säljs dyrare med det motivet, samma i Norge men med norsk flagga.

Skulle inte förvåna mig om dansk kött är det bästa i Danmark.

Varför spelar matproducenter på nationalism och lokalpatriotism?

Det var säkert 40 år sedan svenska bilköpare i allmänhet ansåg att svenska personbilar var överlägsna alla andra länders.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for, at du er enig i kronikken. Jeg synes ikke, vi "nedgør" noget. Vi prøver at aflive nogle myter, der driver en udvikling med "tvangsfremme" af både produktion og forbrug. Hvis det hele kørte efter markedets principper, ville det hurtigt vise sig, hvad der reelt var interesse for. Men det er ikke nok for politikerne. De vil introducere økologiske - og altså ikke-bæredygtige - produkter for børnene allerede i børnehaven. Når en sådan indoktrinering finder sted, er det vel rimeligt, at det samtidig finder en vis saglig oplysning sted. Men det ville da være langt bedre at give befolkningen det reelle valg uden politisk styring.

  • 0
  • 0

Poul Vejby-Sørensen:

Jeg synes ikke, vi "nedgør" noget.

Nej! Det havde jeg heller ikke ventet, du kunne se.

Dansk landbrug har nu i så mange år været mobbeoffer nummer et af selvhøjtidelige intellektuelle - jeg var selv delvis en af dem - der - som det jo sker med bønder i alle lande - forhånede dem og gjorde dem til negationen af deres idealverden, som vi 68-ere jo i høj grad mente, vi var i stand til at formulere på kort tid.

Som de fleste mobbeofre, så lider dansk landbrug af "gidseldyndromet" - altså man randsager sig selv for at finde de fejl ved en, der begrunder mobningen. - Man accepterer altså til en vis grad mobberens negative bedømmelse af en selv.

Dansk landbrug fremstiller sig HELT ÅBENBART som et problem - som man dog må leve med, som man i gamle dage måtte leve med "mørkemænd" og bødler - og som disse er de ikke stolte af sit virke.

Danske bønder er i stedet skaber af det kulturlandskab, som millioner af turister i mange år er kommet til Danmark for at se, de er - i modsætning til alle andre lande, hvor industrien gjorde det - skaber af den danske velstand og det specielle danske lighedssamfung, hvor "få har for meget og færre for lidt".

Selvfølgeligt er opfattelsen blandt danskere om deres landbrug meget langt fra virkeligheden - og derfor (falske) myter - men skal det ændres må bønderne blive stolte af sig selv og fortælle om deres frembringelser - sådan som mode-, møbel-, elektronik- og andre "trend"-industrier - har gjort i mange år.
- I en moderne verden markedsfører tingene ikke sig selv, sådan som de gjorde, da man købte maden af den lokale bonde, bager eller slagter!!!

@ Gunnar
Nej, det specielle i Danmark er netop, at især de "intellektuelle" - og det vil jo alle være - som kritiserer dansk landbrug, også altid kalder deres produkter for "skodprodukter". - Ogåså selv om danske landbrugsvarer i praksis taget alle lande - også selv her i det nationalt selvhævdende Norge - ofte betragtes som bedre end det lokale.

God bedring ;-)

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Poul Vejby-Sørensen:
[quote]Jeg synes ikke, vi "nedgør" noget.

Nej! Det havde jeg heller ikke ventet, du kunne se.

Men det kan du åbenbart se, Peder. Er du venlig at give et eksempel i stedet for bare at "nedgøre" vores kronik?

  • 0
  • 0

Hvad er en kronik PV-S?

Her taget fra danske wiki'

"En Kronik er en længere artikel i en avis eller et tidsskrift om (i de fleste tilfælde) et aktuelt emne. Den opstod i dagbladet Politiken.[Kilde mangler]
Som regel har den en fast plads i publikationen, ofte sammen med læserbreve, leder o.l. Sædvanligvis er kronikker skrevet af en person, der ikke er ansat ved den pågældende publikation, men har et særligt kendskab til det behandlede emne.
En kronik er en ret lang artikel, der egentlig udspringer af essayet og ligesom essayet gerne vil belyse mange sider af en sag - eller begivenhed.[Kilde mangler]
En kronik er et partsindlæg, og kronikøren påstår ikke, at det er den hele og fulde sandhed, der lægges frem.
Kronikken behøver ikke at handle om noget, der er aktuelt. Ofte behandler og kommenterer kronikken brede emner, som fx kultur og uddannelse. En kronik breder sit emne ud på en måde, så læsere uden særligt forhåndskendskab til sagen kan forstå budskabet.

Kronikken består af følgende elementer:
- En redegørelse for en eller flere tekster - herunder en sammenfatning af de holdninger, som kommer til udtryk.
- En karakteristik: Der kan være krav om, at du karakteriserer en tekst - fx via en sproglig analyse.
- En diskussion i forlængelse af redegørelsen. Her er det vigtigt, at du forholder dig sagligt argumenterende til emnet. Der er med andre ord krav om, at du leverer en gennemarbejdet argumentation."

På den baggrund kan man konkludere PV-S, at I ikke har lavet en kronik. Dette er udelukkende et partsindlæg fra BL, hvor der ikke er nogen gennemarbejdet argumentation; ej heller dokumentation/kilder for jeres påstande!

  • 0
  • 0

Jan,
Ordet økologi hæftes tidligst på stromatolitterenes fremkomst for 3 (3,2 - 3,48) mia. år siden. Før den tid var der allerede natur (fysikeren vil sige at denne opstod for 13,5 mia. år siden).
Se f.eks. "Det første liv på jorden".
Idet livet stadig er en realitet, må det fra start have en overlevelsesstradegi - dynamisk balance - hvor balance henviser til livets overordnede og fortsatte eksistens, og dynamisk henviser til de mange lokale livsafslutninger. Livet overlever på grundlag af disse mange lokale "ofre", ofre der sikrer et på sigt bæredygtigt biologisk grundlag (at populationer ikke eksploderer). Alt dette findes samlet i ordet økologi, og i økologisk drift er dette det tilstræbte.
I konventionel drift drejer det sig om at brødføde så mange som muligt, og hvis populationen mennesket (antal mennesker) eksploderer bryder driften sammen og det er ikke efterstræbelsesværdigt.
Pudsigt, i et endnu større perspektiv kan heller ikke økologien klare sig - og alt ædes astronomisk op af solen, men i den tid vi fik lov at være her fik vi set hvad kvalitet er for noget og undgik at se hvad kvantitet kan være for en ødelæggende bandit.

  • 0
  • 0

For ca. 170 år siden udførte den tyske kemiker en række forsøg der hinsides enhver mulig tvivl påviste en sammenhæng mellem plantevækst og mineralforsyning.

Kan nogen give mig noget der ligner en videnskabligt funderet begrundelse for at undlade en sådan mineraltilførsel. (Kunstgødning).

Så vidt jeg ved, tillader den økologiske dogmatik dog tilførsel af magnesium.

Hvad i alverden er økologi andet end sort okkultisme, svindel, løgn, humbug, bedrag og muhammedanisering ad bagdøren. (Muhammedanere dyrker også absurde forestillinger om rent og urent)

  • 0
  • 0

Poul Vejby-Sørensen:
Jeg synes ikke, vi "nedgør" noget.
[quote]
Nej! Det havde jeg heller ikke ventet, du kunne se.

Men det kan du åbenbart se, Peder. Er du venlig at give et eksempel i stedet for bare at "nedgøre" vores kronik?[/quote]

Jeg skrev dette til Bo Ritterbush der er medlem i BL - i anledning af dit indlæg om "skandaløse gamle lossepladser" :

""Hej Bo!

Tilfældigvis skrev Vejby-Sørensen et nyt indlæg i ing.dk.

Han prøver nu at "forsvare" landbruget ved at henvise til andres "synder".

Det er en fuldstændig fejl taktik!!! - Hvornår har du hørt en bilfabrikant undskylde en bremsefejl ved at henvise til, at andre biler har haft det samme?

Resultatet er da også blevet, at debatten går på "det giftige industrisamfund", hvor man diskuterer, hvad der er mest skadeligt - i stedet for at få frem, at det moderne industrisamfund har øget vores sikkerhed på ALLE måder i fantastisk grad på praktisk taget alle måder.

Et erhverv så synligt som landbruget må på offensiven, være stolte af sit virke og få frem, at ikke bare har det gjort Danmark rigt, været grundlaget for dansk industrialisering, og - ikke mindst - skabt det elskede varierede danske landskab med en udsigt, der ikke bare er blokkeret af høje træer, men heller ikke er kedeligt som Prærien.
- Samtidigt som det fremstiller den mad, der i snit for højest betaling på eksportmarkedet og alle steder står for kvalitet.
- Da er der ingen grund ti lat henvise til en - heldigivs forholdsvis uskadelig - dumhed med deponipolitikken i de første 75 år af det tyvende århundrede.

God debat - men foreløbig uden mig

Mvh Peder ""

Hans postive svar fik mig til at tro, at jeg godt kunne igen kunne deltage i debatten - men det kan jeg ikke uden at opleve at "frænde er frænde værst" - især når vi allesammen mobbes:

Bo Ritterbush:
""Uha ! mange tak for det lange svar. Jeg er meget meget enig!

det er det jeg så godt kan lide ved dig/din måde at argumentere på - du evner at sætte ord på mange af de ting som jeg går og vender i hovedet men nok har problemer med at få "ud over rampen"

Mine evner rækker ikke så langt i den retning. - Endnu!

Bo""

Prøv at tænk dig lidt om Poul og se, om jeg "nedgør" din kronik?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Jeg havde tænkt at skrive et debatindlæg på Bæredygtigt Landbrugs FB-side om problemet med, at de var på defensiven.

Jeg klippede derfor overtskrifterne af samtlige nylige indlæg ud. - Det viste sig dog at være så negativt, at jeg opgav at skrive af frygt for den reaktion, du netop kom med - og hvor jeg som den mstørste forsvarer af dansk landbrug her på debatten pludselig blvier en fjende.

Her er udklippene - og læg så mærke til den eneste "positive" kritik - hvor man råder Ida (Auken) til at være postitiv i sin kritik ved at glæde sig over 15% mindre pesticider. - Her er man altså sådan på defensiven at man indgår på uvidenhendes premisser, idet det lige så godt kunne have været skadeligt !!. - Pesticider i Danamrk udgør faktisk en forsvindende lille trussel mod "naturen":

""Landmænd: Danmarks naturfredningsforening lyver."

"Danmarks Naturfredningsforening har en dagsorden om at afvikle dansk landbrug"

"hvis der er nogen her der lever i en parallel boble må det da vist være Mette Gjerskov"

"hvis der er nogen her der lever i en parallel boble må det da vist være Mette Gjerskov - Ja når folks haver står under vand er det for galt, det er straks noget andet hvis der var flere hundrede Ha. med fødevarer som sejlede væk, det er jo bare landmandens problem...."

"Vidste ud at: Hvert år spredes ca. 300.000 tons salt på vore veje og slår træerne ihjel og salt udvaskes til vore søer og vandløb? Hvordan kan vi som borgere acceptere dette, når det belaster vores natur og grundvand, mange gange mere end den samlede danske fødevareproduktion?"

