Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Nytårsraketterne klargøres !

Kære læsere,

Vi arbejder hårdt på de to raketmotorer til test den 30. dec. Første test kl. 12 er SAPPHIRE - som køres med en all-up test af vores TVC system - den mekaniske ende af guidance.

Min kære kollega von B har foreslået den lille ændring af stavemåden, og jeg var ikke svær at overtale...

"All-up" test vil sige, at alle fire rorflader er aktive som under en flyvning. Under det 24 sekunder lange burn gennemkører de et testprogram af bevægelser. Det bruges til at undersøge, dels hvor store kræfter vi har at lege med, dels hvor hurtigt vi kan ændre på de kræfter - og slutteligt hvordan styrekræfterne afhænger af den vinkel, styrefladerne har. Vi har målt ved tidligere tests; men nu sker det med hele systemet aktivt og med bevægelser, mens motoren arbejder. Dermed er det tredie test i CS som understøtter guidance udvikling.

Illustration: CS

Her ses CS jetvanes - stadig varme fra CNC maskinen. Foto: Steen Andersen

Jeg må sige at scenen, hvor de prøvekøres før affyring, - på samme måde som en pilot foretager en test af sine styreflader før take off, - får mit blodtryk op.

Om det så er en rumfærge, så kommer man under nedtællingen gennem dette ældgamle ritual med lige at checke, om man rent faktisk kan styre helvedesmaskinen...

Vi har ganske travlt. Lastceller, motorer, servomekanik, boltankre, dyser, svejsninger, injektorboring... Der er nok af se til, og julen truer allerede med at rive dage ud af kalenderen.

Her rettes LES motorens fire vinklede dyser op ved bruge Dinosauer drejebænken. Foto Claus Meiling.

Både LES motoren og SAPPHIR er langt fremme, og man mærker den lidt specielle fornemmelse, at vi har forladt den verden, hvor en raketmotor er noget, man bare håber ikke vil eksplodere. Vi er nu i en fase, hvor vi aktivt bruger dem til at teste et styresystem med eller til at teste et faldskærms system med. Motorerne er gået fra at være eksperimenter til at være værktøjer. Vi har efter den lange serie af statiske tests gode grunde til at forvente, at de to motorer vil gøre nøjagtigt, som de er designet til.

LES er selvfølgelig mindre teknisk end SAPPHIR, for det er bare rå muskler, der med otte g river von Bs nye rumskib af rampen og slynger den en god kilometer væk. Her er bekymringen, at vi skal lave noget stinkende nøjagtigt skævt, - for dyserne skal sidde meget nøjagtigt for at LES systemets bane ikke skal ende i baljen. Løsningen var at bruge Dinosauer drejebænkens utrolige geometriske nøjagtighed. Ved at montere den rå ekspansionskegle på fortsætterslæden og rette bunden af LES motoren op i kloplanet kunne vi med tiendedele af en grads nøjagtighed montere de fire dyser. Det vigtige her er ikke vinklen, men gentagelsesnøjagtigheden. Den bliver meget høj, når alle dyser kan monteres i samme indstilling af fortsætterslædens vinkel.

Naturligvis blev vangerne dækket af, og vi sikrede os mod at sende strøm gennem Dinosauerens enorme hovedlejer.

Det hele lykkedes !

Rune Hensel med den færdig-ophæftede fire-dyse. Foto Claus Meiling

I dag er dyse, brændcelle og topkammer blevet fuldsvejst og samlet.

Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at minde om, at man kan komme ud og fejre nytår dagen før nytårs aften - med med et par ordentlige raketter.

SAPPHIR er en god opvarmning - med 6 - 8 kN trykkraft er det et pænt drøn, - og det varer 24 sekunder. For styrenørder som jeg er det rigtigt spændende at komme tilbage til den og se om det hele holdt.

BIG LES er en værdig efterfølger. Vi brænder 140 kg brændstof på 4 sekunder og laver derved 4 fuldt synlige ti meter lange chockdiamant-jets - og en trykraft, der er 150 % af HEATs max thrust: 90 kN.

Dermed er LES den første af de store tests på programmet i denne omgang. Næste store test er TM2.

Det kan kun blive en værdig afslutning på et 2011, der har indeholdt vores første HEAT flyvning og en værdig start på et 2012, der skal indeholde så meget nyt og uprøvet.

BIG LES er den første motortest relateret til den nye kapsel, - og selvom det såmænd bare er katapultsædet, er det betegnende, at den nok slår alle thrust rekorder, vi endnu har sat.

Ankomst frem til 1130, test kl. 12 og kl. 13. Vel mødt. Husk CSS medlemskab a 100 kr pr. md. eller bliv sponsor med 200 kr.

Husk før noget andet at CS ikke er et kommercielt foretagende. Alle midler går ubeskåret til raketprojektet, og alle involverede er frivillige og ulønnede. Vi spytter selv det i, vi kan.

Vi forventer, at man kan besøge HAB efter testen, - og her er det interessante, at de første komponenter til den nye store raket HEAT 2X burde være at se inde i samlehallen.

Men behøver aldrig tvivle på hvorfor, vi er her...

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor ser det godt ud alt samme. Ser virkelig frem til nytårstesten. Jeg regner med at slæbe et par "CSS-prospects" med :)

Nu hvor TM2 nævnes, er I så kommet længere mht en løsning på prøvestand for denne? Det kom vist aldrig en endelig konklusion på problemet med køling i http://ing.dk/artikel/123282-hvad-er-det-d...

Bliver det et horisontalt setup som tidligere med HEAT 1X?

Ved de sidste to tests har det været masser af drøn og damp, men jeg savnede lidt at kunne se chokdiamanter fra tilskuerområdet. Big LES bliver uden tvivl årets fedeste nytårsbatteri :)

  • 0
  • 0

ved kontinuerlig drift skulle vi bruge 400 ltr kølevand pr sekund.

Vi har løst det på den lavpraktiske måde at vi kører test af relativt kort tid ( under 10 sek ) - med den køling vi har kan det sagtens gå.

BIG LES bliver sikkert flot - vi må håbe på godt vejr !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Vi har løst det på den lavpraktiske måde at vi kører test af relativt kort tid ( under 10 sek ) - med den køling vi har kan det sagtens gå.

Smart :) Så TM2 kommer i VTC-1?

  • 0
  • 0

Er lidt nysgerrig om hvordan I er kommet frem til faconen på finnerne?? Tænker specielt på den 45 gr bagud retning på for kanten. Med den tykkelse de har (og selvfølgelig skal ha pga. køling) så må der være en stor del af luften som følger kanten og bliver sendt ind mod midten af "udstødningen"?

Aero dynamisk må de få meget stører effekt for mindre "drag", hvis de havde mindre vinkel. Men så bliver front kanten måske for varm??

Har I overvejet at lave 2 forskellige modeller og montere 2 forskellige par på en gang til testen? Går ud fra I måler tryk i alle retninger, så I ville vel kunne teste en anden facon/model "gratis" ved samme test...

Held og lykke m testen!

  • 0
  • 0

Billedet snyder lidt - de er faktisk relativt "skarpe" på forkanten. Den skrå vinkel er primært styret af, at de skal være så immune som muligt over for "ting", der kommer farende ud af motoren (ejecta - dels vores startprop men også mulige stumper af afrevet brændstof).

Det første forsøg vi kørte med netop denne geometri var ganske lovende. Det var et statisk forsøg med en fast styrevinkel. Roret overlevede upåvirket og leverede en styrekraft, som vi ønskede.

Vores allerførste forsøg var faktisk med vanes, der havde helt ret forkant, de fik ret mange bank (læs: døde)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

men CSS tager normalt børn med ifølge med voksen ( CSS medlem ) uden videre...

Vi er ikke så trekantede - men tænk på at det i sidste ende handler om at holde en raketfest hvor vi alle sammen på hver vores måde bærer brænde til bålet.

Ved den sidste test var der en far og hans datter som kom, og ikke var klar over at det kostede det lille bidrag. De gik derfor en lang omvej, og kom ind bagfra. Få minutter før testen blev de interceptet af CS vagter på vej ind i sikringszonen fra bagsiden. Vi har folk hele vejen rundt.

Løsningen blev at de kom bag en meter beton, og vi skød testen. De modtog drønet fra Smaragds booster på 70 meter. Ikke et eksempel til efterfølgelse - men vores alt primære hensyn er sikkerhed, ikke om nogen har betalt eller ej.

Men - nu flere der støtter os, nu mere kan vi lave.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Billedet snyder lidt - de er faktisk relativt "skarpe" på forkanten. Den skrå vinkel er primært styret af, at de skal være så immune som muligt over for "ting", der kommer farende ud af motoren (ejecta - dels vores startprop men også mulige stumper af afrevet brændstof).

Hvad er startproppen lavet af?

På LES'en med de mange små porte, kan den da overhovedet komme ud?

  • 0
  • 0

laver vi normalt i polyetylen stangmateriale, som drejes og får en o-ringsrille.

Vi har lavet dem ø29 mm med 17 stk 3.5 huller i injektor planet. I ø 50 mm, med 32 ø 5 mm huller. Til LES skal vi have et så stort injektor areal at vi bruger
7 stk ø 29 propper. Hver skal holde 10 -12 ø 5 huller. Når vi skal køre HEAT ventil løs, vil noget tilsvarende række.

Et af Niels Foldagers og problemer er at vintertrykket på N20 er 35 - 38 bar, mens sommertrykket kan komme over 60 bar. Det betyder at man i princippet skulle have to forskellige injektorer til hver årstid.

Alternativt varmer vi tanken op til 25 C, før affyring.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kommer BIG LES til at stå "på hovedet" så de fire chockdiamant-jets kan ses af alle? Glæder mig helt vildt til at se det :)

  • 0
  • 0

Jeg er desværre i Aalborg og har ikke mulighed for at komme og se jeres nytårs test. Men har altid interesseret mig for raketter og interessen vokser nærmest eksponentiel hver gang jeg ser en video af jeres test eller der kommet et indlæg med tekniske data her på ing.dk

Og nu er det blevet juleferie og jeg har tid til at tænke på lidt andet end mit ingeniør studie. Så vil hører om nogle af jer raket folk kan anbefale god teknisk litteratur om raketmotorer, som en raket nybegynder som jeg kan bruge min juleferie på? Det er primært hybrid- og væske-raketter der har fanget min interesse.

  • 0
  • 0

Så vil hører om nogle af jer raket folk kan anbefale god teknisk litteratur om raketmotorer, som en raket nybegynder som jeg kan bruge min juleferie på?

George Paul Sutton: "Rocket Propulsion Elements", raketingeniørens bibel.

Et andet godt sted at starte er Richard Nakkas hjemmeside, den indeholder en del motorteori. Den fokuserer dog primært på fast brændstof.

  • 0
  • 0

Peter gav noget info omkring den omvendte LES i en tidligere blog:

I denne VTC 2 vil BIG LES, som vi kalder den, være boltet solidt fast. Den affyres med dyserne opad, så de fire meget store jets vil være fuldt synlige for alle. Varmen går opad og optages i atmosfæren, - så vi slipper for at skulle levere mange hundrede liter kølevand i sekundet til denne ekstraordinært kraftige motor.

  • 0
  • 0

Hvad er indgangsbilleten for børn under 18 hh uner 15?

CSS studiemedlemsskab er 50,-/måned. Jeg synes, at man passende kan sige, at samme pris gør sig gældende for unge. De er jo i bund og grund også studerende.

Derudover synes jeg det er fint med børn iflg. med voksen er gratis. CS er jo (i hvert fald til dels) blevet et folkeligt projekt. Det handler om oplevelser og jeg synes at "bidrag med hvad du kan/vil" tilgangen er den rigtige her.

/Anders; CSS studiemedlem.

  • 0
  • 0

Noget stinkende nøjagtigt skævt, -Jeg elsker dig peter, du udtrykker dig lige så præcist som jeg selv..

Lykke til testene, ser frem til den dag hvor jeg får råd til at være med til at bære projektet som medlem.

  • 0
  • 0

Da håndværkerne gik i februar i kulde&sne og brændte tagpap på, bruge de med jævne mellemrum gasflammen mod gasflasken - så den holdt trykket oppe.

Meget lærerigt at iagttage.

Ved ikke om en ukrudtsbrænder kan give jer samme effekt med ønsket nøjagtighed

  • 0
  • 0

I kan roligt tage afsted. Der er rigeligt med plads til alle i publikumsområdet. Som altid orienter jer lige om vejret og på bloggen omkring evt aflysninger på selve dagen.

  • 0
  • 0

Hvad er der i de to indpakkede cylindre på pallerne til højre for BIG LES?

Julegaver?

  • 0
  • 0

Hej Ruben

Hvor er det bare super lavet!

Kan det også laves på Sputnik eller inde i Tycho DS?

Mvh
Morten Christensen

  • 0
  • 0

Jo, det kan da laves de fleste steder. Jeg er lige nu lidt sur på mig selv over at jeg var for hurtig idag, skulle nok have brugt lidt mere tid i HAB, men må så bare bruge tiden på PC istedet. Bliver nok lidt svært i Tycho, men med lidt besvær kan det vel gøres. Sputnik bør vel gøres på vandet? Prøver at lave det samme den 30 december FØR testen, så man kan se setup, hvis der bliver tid til det.

  • 0
  • 0

Alternativt varmer vi tanken op til 25 C, før affyring.

Vil det være nok at tilføje varme inden affyringen?

Jeg har flere gange siddet og fået frostfrosne fingre af at holde trykket oppe i gasflasken til min gastrangia, indtil vi havde smeltet nok vand til bare at lægge flasken op i gryden. Men der taler vi jo også om at trykket skal holdes oppe i flere minutter, mens det relative gasforbrug er over tidsperioden ret lavt.

  • 0
  • 0

Dine gasflasker bliver kolde fordi du bruger fra gasfasen i tanken. Derved skal fordampningen af propan / butan blandingen ske med varme som passivt indstrømmer fra omgivelserne.

I anvendelser hvor man bruger meget gas pr sekund ( f.eks. varmluftballoner ) tapper man fra væskefasen. Derved skal der kun fordampes nok til at tryksætte væsken - og det er en dekade mindre.Fordampningen af den udtagne væske kan så ske i f.eks. en spiral i gasflammen ( ballon brænder )

I princippet er der ikke noget galt i at varme flasker - men at bruge en gasflamme er noget snavs fordi den er alt for lokal.

I BIG LES og de andre raketter tages varmen til fordampning direkte fra forbrændingen. Det sker i motorens øverste kamme over brændstofblokken. Der er så varmt at det stålrør der udgør "ventilen" i de ventilløse raketter typisk smelter og brænder væk. Det gør ikke noget for da har det gjort sit job.

Tilbage er at når vi skal teste en motor om vinteren - som skal køre om sommeren får vi en forskel i starttrykket som kan være ret stor. Skal det derfor være meget fint vil vi gerne lave sommer inden i VTC, så vi starter ved 25 C i stedet for 4 C.

Det gør vi ret enkelt.

Hvor gang vi skal varme dette eller hin vikler vi det ind i en almindelig grøn haveslange og lægger en isolerings kappe uden over. Slangen kobles til en lille elektrisk dampgenerator som leverer ca. 1500 W damp. Med dette kan vi stille og roligt tage tanken op på 25 C, og så vil det tage timer før den er kold igen. I praksis er det damptrykket, ikke temperaturen vi måler. Alt mellem 10 og 25 C er helt fint med den injektor vi har lavet. Den er faktisk lidt forsigtig og vil køre med et ret højt trykfald. Vi har 63 ø 5 huller fordel på syv små HATV type injektorer. propperne kan derfor passere ud gennem blokken uhindret. de er ø 28 mm, og dyserne er ø 82 på det smalleste sted og 200 mm ved exit.

Dampopvarmning bruger vi alle vejne - f.eks. også når vi tanker eller tørrer vores raketter. Det blev desværre først indført efter 2010. Til tøring varmer vi en tank op til f.eks. 90 C og gennemblæser den med en ren strøm af 200 ltr luft pr minut taget ude fra. De bliver knastørre af det.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Som udkantsdansker og CSS-medlem bosat i den helt forkerte ende af landet er det desværre endnu aldrig lykkedes mig at se en eneste raket i "levende live" - for ikke at tale om en prøveaffyring.

Alligevel lykkedes det mig at få bestilt togbilletterne til turen Sønderborg-København med returafgang fra hovedbanen den 30. allerede omkring 13.30 - og de kan selvfølgelig ikke refunderes (dumt!). Jeg ville enormt gerne have oplevelsen med, men det bliver måske lige voldsomt nok med endnu en togbillet.

Til gengæld har jeg altid været glad for at rejse "på tomlen" - så hvis nu nogen skulle i det mindste noget af vejen, så jeg ikke skal starte tomle-turen fra Refshaleøen men i det mindste kunne komme til en trafikeret motorvejstilkørsel, så ville jeg til hver en tid droppe toget til gengæld for et nytårsbrag uden sammenligning.

Jeg har endnu aldrig mødt andre CSS'ere, men er der måske nogen, der kender nogen?

  • 0
  • 0

Fandt dette billede af V2'ens jetvanes http://www.flickr.com/photos/usm/126543433/

Lidt anderledes design end Peters, men jeg tænker at de måtte da også have haft problemer med ejecta og delaminering dengang? Nogen der ved noget om hvordan de kom til det design?
Jeg bider mærke i monteringen, med et gab der kunne have til hensigt at virke isolerende?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten