Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Fundamental fysik bloghoved

Nytårsforsæt: Lær om Higgs-bosonen

Skulle du, som jeg, have et nytårsforsæt der handler om at lære noget nyt, kunne dette nye jo være higgs-bosonen. University of Edinburgh (hvor Peter Higgs himself hører hjemme) udbyder fra februar et onlinekursus hvor man kan lære en masse af den grundlæggende fysik der skal til for at forstå hvorfor higgs-bosonen var en skelsættende opdagelse.

Kurset kan findes her!.

Jeg kender naturligvis ikke indholdet endnu, men fra det de skriver på præsentationssiden, ser det fornuftigt ud.

PS. Mit eget nytårsforsæt er at lære mere om hvordan linuxkernen virker, ved at lave denne challenge jeg har fået anbefalet. Inspirationen er hermed givet videre.

Christian Bierlich er teoretisk partikelfysiker og er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet. Han skriver om stort og småt fra fysikkens verden.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som et alternativt nytårsforsæt vil jeg forslå, at du bliver langt mere åben over for, hvad naturen rent faktisk viser dig, i stedet for blindt at tro på, hvad Einstein prøver at bilde dig ind :-)

  • 1
  • 17

Ved du hvad, Carsten, lad mig tage dig på ordet. Jeg lover at læse op på, og skrive en blog om, et hvilket som helst stykke æterteori eller -eksperiment du foreslår mig. Til gengæld skal du følge Higgs-kurset, lave lektierne, og bagefter forklare hvilken del af den fysik der bliver præsenteret, der kan beskrives bedre og mere præcist med en alternativ teori. Aftale? :-)

  • 13
  • 1

Ved du hvad, Carsten, lad mig tage dig på ordet. Jeg lover at læse op på, og skrive en blog om, et hvilket som helst stykke æterteori eller -eksperiment du foreslår mig. Til gengæld skal du følge Higgs-kurset, lave lektierne, og bagefter forklare hvilken del af den fysik der bliver præsenteret, der kan beskrives bedre og mere præcist med en alternativ teori. Aftale? :-)

Jeg skrev da ikke noget om nogen æter. Jeg forslag bare, at du blev mere åben over for, hvad naturen (ikke mig) rent faktisk viser dig. F.eks. burde det jo undre dig, at jeres fotonmodel ikke passer med ét eneste af de fænomener, vi ser omkring lys, radiobølger og elektrisk udbredelse på en ledning. Det burde også undre dig, at galaksearmenes bevægelse ikke passer med forestillingen om et sort hul i midten og vakuum mellem himmellegemerne. Er du nu helt sikker på, at du/I har fat i den rigtige ende, når tilsyneladende intet passer?

Jeg har desværre ikke tid til at følge et Higgs kursus med hjemmearbejde og nok heller ikke de nødvendige forudsætninger - specielt ikke omkring videokurserne, som ifølge hjemmesiden kræver kendskab til avanceret matematik på universitetsniveau; men faktisk tror jeg, at Higgsfeltet og min æter er to sider af samme sag, da de jo begge antages at give alt andet en tilsyneladende masse, så kurset kunne da være ganske interessant, hvis ambitionsniveauet var sat en del ned. Einstein sagde, at hvis man virkelig forstår ét eller andet, kan man også forklare det for en 9-årig (så vidt jeg husker). Det kan jeg med min æterteori. Kan I det med jeres teorier incl. den generelle relativitetsteori?

  • 1
  • 14

Jeg har desværre ikke tid til at følge et Higgs kursus med hjemmearbejde

Carsten har aldrig tid, når det kommer til at han skal yde noget.
Hverken Higgs kursus, hans alternative pintle injektor, alternative rumkapsel, videnskabelig beskrivelse af hans elskede æter-teori osv.

Men han har MASSER af tid til at brokke sig på diverse blogs samt kværulere og nedgøre andre folk, der rent faktisk bruger tid på at producere/opfinde/blogge og deler viden.

Skammeligt :(

  • 12
  • 1

F.eks. burde det jo undre dig, at jeres foton model ikke passer med ét eneste af de fænomener, vi ser omkring lys, radiobølger og elektrisk udbredelse på en ledning.


Jeg mener at foton modellen passer meget godt - men det er korrekt, at det vi lærte i gymnasiet i sin tid ikke passer - det var for begrænset til, at det kunne give forståelse. Antallet af spørgsmål oversteg oftest antallet af svar, og så kan diskuteres om det er brugbart. Jeg syntes ikke at æter teorien er en dårlig introduktion til relativitetsteori - ganske enkelt fordi, at æter teorien historisk er forløberen for relativitetsteorien. Einstein kasserede heller ikke teorien om en slags æter - men kasserede teorien om en æter bestående af traditionelt atomart stof.

http://www.tuhh.de/rzt/rzt/it/Ether.html

Her er en oplæsning af forelæsningen:
https://www.youtube.com/watch?v=MRcgDKMGM-E

Jeg tror ikke, at det er en dum idé, at først forstå æter teorien, før man går videre til relativitetsteorierne. Som Einstein forklarer, har æter teorien betydet meget for, at nå til den viden vi har i dag.

  • 1
  • 0

Carsten har aldrig tid, når det kommer til at han skal yde noget.
Hverken Higgs kursus, hans alternative pintle injektor, alternative rumkapsel, videnskabelig beskrivelse af hans elskede æter-teori osv.

Vrøvl. Jeg foreslog bl.a. min "udvendige pintle" injektor, der kun består at 3 drejede dele plus et par afstandsstykker, fordi jeres eget design viste sig håbløst at producere. Jeg ofrede tid på at tegne det. Vil I virkelig have, at jeg også skal fremstille det for jer? Jeg har ingen drejebænk.

Det er da fuldstændig horribelt at påstå, at en idé ikke har nogen mening med mindre vedkommende, der fremsætter idéen, selv realiserer og finansierer den.

Jeg har faktisk brugt noget tid på æterteori; men jeg er bare ikke nået til et stade, hvor den kan offentliggøres. Det kaldes udvikling.

  • 1
  • 13

Det er da fuldstændig horribelt at påstå, at en idé ikke har nogen mening med mindre vedkommende, der fremsætter idéen, selv realiserer og finansierer den.


Enig. Jeg føler det som et "trik" at dem der ikke selv er i stand til at realisere noget bruger. De kan ikke selv, og skal have alt leveret på et sølvfad. Til gengæld, respekterer jeg, at dem der bruger tid på at faktisk lave noget, også laver det som de selv tror på. Tror de ikke på dine eller mine idéer, så vil de ikke være egnede, til at få det til at fungere. De skal vælge en idé, som de tror på, og som de mener at de også kan realisere. Kun på den måde, kan de debugge og finde fejl på den.

For ikke længe siden lavede jeg noget for en virksomhed - det virkede fint - men jeg måtte indsé, at det jeg havde lavet var for kompleks. For dem, der skulle bruge det, forstod ikke hvordan det fungerede. Det giver ingen mening med analog elektronik de ikke forstår, hvis de skal kunne bygge, debugge og fejlfinde på det. Det er faktisk mere vigtigt, at løsningen tilpasses dem, så de forstår den, end at den er smart og elegant fra en ingeniørs synspunkt.

Jeg syntes det er fint, når Carsten har tid til at videregive nogle af hans idéer. Men det må være dem, som bruger tid på, at bygge det i praksis, og som skal kunne bruge og vedligeholde det, der afgør om de vil bruge idéerne, og hvordan. Til gengæld, er de så også fuldt ansvarlige for resultatet, når det ikke fungerer. Det er ikke ualmindeligt, at man får sit eget resultat, når man bruger andres idéer - måske forstår man reelt ikke idéen og mishandler den, eller tager ikke højde for alt.

  • 0
  • 0

Som Smed og Dagdrømmer , uden matematiske evner , må min fantasi tit få frit løb i undren over universet og dets bestandele ;-)

Jeg tænker at , æteren og higgsfeltet er svaret på endnu dybere spørgsmål , nemlig hvad er noget som helst , og hvad er ikke-noget som helst ?
Jeg forestiller mig at the big-bang var den største opsamling af forskellige energier , som plus og minus på et batteri , og intetheden gav et så kraftigt energi-vacuum , at den første energi fra the big bang havde uendelig hastighed , og skabte higgsfeltet , som jeg tænker er en slags indelukning af intetheden i uendelige energi-rør /bobler som skum af nul-energi eller neutral-energi , som bremser lyset ned fra uendelig hastighed ved at fotonerne zig-zagger igennem disse rør . inden i dem er intetheden indkapslet , og derved kan de bevare deres energi. Og grunden til at vi ser universet speede up , er at disse rør ikke perfekte paralelle , eller de tyndes ud , og intetheden længere ude suger mere større og større kraft . Forsøgene med kvantefiltring af partikler , der "Kommunikere" med hastighed højere end lyset , kunne måske også forklares med disse rørs indkapsling af intetheden , at "Samtalen" foregår via vibrationer på indersiden der overføres hurtigere da intet skal bruge tid på at bølge op og ned i røret som lys .
Mønsteret af higgsfeltet kunne tænkes at være som ringene i et træ , der er tegnet i alle planer bredt ud i et fint net hvor intetheden er filtret ind .

Lidt crackpot lommefilosofi ;)

  • 0
  • 1

Til Michael. Når noget flytter sig, er det sædvanligvis sådan, at der er noget bagved det, der har større tryk eller tæthed, end det, der er foran. Det er altså trykket bagved, der skubber det frem, og ikke vakuummet foran, der suger det frem ligemeget, om det foregår i en bølge eller handler om noget andet, men du kan have ret i, at hvis der er et totalt vakuum foran, vil "objektet" accelerere indtil det har opnået samme fart, som det, der skubber det "ønsker". Jeg mener ikke, at uendelig hastighed kan opnås ad denne vej og tror faktisk slet ikke på dette begreb.
Til jer andre. Jeg ved ikke, om det stadig er sådan, men engang mente man, at både tid og rum opstod med big bang. ikke engang, da universet var på størrelse med en grapefrugt, var der noget rum "udenfor", men det er umuligt at forestille sig, at der ikke engang har været et i det mindste potentielt rum, som var større end "grapefrugten" - ja faktisk uendeligt. Mit spørgsmål er derfor: Er higgsfeltet et grundvilkår, der også gennemsyrede det "potentielle", rum. Mit spørgsmål er sikkert udtryk for fejltænkning, og det har jeg ikke spor imod at få at vide, så prøv at give det et skud, hvis I har tid. Steen

  • 0
  • 0