Alle disse patenter er selvindlysende og burde have været afvist.
Fyrværkeri er en af de ting, vi her i Danmark forbinder med fejring af nytåret.
Som de fleste nok ved, blev fyrværkeriet opfundet for mange hundrede år siden i Kina, så det er der ikke meget nyt i. Alligevel ser vi læssevis af patenter, der har med fyrværkeri at gøre.
Langt de fleste af de patenter, der bliver søgt, der har med fyrværkeri at gøre, har netop kun med fyrværkeri ”at gøre”. Det handler altså ikke så meget om, hvad det er for nogle kemikalier, der bliver puttet i, men mere om hvordan vi får det skudt af sted – og især om hvordan vi sørger for, at det er sikkert at gøre.
Man kommer jo ikke rigtig udenom, at det at lave eksplosioner for sjov, er en lidt risikabel affære, så der er rig mulighed for at videreudvikle, hvordan vi passer på os selv og hinanden, når nu vi insisterer på at lege med krudt.
Patenterne inden for området strækker sig fra at flytte rundt på store mængder fyrværkeri, når det skal ud til butikkerne, som for eksempel en kombineret fragtbeholder og fremvisningsstander.
Og så til hvordan vi sørger for, at fyrværkeriet ikke vælter, og at vi kan holde os på afstand, når vi vil fyre det af. Som for eksempel med en holder, der styres med en fjernbetjening.
Der findes skam også fyrværkeripatenter, der går mere på, hvordan det ser ud, end på hvordan vi beskytter os selv.
En af frontløberne på det område er faktisk Disney. De lever jo ikke kun af at lave tegnefilm, men også af deres forlystelsesparker og store shows, og fyrværkeri sprænger lystigt bag deres logo i begyndelsen af mange af deres film. Så jeg burde nok ikke have været så overrasket, som jeg var, da jeg fandt ud af, at de var nogen af de første, der søgte om patent på et system til præcisionsaffyring af fyrværkeri, for at få Mickey op på himlen.
Disney er stadig godt i gang med at prøve at finde på nye måder at lege med fyrværkeri på.
En af mulighederne for at øge præcisionen, er ved ikke at affyre noget som helst, men i stedet at holde det deroppe. De har simpelthen foreslået at lave droner, der kan holde til at flyve rundt med fyrværkeri på. Det er da i hvert fald en brug af droner, jeg ikke selv havde overvejet.
Har du selv prøvet at blive overrasket af, hvordan nogen har fundet på en ny måde at sende fyrværkeriet op?
Rigtig godt nytår og pas nu godt på jer selv derude!
Alle disse patenter er selvindlysende og burde have været afvist.
De asiatiske rakethjul er imponerende, men har sikkert ingen patenter. https://www.youtube.com/watch?v=N7wmmQ5dRlk
Det tænkte jeg også da jeg læste det. Jeg har hørt introduktioner af talere hvor den introducerende fx siger: person nn har 50 patenter (eller flere), men når man ser på disse patenter er det jo ikke imponerende. Det er måske tidskrævende at skrive, men ideerne er jo ikke revolutionerende.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard