rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Nyt om undervandsbåden Nautilus.

Kære læsere,

Det er naturligvis ikke rumfart på en anden måde - men for een gangs skyld synes jeg at jeg vil give vores læsere et lille blik ind i mine venners og min egen fritidsbeskæftigelse - undervandsbåden Nautilus.

HEAT er jo klar og materialerne til MLP 1 raket platformen kommer først mandag. Jeg kan derfor med god samvittighed bruge en fredag på min hobby.

Nautilus blev til over en treårig periode. Hun blev bygget i det der nu er HAB ude på Refshaleøen. Den 3. maj 2008 blev hun søsat. På det tidspunkt var hun et nøgent skrog - dog med alle væsentlige vægte ombord - f.eks. akkumulatorerne. De vejer alene 1.5 tons og skal altså være der hvis overbygningen skal vende opad.

Hun blev samme dag bugseret til udrustning ved M/S Halfmachine - og i månederne efter blev der både snakket og planlagt raket og bygget ubåd. I august blev hun selvfremdreven da styremakinen og den ene af de to dieselmotorer kom online. Det var og er alt andet end officielt - men på handes første rigtige tur for egne kraft blev hun sejlet af en gruppe personer der næsten alle havde relationer til søværnets nu nedlagte ubådseskadre. For mig var det de mest lærerige sejltimer nogenside. Et er at bygge 40 tons ubåd, at sejle hende og vurdere hendes manøvreegenskaber er en anden sag. Man kan mene meget om Søværnet og forsvaret - men de kan altså finde ud af at uddanne folk til sikre og gode søfolk, og de kan få dem til at samarbejde. Til min glæde fik jeg den respons at Nautilus føltes, lød og opførte sig nøjagtigt som en ubåd på overfalden. Mine egne erfaringer var fra miniubåde, og det er bare en anden slags fartøj.

I oktober 2008 kunne hun dykkes for første gang. Det blev dokumenteret på video her på ing.dk. Det er også sidste gang projektet har været behandlet i pressen.

Testdyk af en ubåd er selvsagt en forsigtig proces - og man ser slet ikke fartøjets fulde funktion. Det kan og vil journalister ikke forstå - så når den har dykket så er den historie færdig - slut ! Men det er langt fra sandheden.

Testdykket afslørede at vi var for lette foran, så 500 kg jernballast blev flyttet frem. Herefter kunne der testdykkes igen - denne gang med fint langskibs trim.

Båden har to 1500 liters trimtanke som kan ændre - trimmet - men man skal inden for et vidst interval for at det fungerer. Det kom vi ved at flytte 500 kg ballast fra midtskibs til boven. Variende beholdning af ferskvand - fuel m.m. kompenseres ved at øge eller mindske beholdningen af søvand i dette trimsystem. Trimningen kan enten foretages med trimpumpen ( standard ) eller med trykluft ( nødprocedyre ) ved udfald på pumpen. Hovedtankene - som er på 8000 liter fyldes og tømmes altid med trykluft, og der kan tages op til 400 liter vand ind eller ud per sekund. Nautilus kan derfor gå fra at sejle på overfladen til periskopdybde på ca. 20 sek. Man skal bare have check på sit ballastregnskab, eller man kan få endog meget travlt med en ubåd ude af kontrol. Som altid kan man dog aborte og blæse sine hovedtanke - 400 liter opdrift mere pr. sekund overruler alle dummefejl , blokerede dybderor og andet ubehag.

I december 2008 blev Nautilus taget ud i dårligt vejr for at teste hende mod elementerne. Hun opførte sig igen som en ubåd gør på overfalden - i 10 m/s i krap sø. Det var en oplevelse. Vi returnerende efter en dag på havet med tre svært søsyge og en hjernerystelse. Moderne ubåde opererer ikke ret meget på overfladen - og er ikke særligt behagelige i dårligt vejr. Nautilus minder meget om f.eks. Type 206 som Tumleren klassen- kendt fra søværnet - og den skrogform hører til under vandet. Det var stærkt motiverende for at få hende til at sejle neddykket.

Eksternt billede

Foto: Morten Olsen

I foråret 2009 fik Nautilus snorkel så hun kunne sejle neddykket på diesel. Efter en del træning med dette anlæg kunne hun i August 2009 sejle ud fra Køge Havn og fortage en hel forlægning på mange sømil neddykket. Med et nyindrettet kontrolrum kan hun sejles af en person via hendes elektroniske sensorer - først og fremmest fem kamera monteret i det man ville kalde periskopet. Den oprindelige propelleraksel på 50 mm havde taget skade i december storm turen. Samme forår måtte altså hele stævnrørs systemet skiftes og en kraftigere aksel indstaleres. Det koster 50.000 at få båden på land, så udskiftningen blev foretaget på vandet. Stævnen belv dykket ned så propellernavet kom over vandet og hele anlægget blev skiftet via dykkere og med flammeskæring og svejsning fra en arbejdsflåde.

Diesel ubåde har idag altid et snorkelanlæg. Det gør at man kan oplade sine akkumulatorer ud at dykke ud og forlægge langvejs neddykket. Snorklen er et ånderor som føres op til overfalden. Det har en ventil - i Nautilus tilfælde trykluftsstyret som lukker hvis vandet overskyller mundingen. Dieselmotorerne suger luft fra båden, og båden står i forbindelse med atmosfæren. På den måde er bådens ( trykskrogets ) luft lomme en buffer for motorerne hvis man overskylles.

I periskopdybde hvor man kan snorkle er ubåden meget lidt påvirket af søgang. I større dybde - under 10 meter er hun ligger hun fuldkomme roligt selvom der måtte være 3 meter sø.

Snorkling er ret avanceret inde for ubåde - det kræver meget nøjagtigt dybdestyring og en iskold attitude når man alligevel taber båden i nogle sekunder og sejler med en lukket snorkel i korte intervaller.

Nautilus kan sejle for diesel i op til otte minutter uden forbindelse med overfladen, og i den periode falder trykket ombord til noget der svarer til trykket i 10.000 fods højde. Motorerne suger som på alle snorkel ubåde luft fra bådens indre og det får trykket til at flade. Det er altså afgørende at få masten op over overfalden igen - og det tager sjældent mere end få sekunder. Men - lad mig bare sige det er for viderekommende. Søværnet forsøgte efter krigen at retrofitte ubådene af U klassen med snorkler - og det kom aldrig til at virke ordentligt. Vi skal helt op i 60érne for danske ubåde kan fungere neddykket for snorkel som rutine.

Det kom Nautilus altså til i løbet af sommeren 2009, - med dybderors styring - eletronisk kontrolrum - og meget andet nyt. Samtidig kørte der rakettest af HATV raketter for fuld kraft.

I sensommeren blev Nautilus besøgt af en gruppe ubådsentutiaster fra Subsim.org som for en dag benyttede skiftede computersimulation af ubådsoperationer ud med en rigtig ubåd. Spiludviklere fra Ubisoft var også ombord - så de kunne finde inspiration til deres Silent Hunter serie . Der er langt fra PC til virkelighed - men det var nogle søde gutter der gjorde store øjne. Vi tog Nautilus ud i kravlegården ved Refshaleøen hvor man under sikre forhold kan lege med opdrift. De skulle jo prøve at operere ventiler og ballastsystemer selv.

Se deres indtryk her:

http://www.youtube.com/watch?v=JZX6BHMAf4w

....Eksternt billede

Foto: Sonny Windstrup

Hvorfor ikke sejle neddykket på elektromotoren og de 1.5 tons batterier ? - jo - ak - det har vi endnu ikke gjort - for det er jo et elektroteknisk problem. Batteristrømmen skulle omformes til noget vores store DC motor kunne spise - og reguleres. Der er ingen hyldevare til den DC motor der var valgt, så dette har været udskudt og udskudt. Dybe dyk til f.eks. 25 meter har derfor kun kunnet være udført uden fremdrift.

Men det skal være slut nu !

Min politik er et trin af gangen. At få hende til at blive en god og afprøvet overfalde båd var step et. At få hende til at dykke under fuldkommen kontrol var step to. Så kom snorkel og dybderor og nu omsider el-motoren. Man burde naturligvis have sejlet el længe for snorkel - det er så meget enklere. Det gør nu ikke så meget - gruppen omkring Nautilus er så erfaren fra de andre ubåde at vi godt kan starte med det svære og så tage det lette bagefter.

Nu får hun så el-motoren op at køre omsider. Der er juice nok på akkumulatorerene til at sejle neddykket i 5 - 6 timer, rigeligt til at afsøge havbund og flytte sig 15 - 20 sømil. Det er det allersidste projekt i den "basale platform" Efter dette udvikler vi sensorer og udbygger navigation og undervandslys - men grundlæggende er Nautilus færdig når hun sejler elektrisk om et par måneder.

Det store billede af Nautilus har været at hun er noget helt andet end miniubådene. Hun er ti gange tungere end Freja fra 2001, og kræver meget meget bedre sømandskab. Man stopper ikke 40 ton båd med en bådshage, og der er langt fra broen til maskin rummet gennem messen til komandorummet - at sejle ene mand er meget hårdt arbejde. det sagt - så er det ikke noget problem at sejle hende to tre personer og hun er dejlig til længere ture. Under vandet er det som at flyve en Zippeliner - hun bliver til en forlængelse af ens krop og kan styres i alle akser med et diminutivt lille joystik.

Jeg er meget stolt af at det er lykkedes med så små midler at nå så langt i retning af en autonom diesel ubåd med vinduer istedet for torpedoer. Selvom vores farvande ikke er så klare som sydpå - så får vi mange flotte kik på en verden under vandet som normalt kun kan besøget i dykkerdragt. Ubåden er meget mere mobil, og har ikke nogen defacto begrænsning på dykkedybden - Nautilus knusningsdybde er i størrelsesordenen en halv kilometer. Selvom vi gerne vil holde sikkerheds faktoren på mere end 5, så åbner det altså for nogen muligheder som kun meget tekniske dykkere ellers har. Det er dog mest af alt det skibstekniske der her min interesse nu efter godt 1300 dyk i danske farvande. Jeg ville give meget for at prøve hende i 20 - 30 meter sigt sydpå.

Nautilus vil støtte opsendelsen til sommer og b.la. fungere som pansret slæbebåd når selve skudet går - vi kan ikke lade MLP drive under affyringen og kan ikke have levende mennesker ombord. Derfor bugserer Nautilus MLP uddykket - en opgave som hendes fem bladede 1.25 meter diameter store bronce propeller gør hende ret velegnet til.

Vi skal også dykke ud for Bornholm til sommer - og det er meget bedre dykkervand end lokalt omkring Øresund.

Nautilus har været et projekt som har fuldt lige så meget i Sonny Windstrups, Morten Olsens, Christoffer Meyers, Jesper Olsens o.a. og mit eget liv som raketterne.

Nogen gange synes jeg altså også jeg har ret travlt. For tiden pusler jeg desuden med tegninger til et stift luftskib som lige skal skydes ind på et tidspunkt. Jeg har jo i mange år været ulykkelig forelsket i Zippelinere, og bliver nok nødt til at gøre noget ved det på et tidspunkt. Glem ikke at vi er naboer til to enorme hangarer der skriger på at der kan bygges stive luftskibe i dem. Med dette bare sagt at jeg som menneske sandelig ikke er nørdet og kun laver raketmotorer - jeg holder gerne flere jern i essen og har det bedst sådan. Lidt privatliv og en elskerinde skal der også findes tid til.

Hverken undervandsbåde, luftskibe eller raketter er synderligt effektive til at lave penge med. Faktisk nærmest modsat. Men de er fremragende til at være smukke, æstetisk skønne - når de sejler, svæver eller flyver.

Nytteløs skønhed til lands, til vands og i luften.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er lidt surt at KU har nedlagt faget oceanografi næsten alt hvad der har med saltvandsbiologi at gøre: jeg er sikker på at der kunne laves en masse kanongodt videnskabeligt arbejde fra Nautilus...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Med dette bare sagt at jeg som menneske sandelig ikke er nørdet og kun laver raketmotorer - jeg holder gerne flere jern i essen og har det bedst sådan. Lidt privatliv og en elskerinde skal der også findes tid til.

Hverken undervandsbåde, luftskibe eller raketter er synderligt effektive til at lave penge med. Faktisk nærmest modsat. Men de er fremragende til at være smukke, æstetisk skønne - når de sejler, svæver eller flyver.

Nytteløs skønhed til lands, til vands og i luften.

Skøn beretning, Peter!

Jeg tænkte undervejs i teksten; når man bruger hele sin dag på noget så ensformigt som bemandet rumfart og store raketter, og så ikke har andet at lave i sin fritid, end at bygge og sejle ubåde, så må man da få brug for noget adspredelse !

Glimrende at du så er kommet i tanker om Zeppelinere, så du har lidt at sysle med.

Det bekymrer mig nu at du også er begyndt at tænke på kvinder! Os der har prøvet det, kan berette at oplevesen ganske vidst er tiltrækkende og vanedannende, men ellers ret overvurderet og opreklameret, i betragtning af, at når man først har fået vanen, står man hutigt overfor valget mellem raketter, ubåde og zeppelinere på den ene side og fruentimmeret, barnevogn og samtalekøkken på den anden side.

Men er der plads til samtalekøkken og prinsesseværelse i Nautilus, kan der måske indgås et kompromis, hvis du ellers er imødekommende indstillet, når HEAT er klar til bemandet opsendelse, og fruen spørger "kan du ikke sende en anden ad sted, - det er så sjældent vi er sammen" ;-)

Og hvad får man ? Mere nytteløs skønhed, - nu også i sengen ;-)

  • 0
  • 0

Et par praktiske spørgsmål uden ironi:

Jeg forstod på jeres Discovery-link, at du rent faktisk bor ombord på Nautilus. Nu er vandet jo en temperatur, hvor selv saltvand fryser. På videoen kan jeg se, at der ikke er nogen form for isolering, så skroget er vel mest anvendeligt til opbevaring af frostvarer for tiden.

Hvordan klarer du den ?

Hvordan med isen i havnen? (hvis der er nogen, jeg bor i Sønderjylland). Kan nautilus klare at sejle i isfyldt farvand, eller ligger hun og fryser fast? Måske du kan holde hende isfri, ved at dykke ned og ud jævntligt?

Du skrev at hun ligger helt roligt i under 10m dybde, når der er krap sø på overfladen. Hvor høj er snorkel og teleskob ?

  • 0
  • 0

Hvis jeg skulle bygge en "Zeppeliner" ville jeg sætte mig ind i kulfiberteknik, og bruge meget energi på at finde en sponsor der kunne levere materialerne. Og jeg ville bruge brint til løftegas! :-)

  • 0
  • 0

Det ville ganske enkelt koste meget mindre tid og besvær at sidde i Vestre Fængsel og planlægge næste projekt [...]

Jeg kan for mit indre øje se Von Bengtson afhente dig ved porten sammen når du med et listigt smil kommer ud og siger "Jeg har en plan..." :-)

Poul-Henning

  • 0
  • 0

De første tanker mht. raketprojektet gik ud på at affyre gennem taget af en kornsilo,

Jeg synes, vi blev enige om ikke at nævne, hvad vi laver i kornsiloen, og at den lille HEAT kun er til afledning.

  • 0
  • 0

Jeg var en gang ved at falde af cyklen inde på Christianshav ved synet af en Junkers Ju 52 over byens tage - det oplevelse ville jeg gerne give folk.

På vej gennem Kielerkanalen (lystbåd) blev vi engang overfløjet af en "Tante Ju", flankeret af to ME 109 (Bf 109). - Jeg er helt enig, det ér en oplevelse! :-)

Tak for beretningen, Peter!

  • 0
  • 0

Ikke for at bortlede din opmærksomhed fra det nuværende projekt, men hvad med at kombinere to projekter, et luftskib og adgang til rummet?

Det er lige præcis hvad JP Aerospace (http://www.jpaerospace.com/) er i gang med. De tænker på at skaffe sig adgang til LEO ved hjælp af luftskibe. Der er en detaljeret plan, men om den kan virke, skal jeg ikke kunne sige...

Space review har en gammel artikel om det (http://www.thespacereview.com/article/151/1) hvor jeg ikke kunne stå for disse citater fra deres boss, John Powell: “People have never figured out JP Aerospace” .... “We fly balloons, we build airships, we do rockets, we fly Ping-Pong balls. Anyone from the outside looking at this is going to say, ‘This is chaos. What are you doing?’”

Og hvad med denne: “If people aren’t laughing at you, then you’re not thinking innovatively enough.”

Noget tyder på, at de folk er jeres åndelige brødre i USA, firmaet er baseret på frivilligt arbejde og Powell er endda selvbygger af undervandsbåde!

(iflg. "The Space Show" (http://thespaceshow.com/detail.asp?q=1297)

Var det noget?

:))

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten