close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Øhhh... ups!

Så har vi den første rigtige "det havde jeg ikke lige tænkt på...' i vores husprojekt.

Vi har bygget garagen ind i huset og den oprindelige plan var at installere den god gammeldags træport, isoleret med et lag et eller andet.

Den plan blev skrottet fordi man åbenbart ikke kan lave en garagedør på 175cm mere, uden at være bange for at blive sagsøgt fordi den hænger lidt 20 år senere og i stedet bliver det en "moderne" garageport med motor og det hele.

Forandringen skete vel at mærke efter fundament og terrændæk var støbt og det forandre termikken i situationen lidt.

Her er et tværsnit igennem konstruktionen:

De to hvide rektangler øverst er inde og udeluft, adskilt af porten som er blå fordi den isolerer godt.

Betongulvet er naturligvis støbt i et, men mit program kan kun håndtere rektangler så jeg måtte repræsentere det i flere lag.

Farveskalaen er den samme som vil blive brugt hele vejen igennem, mørkeblå-lyseblå-hvid-lyserød-mørkrrød, her visende varmeledningsevnen.

Vi bestiller en sibirisk vinter, -20°C og varmer garagen op til +20° og lader situationen stabilisere sig:

Det meste af dette plot er ligegyldigt for dagens emne, men jeg har taget det med for at vise hvor tæt frysepunktet (= hvid) er på det yderste hjørne af fundamentet, som i vores tilfælde er 120cm nede. Jeg stoler ikke på den gamle tommelfingerregel om at frostfri dybde inde ved huset er 90cm.

Retfærdigvis skal det dog siges at det vil tage nogle uger inden den ligevægt der vises indstiller sig, men hvis Michael Mann &al har ret i deres seneste artikel er det ingen trøst.

Tilbage til porten.

Hvis vi kigger på hvor meget effekt der flyttes, er der ingen overraskelser:

Portens 40mm skumisolering virker ret godt, men varmen fiser igennem betongulvet lige under porten.

Farveskalaen er relativ, så man kan ikke umiddelbart af plottet aflæse energimængden men vi er oppe omkring 130W per meter port, noget der ligner en halv kilowatt.

Men det er faktisk værre: Der ligger et linieafløb lige præcis hvor portbladet rammer betonen - vinden kan suse under portbladet via linieafløbet.

Der må gøres noget...

Den idelle løsning er naturligvis at hugge linieafløbet og betonlaget ud i portåbningen op og erstatte det med et isoleringsmateriale.

Men hvilket isoleringsmateriele er det lige der kan holde til at blive kørt direkte oven på ?

Sammenpressede granulerede gamle bildæk ? (Hvor bliver vandet af ?)

Fuldstøbt PUR plastik ? (Glat ? UV-bestandig?)

Heldigvis, som kordegnen plejer at påpege, er det ikke alting der skal være en altertavle.

Garagen er ikke beboelse, den bliver ikke varmet op til 20°C og skulle temperaturen være nede omkring frysepunktet henne ved porten under en sibirisk vinter lever vi nok med det.

Linieafløbet er faktisk ikke nødvendigt når porten ikke er af træ, så den nemmeste løsning er at proppe afløbsrøret forsvarligt til og fylde renden op med et eller andet.

Her er det f.eks fyldt med noget der har lamda=0.5:

Det reducerer varmetabet til omkring 100W/meter port.

Endnu bedre hvis vi kan få lambda ned på 0.25:

Så er vi nede på 90W/meter port, en forbedring på 33%.

Igen: farveskalaen er relativ, så den viser alene hvor der flyttest mest energi, men ikke hvor meget energi der flyttes.

Meget bedre bliver det ikke før vi ofrer betongulvets forbindelse med sokkel/fundament og det tror jeg ikke er en god ide, af rent mekaniske årsager.

Så hvad fylder vi lineafløbet op med, som kan holde til at blive kørt på, ikke rådner væk og leder varmen væsentligt dårligere end beton ?

Mit bedste forslag indtil videre er at købe en 100x100mm stolpe af genbrugsplast.

Den kan tildannes med en maskinhøvl så den passer til lineafløbets runde bund og limes ned med en eller anden passende type klister.

Af igennemskuelige årsager opgiver hegnsproducenten ikke varmeledningsevnen for disse stolper, så der må gættes:

Stolpen er lavet af genbrugsplast, hvilket formodentlig primært er PVC der har lambda=0.19

Vægtfylden af stolpen er 840kg/m³, kun ca. 60% af ren PVC, hvilket ligesom billedet tyder på at stolpen indeholder en masse luft, hvilket er en glimrende måde at forringe den termiske ledningsevne.

Skal vi gætte på at lambda er 0.15 ?

Det ligner en plan...

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
Kommentarer (44)

Et stykke Azobe træ kunne (med besvær) skæres til så det kunne passe ned i renden, det rådner ikke, og får med tiden en lys grå farve der ikke ville stikke alt for meget ud. det kunne måske endda også laves sådan at den slagregn der om vinteren altid finder ind til porten, kan komme væk fremfor at presses ind i hjørnerne mellem de lodrette og den vandrette gummiliste ved porten når det stormer.

  • 0
  • 0