"Det ser ud til katasrofen er indenfor rækkevidde :-( - vi bønder undgår vist ikke en kollision med den kære Ida og hendes kollegaer - Nu går logikken op for mig ! hvorfor man udnævner en teolog til miljøminister, ja det er jo nu klart for enhver ! Det er udelukkende et spørgsmål om TRO og RELIGION."

"vidste du at: Der er hele tiden to valg. Udvikling eller afvikling. En indskrænkning af landbrugets produktion i form af begrænsninger, afgifter og restriktioner er lig med en afvikling af dansk landbrug. Det er lig med nedlæggelse af danske arbejdspladser, mindre eksport, mere ”udkantsdanmark”, lukning af lokale liberale erhverv og en regression i landområderne."

"Fornuftigt erstatningsniveau banede vejen for mere natur"

"Når vi sammenligner danske fødevareproducenter med landmænd i det øvrige EU kan vi se, at de danske fødevareproducenter har langt mest gæld"

"Claus Madsen guider os igennem problemerne med mangelfuld grødeskæring i Esrum Å"

"Det er en katastrofe, hvis miljøminister Ida Auken (SF) tror, det er muligt at fjerne 30 tons fosfor fra 57 udvalgte søer hvert år med at ændre vandløbenes tilstand, så der opstår naturlige oversvømmelser."

"Det er psykisk hårdt for en fødevareproducent at få uanmeldt besøg af det veterinære rejsehold og politiet. I langt de fleste tilfælde føler fødevareproducenten sig hjælpesløs, lovløs og kriminel uden at ane, hvad det er, myndighederne vil med denne stort anlagte razzia."

"Tålmodigheden hos danske fødevareproducenter er ved at være tyndslidt samtidig med, at det går særdeles hårdt ud over psyken og pengepungen, at skulle vente i årevis med at få svar på, om man får lov til at udvide sin bedrift."

"Jeg har mere end svært ved at se fornuften i, at kommunernes sagsbehandlere skal bruge så megen tid på at behandle de samme sager igen og igen. Den tid kunne sagtens være brugt mere fornuftigt,"

"Det er glædeligt, at fra 2008 til 2010 er landmændenes forbrug af sprøjtemidler blevet 15 procent mindre belastende for naturen. Det tyder på, at landmændene handler ansvarligt". Sådan kunne miljøminister Ida Auken lige så godt have kommenteret Miljøministeriets nye rapport,"

"Ida, du står med et kæmpe problem, vi kan løse sammen. Embedsmændene har misset opgaven til din og min ugunst"

"Bæredygtigt Landbrug må desværre endnu engang konstatere, at hele problematikken om brug af pesticider i landbruget, kører på en politisk og populistisk dagsorden, hvor faglighed og saglighed er en by i Rusland."

"Landechef i Nordea, Michael Rasmussen forstår ikke, hvorfor pressen altid tegner billedet af et erhverv på fallittens rand. Et erhverv uden fremtid."

"Det bliver igen og igen bekræftet, at dansk vandmiljøpolitik er ude af kontrol. Kursen er ikke justeret i mange år, selv om der hele tiden lægges ny viden på bordet i landene omkring os og i resten af verden. Der kommer mere og mere dokumentation for, at Danmark er på afveje."

"Opstaldningsregler koster arbejdspladser - Ikke færre end 400 fødevareproducenter med tilsammen 100.000 søer planlægger at stoppe produktionen i løbet af 2012."

"Fødevareindustrien fortørnet over konklusioner fra Fødevareøkonomisk Institut"

"En miljøskandales anatomi - "sandheden" blev af et "ukvalificeret" flertal imod et "kvalificeret" mindretal fastlagt således, at kvælstof blev betragtet som hovedansvarlig for alle vandmiljøproblemer."

"Bevis at Vandmiljøplanerne har været pengene værd"

" "Vækst eller misvækst" - Vandplanseksperten Jan Hjeds holdt den 23. februar foredrag om konsekvenserne af Vandplanerne under Bæredygtigt Landbrugs Vækstkonference i Den Sorte Diamant i København."

"Vismænd havde ikke belæg for kvælstof-udtalelser""

Så må jegafslutte med, at jeg selvfølgelig er enig i de - til dels horrible - skævheder, der påpeges.
- Vi vinder bare ikke befolkningens hjerter ved at føre krig mod 99%!!!

FORTÆL HVOR DYGTIGE OG STOLTE VI ER!!!

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

På den baggrund kan man konkludere PV-S, at I ikke har lavet en kronik.

Det afhænger af hvad man læser og hvad man tolker.
Læs det der citeres fra wiki, er det i modstrid med konklusionen, at en kronik ikke må være et partsindlæg.
Desuden står indlægget under artikel, derfor kan forfatterne godt være kronikører.

Men Peder har ret i at der er et kommunikationsproblem, startende med forringelsen af folkeskolen i 1970'erne. Der er færre og færre i folketinget og embedsværket der har prøvet at arbejde i praksis, men det har ikke afholdt dem fra at ville kontrollere og bestemme alt. Hvornår når vi dertil at denne gruppe vil styre landets dårligere end et feudalt styre?
Derfor er det bedre at få afklaret hvorfor bager skal rette smed, det er det artiklen omhandler. Ikke at Stalin Hitler og Honecker var nogle magtgale mennesker, for det er vi vel alle enige om?

Det landbruget siden økologien startede i 1970, har haft det vanskeligt med, er netop økonomien. Så hvorfor må den økologiske produktion ikke være økonomisk bæredygtig? Må landbruget ikke tjene penge. Vil staten ikke have at der er nogle få der tjener til at flertallet kan få velfærd?
Det er jo netop velfærden der står på spil.

Sammenlign landbruget som en skov med nogle få træer, er der så ikke grænser for hvor lidt vand, lys og nærring skoven kan trives på?
Så nytter det ikke at udsætte store flokke af skadedyr, så går skoven ud.

Skal vi så plante ny skov? Hvordan når skoven længe ikke har sat nye frø.
Det er dilemaet, ikke om en artikkel skal kaldes en kronik, må skrives af kronikører. Problemet er jo at nogle mennesker ikke kan rumme at landmænd er mennesker der i et frit land, danner en forening med navnet bæredygtigt landbrug. Det der jo er fælles er jo at netop at der kan oppebæres en anstændig og faglig integritet, nemlig bæredygtighed.

  • 0
  • 0

Første gang jeg stødte på navnet Bæredygtigt Landbrug, tænkte jeg - OK et nyt alternativ til den lidt støvede Økologisk Landsforening.

Men jeg er blevet klogere: det bæredygtige går på økonomien og ikke på at bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer.

Altså en forening af "driftige" bønder, der klarer sig uden subsidier - eller er der noget jeg har misforstået?

  • 0
  • 0

Peder. Det er vist din udlægning, at jeg skulle være nærtagen. Jeg spurgte om et eksempel fra kronikken på, at vi nedgør noget, men fik det ikke.

Omkring lossepladserne (som jo intet har med denne kronik at gøre!) er der den lille kendsgerning, at fødevareministeren beskylder landbruget for at være skyld i udledning af "gift" til vandløb og påfører erhvervet milliardstore omkostninger til randzoner. Som du selv siger, uden der er egentlige problemer af den art. Samtidig ser miljøministeren gennem fingre med mindst 500 gamle lossepladser, der lækker gift til vandløbene, som er langt værre.
Er det så helt urimeligt at påpege en vis uoverensstemmelse?
Man kan måske endda stramme op og kalde det manglende logik?
Eller er det for stærkt?

  • 0
  • 0

Det er et kendt og yndet retorisk kneb at begynde at påstå at modstandere af ens egen holdning mener åbenlyst groteske ting om egne positioner. De 10 myter er så valgt ud og vejet af kronikørerne, der behændigt kun vil kæmpe i modstanderens lejr istedet for at være lidt kritiske og realistiske.

Det er ligeså kendt, at man antyder, at modstandere har viklet uvidende beslutningstagere ind i myte baserede forestillinger som ægte videnskab og rationel tænkning ville rive dem ud af.

Det eneste man kan læse ud af kronikørernes udgydelser er, at de ikke mener, at det har en gang på jorden at satse på økologi. Det må så betyde, at de ikke mener, at man kan skabe økologiske teknologier og praksisser, der kan udkonkurrere landbrug baseret på kunstgødning og pesticider samt fossilenergi og standardiserede genmodificerede organismer.

Ovennævnte der burde være deres præmis skriver de imidlertid ikke en linie om.

Komikken i deres manglende argumentationsrække er, at de ikke tager stilling til hvor meget mad, der tabes ved dårlig dyrkningspraksisser og ved dårlig opbevaring.

På internationalt plan er der enormt spild som kan rettes op uden at denne verdens bønder behøver at købe genmodificeret såsæd, pesticider og kunstgødning.

Jeg sidder på kontor med en Ghaneser, der fortæller mig at Ghanesere har nogenlunde samme forhold til pesticider som danske læger har til receptpligtig medicin - de er kreative.

F.eks. fisker de med DDT på den måde at de spreder nok til at alle dyr i en dam bliver og indsamler de døde og døende fisk.

Meningen med at introducere DDT som udviklingsbistand var at reducere udbredelsen af malaria, men det gik lige omvendt, da man udsultede fuglene ved at dræbe insekter, der så meget hurtigere udviklede resistens og kom langt stærkere tilbage. Sildemågen er voldsomt truet pga. denne tossede tankegang dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=140.

Alle der ikke er historieløse kan diske op med hundredvis af vanvittige økologiske sammenbrud forårsaget af "konventionelt" landbrug, der lige blev lidt for kreativt.

Så er der den rent økonomiske betragtning om økologi kan svare sig.

Tjah det kan det da, hvis kunderne efterspørger det. Og det kan økologi da også, hvis man overhovedet ikke har råd til eller kapacitet til at sætte sig ind i moderne sprøjtelandbrug med dertil hørende krav til maskinpark og infrastruktur.

Jeg kan se at den ene kronikør er endog meget nærtagende i betragtning af sin meget kontroversielle og svagt underbyggede kronik.

Ps. Jeg er madglad og det behøver ikke absolut at være økologisk.

  • 0
  • 0

Men jeg er blevet klogere: det bæredygtige går på økonomien og ikke på at bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer.

Økonomi og stabilitet er højt prioriteret, hvilket også gælder "sustainable agriculture". Nu ikke for at sammenligne. Der er ingen modstand på at bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer, kun at der uden kompensation skal afsættes nye områder til nye kunstige biotoper og unaturlige teoretiske økosystemer.

Altså en forening af "driftige" bønder, der klarer sig uden subsidier - eller er der noget jeg har misforstået?

Det er de bønder der kan klare sig uden subsidier, men kan staten klare sig uden dette kontrolredskab?
Det er en forening der er opstået fordi Landbrug og Fødevare ikke har leveret varen. Derfor mere en protest mod L&F, end det er at gå i bedene på ØL. Denne artikkel er det jo netop uligevægten med afsætningen, der fra politisk side vil ødelægge markedet for landbrugsproduktion.
Bæredygtig afsætning.

Det kan jo også argumenteres hvorfor der opstår nye partier, måske fordi vi lever i et frit land?

  • 0
  • 0

Pierre Debié. Den gængse definition (Brundtland) af "bæredygtighed" kan du se i denne tråd 02. sep 2012 kl 16:48.

Bæredygtighed har intet specielt med de "økologi" at gøre. Bæredygtigt Landbrug lever udmærket op til navnet. Og kronikken forklarer jo, hvorfor økologisk landbrug har problemer med at leve op til bæredygtighedsbegrebet.

  • 0
  • 0

Er det så helt urimeligt at påpege en vis uoverensstemmelse?
Man kan måske endda stramme op og kalde det manglende logik?
Eller er det for stærkt?

Nej! Som jeg mange gange har påpeget, er det ikke stærkt nok.

MEN! Når man aldrig i offentligheden er på offensiven og stolt fortæller,
at vi har mangedoblet vor produktivitet i forhold til alle andre erhverv,,
at vi for første gang i historien næsten ikke har salmonella og campylobacter i råvarerne,
at vi får mindre og mindre areal - og at det er det bedste der nedbygges - og så alligevel få større og større udbytter med mindre og mindre driftmidler,
at arbejdsmiljøet - og dermed ulykkerne - i landbruget er reduceret mere end i nogen andre erhverv,
at der ikke kendes dokumenterede dødsfald blandt befolkningen af vores produkter i de sidste mange år - selv om alle putter dem i munden hver dag,
at vi har et stort potentiale til - i samarbejde med myndigheder og lokale - at fremme den ønskede "natur" og formindske oversvømmelser på samme tid,
at vi leverer den vigtigste råvare til dansk industri - og er dens største kunde,
osv. osv.

PS: Nu går man så ud og truer med anmeldelse af folk, der har misforstået og tror, de nu har adgang til vore vandløb.
Igen et eksempel på, hvordan vi lader os provokere af mobning. - De fleste danske bønder har altid været postive til folks færden - og slår gerne af en snak - hvis folk er hensynsfulde og interesserede.

Kom på offensiven og snak med folk - vi er trods alt ikke (endnu) en jaget gruppe som indianerne var i The Wild West ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

För 20 år sedan undersökte jag den vetenskapliga tyngden i hälsorisken med DDT, dioxiner, PCB och asbest ( då brun och vit asbest, inte den blåa som har mindre fibrer och dokumenterat kan genomborra mänskliga celler och där igenom öka risken för cancer).

Jag fann då bara "vetenskapliga bevis" för farligheten med DDT som i det vetenskapliga artiklar jag studerade påstods likna molekylen från fåglars kräva att äggskalen var tillräckligt tjocka, under sin nedbrytning (DDTdöttrar), vilket ger resultatet att äggskalen blir för tunna och fågelungarna dör före kläckning.

Efter tio års debatt fick jag ge mig, mina motståndare som hävdade att DDT aldrig i en enda vetenskaplig studie visat sig farligt för annat än insekter och därmed genom förbudet lett till minst 60 miljoners förtida död i malaria.

Jag letade febrilt efter stöd till DDTs farlighet, men fann då jag sökte i underliggande data mest tyckande och tro.

Näste nederlag för mig var då jag hävdade att vår fossilförbränning riskerar leda till en global överhettningskatastrof ( som vi fick lära oss då vi läste strålningsfysik på KTH, visst jag jobbade samtidigt heltid och hade det största ansvaret för mina fyra barn, så kanske hann jag inte ifrågasätta allt? ;o)

Det tog med tio år för mig att inse att CO2-hotet är vetenskapligt avvisat (det var tungt ty jag som snabbast möjligt vill se en basal global välfärd, använde CO2-hotet som argument för masstillverkad GenIV).

Däremot tog det bara två år för mig att ge upp min sista käpphäst;

Kalla ytliga hav blir aningen mindre basiska och det leder till upplösning av kalk hos kalkfixerande organismer....

Aningen kemi och oceanologi ger insikt att haven har överskott av karbonatjoner vilka bildar just kalk med CO2 som blir CO3 i haven, inte konstigt att alla experiment som gjorts visar att kalkfixerande organismer mår bättre av tio ggr så hög halt CO2 i atmosfären över deras habitat...

Men det finns mycket goda argument att priskonkurrera ut dagens fossila energier och dessutom dagens matproduktion.

Frågan är om mänskligheten för en gångs skull vill samarbeta hellre än kriga?

  • 0
  • 0

Selv om du er imponerende godt orienteret om forholdene hernede i DK, så tror jeg alligevel, der er et par nuancer, der er smuttet på det seneste. Jeg kan i hvert fald ikke rigtigt genkende din beskrivelse. Men måske er historierne blevet bedre/dårligere inden de når op til broderlandet.

  • 0
  • 0

Selv om du er imponerende godt orienteret om forholdene hernede i DK, så tror jeg alligevel, der er et par nuancer, der er smuttet på det seneste. Jeg kan i hvert fald ikke rigtigt genkende din beskrivelse. Men måske er historierne blevet bedre/dårligere inden de når op til broderlandet.

Eksemplet på den ubrudte række af jeremiader over "andre" er direkte fra Bæredygtigt Landbrug - og ikke set igennem mine "briller".

For øvrigt er det, jeg siger om danske bønders delvise egen skyld i sin situation, næsten ordret set samme, som EB's sjefredaktør, Bent Falbert sagde i et møde i BL, som han var inviteret til.
Det eneste, jeg ikke var enig med ham i, var når han kom lidt ind på landbrugets produkter og drift. - Da demonstrerede han, at han ikke havde sin mening fra landbruget - men derimod fra "myterne".
Det indrømmede han dog også selv - men han havde jo netop prøvet at vække landbruget op og få dem til at "undervise" ham.
- Og det gør man altså ikke ved at henvise til lossepladser og en gren af landbrugets driftmetoder og kalde dem "ubæredygtige". (Det er næsten lige så usagligt som at belaste dansk landbrug med at nogle gale Ghandesere fisker med DDT)

Når man prøver at flytte opmærksomheden til andres negative opførsel medfører det naturligt nok en mistanke om, at man har noget at skjule.
- Kom frem i lyset - Dansk Landbrug er vel det sidste i verden, der har grund til at skamme sig!!! ;-)

Mvh Peder Wirstad

PS: Bo Ritterbush's kommentar på
http://www.facebook.com/ajax/sharer/?s=99&...

"Unite! sammen vil vi blive stærke..og stolte!"

  • 0
  • 0

Hvis du på et tidspunkt får lyst til at fremsætte konkrete bemærkninger til kronikkens indhold, så er du velkommen!

  • 0
  • 0

Hvis du på et tidspunkt får lyst til at fremsætte konkrete bemærkninger til kronikkens indhold, så er du velkommen!

Når du mener, jeg "nedgør" din kronik, burde du vel allerede have set, at jeg flere gange har erklæret mig enig i sagen - ja ville have sagt det stærkere selv, idet jeg som tidligere "økolog" har følt sekterismen på kroppen selv.
- Hvad man skriver i en kronik er imidlertid en prioroitering, og jeg stiller altså spørgsmålet ved den prioritering.
- Er du virkeligt ikke interesseret i den problematik?

PS: Jeg har mange gange sagt, at dansk landbrugs største fejltagelse var at invitere Økologisk Landbrug med i deres organisationer.

Det ville svare til, at lægeforeningen ønsket healere og homøopater velkommen for at stå stærkere ved at være flere.
- Det ville blot gøre det umuligt at sige noget fornuftigt rent fagligt. - Derfor er Landbrug og Fødevarer "stumme" rent fagligt, hvilket i høj grad retfærdiggør dannelsen af Bæredygtigt Landbrug. - Så burde I også være interesseret i at debattere informationsstrategien ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det var nu ikke mig, der introducerede begrebet "nedgøre". Det ligger mig fjernt. Men i det store og hele er jeg enig i dit seneste indlæg. Så lad os fejre det!

  • 0
  • 0

Poul: "Bæredygtighed har intet specielt med "økologi" at gøre".
Men så er vi på niveau med - der er ikke liv på jorden/Dansk styreform er diktatur/mennesket starter sit livsforløb som gamle og dør som babyer/en terning skal luftes to gange dagligt .....

Overalt kan man læse at, "Det grundlæggende i økologisk drift er bæredygtighed".

  • 0
  • 0

Økologi (især mælk) sælges fra tid til anden som ikke-økologi - aldrig den anden vej rundt: Uøkologi solgt som økologi (vi undskriver få tilfælde af svindel).

  • 0
  • 0

Er helt enig med De to kronikørers overskrift og er heller ikke alt for imponeret af konventionelt landbrug.Er det kun mig der synes at hr Littmarcks tanker om fødevarefremstilling under forudsætning af billig energi er mere spændende end afskyelighedsvurdering af noget velkendt der jævnligt kommer i problemer?.

I dansk debat sættes dagordenen af energi-puritanere.

Her i danmark diskuteres kun hvor nøjsomme, syndfrie og selvgode vi kan være.

Her kan vi ikke få os selv til at udforske/diskutere perspektiverne i at have rigelig og svine-billig energi.

  • 0
  • 0

Denne tråds udgangspunkt er at myndigheder/videnskabelig forskning/mlg. eller uærlig oplysning er fordækt eller i bedste fald religiøst økologifikseret.
De to forfattere vågn op, vi er i Danmark 2012, lav et godt trådoplæg om dette vigtige emne, økologi - og meget gerne med en kritisk tilgang.
Forfatterne kan så mene at det netop er sket, andre kan høre at der bliver spillet falsk.

  • 0
  • 0

Salg af økologisk mælk som alm. mælk, skyldes manglende afsætning. I praksis betyder det at butikerne kun indkøber den mængde varer der er afsætning for. Kasserede varer tabes der penge på.
Derfor hældes øko-mølk på alm. kartoner.

  • 0
  • 0

Derfor hældes øko-mølk på alm. kartoner

  • er der så ikke tale om falsk varebetegnelse?
    Der [b]kunne[/b] vel tænkes at forekomme købere, som positivt ønsker at fravælge øko-produkter??
  • 0
  • 0

Overalt kan man læse at, "Det grundlæggende i økologisk drift er bæredygtighed".

Det er stadig myte 10 der driller?
Det er mullgt at det har været hensigten med økologien, at være bæredygtig. Derfor kan vi jo godt sætte spørgsmål ved om den administreres så det kan være ligeså bæredygtigt som alm. landbrug. For der er jo i økologisk landbrug tale om brudte kredsløb (økosystemer) mht. de målbare størrelser som nærring, økonomi og CO2. Det er det der er et problem: Hvordan sikres der mod tabet af nærringsstoffer? Hvordan kan økologi blive økonomisk bæredygtig(fri for oversubventionering)? Hvordan mindskes det ekstra CO2-forbrug i markdriften.

Det vi burde have lært er markedstilpasning, fra sidst mange økologer måtte dreje nøglen om. Et vigtigt skridt mod et bæredygtigt erhverv.

  • 0
  • 0

Der kunne vel tænkes at forekomme købere, som positivt ønsker at fravælge øko-produkter??

Alternativt skulle mælken hældes direkte ud i renseanlæget, det er spildevandsafdelingerne ikke så glade for.
Dernæst bliver mælken behandlet som alm. mælk, dvs pasteuriseret og homogeniseret. Som jeg skrev tidligere er der i praksis ingen forskel på markdrift og husdyrhold indenfor malkekvægbrug. Råmælken er stort set ens, økologisk mælk bliver anderledes behandlet mht. homogeniseringen.

  • 0
  • 0

For de fleste af os betyder bæredygtighed at vi afleverer kloden til vore efterkommere i en tilstand mindst lige så god som vi overtog den fra vore forældre.

Så det gøres kun ved at gældssætte børn og børnebørn?

  • 0
  • 0

[quote]Så det gøres kun ved at gældssætte børn og børnebørn?

Well, det var ikke noget problem for min morfar og oldefar. De afleverede deres landbrug i bæredygtig tilstand til deres efterkommere og forøgede samtidig velstanden for deres efterkommere.

Problemet er at nutidens landbrug er løbet af sporet i megalomi og hellere vil være agrare industrialister end bønder.[/quote]

Nu er nutidens bønder hårdede beskattet, arveafgiften større, omkostninger steget mere end landbrugsprodukter samt et højere lønniveau. Desuden behøvede din morfar og oldefar ikke betale for mælkekvote, husdyrgodkendelse og bekymre sig om en hærskare af kontrolanter.

Hvordan landbruget skulle være løbet af sporet? Måske er det kontrolvældet, omkostninger og skatter der er løbet af sporet. Det ændrer ikke ved at landbruget er et erhverv, der på trods omkostningsniveau giver et udkomme og overskud.

Husk at den offentlige sektor var langt mindre på din morfars og oldefars tid.
Store dele af den offentlige sektor er ikke bæredygtig, men det er en anden sag.

  • 0
  • 0

For meget økomælk, og den bliver omhældt på andre kartoner, som Jan nævner - min pointe er at for meget konventionel mælk IKKE bliver omhældt på ikke-øko kartoner. Hm.....

  • 0
  • 0

Jeg har set kloge hoveder beregne balancepunktet (bæredygtighed) for økoproduktion - i forhold til befolkningsmassen: 4 mia.
Ved sådanne beregninger er økoproduktion ikke bæredygtig, ved de nuværende over 6 mia. og da slet ikke fremskrevet til 15 mia. 30 mia. eller trylletallet 100 mia. Her skal der helt anderledes barske metoder til, en brutal ageren overfor dyr og natur der får den nuværende konventionelle produktionsform til at ligne en lille søndagsskole søgende dreng med rene negle.

  • 0
  • 0

Vi retter: ikke-øko kartoner til øko kartoner. Naturligvis.

  • 0
  • 0

Hej Poul Vejby-Sørensen

En af de bærende præmisser i argumentationen er jo spørgsmålet om jordens landbrugsareal er endeligt?

Champignon dyrkning i et højhus kunne måske være en mulighed, for at forøge landbrugsarealet?

Fermentering af mikroorganismer eller svampehyfe er måske også værd at overveje?

Kan det svampe protein anvendes til dyrefoder?

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

For komplethedens skyld får I også denne artikel:

Stanford University Medical Center (2012, September 3). Little evidence of health benefits from organic foods, study finds. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
"...
"There isn't much difference between organic and conventional foods, if you're an adult and making a decision based solely on your health," said Dena Bravata, MD, MS, the senior author of a paper comparing the nutrition of organic and non-organic foods, published in the Sept. 4 issue of Annals of Internal Medicine.
...
For their study, the researchers sifted through thousands of papers and identified 237 of the most relevant to analyze. Those included 17 studies (six of which were randomized clinical trials) of populations consuming organic and conventional diets, and 223 studies that compared either the nutrient levels or the bacterial, fungal or pesticide contamination of various products (fruits, vegetables, grains, meats, milk, poultry, and eggs) grown organically and conventionally. There were no long-term studies of health outcomes of people consuming organic versus conventionally produced food; the duration of the studies involving human subjects ranged from two days to two years.

After analyzing the data, the researchers found little significant difference in health benefits between organic and conventional foods. No consistent differences were seen in the vitamin content of organic products, and only one nutrient -- phosphorus -- was significantly higher in organic versus conventionally grown produce (and the researchers note that because few people have phosphorus deficiency, this has little clinical significance). There was also no difference in protein or fat content between organic and conventional milk, though evidence from a limited number of studies suggested that organic milk may contain significantly higher levels of omega-3 fatty acids.
...
As for what the findings mean for consumers, the researchers said their aim is to educate people, not to discourage them from making organic purchases. "If you look beyond health effects, there are plenty of other reasons to buy organic instead of conventional," noted Bravata. She listed taste preferences and concerns about the effects of conventional farming practices on the environment and animal welfare as some of the reasons people choose organic products.

"Our goal was to shed light on what the evidence is," said Smith-Spangler. "This is information that people can use to make their own decisions based on their level of concern about pesticides, their budget and other considerations."
..."

  • 0
  • 0

@ Michael Eriksen

Er det fremskridt? i 1940 var der 2,2 mia mennesker - var det en dårligere verden?

1940 var ikke et godt år.

  • 0
  • 0

[quote]1940 var ikke et godt år.

??? Hvis det er 2. verdenskrig du tænker på, så var den for det første dårligt startet i 1940, for det andet døde der kun 2-3% af klodens befolkning i hele denne krig. Der var flere mennesker på jorden i 1945 end i 1940.[/quote]

Jeg har svært ved at bruge ordet "kun" om 70+ millioner omkomne.

I 1940 var USSR var stadigt i chok efter den store terror 1936-38 og tvangskollektiviseringen og afkulakkiseringen.

I 1940 var det meste af Europa besat af USSR eller Tyskland.

I 1940 var Tyskland, Spainen og Italien styret af fascister.

I 1940 var store dele af Afrika og Asien koloniseret af England/Frankring/Portugal/Holland/Italien/Belgien.

I 1940 var Japan militariseret.

I 1940 havde Japan besat Korea og var forsat i krig i Kina.

I 1940 rasede borgerkrigen i Kina.

I 1940 var USA et dybt racistisk samfund.

1940 var et skidt år.

  • 0
  • 0

@Peder

Jeg syntes du plejer at holde en god standard på dine indlæg.

Mit eksempel med Ghanesere, der fisker med DDT var blot et af titusinde vanvittige eksempler på omkostningerne ved at dyrke "konventionelt".

Større katastrofer som fældning af urskove, klimakatastrofen som følge af kampen mod hamp der var verdens største afgrøde indtil man indledte kampen imod den, drabet på Aralsøen osv. osv. osv. osv osv. Listen over menneskeskabte megakatastrofer som følge af "konventionelt" landbrug er aaaaaaaaaaaaalt for lang til et indlæg her.

Til dem som gerne vil lære mere om, hvordan kampen mod hamp blev til og hvad det betyder for naturen i USA og det globale klima, så kan jeg henvise til scribd.com/doc/35824201/The-Great-Book-of-Hemp

Takket være kampen imod hamp blev verdens største afgrøde marginaliseret og der har ikke være teknisk udvikling af infrastruktur til at håndtere hamp siden 1930'erne.

Det er hjerteskærende tragisk, hvordan grådighed og magtbegær banede vejen for denne økologi og klima katastrofe.

Drabet på Aralsøen kender de fleste til, men her er link til en hurtig video youtube.com/watch?v=2hu0Hr9eS_g

Jeg har sagt mit. Kronikørernes alt for begrænsede tillid til mulighederne i økologisk landbrug og deres tilsvarende glorificering af "konventionelt" landbrug er et ekstremt tilfælde af kikkerten for det blinde øje.

Grib i egen barm for helvede fristes man til at sige - og i det stykke er jeg 100% på linie med Peder Wirstad. Selv om "konventionelt" landbrug har kastet os ud i talrige lokale og en global økologi og klima katastrofe, så må man da kunne gøre et behjertet forsøg på at legitimere sig selv ved at fremhæve det man tror (religiøst), der er ens egne styrker.

De beder istedet læserne her på ing.dk tage stilling til 10 postulerede økologisk landbrug myter som de så spidder og ovenikøbet uden nogen form for dokumentation eller videnskabelig redelighed.

  • 0
  • 0

Jens Stubbe. Du kommer vidt omkring, men et lille afsnit kalder på en kommentar. Du skriver "Kronikørernes alt for begrænsede tillid til mulighederne i økologisk landbrug og deres tilsvarende glorificering af "konventionelt" landbrug er et ekstremt tilfælde af kikkerten for det blinde øje".
Jeg synes ikke, vi "glorificerer" konventionelt landbrug. Vi advarer mod glorificering af økologisk, der i virkelighedens verden har udbytter på ned mod halvdelen, hvis du holder dig til den reelle statistik. Og det større areal, der herved bliver nødvendigt kan kun tages fra naturen.

Når du nu nævner Aralsø-problematikken, som skyldes tåbelig politik fra Sovjet-regimet, er der vel anledning til at minde om en anden tåbelighed fra samme kant:

Efter den russiske revolution i 1917 - og især under Stalin - gik det helt galt med kornproduktionen i Rusland. (Det går ofte galt, når politikere blander sig i landbrugsdrift!). Rusland havde været verdens største korneksportør, men blev ødelagt af teorier om økologisk landbrug. Stalin byggede nemlig sværindustri i stedet for kunstgødningsfabrikker. Den alvorlige situation førte til import af korn og hungersnød med millioner af døde som resultat.

  • 0
  • 0

Med de mange biologiske katastrofer med baggrund i konventionel ageren, angiver Poul misvisende at også "teorier om økologisk landbrug" dog fører til katastrofer.
1) I 1922 var der hungersnød i USSR der kan relateres til landets da omtåmlede politiske tilværelse, og havde intet med økologi at gøre.
2) Et tiår senere bliver Lysenko gjort til til landets landgbrugsguru. Han havde en fejlagtig videnskabelig overbevisning på at Mendels arvelove var forkerte. På denne fejlagtighed blev landets landbrugsdrift baseret, bl.a. forestillinger om vintersæd, som gav store fejlslagne udbytter. Kort efter Stalins død blev Lysenko sat i skammekrogen.
Poul, økologi står for biologisk bæredygtighed, og Lysenkos plantelære har ikke meget med biologisk bæredygtighed at gøre.

  • 0
  • 0

Kim Sahl. Jeg medgiver gerne, at der er forvirring om ordet "økologi". Det hænger sammen med, at ordet er forsøgt "kapret" til en snæver fortolkning af de forskellige øko-bevægelser.
Din skildring af forløbet er jeg ikke uenig i.
Men du må erkende, at Lysenkos tro på, at man "ustraffet" kunne undlade at tilføre tilstrækkelige mængder af næringsstoffer til afgrøderne, har temmelig meget "DNA" til fælles med den økologiske bevægelse.

  • 0
  • 0

Poul, jo det optimale naturlige økologiske udbytte for afgrøderne indbefatter en afbalanceret mængde til rådighed stående næringsstoffer.
I den konkrete danske økologiske drift er der en for nogle afgrøder mangel på næringsstoffer der på forskellig vis opvejes, bl.a. ved tilladelse til et begrænset brud på de økologiske "love".
Denne tilladelse har, naivt set, jo noget tilfælles med Lysenko, ligesom jeg har noget til fælles med nazismen: Både jeg og Hitler går/gik i sortpudsede sko.

  • 0
  • 0

Kim, nu nærmer vi os enighed: Hvis der er en afbalanceret og tilstrækkelig mængde næringsstoffer til rådighed for afgrøden, er det naturligvis ligegyldigt, om der er tale om konventionel eller økologisk drift.
Men det er jo utopi, fordi næringsstofkredsløbene ikke er fuldstændige i økologisk drift. Så kan man selvfølgelig, som du nævner, "bryde de økologiske love" i større eller mindre omfang. Men hvor er vi så henne?
Så hvis det hjælper på dit humør, kan jeg da godt erklære mig enig i, at økologisk produktion kan være bæredygtig under forudsætning af, at man bryder de økologiske love, når det er nødvendigt for afgrødernes næringstilførsel. Men giver det mere mening, end når du ovenfor sammenligner dig med Hitler?
Et er det teoretisk mulige, noget andet er praksis: Praksis er, at økologiske udbytter ligger mellem halvdelen og 2/3 af konventionelle udbytter, der endda er trykket betydeligt af de politisk fastsatte danske gødningsregler.

  • 0
  • 0

Poul, de økologiske "love" tillades i driften brudt i BEGRÆNSET omfang(tvunget af omstændighederne). Det er et værdiladet ord: Begrænset - betyder et så lille omfang som muligt.
Økologiske udbytter ligger som tommerfingerregel 1/3 under tilsvarende konventionelle udbytter (se neutrale kilder, Wiki/lesikaer/forskning m.v.), men store udsving kan naturligvis forekomme i et så komplekst emne.
Denne størrelse kunne du starte med at benytte, hvis du vil være troværdig.

I kvantitet har økologien tabt, stort set ingen bestrider dette (økologiens mål er ikke 100 mia. menneskers mæthed, men måske blot 4 mia.).

Hvor er vi henne hvis vi bryder de økologiske "love"? Vi er i virkelighedens verden hvor vi i økologisk drift tilstræber den 100% realiserbare rene ubesmittede økologi, en procentsats der ikke kan realiseres.
På de bløde værdier er økologi en sikker vinder, verden består jo af andet end de tørre tal.

  • 0
  • 0

Ja, Kim, så bevæger du dig over i det mere religiøse, der ikke kan måles. Når du siger: "På de bløde værdier er økologi en sikker vinder, verden består jo af andet end de tørre tal", så er vi helt tilbage ved udgangspunktet, nemlig, hvad folk "tror". Man kan sige, at ringen er sluttet. Så er der da ét økologisk kredsløb, der virker...
Men bæredygtighed er ikke kun tro, det er også tal.

  • 0
  • 0

I kvantitet har økologien tabt, stort set ingen bestrider dette (økologiens mål er ikke 100 mia. menneskers mæthed, men måske blot 4 mia.).

Så fik vi det på plads.

Godt jeg bor i et land som er rigt også på landbrugsjord. Så bliver jeg nok ikke en af de 2-3 mia du har afskrevet af hensyn til de "bløde værdier".

Tak for kaffe Kim

  • 0
  • 0

Naturskønhed/arbejdsmiljø/samvittighed, er ikke religion men en del af naturens kvalitative beskrivelse:
Naturens beskrives kvantitativt såvel som kvalitativt.
Kvaliteten kan ikke måles, men har lige så stor eksistensberettigelse som kvantiteten, og bæredygtighed vurderes både kvantitativt og kvalitativt - og uden indblanding af religion tak.
Naturen er (bortset fra mennesket) ikke religiøs, og agerer kun kvantitativt og kvalitativt i en vekselvirkning der som tommelfingerregel siger - mere kvalitet/mindre kvantitet, mere kvantitet/mindre kvalitet - egenskaber der måske kan omsættes i de fortryllende 100 mia. menneskers mæthed.

  • 0
  • 0

Claus, giver du en kop kaffe så får vi en snak om det fald (overgangstid) i befolkning til 4 mia.

  • 0
  • 0

"Claus, giver du en kop kaffe så får vi en snak om det fald (overgangstid) i befolkning til 4 mia".
Undskyld jeg blander mig: Var det så ikke mere aktuelt med gravøl for de 3 mia.?

  • 0
  • 0

Vi må have 3 kopper på bordet, det er ikke øl der serveres men kaffe.
Poul, oplægget til kaffebordet kunne være at debattere en overgangstid med brud på økologiens "love". Vi møder selvfølgelig velforberedte uden fordomme: En løsning er både konventionel og økologisk.

  • 0
  • 0

Vi må have 3 kopper på bordet, det er ikke øl der serveres men kaffe.
Poul, oplægget til kaffebordet kunne være at debattere en overgangstid med brud på økologiens "love". Vi møder selvfølgelig velforberedte uden fordomme: En løsning er både konventionel og økologisk.

Skal det være konventionel eller økologisk kaffe? ;-)

  • 0
  • 0

I kvantitet har økologien tabt, stort set ingen bestrider dette (økologiens mål er ikke 100 mia. menneskers mæthed, men måske blot 4 mia.).

Efter denne ærlige snak fra Kim Sahl, så er alt vel sagt?

  • 0
  • 0

Skal det være konventionel eller økologisk kaffe? ;-)

Må jeg foreslå 100% Arabica bønner mildt ristet styrke 2-3 ud af 5, friskmalet.
For at kaffebonden får mest: fair-trade, ikke for smagens skyld men for at det er økonomisk bæredygtig. Så er det nok ligegyldigt om det er økologisk eller ej.(Hvis der er nogen der ellers kender forskellen på dyrkning af robusta- og arabicabønner)

  • 0
  • 0

Jan, jo man kan smage forskel, jeg citerer min far: "Jeg kan ikke lide økologisk mælk". Og ordet - ikke - er ikke en skrivefejl.

  • 0
  • 0

Hej Kim
Jeg tror jeg ville få brug for betydeligt stærkere drikke på bordet og det er nok gensidigt.
Jeg troede egentlig heller ikke du drak kaffe. Der er jo tale om en plante som laver sit eget pesticid. Et økologisk mareridt ;-)

  • 0
  • 0

Jan, jo man kan smage forskel, jeg citerer min far: "Jeg kan ikke lide økologisk mælk". Og ordet - ikke - er ikke en skrivefejl.

Nu var det om kaffe og ikke mælk.

Den økologiske mælk er jo ikke homogeniseret, hvilket kan give en anden smag. Men det kan være din far hellere ville have friskmalket mælk, så er jeg enig med din far. Kartonmælk er jo ikke lige så frisk som den man lige har malket. Det hverken er pasteuriseret eller homogeniseret, kun filtreret og afkølet.
Desuden er der jo også jersey-mælk...

  • 0
  • 0

Man tog en chance: I en kommune (Hvidovre) ville en leder for børnemad udskifte de konventionelle råvarer til økologi, men frygtede merudgiften - man tog en chance. Storaftalen viste sig siden at være en økonomisk fordel, så nu spiser disse børn billigere end tidl.
Gjort op på det store regnebræt, bliver økonomien svær gennemskuelig idet både økologi og konventionellen får forskelligt og under tiden usammenlignelige støtter. Men det blæser lederen på, han har fået et godt tilbud.

At kalde konventionelle varer økologiske, er svindel og skandaløst - at kalde økologiske varer konventionelle er ikke svindel er ikke skandaløst. Hm....

  • 0
  • 0

Jan, økomælk er jo uhomogeniseret, men den konventionelle vinder nu mere frem også som uhomogeniseret. Smag. Smagen er omstrit, nogle mener at der er forskel. Jeg tør godt stille op i en konkurrence, hvis den konventionelle mælk er konventionel og ikke - næsten økologisk - nogle konventioneller fremstiller kvalitetsmælk, på bedrifter der nærmer sig økologi. Verden er ikke sort eller hvid.
Kaffe. Denne smag er nok mindre gennemskuelig, især for en kedelig lidt kaffedrikker som mig - men en kop må det blive til på vores møde om en bæredygtig jord. Skulle hilse og sige at en økologisk øl i øvrigt er himmelsk.

  • 0
  • 0

Lad os komme tilbage til tiden før 1950 niveauet på 2-2,5 mia mennesker.

Dvs. Danmark skal på 60 år ned på 2 mio mennesker? Hvad får udlandet fra at indvadere Danmark?

  • 0
  • 0

Jeg tør godt stille op i en konkurrence, hvis den konventionelle mælk er konventionel og ikke - næsten økologisk - nogle konventioneller fremstiller kvalitetsmælk, på bedrifter der nærmer sig økologi. Verden er ikke sort eller hvid.

Du har fat i det helt rigtige, det er foderet og især kvaliteten af det der afspejles i dyrenes sundhed, ydelse og også mælkens smag. De bedste økologiske- og de bedste konventionelle malkekvægbrug fodrer meget ens og har generel høj sundhedstilstand grundet foderkvalitetten og pasningen.
Den eneste forskel er at økologer har en anden strategi ved husdyrsygdomme. Markdriften klares på det økologiske med mere diesel og stål mod lidt pesticid og kunstgødning. Salgsafgrøderne udgør en meget lille del af markdriften. Det er mælk og dyr der er det primære, det fordrer noget godt foder.

Kaffe: Arabica-bønnen har en mere afrundet er mere sårbar for frost, men er derimod fri for den bitre og lidt syrlige smag robustabønnen præsterer.
Udbyttet er mindre i arabica, men prisen er noget højere.
Det svarer til at sammenligne en Darjelling-te med en billig sort te.

  • 0
  • 0

Få fakta på plads: i 1950 var den danske befolkning på 4,3 mio mennersker.

Beklager, jeg tillod mig at dividere med 3, ligeligt for alle lande. Og med Dansk sædvane med at overimplementere sker der mindst i resten af verden.
Derfor giver det ikke mening.

Du har sikkert ret, Danmark er mestre i eksport, ligesom andre lande er mestre i import. Der er da også varer vi må importere, som andre er gode til at eksportere. Det kaldes økonomi.

  • 0
  • 0

Og så - er det forbudt (med tidl. nævnte undtagelser om begrænset økobrud) på den økologiske gård at drifte konventionelt, men mere end tilladt at økologisere driften på den konventionelle gård. Hm ......
Det var det, slut herfra med en god søvn og til konventionellerne søde drømme om de 100 mia. ønskes. Kim Sahl

  • 0
  • 0

Jan Damgaard henviser Joachim Kjeldsen til Wikipedia om fascismens natur, på grund af Joachim Kjeldsens - vel nærmest hadefulde - reaktion overfor den ene kronikør, agronom, Poul Vejby-Sørensen.
Peder Wirstad foreslår i solidaritet med kronikørerne, at det konventionelle landbrug fremhæver sine sejre, såsom færre arbejdsulykker og de konventionelle danske landbrugsprodukters renomme og popularitet i udlandet, herunder Norge – som vejen frem for at øge forståelsen for konventionelt landbrug hos danskere i Danmark.
Søren Fosberg er blandt flere, som er stålsat i en uvilje og intolerance overfor konventionelt landbrug, kronikørerne og enhver der tillader sig at forsvare det.
Wirstad, der er pro konventionelt landbrug, spørger sine fæller om det er klogt at kritisere økologien. Noget i retning af, at dette er at lege med følsomme religiøse følelser. At pirke unødigt til en religiøs konflikt - blot med tendens til at gøre ondt værre.
Jeg selv er fuldstændigt pro kronikørerne og Peder Wirstads opfattelse af at konventionelt landbrug er flot, og på de væsentligste områder både menneske- og naturvenligt og noget, man kan være stolt af i Danmark.
Jeg er yderligere fuldstændig af den opfattelse, at økologi er at betragte som et varemærke, noget feel good, der ikke holder til en nærmere analyse, og som dårligt lever op til det positive skudsmål for konventionelt landbrug.
Jeg er yderligere ret sikker på, at økologi vil være mere eller mindre glemt om 10 - 20 år, ligesom så mange andre bobler, der sejlivede som de var, ikke holdt til et nærmere eftersyn - såsom marxismen, og hvad der ellers har været af andre store, stærke og sære rørelser i min levetid.
Dermed ikke sagt at konventionelt landbrug er fejlfrit, men hvilken branche er det? Dermed ikke sagt, at dyrevelfærd ikke er vigtigt, men var der ikke noget med at der også er markant store problemer her i den økologiske driftsform?
Jeg tror ikke, at jeg er enig i, at man - ikke - skal forsøge at gennemhulle de økologiske myter, sådan som kronikkens 10 punkter gør det. Jeg synes det er på sin plads at påvise de fundamentale svagheder ved det økologiske, sådan at det bliver synligt, at det der står tilbage er en religiøs følelse uden væsentlig substans – for ikke at tale om den mindste sociale ansvarlighed mht. til at brødføde også den fattige del af verdens befolkning så godt og rigeligt som muligt.
Med fare for at provokere unødigt og pirke til en lovreligiøs bevægelse i befolkning og Folketing, der også kan indbefatte noget, som kan sammenlignes med fascistoidt had og mistænkeliggørelse overfor alle konventionelle landmænd og deres støtter – desværre nok i tråd med det Peder Wirstad - fraråder - vil jeg forslå, at det er på sin plads at give det konventionelle landbrug en kæmpe undskyldning.
En undskyldning for den vedvarende mobning fra intellektuel side, mobning - sådan som Wirstad definerer det, der foregår.
En undskyldning, der blandt andet skal have det formål at bane vej for at opfordre alle brave borgere i dette land til at tage fat i deres folkevalgte politikere, og få dem til at annullere det seneste udslag af mobning, som er konfiskationsbølgen af landmænds private ejendom via den nye randzonelov.
Sagen er jo, at staten med en forhåbning om at forbedre vandmiljø i fjord og hav, i denne måned har frataget landmændene dyrkningsretten til et areal på størrelse med Bornholm. Jeg gentager staten napper 50.000 hektar privat ejendom, med et areal på størrelse med Bornholm, i et hug.
Der er tale om de facto ekspropriation, i en for Danmark hidtil uset stor skala. Med dette er statens ellers fornuftige ekspropriationsret blevet skævvredet, misbrugt og bragt ud af proportioner i forhold til det, der er tanken bag at give staten ret til et så vidtgående indgreb i ejendomsretten - at ekspropriere – at tage anden mands ejendom med tvang. Alene set ud fra den enorme mængde privat ejendom, der er tale om at snuppe.
Det der foregår, kan siges at være uden for de retningslinjer der - må - gælde i et civiliseret retssamfund, hvor den grundlovssikrede forskel på dit og mit - skal - være en grundpille. Noget alle borgere inklusive landmændene, trygt – skal – kunne stole på. Ikke mindst fra statens side, selv om velbetalt juristeri kan definere dette som andet end en art ekspropriation - statsorganiseret tyveri - så er det dette, der er tale om.
Årsagen er at brugsretten til jorden, landmændenes dyrkningsret, er det væsentligste for ejerne, hvad angår deres ejendomsret. Dyrkningsret er hovedelementet i ejendomsretsbegrebet, når vi taler landbrugsjord. Snupper man den, snupper man ejendomsret. Det er ikke i orden.
Jeg vil for at få proportionerne yderligere på plads, minde om, at samfundet for længe siden har indrettet sig med fængsler, for at håndhæve forskellen på dit og mit overfor borgere, der har svært ved ikke at tage andens mand ejendele, i stedet for at købe og betale for dette gods.
Når staten så går ind og gør dette, ja så bliver det så usandsynligt forkert, at mange danskere har svært ved at genkende dette, for hvad det er – tyveri, slet og ret.
En mareridtsagtig situation for retssamfundet, og selvfølgelig først og fremmest for den betragtelige andel af mobbeofrene som det går ud over - den andel af de 12.000 landmænd, der har fået konfiskeret brugsret til deres jord med randzonelovgivningen.
Selv om det kan lyde usandsynligt, vil jeg bede om en overvejelse om, hvorvidt randzoneloven er tyveri fra statens side.
Konstruktivt: Hvis staten vil noget med randzonejorden med en forhåbning om at forbedre vandmiljø i hav og fjord, så findes der en anden og fuldt farbar vej at gå for et civiliseret retssamfund. Den hedder: Køb.
Tilbyd tidsubegrænset at købe randzonejord fra landmændene, sådan at de ganske frivilligt kan vælge at sælge den til statens formål, hvis, og når, de får lyst. Det vil i praksis sige, hvis prisen er attraktiv nok - herlighedsværdi, dyrkningsværdi, og andet taget i betragtning, hvilket er – og skal være – landmandens egen vurdering.
Hermed er der ovenfor anvist en farbar vej til at drive den pågældende miljøpolitik, på en måde, der er kompatibel med et civiliseret retssamfund.
Selv om ikke alle landmænd sælger, så vil mange gøre det, hvis prisen er attraktiv nok, og dermed kan miljøinitiativet snildt realiseres.

Til alle brave borgere:

Kontakt jeres folkevalgte politikere, og få dem til at omgøre randzoneloven. Spørg dem eksempelvis om randzonelovgivningen ikke er at sammenligne med et unødvendigt - tyveri, baseret på et lovreligiøst miljøærinde fra statens side, der ikke hører hjemme i et civiliseret retssamfund.

  • 0
  • 0

*Sebastian

Hvem ejer så de 50.000 hektar ?

Der er blot tale om at man regulerer, hvad man må anvende de 50.000 hektar til.

Hver og en af vores hektarer i dette land er reguleret og hver og en hektar er underlagt folketinget som lovligt kan beslutte hvad reguleringen på et hvert givet tidspunkt skal være.

Rigtigt eller forkert, så har folketinget vurderet at udfra en samlet samfundsinteresse, så skal de 50.000 hektar disponeres anderledes.

Hvem foreslår du skal beslutte hvordan det danske land skal reguleres.

Landbruget er på massiv overførselsindkomst og der er også tab for andre forbundet med den måde som landbrug drives på.

Regeringen kunne administrativt have frataget de 50.000 hektar landbrugsstøtte => de ville blive værdiløse bortset fra jagtret.

  • 0
  • 0

Tak for et godt indlæg, Sebastian! Dansk fødevareproduktion er kommet meget langt ud - længere end politikerne selv aner. De ved ikke meget om, hvad de gør, for de er ude af stand til at sætte hælene i over for det embedsværk, der bærer ansvaret for 25 års fejlslagen politik på området. Fødevareministeren henviser ofte til "mine eksperter siger...". Men hun kan naturligvis ikke fraskrive sig ansvaret for noget makværk, fordi hun har lyttet til nogle forkerte eksperter, der giver hende de forkerte råd.

  • 0
  • 0

I 1987 fik Danmark verdens første økologilov, og siden er det gået stødt fremad, men ikke i det tempo politikerne og mange andre ønsker sig: En nu fordobling af økomængden.
At kalde økologien for en glemt religion om 10 - 20 år er helt hen i vejret.
Nej økoen er kommet for at blive, og det er mit gæt at den er forbillede og afsmittende for mange konventioneller som jo gennem årene har bedret deres drifter i økologisk retning (omend det går for langsomt) - en forbedring fordelt ml. tvangslovgivning og frivillighed.
Men men, de 100 mia. mennesker går en sort tid i møde - økologien kan ikke brødføde dem. Her kommer konventionellen på banen og giver økoen dyr og natur fingeren.

  • 0
  • 0

I 1987 fik Danmark verdens første økologilov, og siden er det gået stødt fremad, men ikke i det tempo politikerne og mange andre ønsker sig: En nu fordobling af økomængden.

Det er ikke et spørgsmål om "enten - eller" men om "både - og". Som flere har pointeret skal der være balance mellem afsætning og produktion, ellers ødelægges markedet for økologi. At nogle politikere uden jordforbindelse vil gøre økologerne en bjørnetjeneste ved at sætte kunstige mål for økologisk produktion, er ikke for at tækkes den økologiske landmand, men for at fiske stemmer hos nogle forbrugere der bliver glade for discount-økologi.
Derfor er det vigtigt med bæredygtigt landbrug, også for økologisk produktoin. De eksempler hvor stater har blandet sig i landbrugsproduktion, er alle gået galt, hvor de værste af dem forårsagede sult og død blandt bønderne.

Økologi er som alt andet en niche, og den enkelte landmand skal sikre sig et fornuftigt udkomme. Et klap på skulderen, giver ikke smør på brødet.

  • 0
  • 0

Det hævdes at økologi er økonomisk urentabelt. Forkert trut i trompeten:
Det udbytte (læs:overskud) økologien kan give indordnes vores økonomi efter. Herved bliver økologien samt økonomien begge bæredygtige.
Hvordan denne overordnede parole udmyndes (afsætning og produktion) er så en anden sag.
Et er målsætning, noget andet er realisering.

I konventionellen presses udbyttet til at indordne sig vores økonomi, og størrelsen af den herved opståede ubalance afhænger af presset.

Politikere/økologi. Jan, jeg tror at politikere på en række spørgsmål er ganske upartiske oprindelige og ærlige: Trafiksikkerhed, stærke skuldre skal bære svage skuldres byrde - og - økologi. Men det er heller ikke svært at have økologiske sympatier, masser af dyremishandlingssager/masser af plantegiftmålinger i et omfang der er ukendte hos økologerne.
Konventionellerne forsøger at dække sig ind under den mindre dyredødelighed (naturligvis dør man ikke når man er i fængsel, og ikke bevæger sig i trafikken) og plantegifte der er uskadelige (i det benyttede er de for naturen et "fremmedelement", der optræder i "unaturlige" mængder).
I nogle konventioneller er der pæne reduktioner af dyremishandling og gifte - men så nærmer vi os jo bare økologien.
Vi lever ikke af skulderklap, men kan vi både få et skulderklap og mad i munden er det jo fint.

  • 0
  • 0

Vi lever ikke af skulderklap, men kan vi både få et skulderklap og mad i munden er det jo fint.

Der er vi enige, det er motivation til at drive virksomheden tilpasset den enkelte.

Men det er heller ikke svært at have økologiske sympatier, masser af dyremishandlingssager/masser af plantegiftmålinger i et omfang der er ukendte hos økologerne.

Nu er der også forskel, der har også været problemer hos økologiske brug, ligesom tilskudene også har været mindre. Men at hævde sig på andres bekostning er ikke noget f.eks biavlere gør. Det er dårlig markedsføring.

  • 0
  • 0

Økologerne må ikke opføre sig konventionelt (undtagelser grundet konkrete omstændigheder, skal ske i mindst mulig omfang), men konventionellerne må hjertens gerne stort set ubegrænset opføre sig økologisk. Hm .....
Der er problemer i økologisk drift - mere end for nogen andre, er det økologernes ønske at optimere og realisere deres drøm: Bæredygtighed, en total bæredygtighed der tilgodeser balancen mellem kvantitet og kvalitet.
Drømmen er ikke religiøs, men helt reel.
Realiseres den er en anden drøm dødsdømt, drømmen om at mætte 100 mia.

  • 0
  • 0

@kim
Der er jeg nok nødt til at skuffe dig.
Det er langt fra alle økologer som drømmer om balance mellem kvalitet og kvantitet....
En del har set en let måde at tjene penge!!
Tjene penge på alle de danskere som ønsker at få lettet deres samvittighed, og derfor køber økologisk, i hvert fald når der inviteres gæster.... Resten af ugen handler vi discount, gerne udenlandsk....uden spørgsmålstegn ved under, hvilke forhold disse varer er produceret.
Og samtidig kan vi jo så forsvarer to benzinslugere i carporten....

  • 0
  • 0

Øjvind, det ved jeg godt: Ved økodrift er der nogle (sikkert ikke mange, da der er nemmere måder at gøre indtjening på) der tænker konventionelt, og ved konventionel drift er der nogen der tænker økologisk.
Andet ville da forbavse mig.
Dette hindrer ikke økomålsætningen: 100 % bæredygtighed - og viser blot at i virkelighedens verden opfyldes drømme sjældent 100 %.

Måske lidt poppet at se en miljøminister på cykel på TV, og så resten af ugen i en bil der går 12 km/literen. Men signalværdien på TV er ok.

  • 0
  • 0

Efter at have læst det meste af ovenstående forbliver jeg en glad bruger af Aarhus Økologiske Fødevare-Fællesskab (aoff.dk) og vil fortsætte med at få størstedelen af min næring fra lokale økolandmænd.

Jeg oplever især en høj grad af selektivitet blandt skribenterne. Hvorfor nævnes der ikke noget om ANTIBIOTIKAforbruget, fremtrædende landmænds giftsmugling og en forening, som opfordrer til lovbrud?

Der er så meget usmageligt og ikke mindst ødelæggende ved det konventionelle, at jeg aldrig ser mig vende tilbage.

Mht. at øko ikke kan brødføde Jordens befolkning, må der nødvendigvis henvises til kødforbruget og dets altoverskyggende konsumption.
I USA støttede FDA i kort tid en kampagne for "meatless mondays", men den anbefaling blev ret hurtigt fjernet efter trusler fra industrien. Pengestrømme har magten og det til skam for fattige, sultne mennesker, som vi heldigvis ser forfærdeligt lidt til i de konventionelle medierne.

  • 0
  • 0

Jesper Nørgaard Kjær oplever en høj grad af selektivitet blandt skribenterne: "Hvorfor nævnes der ikke noget om ANTIBIOTIKAforbruget, fremtrædende landmænds giftsmugling og en forening, som opfordrer til lovbrud?"

Disse temaer ligger uden for kronikkens område. Men alligevel: Antibiotikaforbruget i DK er blandt verdens laveste (undertiden så lavt i fanatisk drevne øko-besætniger, at det nærmer sig dyremishandling). "Giftsmugling" er ulovligt, men forveksles ofte med noget, der i virkeligheden er fuldt lovlig import af kemikalier, men det gør sig jo ikke i overskrifterne. Vi kender ingen foreninger, der opfordrer til lovbrud. Men vi har erfaret, at det kan være bekvemt at påklistre en sådan etiket. Så kan miljøministeren bruge det i de videre anstrengelser, for at holde repræsentanter for halvdelen af fødevareproduktionen uden for det, der skulle have været et inspirationsmøde for ministeren og hendes system. Derfor vil der fortsat mangle inspiration og relevante input.

  • 0
  • 0

Antibiotika forbruget er udenfor debat, men alligevel:
Danmark står for et lavt forbrug (i forhold til en del andre lande), og dansk økologi står for 1/10 af det danske konventionelle forbrug.
For et par år siden slog DTU alarm - konventionelt antibiotika forbrug er blevet ren rutine, nogle steder endda afsløret som kosttilskud.
For blot et par uger siden er der offentliggjort i mBio. resultater fra laboratorieundersøgelser på KU, en sammenhæng mellem antibiotika rester i svine/oksekød og sygdomsfremkaldende VTEC-colibakterier.
Colibakterier kan forårsage urinvejslidelser og Crohns sygdom.
Colibaterie inficerede svinenyrer er nu multiresistente.
At Poul maginalt har fundet for lavt forbrug i økobesætninger, og kalder det nærmest dyremishandling, er at bemærke at der er forsøg på helt at udfase antibiotika forbruget i økologien. Dermed skulle mishandlingen brede sig til hele dyreøkologien.
Nej, sygdomsmedicinering vil også fremover være en del af driften, og den konventionelle drift vil nærme sig den økologiske - og ikke omvendt.

  • 0
  • 0

Fra 1/1 2012 er der indført regler om større burstørrelser, strøelse, siddepinde, redeplads, for konventionelle burhøns. Det lugter lidt af økologi, at konventionellerne her tænker en smule økologisk.

  • 0
  • 0

Det lugter lidt af økologi, at konventionellerne her tænker en smule økologisk.

Der er ikke noget der hedder "konventionellerne". Der er landmænd og så er der enkelte landmænd der driver er nicheproduktion. En niche er så økologisk, hvor der ud over økologistøtte også ekstra støtte(betalt af pesticidafgifter). Hele dansk landbrug har siden 1980 nærmet sig Integreret Produktion (IP), hvorfor forbruget allerede i 2000 har ligget på et lavt niveau.

Det forsøg på at opdele landbruget i de almindelige(onde) og statkontrolerede økologiske(gode), er kun noget mennesker der ikke vil landbruget det godt finder på. En stor andel landmænd har trods alt en studentereksamen, mens enkelte også har en videregående uddannelse. Derfor er det en forsimpling af et helt erhverv, med denne binære opdeling. Men måske er det devisen: "del og hersk"?

At regler laves overordnet fra EU, i stedet for Dansk enegang, sikrer dog at danske producenter i teorien har mere lige konkurencevilkår.

  • 0
  • 0

Kim Sahl. Du skriver: "Fra 1/1 2012 er der indført regler om større burstørrelser, strøelse, siddepinde, redeplads, for konventionelle burhøns. Det lugter lidt af økologi, at konventionellerne her tænker en smule økologisk".

Det, du her skriver, har da intet med økologi at gøre. Lad os håbe, at dødeligheden hos de konventionelle burhøns ikke stiger til det "økologiske" niveau.

  • 1
  • 0

Hej Jan
Havde du dog bare ret: De gode og de onde. Så kunne vi nemt se forskel.
Men verden er ikke sort og hvid, men grå. For at kunne se forskel på dem der har konventionel drift (det konventionelle regelsæt) og dem der har økologisk drift (det økologiske regelsæt) - kaldes det nu engang: Konventionelt og økologisk. Dyrkere af det første kaldes konventioneller og de andre økologer. At de har noget til fælles er uomtvistelidt: de dyrker jorden samt dyr, og dette fællesskab kaldes landmandsskab. Forståeligt at ikke-økologer gerne vil have udvisket forskellen - en udviskning økologerne fuldt og helt afviser.

  • 0
  • 0

Poul, du har helt ret i at burhønse regler intet har med økologi at gøre - her er sådanne regler allerede implementeret, og helt unødvendige.

Hønsedødeligheden er for økohøns godt 10 % for konventionelle høns godt 5 %, og økologerne kunne sagtens matche de 5 % ved at sætte deres høns i fængsel - men de har jo ikke gjort noget kriminelt, så hvorfor i fængsel. Skal dyr udfolde deres naturlige adfærd, er der omkostninger både i økonomi og dødelighed. Men økologerne lader ikke bare stå til, og er meget interesseret i en nedbringelse.

  • 0
  • 0

Vil BL støtte en meatless monday-kampagne i DK?
Kan BL se det fornuftige i sådan en kampagne i landet med det højeste kødforbrug per indbygger? (muligvis er vi dog overgået af USA)

  • 0
  • 0

@Poul
Er det ikke fair at antibiotikaforbruget oplyses til kunderne, altså at det skal stå på varedeklationen?

"Relative to the meat production, including live export,
the consumption decreased by 29% from 4.6 ADDkg per
kg to 3.3 ADDkg per kg pork produced"
ADDkg = dagsdosis i mg/kg dyr
Side 35: http://www.dtu.dk/upload/institutter/food/...

Det er da flot, at forbruget er faldet, men mon ikke stadig, at danskerne mener, at 3,3 mg/kg er en slat?

  • 0
  • 0

For at kunne se forskel på dem der har konventionel drift (det konventionelle regelsæt) og dem der har økologisk drift (det økologiske regelsæt) - kaldes det nu engang: Konventionelt og økologisk. Dyrkere af det første kaldes konventioneller og de andre økologer.

Nu omfatter det konventionelle landmandsskab (GLM) også økologisk drift, økologer har blot et ekstra regelsæt ud over GLM.
Jeg har aldrig mødt brugeet af ordet "konventioneller", heller ikke fra økologer. Min nabo der er økolog, har aldrig brugt dette ord.
Derfor er det et "opfundet" ord, som ikke er oprundet i landbrugskedse.
Hvad kaldes så frøavlere, jordbæravlere, kartoffelavlere mv. ?

  • 0
  • 0

Vil BL støtte en meatless monday-kampagne i DK?

Kan ikke se noget formål i at organisationer skal promovere kostplaner.
Det er naturligvis sundt at variere kosten over en uge, men det er noget den enkelte husstand bestemmer. Ligesom det vil være sundt at bruge årstidens grønsager, selvom de kan købes året rundt.
Modefænomenet kødfri mandag, er ikke forsklelligt fra de kostråd vi har kendt i 30 år. Men nu det skal på banen, er der et link til den organisation:

http://www.meatlessmonday.com/about/

Meatless Monday is a non-profit initiative of The Monday Campaigns, in association with the Johns Hopkins’ Bloomberg School of Public Health. We provide the information and recipes you need to start each week with healthy, environmentally friendly meat-free alternatives. Our goal is to help you reduce your meat consumption by 15% in order to improve your personal health and the health of the planet.

Presidents Wilson, Truman and Roosevelt galvanized the nation with voluntary meatless days during both world wars. Our intention is to revitalize this American tradition. We’re spearheading a broad-based, grassroots movement that spans all borders and demographic groups. By cutting out meat once a week, we can improve our health, reduce our carbon footprint and lead the world in the race to reduce climate change.

Så tag den op med din sundhedsminister.

  • 0
  • 0

Det er da flot, at forbruget er faldet, men mon ikke stadig, at danskerne mener, at 3,3 mg/kg er en slat?

Dog er resumé på side 9-10 værd at læse, især at forbruget til kæledyr er steget med 28% lige som forbruget til mennesker er steget.
Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om de samme midler til dyr som til mennesker.

  • 0
  • 0

Jan, jeg kan kun være enig, selvfølgelig skal økologer (foruden deres eget) også overholde de konventionelle regler.
Konventioneller, ordet er jeg måske den eneste der benytter, og det er ikke nedsættende - blot til at skelne fra økologen.

  • 0
  • 0

Konventioneller, ordet er jeg måske den eneste der benytter, og det er ikke nedsættende - blot til at skelne fra økologen.

Det er nok forklaringen på at jeg ikke har hørt det, selv fra økologer.:-)

  • 0
  • 0

Landbruget står overfor en stor omstillingsopgave de næste 10-20 år.
Forskere har peget på løsninger der omfatter stordrift, udenlandsdrift og økologi. Herudover en økonomisk tilpasning hvor storgældede drifter konkurses. Her kan dyrevelfærd og natur godt komme i klemme, og en god udvikling blive forsinket i konventionel drift.
I løbet af 80'erne skulle fiskeriet også gennem en omstilling på baggrund af biologernes målinger og advarsler, fiskere rasede: Der er masser af fisk - som konventionellerne nu raser: Den konventionelle drift er for natur og mennesker ufarlig, og dyrene har det godt.
Men det er nu engang ikke super godt at etaterne undersøger sig selv, at erhvervene selv styrer udviklingen.

  • 0
  • 0

Fiskerne og myndigheder snakkede ikke godt sammen i 80'erne, og i den kommende landbrugsudvikling og tilpasning må man håbe at parterne har vilje og evne til en udviklingsdialog hvor både myndigheder/drift/forbrugere er tilfredse - og ikke mindst - at dyr og natur tilgodeses.

  • 0
  • 0

Landbruget i Danmark har løbende tilpasset sig markedet, teknologi og viden. Det er bare den del af samfundet udenfor landbruget, der ikke har fulgt med udviklingen, der gentager myter om landbruget.
Selv økologer(altså landmænd), har fulgt med udviklingen og tilpasset sig en niche i markedet. Det er kun ikke-landmænd, der ser økologi som andet end en niche. Livsstil er et modefænomen, der skifter hele tiden. Landbruget er et erhverv, der har eksisteret i flere tusinde år.

  • 0
  • 1
  • Er ikke det samme som det var i 80'erne.
    Det havde ellers løbende tilpasset sig (marked/teknologi/viden og lovgivning), men det var ikke tilstrækkeligt idet der nu skulle en omstilling til: En hel del kuttere blev lagt op og økonomien omstillet til nye lovkrav fra EF (EU) vedr. fiskekvoter.
    Om 10-20 år er landbruget en noget anden størrelse end i dag, en størrelse der ikke blot klares ved tilpasning - men en omlægning, der allerede er i gang, pegende mod store bedrifter/udenlandske bedrifter/økologi (min nabo landmand har f.eks. netop udvidet for 30 mio).
    Nationaløkonomisk er landbruget skrumpet, og udgør nu kun 2% af BNP. Denne omstilling er ingen myte, men et sandsynligt fremskrevent scenarie.
    Landbruget vil fortsat eksistere om tusinder af år, vi skal trods alt have noget at spise - og gerne andet end fisk.
  • 1
  • 0

Er det fiskeri efter argumenter, der er ellers intet nyt. Blot gentagelse af floskler, derfor kun spin.
Er der noget bud på hvilken fraktion af den religiøse del af øklologi, der fremhæves? Eller er der søgt kendskab til økologisk landbrug i praksis?
Har det nogen relevans til om bæredygtighed?

Ophugsstøtten skulle begrænse mængden af fiskere, så de tilbageværende kunne udvikle sig. Hvilket svarer til jordreformen i landbruget i DK.

  • 0
  • 2

Faktisk er økologisk mælk væsentligt bedre en anden mælk (hvis man antager at et forhold mellem omega-6 og omega-3 i økologisk mælk på 5,8 er sundere):

.6. januar 2014, Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt.
Økologisk mælk indeholder mere omega-3 og mindre af de fedtsyrer, som vi spiser for meget af, ifølge en ny undersøgelse.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/f...
Citat: "...
Mere omega-3, mindre omega-6 og et forhold mellem de to fedtsyrer, som er hele 2,5 gange bedre i økologisk mælk end i anden mælk.
...
Ifølge Charles Benbrooks undersøgelse er forholdet mellem omega-6 og omega-3 i mælk 5,8.
..."

  • 1
  • 1

.19. februar 2014, Forsker: Gravide bør spise økologisk.
Børns hjerneudvikling kan blive skadet af kemiske stoffer, og en dansk forsker anbefaler derfor, at gravide spiser økologisk:
http://ekstrabladet.dk/kup/article2221121.ece
Citat: "...
- Vi har opdaget en meget kraftig dokumentation for, at de kemiske stoffer laver ulykker med næste generations hjernefunktioner, siger han til DR Nyheder.
..."

  • 1
  • 1

Selvsamme "forsker" har ikke bidraget med noget...

Udover at han bl.a. var med til at fastsætte grænseværdierne for hvad vores kroppe kan tåle af flourerende stoffer for hele Europa (http://youtu.be/1Y-k1L_phfY#t=48) samt at han er Adjunct Professor of Environmental Health på Harvard School of Public Health (http://hsph.harvard.edu/philippe-grandjean).

...og det er ikke de pesticider vi bruger i DK der fokuseres på.

Dette er ligegyldigt, hvis vi kan købe produkter i Danmark der alligevel indeholder stoffer, der er forbudt at bruge i selve hele EU.
• Agent Orange kemikaliet 2,4-D, fundet i begge "Madmagasinet Bitz & Frisk"-værters urin http://youtu.be/Y0Hgxj_FoZs

Mht. selve hoved-artiklens forsøg af Poul Vejby Sørensen og Arne Grønlund på at misinformere befolkningen:
• Forskere konkluderer: Økologisk mad er sundest
"Den største undersøgelse af sin art til dato påviser klare helbredsfordele ved at vælge økologisk frem for konventionelt dyrkede afgrøder." http://information.dk/503728
• Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt http://ing.dk/169612
• Danske børn har sprøjterester i urinen http://pol.dk/ECE1960165
• Sprøjtegifte kan skade danske børns hjerner http://videnskab.dk/kort-nyt/sprojtegifte-...
• Høj eksponering for pesticider øger risikoen for flere kræftformer, viser dansk studie... http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/s...
• Cocktail af pesticider fra landbruget kan forringe mænds indlæring og fertilitet http://information.dk/318655
• Økologi kan give kloden mere mad end konventionelt landbrug http://pol.dk/2391531
• U.N. Commission on Trade and Development (UNCTAD): Wake up Before it is Too Late - Make Agriculture Truly Sustainable Now for Food Security in a Changing Climate (2013) "...concluded with this warning: Small-scale organic farming is the only way to feed the world." http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/d...

Og til sidst to foredrag af landmanden Joel Salatin - givet på University of California, Berkeley - hvor han tilbagebeviser flere af de usande påstande hoved-artiklen nævner.
• Foredrag fra henholdvis 2012 (http://youtu.be/S8fnQOSz8QY) og 2014 (http://youtu.be/SDvnCoNrqc0).

  • 1
  • 0

Økologi er ikke bæredygtigt, men målet er bæredygtighed der er søgt opnået gennem balance.
Konventionellens mål er overskud og at bespise en overbefolkning: En landmand der dygtigt gør en god profit, anderkendes med et tilfreds smil - og at stille sulten hos en overbefolkning, er jo et veldædigt formål.
Naturen gør noget ganske andet, den agerer økologisk: Der er ingen profit (ikke noget tilovers når døden melder sig), og en overbefolkning vil den ikke bespise. Til gengæld tilbyder den et uhyre spand af tid på foreløbig 3,7 mia. år, og en uovertruffen kvalitet og naturskønhed. Se bare på menneske uberørt natur, en natur der forbløffede de opdagelsesrejsende og blev benævnt paradisisk. Disse rejsende skulle dog også snart blive belært om at der findes en slange i ethvert paradis. Naturens økologi er ikke statisk men dynamisk, paradiset er ikke noget det levende kommer sovende til. Godnat

  • 0
  • 1

...bespise en overbefolkning ... ...stille sulten hos en overbefolkning... ...en overbefolkning vil den ikke bespise.

I anledning at dokumentarfilmen Overbefolkning - hvem og hvor? (Originaltitel: Population Boom) lige er blevet vist på DR2 og kan genses her: http://dr.dk/tv/se/overbefolkning vil jeg lige påpege at der ikke er konsensus om at verden skulle lide af overbefolkning, som i øvrigt dokumentarfilmen også påpeger.

• Vi er slet ikke for mange på kloden - Instruktøren Werner Boote gør op med dommedagsprofetierne om overbefolkning. http://pol.dk/2129489
• CPH:DOX - Population Boom
"Og måske er overbefolkning blot en myte sat i verden med det ene formål at dække over større og langt vigtigere problemer, for samtidig at gøre jordens befolkning til syndebuk i et langt mere kompleks spil. 'Det handler ikke om, hvor mange vi er, men hvordan vi behandler hinanden', som Boote erkender." http://cphdox.dk/screening/population-boom

• Myter om overbefolkning
"Da verdens befolkningstal sidste år rundede de syv milliarder, begyndte flere advarselslamper at blinke. Kan kloden blive ved med at brødføde os, og er der vand og energi nok til alle? Men økonomer ser ikke så dystert på det. De hæfter sig bl.a. ved, at den globale befolkningstilvækst allerede er faldende, samt at historien viser, at befolkningspres fremmer teknologiske løsninger."
http://www.jyllands-posten.dk/protected/pr...
• Det er ikke 'de andre', der er for mange
"Afrika er ikke overbefolket. Man kan endda argumentere for, at kontinentet er underbefolket..." - Ane Kirkegaard, professor ved Freds- og konfliktstudier ved universitetet i Malmø http://information.dk/194508
• Matematikere aflyser overbefolkning http://videnskab.dk/kort-nyt/matematikere-...
• Meta Science: Bange for de mange
"Men når alt kommer til alt, er frygten for befolkningsvæksten ikke bare forkert. Den er også dum og etisk grim. Den er forkert, fordi vi gang på gang har bevist, at vores opfindsomhed kan gøre vores liv bedre, sundere og renere, selvom vi bliver flere. Alle de sure gamle tænkere har gang på gang taget fejl i deres forudsigelser om global hungersnød og sammenbrud." http://ing.dk/112274
• Problemet er overforbrug, ikke overbefolkning http://information.dk/283575
• For mange mennesker? Nej, for mange dommedagsprofeter http://information.dk/219726
• Overpopulation Is Not the Problem
"Like bacteria in a petri dish, our exploding numbers are reaching the limits of a finite planet, with dire consequences. Disaster looms as humans exceed the earth’s natural carrying capacity. Clearly, this could not be sustainable. This is nonsense. Even today, I hear some of my scientific colleagues repeat these and similar claims — often unchallenged. And once, I too believed them." - Erle C. Ellis, associate professor of geography and environmental systems at the University of Maryland http://nyti.ms/19QI7qU
• UN: Population Decline and Population Ageing: Government Views and Policies
"In response to very low levels of fertility in a growing number of countries, and the social and economic consequences of resultant population ageing and the potential for population decline, more countries are expressing concern about low rates of population growth." http://un.org/esa/population/publications/...
• Aging Society and Decline Fertilty: How to Respond?
"Sometime in the next few years (if it has not happened already) the world will reach a milestone: Half of humanity will be having only enough children to replace itself." http://is.gd/uC5fxN
The Corbett Report
• The Last Word on Overpopulation http://corbettreport.com/the-last-word-on-...
• Episode 142 – The Underpopulation Crisis http://corbettreport.com/episode-142-the-u...

  • 0
  • 0