motorbloggen

Nyt bilblad til motorinteresserede

Tjek lige det her: Har du en stak bilblade liggende på natbordet? For hvis du har, så skal der måske gøres plads til det nyeste skud på stammen fra det danske medie marked: Autobild.dk Det nye blad er på gaden første gang d. 16. marts og med Axel Springer-koncernen og det tyske Autobild i ryggen er der lagt op til en spændende kamp om os bilglade danske læsere. For selv om bladet har en seks mand stor redaktion, vil det tyske søsterselskab være leveringsdygtig i stof til bilglade danske læsere. Måske vil der også komme mere tekniske indslag, i hvert fald har Ingeniørens redaktion måtte vinke farvel til jorunalist Peter Nyholm, som nu skal boltre sig på Autobild.dk som motorjournalist og web-redaktør.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her har Autobild jo forsøgt før, nemlig omkring 1990, hvor man lancerede en dansk udgave, dengang med Flemming Haslund som redaktør. Om det var konceptet med ganske mange oversatte, tyske artikler eller noget andet, der var galt ved jeg ikke, men den danske udgave lukkede ret hurtigt - så vidt jeg husker på mindre end et år. Der er succesfulde udgaver af Autobild i mange andre lande, så det burde jo kunne gå i Danmark også. Men måske er danske bil(blads)køberes interesse koncentreret om andre biler end i det øvrige Europa pga. vore exorbitante afgifter? Under alle omstændigheder: Held og lykke denne gang! Svend Carstensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten