Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nyt hus, to år senere

Det er nu to år siden vi flyttede ind i vores nye hus og en god lejlighed til at gøre mellemstatus.

Det nærmeste vi kommer en egentlig reparation er at "holdemekanismen" på en af terrassedørene knækkede en forbavsende lille træskrue (3x25?) da et vindstød ruskede i døren, jeg fandt selv en anden skrue.

I forhold til skybrud burde tagrenden "inde i hakket" af vinkelhuset have været dimensioneret større, men det er mest et kosmetisk problem, der sker ingen skade ved at vandet fortsætter ud over tagrenden og ned på fliserne et par gange om året. Det faste undertag gør det urimeligt omstændigt at opgradere.

Vi burde nok også have sat en "rigtig" yderdør i køkkenet, det er lidt besværligt at man ikke kan lukke terrassedøren efter sig når man spiser ude på terrassen. Døren kan bare udskiftes, men så stort et problem er det altså heller ikke.

Når man kommer fra gamle skæve utætte huse tager det lidt tid at lære at man skal trække solgardinerne for om sommeren hvis der ikke skal blive for varmt, men det handler egentlig mere om os end om huset.

Vi overvejer dog at få lavet noget udvendig solafskærmning som samtidig kan tillade mig at færdes på sydterrassen uden at blive solskoldet.

Brutto privatelforbruget er 9341 kWh/år, heraf 4995 kWh/år til jordvarmepumpen.

Solcellerne producerer 4385 kWh/år og pga. mit firmas relativt konstante elforbrug er kun 45% af solstrømmen solgt, i almindelige husholdninger vil tallet være noget højere.

Energirammeberegningen forudsagde 10944 kWh/år og det er bestemt indenfor usikkerheden i forhold til om de seneste to år har matchet klimanormalen.

Varmepumpen måler strømmen i stikledningen således at mastesikringerne ikke overbelastes og en eller to gange på to år har denne effektbegrænsning slået til.

Viktualierummet holder klimaet nu hvor der er blevet tørret igennem, ikke helt så koldt og tørt som jeg havde håbet, men bestemt besværet og udgiften værd.

Største problem i dagligdagen: Tørretumbleren larmer.

Alt i alt: Et par glade husejere.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energirammeberegningen forudsagde 10944 kWh/år og det er bestemt indenfor usikkerheden i forhold til om de seneste to år har matchet klimanormalen.

Det er godt nok imponerende, at du kan få lavet en rammeberegning, der med 5 betydende cifre ligger inden for usikkerheden :)

Da jeg blev mat-fys-student måtte vi udelukkende bruge regnestok og logaritme-tabeller - ikke noget med elektroniske hjælpemidler. Men der er tydeligvis sket en hel del med ingeniør-regnenøjagtigheden siden da - specielt med forudsigelser ;)

Men tillykke med jeres nye hus, som I tilsyneladende er glade for.

  • 11
  • 2

PHK:
Uden at jeg selv har gidet slå op eller regne på det, så har jeg et tag der er nogenlunde fri for skygge, men hælder ca. 20-30 grader mod Nord. Der er plads til ca. 6-7kW solceller på det og det vil være let at montere solcellerne på taget (ingen stillads osv.).

Siden du er godt inden i beregningerne, har du nogen ide om hvor skidt er det at montere solceller i så forkert en retning? Jeg påtænker tyndfilms-solceller pga. hældningen mod Nord og det er overordnet ikke med økonomisk gevinst i tankerne.

  • 2
  • 2

Inverteren er 3KW(ac), der er lagt større kapacitet op i solceller.

Normalt siger man 900 kWh/år/kW peak, så der ligger du 60% højere.
Jeg går udfra at du ikke har betalt 60% mere for de ekstra celler, i forhold til et normalt 3 kW anlæg.
Krævede det overbevisning af leverandøren for at få dem med på ideen?

Hvor meget yder omformeren på en overskyet dag?
Hvor stor en del af tiden rammer du max ydelse på omformeren?
Kunne man koble nogle paneler fra i den tid, og i stedet koble dem til f.eks. en DC varmepatron?

  • 0
  • 0

Vi burde nok også have sat en "rigtig" yderdør i køkkenet, det er lidt besværligt at man ikke kan lukke terrassedøren efter sig når man spiser ude på terrassen. Døren kan bare udskiftes, men så stort et problem er det altså heller ikke.

Hvis den ikke skal kunne holdes lukket på mekanisk vis, så var en mulighed at købe et håndtag i den lokale byggepusher. Så kan døren åbnes og lukkes.

  • 2
  • 0

Normalt siger man 900 kWh/år/kW peak, så der ligger du 60% højere.

Det tal er vokset jævnt siden jeg satte solceller på sommerhuset for 9 år siden.

Hvis du taster 1kW(p) ind i seneste generation af EU's PW-web-app (se ovenfor) og placerer dem i Slagelse, siger den 1100 kWh/år/kW(p)

Krævede det overbevisning af leverandøren for at få dem med på ideen?

Det er en indviklet historie. Lad os bare sige at elektrikeren ikke var vores yndlingshåndværker.

Hvor meget yder omformeren på en overskyet dag?

Definer "overskyet" :-)

Min overvågning har registreret produktioner helt ned til 1W(ac), så inverteren gør hvad den kan.

Kunne man koble nogle paneler fra i den tid, og i stedet koble dem til f.eks. en DC varmepatron?

Det kræver gode omskiftere at rode med HVDC, men i teorien kunne man godt.

Jeg ved så ikke hvad du ville bruge varmen til på de tidspunkter hvor det kunne være relevant...

Hvor stor en del af tiden rammer du max ydelse på omformeren?

Det er egentlig ikke interessant, det interessante er integralet er af den del af kurven der bliver skåret af og hvor stor en del af det du kunne have brugt selv, idet salgsprisen til energinet.dk ikke er alverden.

Det er meget sjældent og næsten aldrig når inverteren "flader ud" at vores hus bruger mere end 3kW.

Det hænder at jordvarmen lige luner brugsvandet nogle minutter, men det er langt under 1% af tiden.

I den senste uge ser det ud som om inverteren har fladet ud ca. 15 timer.

Jeg vil lige understrege at man naturligvis skal have øjnene stift rettet på inverens specifikationer hvis man overprovisionerer solcellerne, både for så vidt max DC indgangsspænding, men også MPP spændingsområdet.

  • 8
  • 0

Til lykke med de to år. Det har været spændende at følge.

Du har muligvis skrevet det i en tidligere blog, men hvor mange A har du egentlig ind i huset, siden du skriver, at varmepumpen et par gange har nået max.?

Og hvilke overvejelser gjorde du dig om tilkøb af en større installation?

  • 0
  • 0

Du har muligvis skrevet det i en tidligere blog, men hvor mange A har du egentlig ind i huset, siden du skriver, at varmepumpen et par gange har nået max.?

Jeg har en standard stikledning/mastesikring på 25A, men riskoen for samtidig drift er lidt større fordi jeg har en del "sultent" udstyr i mit firma og derfor giver det god mening at jordvarmepumpens indbyggede mulighed for at holde øje med stikledningen blev sat i drift.

  • 1
  • 0

Så er altså ikke noget problem at have en almindelig husholdning med tørretumbler, vaskemaskine, komfur osv. + varmepumpen på 25A?

Jeg skal selv i gang med at bygge og har været i tvivl.

  • 1
  • 0

Så er altså ikke noget problem at have en almindelig husholdning med tørretumbler, vaskemaskine, komfur osv. + varmepumpen på 25A?

Det tror jeg ikke og jeg gætter på at man ville høre mere om det hvis det var et problem.

Men hvis varmepumpen har muligheden for at overvåge stikledningen, så lad den gøre det.

Min er en CTC og normalt ville de bare have monteret de tre strømtrafo'er inden i varmepumpen på dens tilgangsledning, så det handlede kun om at få dem flyttet over i eltavlen hvor de hørte til.

  • 3
  • 0

Definer "overskyet" :-)

Lad os sige; hvad var den laveste produktion kl 12.

Det kræver gode omskiftere at rode med HVDC, men i teorien kunne man godt.

Jeg ved så ikke hvad du ville bruge varmen til på de tidspunkter hvor det kunne være relevant...

Varmepatron var bare et eksempel. I princippet kunne DC bruges direkte til batteriopladning, men det lyder lidt som om det bliver dyrere end blot at have en større omformer + ensretter.

Har spekuleret over at montere hele taget med celler, (30-50 kW) og så bare en 5 kW omformer. I fremtiden, når omformere og batterier bliver billigere, kan man så ekspandere i maskinrummet, istedet for at bygge taget om.

  • 0
  • 0

PHK:
Jeg er ikke helt med på hvordan man indtaster en korrekt vinkel på https://re.jrc.ec.europa.eu/pvg_tools/en/t... når vinklen er mod nord?

Thomas Pallesen:
25A vil være i underkanten hvis du har både jordvarme/varmepumpe og samtidig skal lade en el-bil og have lidt overskud til forbrug samtidig.

Erik P:
Der fåes allerede invertere med indbygget batteri, som man vistnok kan ændre batterikapasiteten på som tiden går. Ideen er at gemme lidt strøm til aften/natten og derved opnå højere selvproduktion. Lidt dumt sådan rent makroøkonomisk, men det bestemmer vi jo ikke over. Rene DC systemer er kun smart/fornuftigt til 12-24V systemer med forbrug derefter.

  • 2
  • 0

Lad os sige; hvad var den laveste produktion kl 12.

Lige her og nu er produktionen 1828W(ac) og det er hvad jeg vil kalde "overskyet, men lyst".

Har spekuleret over at montere hele taget med celler, (30-50 kW) og så bare en 5 kW omformer. I fremtiden, når omformere og batterier bliver billigere, kan man så ekspandere i maskinrummet, istedet for at bygge taget om.

Problemet med at bruge solceller som egentlig tagbelægning er at de ikke kan saves og skæres i. Det vil sige at du ikke kan have et afvalmet tag og at dimensionerne på dit rektangulære tag helst skal kunne deles pænt af af solcellernes dimensioner på begge leder.

Jeg regnede på det for ca. fem år siden, i forbindelse med husprojektet, men det var for dyrt for mig dengang, og Folketingets zig-zag kørsel gjorde det for usikkert hvad fremtiden ville bringe.

  • 3
  • 0

Der fåes allerede invertere med indbygget batteri, som man vistnok kan ændre batterikapasiteten på som tiden går.

Kunne den også finde ud af at lade en bil op? Med 50 kW på taget, og kun 5 til omformeren, skulle det vel kun tage et par timer.

Ideen er at gemme lidt strøm til aften/natten og derved opnå højere selvproduktion. Lidt dumt sådan rent makroøkonomisk, men det bestemmer vi jo ikke over

Nemlig. Det er urimeligt dyrt at få strømmen transporteret fra paneler på hus til stikkontakt ved arbejdsplads.

  • 1
  • 1

Hvis den ikke skal kunne holdes lukket på mekanisk vis, så var en mulighed at købe et håndtag i den lokale byggepusher. Så kan døren åbnes og lukkes.


Eller udskifte lukkehåndtaget til gennemgående.
Min terrassedør (fra 2016 fra havestue ud) har gennemgående lukketøj(håndtag på begge sider) men kan kun låses fra indersiden - låses med tryk på låsecylinder - låses op med nøgle. ( så kan man ikke låse sig selv ude ved den dør)

  • 2
  • 1

Har du nogle mål eller gode gæt på hver meget varme og varmt vand varmepumpen har leveret? COP er jo ikke den samme for opvarmning af huset og opvarmning af brugsvand.

  • 1
  • 1

Jeg er lidt overrasket over jordvarmes dårlige effektivitet - det ser ud til, at der kun er en gevindst på en faktor 2 - det er meget lavt. For en luft-luft varmepumper er normalt en gevindst på en faktor 5 - 6. Et forbrug på 5.000 kWh om året, syntes jeg er stort.

Har du overvejet at supplere med en luft-luft varmepumpe?

  • 0
  • 0

Jeg er lidt overrasket over jordvarmes dårlige effektivitet - det ser ud til, at der kun er en gevindst på en faktor 2 - det er meget lavt. For en luft-luft varmepumper er normalt en gevindst på en faktor 5 - 6. Et forbrug på 5.000 kWh om året, syntes jeg er stort.

Jeg synes også det er i overkanten, men jeg har ikke for alvor givet mig til at trimme på anlægget endnu, jeg ville lige have et par års referencedata på den indstilling jeg fik anlægget leveret med.

  • 1
  • 0

Har du tændt for gulvvarmen i perioden april-oktober ?
Vi ved en del har den tændt, men det burde ikke være nødvendigt i et moderne hus.


Det burde vist ikke betyde noget når der er udetemperaturstyring. Med optimal indstilling burde den ønskede fremløbstemperatur ligge under indendørstemperaturen i det meste af sommeren.
Det kan selvfølgelig blive en kold nat, men da vil termostaterne i rummene ikke åbne, hvis indetemperaturen er høj nok.
Sådan kører jeg mit varmeanlæg med mindst bøvl og god effektivitet. Måske jeg kunne spare 0,5 til 1m3 om ugen ved at slukke, men så ville badeværelsesgulvet med gulvvarme blive for køligt.

  • 2
  • 0

~5000 kWh/året for varmen lyder også meget dyrt på mig.
Vi har så gas som opvarmningsform, og anvender ~800 m3/året - så vi betaler ~5k om året inkl. varmt vand for 330m2 (i 3 plan - 120m2 grundplan).. Og vi har 25 grader ved gulvet på alle 3 plan - men slukker dog for varmekredsen i maj og behøver normalt først tænde i september/oktober.. (vi er lidt kræsne - så vi tænder når gulvvarmen når under ~23 grader).

Mht. solafskærmning - så havde jeg netop tegnet store udhæng mv. - men de var ikke store nok - så vi skal også til at have nogle elektronisk styrede markiser og på skråvinduerne noget film på ydersiden (var tanken) - så vi kan styre solopvarmningen, nok til at jordkølingen kan følge med.

  • 0
  • 0

Et stort forbrug kan skyldes en fejl ved installationen, eller fejl som fald i gastryk mv. Det er en god idé, at få et eftersyn på varmepumpe mv, for at tjekke det er i orden. Da det er lovpligtig eftersyn hvert år har du nok fået et eftersyn allerede - men med dit forbrug, er god grund til at få lavet et grundigt eftersyn, for at tjekke om der kan være fejl på systemet. Er der ikke fejl på systemet, kan du eventuelt vælge at supplere med en luft-luft varmepumpe. De har meget højere effektivitet - i hvertfald sammenlignet med COP 2-3. Skubbes en del af energiforbruget til luft-luft varmepumpen, så øges måske også effektiviteten af jordvamesystemet, da der er tendens til at effektiviteten er større for et lavt belastet system.

  • 0
  • 2

Her et ikke relateret spørgsmål: For at skaffe ilt(oxygen) til raket affyringer, bruger Spacex og alle andre raket selskaber, Pressure Swing Gas generators(kompressor) til at komprimere og kondensere atmosfærisk ilt. Nitrogen som i samme proces også bliver komprimeret til væske, bliver bare frigivet til atmosfæren igen. Er det muligt at bruge denne nitrogen til at køle og kondensere CO2 fra kul fyrede kraftværker?

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten