Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
den teknoetiske garage bloghoved

Nyttige idioter eller ytringsfrihed på Facebook – Kommer der en god løsning i morgen?

Forleden overhørte jeg i P1 Debat et interview med den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt hvor hun fortalte om sin rolle som co-chair i Facebooks nyligt annoncerede “Oversight Board”. En opgave som Thorning-Schmidt, at dømme efter ordrigdom, talehastighed og stemmeføring, går går op i med ubegrænset entusiasme.

Selv, fik interviewet nu mig mest af alt til at tænke på det famøse “Der kommer en god løsning i morgen”-pressemøde fra 2012 – en uendelig cirklen omkring sagen, uden videre substans, gennemsigtighed eller konsekvens. Og på ingen måde klare svar.

Thorning- Scmidt bliver spurgt om sin rolle i board’et - som konsekvens beskrives som et “nævn” og forklarer, at den nedsatte gruppe af eksperter, politikere, meningsdannere skal fungere som en slags over-platforms-organ hvor sager kan rejses, såfremt Facebooks brugere er utilfredse med eksekveringen af de politikker som Facebook har en større hær af klikslaver til at eksekvere. Nævnet forventer at behandle tusindevis af sager og ser sig selv som en garant for ytringsfrihed og retfærdig behandling af brugerne.

Et stykke inde i interviewet går intervieweren lidt mere til stålet og udfordrer Thorning-Schmidt på et par kontroversielle emner, eksempelvis et spørgsmål om, hvordan hun forholder sig til Facebooks komplette og ganske ekstreme udelukkelse af aktivisten Tommy Robinson og alle som formaster sig til at bruge hans navn. Et interessant spørgsmål eftersom vi jo netop her rører ved noget centralt ved ytringsfrihed, nemlig at retten til at ytre sig også tilfalder de, som har kontroversielle og ubehagelige budskaber. Så det er interessant at kende til den principelle diskussion bag Facebooks beslutning.

Thorning-Schmidt’s svar på det spørgsmål - at hun ikke kunne “gå ind i enkeltsager” - gav dog ikke det fjerneste svar på det ellers ret interessant spørgsmål. Man kunne forstå, at Thorning-Schmidt udelukkende vil forholde sig til sager når de konkret rejses for nævnet, og dermed er i et sikkert proceduralt administrativt setup. Så er det selvfølgelig også sværere at komme galt afsted.

Men er det så løsningen?

Transparente beslutninger

Ideen om et oversight board (tillad mig at bruge den engelske term; “nævn” lyder så kommunalt) er oprindelig kommunikeret af Mark Zuckerberg tilbage i 2018 i hans “A Blueprint for Content Governance and Enforcement”, hårdt presset af en offentlig debat om Facebooks rolle i demokrati og valgprocesser, og organisationsn beskrives som “a new way for people to appeal content decisions to an independent body, whose decisions would be transparent and binding”.

I starten af maj annoncerede Facebook så medlemmerne af boardet: 20 personer (voksende til 40) med en bredt sammensat baggrund på tværs af kultur, politik, kompetencer og køn. Boardet skal fungere uafhængigt af Facebook, medlemmerne kan ikke fyres af Facebook og deres honorar må på ingen måde have sammenhæng med deres beslutninger og anbefalinger. Boardet etableres som en selvstændig virksomhed uden for Facebook’s kontrol, mens Zuckerberg & Co blot agerer rig onkel og sender 130 millioner dollars til driften over en periode på 6 år, med lovning på forlængelser. I beslutninger om hvilket indhold som skal publiceres - eller det modsatte - er boardet over Facebook og fungerer altså som en form for uafhængig højesteret.

Det er bestemt en interessant udvikling og vil kunne dæmme op for den komplette magt som Facebook har over indhold på platformen. Magt som naturligvis hænger sammen med den påvirkning som i Facebook i øvrigt har på demokrati, politik, den offentlige mening og værdier i det hele taget.

Det største problem ved indholdsstyring på Facebook i dag er, at Facebook både er den lovgivende, udførende og dømmende magt, hvilket ville få den gode Charles-Louis de Secondat Montesquieu, som i 1748 definerede magtens tredeling og de opdelte beføjelser, til at rotere i sin grav med ganske høj hastighed. I praksis fungerer det ved at Facebook har definieret en række “Fællesskabsregler“ som udgør det globale set af lovgivning for god opførsel på platformen, den udøvende magt er til dels udliciteret til brugerne (som angiver hinanden ved utilladelig opførsel) og dels til Facebook selv. Og den dømmende magt er bl.a. ca. 30.000 Facebook-ansatte, som med inputs fra brugerne, foretager beslutninger om indhold må vises eller skal slettes.

Udover at der ikke er opdelte beføjelser, er der et væld af andre udfordringer i denne model. Dels er fællesskabsreglerne tilsyneladende etableret ud fra en mediering af globale behov og ender dermed som en form for mindste fællesnævnermodel. Et interessant eksempel er jo det danske, ganske afslappede forhold til nøgenhed, som i Fællesskabsreglernes afsnit om “Voksnes nøgenhed og seksuel aktivitet”, bliver til en meget kompleks historie for at få dækket alle globale værdisæt. Eksempelvis må man ikke opslå billeder af “Utildækkede kvindelige brystvorter undtagen i forbindelse med amning, fødsel og øjeblikkene efter en fødsel, sundhedsrelaterede situationer (f.eks. efter fjernelse af bryster, øget kendskab til brystkræft eller kønsskifteoperationer) eller som en protesthandling”.

Så clickslaverne i den dømmende magt, dømmer masser af Facebook-brugere ude, hvis de på nogen måde kommer til at overskride brystvortedirektivet eller andre af de mange regler i Fællesskabsreglerne. Til gengæld er det ganske let at vise, at hykleriet er komplet ved blot at lave en søgning på termen “execution”, hvorefter man kan gå på opdagelse i en større samling videoer af offentlige henrettelser. Så brystvorter lader til at være hårdere ramt end henrettelsesvideoer. Det er ikke let.

Kan boardet løse det?

Facebooks intension er, at konstruere en uafhængig instans som kan indgå i disse skal-skal-ikke-beslutninger, være et organ som hierakisk ligger over Facebook og være et komplet uafhængigt organ sammensat af mennesker med en bred kulturel og kompetencemæssig baggrund. Og man gør også i annonceringen meget ud af, at fremhæve diversiteten i sammensætningen af boardet.

Boardet har sin egen organisation og identitet og på sit website definerer man formålet som:

The purpose of the board is to promote free expression by making principled, independent decisions regarding content on Facebook and Instagram and by issuing recommendations on the relevant Facebook company content policy.

Det lyder jo altsammen meget fint, men dykker man lidt dybere ned i de grundlæggende processer, fremgår det at hele arbejdsformen for boardet heller ikke er så altruistisk, altomfavnende, etisk og filosofisk som man skulle tro. Man kan nemlig først rejse en sag for boardet, EFTER man er blevet ramt af forhammeren fra den udøvende magt hvilket ret klart fremgår af procesbeskrivelsen. Altså: Facebook beslutter at udelukke dig fordi du har postet et billede din søster i en hudfarvet bikini som den pakistanske clickslave troede, var udtryk for nøgenhed og gav dig 30 dages karantæne, du klager over Facebooks beslutning, de genovervejer og vender tilbage med en beslutning om at de fastholder udelukkelsen.

Først derefter, får du mulighed for at rejse problemstillingen for boardet. Og hvis du ikke gør det inden for 15 dage er det for sent.

Men hov, er der ikke noget galt her…?

Som nævnt, er et af de centrale problemer at Facebooks magtudøvelse ikke har opdelte beføjelser. Men ret beset bliver magtudøvelsen vel ikke ændret, såfremt boardet kommer til at fungere som beskrevet. Der vil stadig være Fællesskabsregler (grundloven), en udøvende magt (samme brugere der angiver hinanden, samme Facebook) og en dømmende magt (de 30.000 medarbejdere som fortolker reglerne og dømmer derefter).

Forskellen er, at når Facebook har taget beslutningen, kan man nu klage over den. Det betyder, at boardet har nogenlunde samme funktion som det offentlige Patientklagenævn i Danmark: Når man er blevet fejlopereret kan man klage over forløbet. Du har allerede fået skaden, kan håbe på at få en form for erstatning eller i det mindste at få ret, men har du et ønske om at ændre mere principielt i den måde som sundhedssystemet fungerer på, må du i stedet gå ind i politik eller rejse en sag ved domstolene.

Så i realiteten er The Oversight Board en slags patientklagenævn for Facebook-brugere.

I forhold til det meget etiske og principielle lys som boardet markedsføres med - husk termen “promote free expression” i formålsparagraffen - og den falden-på-halen-omtale vi har set i en del medier, er dette måske ikke helt så markant et initiativ, når det kommer til stykket. Og man kan hurtigt konkludere, at Facebook har været ekstremt smarte i sin konstruktion af boardet: Masser af positiv omtale, at kunne liste væk fra de mest problematiske sager i lyset af en god historie om ytringsfrihed og at man har fået en flok internationale eksperter, politikere og meningsdannere til at stå bag – selvom de måske i realiteten blot er en flok nyttige idioter i Facebooks brandingcirkus.

Der er masser af problemer i dette, men lad mig blot nævne de fem værste:

(1) Ingen er uafhængige af den som fodrer dem. Facebook og mange andre bruger stor energi på at understrege, at dette er et uafhængigt board som har egne interesser og der er også lavet en konstruktion med et selvstændigt selskab som firewall mellem Facebook og medlemmerne af boardet. Men, ærlig talt - vi er jo alle mennesker. Så når der kommer rullende ca. 1,4 mio DKK ind på kontoen hvert år i honorar for deltagelse i boardet, tager man vel ikke de stærkt kontroversielle konflikter med Facebook, eksempelvis om Tommy Robinson skal have lov til at bruge sin ytringsfrihed. Eller den med brystvorterne. Det er jo lidt paradoksalt at i de samfund som omgiver Facebook, har man brugt årtusinder på at konstruere lokal lovgivning, viden, kompetencer og etik som klart overstiger kompetencen for et globalt board af de rigtige mennesker - hvorfor ikke bruge det i stedet, selvom de næppe vil fungere i en global kontekst.

(2) Grundlæggende principper udfordres ikke. Boardet har nogenlunde sammen proces som dem der behandler byggesager nede på kommunen. Sag ind, overvej i forhold til lovgivning og æstetik, diskuter i afdelingen og send beslutningen. Det er jo fint i den proces, men hvad med alle de ultragrundlæggende og principielle problemstillinger, hvoraf nogle jo kan have voldsomme økonomiske konsekvenser (f.eks. “skal vi forbyde reklamer til børn fordi det er uetisk?” eller “skal brystvorter være tilladte i Danmark?”). Det er meget svagt beskrevet, men det overordnede indtryk er, at dette bliver et byggesagskontor som på ingen måde vil udfordre den grundlæggende lovgivning. Og endnu værre er alle de etiske og moralske problemstillinger som er bygget ind i Facebooks egne algoritmer. Så når en AI tager beslutninger om, hvad jeg får lov til at se i mit feed og dermed påvirker den generelle ytrings- og meningsfrihed, hvori består boardets kontrol af den problemstilling? Algoritmisk beslutningstagen er nok et af de største problemer overhovedet (for mange mennesker er Facebook den eneste informationskilde så det er væsentligt, at information og formidling er uden filter), men er slet ikke en del af boardets kommissorium.

(3) Mindste fællesnævnersyndromet. Man gør meget ud af at understrege boardets diversitet. Mange nationaliteter, sprog, kulturelle baggrunde. Men samtidig er Facebook-imperiet bygget på et grundlæggende globalistisk syn, hvor der ikke - selvom de måtte påstå andet - tages højde for lokal moral og præferencer. Hvad vi måtte synes var udtryk for ytringsfrihed i Danmark, er sikkert kriminelt i Saudiarabien. Så vil et globalt - omend ret diversificeret - board løse den problemstilling.

(4) Støtte fra de rette mennesker er godt for brandet. Ser man på sammensætningen af boardet, er der ingen tvivl om, at det er sammensat af de klogeste, skarpeste individer man har kunnet finde, mange fra akademia og relevante organisationer. Men, i lyset af erkendelsen af, at boardet nok ikke har den største indflydelse på mere principielle problemstillinger men nærmere agerer som byggesagskontor uden større magt end over den enkelte sag, kunne man få en fornemmelse af, at her er 20 højtbetalte gallionsfigurer som til enhver tid kan bruges af Facebook til at påpege at man skam gør en masse for ytringsfriheden. Så det er fantastisk branding og det er - ikke mindst - et initiativ som kan dæmme op for stater og regeringers ønske om at regulere organisationer som Facebook.

(5) Falsk sikkerhed og troværdighed. Som Thorning-Schmidt sagde til Protocol “This is a big, big mission, We are basically building a new model for platform governance”. Måske, husk lige at samfund og organisationer i århundreder har anvendt “uafhængige” instanser til at kontrollere forretningsmæssig aktivitet, herunder bestyrelser i virksomheder, repræsentativt demokrati og meget mere. Så at lave en ekstern klageinstans er måske ikke en så epokegørende handling når det kommer til stykket? Faren er, at et intiativ som dette får os til ikke at tale om de egentlige problemer, fordi vi tror, at alting er i orden. Men det er det måske ikke.

At skabe den egentlige, omsiggribende transformation af et system til det bedre, er en smertelig proces. Og den dag, hvor jeg ser dette board virkelig gå i en egentlig styrkeprøve med Facebook på dybtliggende, principielle sager hvor en løsning vil have omkostninger for enten boardet eller Facebook, dén dag vil denne institution have bevist sit værd.

Men det bliver nok ikke i morgen.

Kim Escherich er AI-etisk ombudsmand og innovationsarkitekt hos IBM. Her i bloggen skriver han om forholdet mellem teknologien og mennesket. En teknologi, der ændrer vores privatliv, vores job, vores krop og vores samfund i en hastighed, hvor flertallet har svært ved at følge med.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Facebooks forretnings model er baseret på brugernes afhængighed af at være på siden. Enten må facebook (og hvad alle de andre sociale medier nu hedder) stoppe med at gøre deres forbrugere afhængige af deres produkter, eller også må vi som samfund håndtere dem på lige fod med Alkohol, cigaretter, hash og hårdere rusmidler.

1) Oplysning om bivirkninger 2) Understøt alternativer 3) regulering om nødvendigt

  • 13
  • 2

Jeg forstår ikke kritikken. Hvorfor skulle et privat firma have bøvlet med at håndtere tidligere ledere af English Defence League? Skal Facebook også udbrede vrøvl fra lederne af Loyal to Familia, Hells Angels, eller Hizb ut-Tahrir?

Det er uproblematisk for ytringsfriheden at et privat firma lukker ned for opfordringer til vold. At problematisere det tager brodden af resten af indlægget og får det til at fremstå som ekstremistisk, især med beskrivelsen af Tommy Robinsons udtalelser som "kontroversielle og ubehagelige budskaber". Det legitimerer dem, som om de var sandheder som folk bare ikke vil høre.

  • 5
  • 7

Kære Kim

Tak for en spændende gennemgang af sagen og demokrati-historisk perspektiv. Men ja; det er da i grunden pudsigt, at FB ikke kan fungere - og dømmes - under eksisterende samfundsopretholdende instanser. Som alle andre firmaer og vi borgere kan.

Vh Julie-Astrid

  • 7
  • 0

"Pudsigt" er et meget mildt udtryk i den sammenhæng. Det er stærkt bekymrende og hele sagens kerne.

For snart mange år siden blev det klart at fritidsaktiviteter for børn og unge ikke længere fungerede uden FB - for det var den eneste kommunikationskanal. Desuagtet at det så var kommunale aktiviteter. Man kan ikke høre radio uden at værterne konstant refererer til deres FB sider. Store instanser som kommunale funktioner for børn/unge og radiokanaler, både DR og lokalradioer, bygger på FB. De reflekterer ikke engang over deres afhængighed af en virksomhed og platform udenfor vores samfunds kontrol.

Jeg kan iøvrigt godt lide ordet "nævn" - det er et godt ord :-)

  • 11
  • 0

Hvorfor skulle et privat firma have bøvlet med at håndtere tidligere ledere af English Defence League?

Facebook er en "Utility" - forsyningsvirksomehed med monopol.

Der er ingen andre der kan konkurrere, og når de endelig opstår bliver de opkøbt af Facebook.

Det må være op til folk som dig at blokere folk, hvis holdninger du er uenige med. Så kan Facebook tilbyde jer et filter, der blokerer indlæg der indeholder tabuord somTommy Robinson, masseindvandring og befolkningsudskiftning.

  • 9
  • 1

Det er uproblematisk for ytringsfriheden at et privat firma lukker ned for opfordringer til vold.

Det er jo netop IKKE uproblematisk eftersom Facebook er blevet en platform (og ikke "bare" et privat firma) som har langt større magt og indflydelse på tænkning og demokrati end nogetsomhelst andet medie. Men er reguleret som et privat firma, der kan gøre som det vil, herunder både fordrive brugere der bare bruger TM's navn - selvom selvsamme bruger kritiserer ham.

Hvis vi på nogen måde skal sikre ytringsfriheden skal der være plads til alle -- også de kontroversielle (selvom vi ikke kan lide dem) og det må være op til gængs moral, etik og lovgivning at regulere. Der er allerede paragraffer i straffeloven som regulerer dele af dette, men alligevel kører FB med deres egen definition af content-moral.

  • 7
  • 0

Det er uproblematisk af to grunde.

For det første ville det være uproblematisk at staten stoppede opfordringerne til vold. Det er en acceptabel indskrænkelse af ytringsfriheden.

For det andet er der ikke ytringspligt. Aviser har aldrig haft pligt til at bringe specifikke læserbreve. De kan sortere som de lyster. Med YouTube, Facebook, Instagram, Twitter er der rigelige muligheder, flere end de fleste borgere havde igennem det danske demokrati. Facebook er ikke en utility, ligesom MySpace heller ikke er.

Det er netop op til gængs moral, etik og lovgivning. Moral og etik siger at Tommy Robinsons udtalelser ikke har nogen berettigelse til at blive udbredt. Lovgivning får heldigvis også ram på nogle af dem.

I glemmer at rigtige mennesker bliver angrebet og lever i frygt pga. English Defence League og tilsvarende. Hvis opfordringerne til vold ikke blev udført i praksis ville man måske kunne leve med dem. Men det gør de. Stemmer bliver tvunget ud af debatten fordi de ikke kan leve med konsekvenserne for deres familie. Det er langt mere alvorligt end at Tommy Robinson skal ud på 4chan for at komme af med sin galde.

Vi har fået nogenlunde styr på antisemitiske udgydelser i det offentlige rum, og til en vis grad også homofobiske. Vi kan også få begrænset andre opfordringer til vold.

  • 4
  • 5

Det er netop op til gængs moral, etik og lovgivning. Moral og etik siger at Tommy Robinsons udtalelser ikke har nogen berettigelse til at blive udbredt. Lovgivning får heldigvis også ram på nogle af dem.

Sikkert, men diskussionen her handler ikke om hvorvidt TR's udtalelser har berettigelse eller ej, men om den governancemodel som Facebook har opbygget omkring beslutningerne. Og dér er TR et eksempel ud af mange - og jeg er 112% enig i, at personer som bedriver vold og skadelig virksomhed, skal begrænses og/eller blokeres.

Jeg kan se, at jeg har provokeret dig ved at bruge TR som eksempel - hvilket jeg naturligvis beklager - men vi kunne i realiteten tage andre eksempler på problematiske ytringer ind i diskussionen. I begge ender af spektret. Hvad er eksempelvis korrekt adfærd i Phan Thi Kim Phuc-sagen, hvor FB fjernede et billede som har stor betydning for verdenshistorien, alene på grund af nøgenhedskriteriet: https://www.nytimes.com/2016/09/10/technol... . Heldigvis blev de tvunget til at reetablere verdenshistorien i denne situation, men hvem ved, hvad der ellers ikke er sluppet gennem filtret. Der er nemlig ingen gennemsigtighed omkring disse beslutninger.

Men betyder det, at FB har lov til at omskrive verdenshistorien fordi de er en privat virksomhed?

I øvrigt har vi jo lovgivning som beskytter os mod hate speech (§266b) og enhver kan rejse en sag overfor de lokale myndigheder.

I øvrigt for en gennemgang af disse problemstillinger, kan jeg anbefale dig at læse Ytringsfrihedskommissionens betænkning som også indeholder betragtninger omkring sociale medier: https://www.justitsministeriet.dk/sites/de...

  • 8
  • 0

Face Book istedet for FB. Tak. Og undgå forkortelser som vi uinviede ikke umiddelbart forstår ( genraliserings kløften)tarrt med at skrive hele navnet Face Book og fortsæt så med FB. Tak.. Det gælder alle indforståede forkortelser....!

  • 2
  • 10

Og undgå forkortelser som vi uinviede ikke umiddelbart forstår ( genraliserings kløften)tarrt med at skrive hele navnet Face Book og fortsæt så med FB. Tak.. Det gælder alle indforståede forkortelser....!

Du har da været her længe nok til at vide, at alle disse forkortelser giver magt i kommunikationen. "Du ved ikke hvad mine forkortelser betyder, så du er dummere end mig" - er rationalet vist. Ses overalt i disse fora. Læs tallet til højre herunder og se hvor mange, som ikke bryder sig om at være afsløret 😈

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten