ingternt bloghoved

Nyt login, mere transparens i data

Vi arbejder på at blive det mest data-transparente mediehus i Danmark. Første step på vejen er vores nye login-system på tværs af Ing.dk, Version2 og Jobfinder, som netop er lanceret. Det nye login-system er nemlig en del af et større projekt, vi arbejder på i Teknologiens Mediehus frem til slutningen af 2020. Vi fik i 2018 positivt svar på en ansøgning om udviklingen af vores brugerplatform fra Googles Digital News Initiative, som er en fond rettet mod mediebranchen, hvilket har givet os mulighed for at bygge intensivt på et nyt projekt, vi kalder “Engineering Users”.

Projektet har udgangspunkt i transparens og har fire store milestones:

Samlede brugerbaser - så man ikke behøver flere brugerkonti for eksempelvis at debattere på Version2, læse PLUS-indhold på Ing og oprette CV på Jobfinder.

Udviklingsdirektør Mette Vindfeld Rosendahl Illustration: TM

Mere transparent brugerkonto på tværs af sites. De som bruger vores nye abonnementsmedier, PRO og Tech Management, kommer med i fælles login i løbet af efteråret. Herunder har vi forbedret login - eksempelvis kan IDA-medlemmer logge ind med deres IDA-login. Vi vil løbende udvide med nye features. Vi forklarer mere om single-sign-on løsningen nedenfor, og du kan læse mere om IDA-login i artiklen her.

Mulighed for personalisering - hvis man ønsker det. De næste skridt i udviklingsprojektet handler om, at brugeren kan få mere personligt tilpassede nyhedsbreve, overvågning af interessant debat og undgå at se irrelevante jobannoncer. Det kræver at man afgiver et vist niveau af data omkring skills og interesserer. Se også mockup af “interesser”.

Sidste milestone handler om, at man ved at afgive skills og ønsker til lønniveau og fremtidig karriere nemmere kan blive matchet med en potentiel fremtidig arbejdsgiver.

Sådan ser vi transparens

Vi forstår transparens således:

  • Brugere kan se og justere al data, vi har om dem
  • Man kan nemt ændre permissions
  • Det er tydeligt, hvordan vi bruger data
  • Det er tydeligt, hvilken værdi man som bruger får ved at dele sine data
  • Det er tydeligt, hvordan og hvorfor vi bruger dine data
  • Vi undgår i videst muligt omfang redundant data

Helt konkret har vi eksempelvis fravalgt oplysninger om køn og fødselsdato. Man skal slå til, hvis man ønsker et personaliseret nyhedsbrev. Vi forklarer hvad vi bruger data til, ved fremover på profilsiden at have små informations- i’er, hvor vi forklarer hvad lige præcist denne oplysning er relevant for.

Her er eksempel fra en af de features, vi planlægger, hvor man kan angive sine interesser og tilvælge et nyhedsbrev:

Illustration: Anders Reinbothe, digital designer

Vi vil løbende fortælle lidt mere om, hvad vi arbejder på, men i første omgang er her lidt flere detaljer om single-sign on opbygningen.

Vores opbygning af det nye Single Sign-on med underliggende systemer.

Illustration: TM

Ovenstående illustration, viser hvordan fundamentet til vores fremtidige bruger funktioner er bygget.

Vi har samlet brugerdata, brugertilladelser og på sigt adfærdsdata i samme system. Vi undgår på den måde en masse redundant data, og giver os bedre mulighed for at tilbyde bedre oplevelser og på sigt personalisering. Kasserne der er markeret med grå i illustrationen er endnu ikke live.

Det nye loginsystem

I første omgang virker vores nye loginsystem til ing.dk, version2.dk og jobfinder.dk. På sigt bliver vores PRO sites, samt techmanagement.dk også tilknyttet samme login løsning, og vil kunne få glæde af de samme funktioner.

Fra siloer til ét login system For at kunne gå fra sites som siloer med individuelle brugerdatabaser, har vi sammenlagt brugerkonti på tværs af sites, baseret på unikke emails.

IT- og udviklingschef Lars Emil Christensen Illustration: TM

Her er et par eksempler som forklarer betydningen af det: En person ved navn John Doe, har en brugerkonto på ing.dk med emailen john@doe.com og en brugerkonto på jobfinder.dk med samme email; john@doe.com

Disse konti er slået sammen i det nye loginsystem, og John Doe kan derfor bruge den samme konto (john@doe.com) på tværs af ing.dk, version2.dk og jobfinder.dk

En anden person ved navn Jane Doe har en profil på version2.dk med emailen hello@doe.com og en profil på ing.dk med emailen jane@doe.com. Disse emails er ikke ens, og derfor er disse konti ikke lagt sammen. Jane vil derfor have mulighed for at logge ind på tværs med begge emails. I vores systemer vil vi se det som to forskellige emails, og går derfor ud fra det er to forskellige personer.

Vi anbefaler at benytte en enkelt konto til sites under Teknologiens Mediehus. Ved at sprede sin aktivitet ud på flere konti, vil man opleve mindre værdi af de kommende nye funktioner, end hvis man blot har én konto.

Hvis du har brugt forskellige kodeord på henholdsvis ing.dk, jobfinder.dk eller version2.dk - så vil det første kodeord du indtaster som matcher et kodeord på ét af disse sites - blive dit aktuelle kodeord for alle sites.

Kan du ikke huske dit kodeord, kan du nulstille kodeordet via login siden.

Vi vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I har spørgsmål eller kommentarer til det nye login-system eller projektet i øvrigt i debatten nedenunder.

Hvordan er projektet finansieret

Projektet er delvist støttet af DNI, Googles fond rettet mod innovation i mediebranchen. Det er ikke et samarbejde, men finansiel støtte efter en ansøgningsproces. Teknologien Mediehus ejer hele projektet, vi er ikke afhængig af Google-infrastruktur eller systemer, og vi deler ingen brugerdata med Google.

Debat- og podcastredaktør
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne I mon være så transparente at oplyse, om validering af brugerprofiler indgår i projektet? Det er en skændsel, at it-kyndige brugere på ”det første danske medie på internettet” tilsyneladende har frit spil til fordækt optræden med indtil flere falske profiler.

Det samme gælder de useriøse tommelfingre ved kommentarerne. Afskaf dem, eller gør det transparent, hvem der tildeler de op- og nedadrettede tommelfingre.

  • 8
  • 14

Hej Ernst. Tak for din kommentar.

Når en person opretter en profil skal denne person bekræfte tilmeldingen via den tilknyttede email. Herefter ved vi at profilens ejer også har adgang til den tilknyttede email.

Vi har ingen regler om hvorvidt en person må oprette flere profiler på forskellige emails, og vil også have svært at løfte en bevisbyrde herom. Dertil har vi pt. ingen planer om at indføre NemID for at lave person validering.

Jeg takker for din feedback omkring tommelfingre på kommentarer, det tager vi med videre i vores overvejelser.

Med venlig hilsen Lars Emil Christensen IT & udviklingschef

  • 4
  • 1

Jeg takker for din feedback omkring tommelfingre på kommentarer, det tager vi med videre i vores overvejelser.

Ja, "please" - få nu sat navn på de tommelfingre. Det har jeg også agiteret for i årevis. I mange tråde bruges de nedadvendte tommelfingre stort set udelukkende til at ytre mishag med én eller flere personer, som man ikke kan lide. Det er dybt dobbeltmoralsk, at ing.dk griber hårdt ind over for verbale personangreb (som de også bør), men samtidig tillader disse anonyme mishagsytringer, som også fører til, at teknisk 100 % korrekte indlæg kommer til at fremstå som utroværdige, hvilket kan forvirre læserne.

Anonymitet tiltrækker de helt forkerte personer - se bare Ekstrabladets "Nationen" og hvordan unge mennesker sviner hinanden til på det groveste på de sociale medier - netop under dække af anonymitet. Det fører til et sprogbrug, som disse personer aldrig nogensinde ville vove, hvis de stod direkte over for personen, og ingeniørens debatregler tillader ikke at give igen af samme skuffe, som det ville ske ved personlig kontakt. Dermed stiller I jer faktisk på disse anonyme personers side!

Dertil har vi pt. ingen planer om at indføre NemID for at lave person validering.

Det burde I måske overveje en ekstra gang? Der er mange falske profiler her på ing.dk, og enhver kan oprette en gratis e-mail adresse hos f.eks. Google udelukkende med det formål at svine én eller anden til, som det netop bliver gjort!

  • 3
  • 12

I mange tråde bruges de nedadvendte tommelfingre stort set udelukkende til at ytre mishag med én eller flere personer, som man ikke kan lide

Jeg synes tommelfingrene virker godt.

På den måde kan man udtrykke sin misbilligelse over indlæg der ikke beriger eller bringer debatten videre, men blot kværulerer og våser, uden at blive verbalt tilsvinet og uden at skulle spilde tiden på en udsigtsløs "dialog" med folk der typisk ikke har skyggen af selvkritik eller selverkendelse tilbage.

At enkelte debattører nærmest virker som magneter for nedadvendte tommelfingre korrellerer i min erfaring rigtig fint med at debatten ville være bedre og langt mere saglig hvis de slet ikke deltog i den.

  • 25
  • 10

Det er jo en sympatisk ambition. Altså det med tranparens.

Vi har ingen regler om hvorvidt en person må oprette flere profiler på forskellige emails, og vil også have svært at løfte en bevisbyrde herom. Dertil har vi pt. ingen planer om at indføre NemID for at lave person validering.

Fra jeres betingelser, som man skal acceptere for at oprette sig: "Benyt dit fulde, korrekte navn

Du skal benytte dit fulde, korrekte navn, når du opretter en brugerkonto. Har vi mistanke om, at du bruger et andet navn, beder vi dig dokumentere dit navn. Ved manglende dokumentation lukker vi din brugerkonto."

Jeg synes, at det at man skal stå til ansvar for hvad man skriver, netop er noget af det som adskiller ing.dk fra andre debatsider. Det skal i passe på med at give køb på.

Jeg tilslutter mig iøvrigt modstanden mod anonyme tomler. De er giftige.

ps. jeg har sat et tal efter mit eget navn, da der er en anden debattør med præcis samme navn. Og vi var visuelt helt identiske i flere år. Det burde man måske forhindre.

  • 8
  • 0

Jeg prøvede at bruge min "nye" email (torbenm@di.ku.dk), men fik at vide, at den ikke overholdt formatet for emailadresser. Tillader systemet ikke mere end et punktum i domænenavnet?

  • 5
  • 0

Tillader systemet ikke mere end et punktum i domænenavnet?

Det skal det gøre, det er et grundlæggende princip, citeret fra Hostname wiki ( jeg kunne ikke lige finde det i RFC'en). "Hostnames are composed of a series of labels concatenated with dots"

  • 1
  • 0

Jeg prøvede at bruge min "nye" email (torbenm@di.ku.dk), men fik at vide, at den ikke overholdt formatet for emailadresser. Tillader systemet ikke mere end et punktum i domænenavnet?

Det er mulight at bruge emails med subdomæner (mere end ét punktum) når man opretter en bruger.

Kontakt support@ing.dk for yderligere assistance.

  • 2
  • 0

sparer rigtigt mange kommentarer - men det ville være bedre, hvis man kunne se, hvem der tomler op og ned. Som CK er inde på, er der mange der per refleks tomler ned på alle kommentarer - blot fordi en bestemt person har skrevet dem. Første indlæg i denne tråd er et glimrende eksempel. Normalt er jeg (og mange andre) meget uenige med EK, og det kan imho kun være det, der har affødt de mange ?? til denne (jeg tomlede op)

Som Mogens Kjær finder jeg også den lempelige tilgang til profiloprettelse noget ude af trit med de angivne betingelser - og vi har jo på det seneste set sitet spammet til på den konto.

  • 5
  • 1

... og vi har jo på det seneste set sitet spammet til på den konto.

Vi har taget flere tiltag for at fjerne den spam som kom på sitet. Alle kommentarer bliver nu gransket af vores nye og meget strenge filter, og spam slipper ikke længere igennem.

Støder man på en kommentar som er ude af trit med betingelserne, så anbefaler jeg man anmelder kommentaren. Herefter vil den blive gennemset af vores debat moderator.

  • 1
  • 0

Famous last words .....

God pointe Bo.

Før havde vi ikke mulighed for at justere vores filter - det kan vi nu. Så ser vi en ny bølge af spam, har vi gode værktøjer til angribe problemet tidligt.

  • 1
  • 0

Før havde vi ikke mulighed for at justere vores filter - det kan vi nu. Så ser vi en ny bølge af spam, har vi gode værktøjer til angribe problemet tidligt

Godt ord igen. Det mindede bare lidt om mine egne udsagn, hver gang jeg endegyldigt har fået fintunet mit spamfilter . bare for nogle dage senere IGEN at få mails fra random-generated-female-firstname fra Rusland, der åbenbart længselsfuldt og upåklædt venter på mig, blot et enkelt klik væk :-) (jeg må være meget tiltrækkende!)

/Bo

  • 3
  • 0

De fleste af mine computere anvender stadigt XP - og dermed gamle 32 bits browsere. De har fungeret fint med ing.dk indtil nu. Med det nye system opstår en fejl, og siden auth.tekhus.dk/oauth/authorize/approved giver fejl. På min windows 10 computer virker det ok.

  • 0
  • 0

De fleste af mine computere anvender stadigt XP - og dermed gamle 32 bits browsere. De har fungeret fint med ing.dk indtil nu. Med det nye system opstår en fejl, og siden auth.tekhus.dk/oauth/authorize/approved giver fejl. På min windows 10 computer virker det ok.

Vi understøtter seneste version af Chrome, Firefox, Safari og Microsoft Edge, samt Internet Explorer 11. Det er gældende for alle vores sites, herunder også login systemet.

Andre eller ældre browsere understøtter vi desværre ikke.

Oplever du fortsat udfordringer i en af de nænvte browsere med seneste opdatering, bedes du kontakte support@ing.dk

  • 1
  • 5

Tommel systemet

sparer rigtigt mange kommentarer - men det ville være bedre, hvis man kunne se, hvem der tomler op og ned. Som CK er inde på, er der mange der per refleks tomler ned på alle kommentarer - blot fordi en bestemt person har skrevet dem. Første indlæg i denne tråd er et glimrende eksempel. Normalt er jeg (og mange andre) meget uenige med EK, og det kan imho kun være det, der har affødt de mange ?? til denne (jeg tomlede op)

Som Mogens Kjær finder jeg også den lempelige tilgang til profiloprettelse noget ude af trit med de angivne betingelser - og vi har jo på det seneste set sitet spammet til på den konto.

Jeg syntes heller ikke at tommelfingersystemet virker godt. Som eksempel er muligt, at oprette flere profiler, og at samme bruger spammer personer med tommelfingre. Er der nogen sikkerhed imod det? Hvis tommelfingrene ikke var anonyme, så havde man mulighed for at kunne anmelde dem.

Jeg har hørt om grupper på nettet, der anser sig selv for at være mere intelligente end andre, og anvender deres tid på at spamme alle mulige debatter med tommelfingre, typisk på baggrund af ting som stavefejl og grammatering. Det syntes jeg hellerikke hører til på ing.dk, da jeg betragter det som et fagmedie. Det er ikke ingeniører, og de har ingen viden om teknik.

Problemet med tommelfingre er, at det jo egentligt var bedre, hvis de havde givet et godt svar - for gode svar, kan vi alle lære af!

  • 4
  • 0

Vil være en idé at gøre noget ved tommelfingersystemet, så profiler der ikke er aktive i debatten, ikke kan give tommelfingre? F.eks. kræve at man har et minimums antal indlæg, før man får "ret" til at give tomler ned? Tomler op, er altid velkommen.

  • 1
  • 4

1) Hvorfor er det kun debatindlæg, der bør kunne sættes en tommelfinger ved? Bør denne mulighed ikke også eksistere for journalisternes og bloggernes artikler?

Det er mit indtryk, at Ingeniørens journalister - undskyld ”Teknologiens Medieshus”s journalister (som åbenbart åbenlyst fravælger ingeniørvidenskaberne) - med fuldt overlæg kolporterer massevis af klimaartikler med det ene formål at ægge til debat - tilmed er mange artikler bevidstløst sakset !

2) Jeg er modstander af anonyme tommelfingre. Hvorfor indfører det selvpromoverede og såkaldte ”Teknologiens Mediehus” (der som navnet antyder, har fraskrevet sig enhver form for humanisme, som ingeniørvidenskaberne også rummer) ikke et system, så man ved et klik på ”tommel op” eller ”tommel ned” får en liste over sympatisører eller det modsatte?

3) Det såkaldte ”Teknologiens Mediehus” bør genoverveje navneskiftet. Ingeniørvidenskaberne er et mix af teknologi og humanisme. Med navnevalget har bladet fraskrevet sig det sidste, og repræsenterer ikke længere til fulde ingeniørvidenskaberne.

Det sidste er ret så sørgeligt, og i den forbindelse vil det være af interesse at vide, hvor stor en procentdel og ”Teknologiens Mediehus”s ansatte, der har en ingeniørmæssig baggrund. Mistanken er, at de fleste er profetiers, økonomer, journalister og andre klakører, der ikke har nogen synderlig empati for ingeniørfaget.

  • 9
  • 1

2) Jeg modstander af anonyme tommelfingre. Hvorfor indfører det selvpromoverede og såkaldte ”Teknologiens Mediehus” (der som navnet antyder, har fraskrevet sig enhver form for humanisme, som ingeniørvidenskaberne også rummer) ikke et system, så man ved et klik på ”tommel op” eller ”tommel ned” får en liste over sympatisører eller det modsatte.

Jeg syntes det er ok at både debatør og tommelfingre kan være anonyme. Vi skal godt nok angive vores korrekte navn, men det er ikke muligt at finde vores addresse, og udsættes os for personlig forfølgelse, på baggrund af det vi skriver på debatten - og det syntes jeg er vigtigt - ligeså vigtigt, som vi har et anonymt valgsystem.

Derimod syntes jeg det er ok, at man kan se hvilke debatører der har givet tommelfingre, og se hvilke kommentarer de har skrevet på ing.dk. Men deres personlige addresser, skal ikke fremgå.

  • 2
  • 1

Vi har ingen regler om hvorvidt en person må oprette flere profiler på forskellige emails, og vil også have svært at løfte en bevisbyrde herom.

Det kan også have en uheldig bivirkning. Jeg indrømmer hermed, at jeg en enkelt gang har deltaget i en debat under et påtaget navn, hvor jeg mente, at jeg kunne bidrage med et kritisk perspektiv, som jeg ikke nødvendigvis var interesseret i, at min arbejdsgiver kunne forbinde med mig.

Ikke at det var hverken illoyalt eller sådan noget "om lidt banker den russiske mafia på din hoveddør"-whistleblower-agtigt noget. Men jeg syntes, at jeg kunne give mit input mere frit lige i den situation uden at skulle møde et løftet øjenbryn på gangen næste dag.

/Bo (og det er mit rigtige navn)

  • 9
  • 0

Jeg synes tommelfingrene virker godt.

100% enig. Jeg tror ikke på, at folk får tommelfingre nedad, uden at de har gjort sig fortjent til det! Om det så er deres holding, faglighed eller tone, man vil bedømme, kan vel være lige meget. Hvis jeg ønsker at uddybe min + eller - finger, står det jo frit for at skrive en kommentar, men vi slipper for en masse "hørt" eller "gudfader" kommentarer. De anonyme fingre forhindrer også, at trolls kan svare igen i en uendelighed.

  • 4
  • 1

Det problem kunne let løses ved at enhver profil fik mulighed for at poste under navnet "Anonym"; men så uden mulighed for at tomle op eller ned. Det vil have den fordel, at det rigtige navn er Ingeniøren bekendt, så ulovlige personangreb etc. kan få en konsekvens.

Når der svares på indlæg, så kan det være svært at holde styr på, hvis alle indlæg besvares til en person kaldt anonym. Så er bedre at kunne anvende et kaldenavn, f.eks. datatossen. Som det er nu fungerer godt - bortset fra tommelfingrene kan diskuteres. En mulighed er at kun give medlemmer med IDA profil tommelfingerret, og der ikke er muligt at oprette flere personer for samme medlem, der kan give ret til at give tommelfingre.

  • 0
  • 0

kun give medlemmer med IDA profil tommelfingerret,

Glimrende ide - tillad både rigtigt navn og et pseudonym, men lad dem være valideret af vores medlemsnummer. Så ved Ing, hvem de skal skælde ud, hvis nogen klager, og der går ikke kludder i dialogen. Hvis nogen er bange for at nogen skulle tildele flere tommelfingre, kan man bare tillade en tommel per medelemsnummer per indlæg.

  • 0
  • 1

Hej Lars

Tak for svaret. I ønsker åbenbart fortsat at nøjes med at trille tommelfingre mod troldene på ing.dk, til trods for at I ellers på lederplads har skrevet, at Troldehærene skal bekæmpes med landets vigtigste ressource – viden.

Men det er da altid noget, at I vil kigge på tommelfingrene, selv om forventningerne ikke er store på baggrund af jeres tidligere (manglende) hensyntagen til indhentet feedback fra læserne.

Med venlig hilsen Ernst Krogager

  • 4
  • 1

men det er ikke muligt at finde vores addresse, og udsættes os for personlig forfølgelse, på baggrund af det vi skriver på debatten

Det vil jeg godt tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. Hvis ellers der er afgivet et rigtigt navn, så er det - efter min bedste overbevisning - bestemt muligt at finde adresseoplysninger m.m. F.eks. er jeg den ene af 4 i DK med angivne efternavn og de øvrige er min hustru og vores tvillinger. Og skulle det være et lidt mere almindeligt navn, så kan rigtig meget - som i: rigtig, rigtig meget - deduceres fra de enkelte indlæg. Tilbage til emnet ... Jeg har anvendt den opadvendte tommel, men aldrig den nedadvendte, og jeg synes den nedadvendte er ganske unødvendig. Den må godt "dø", det er i langt de fleste tilfælde den, der giver anledning til "klammerier". -Og så må den opadvendte gerne forblive anonym.

  • 2
  • 1

Så fik vi nyt login og et mere strømlinet image men hvad med substansen? Har vi det teknisk/naturvidenskabelige debatforum som ingeniører mm finder relevant? For kigger man ned over listen med emner som debatteres så ser man at de fleste får meget få indlæg, kun bekymringsindustrien og en enkelt venstreorienteret ideologisk blogger holder lidt liv i kludene! Mon der er mange ingeniører der gider besøge sådan et ekkorum? Den aktuelle debat "Nyliberalismen 1997-2019" er et godt eksempel, skrevet af en ærkesocialist er den vel lige så lidt interessant som Greta Thunbergs bekymrede fjæs!

I mangel på spændende teknisk stof havde man i lang tid en føljeton om rumraketter, den historie endte som bekendt tragisk på en helt uforudset måde, men det var som om debatten her nærmest kollapsede efter den hændelse, så teknikken har tabt til rød-grønne tosserier!

Dilemmaet er selvfølgelig at det giver trafik, men fortrænger mere relevant stof og læsere, her har redaktionen mulighed for at vælge: vil man fortsat overlade det meste af pladsen til debatter som man også kan finde i massevis hos enhedslisten og alternativet, eller vil man aktivt fremme debatter med et mere traditionelt teknisk/videnskabeligt indhold?

  • 7
  • 4

Kunne man overveje, at mindske antallet af klik/tryk for at nå egen historik?

  • 0
  • 0

Tjah, så vil der nok også komme færre indlæg herfra, indtil jeg får brug for en nyere stationær. Første gang at jeg oplever at de ældre PCer bliver ekskluderet fra et debatform.

  • 3
  • 0

- en ny 'pudsighed': I de seneste par dage oplever jeg, at debatsiderne (vist i Safari) pludseligt mister deres 'scrollbarhed'!?: Alle andre funktioner til 'styring' af vinduet er intakte...der kan bare ikke scrolles op/ned! Jeg troede først, det var galt med min trådløse (Bluetooth) mus, men (alle) andre sider fungerer upåklageligt, sågar også Ingeniøren, vist i andre browsere! Hvis jeg genindlæser siden eller genstarter Safari, virker det igen!(?). Har andre oplevet tilsvarende?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten