Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nyliberalismen 1997-2019

Det kan være meget svært at sætte fingeren præcist på hvor og hvornår en politisk bevægelse starter.

Det er ofte "noget der ligger i tiden", hvilket vil sige at det ligger og ulmer under overfladen.

Men man kan næsten altid sætte fingeren på deres endeligt, helt ned til timer og minutter, nogen gange ligefrem sekunder.

Klimabenægtelsen i Danmark fik f.eks banesåret i præcis det sekund hvor DF's formand hånligt vrængede ordet "Klimatosser" på live-TV - og alle der så det vidste, at netop dér vendte strømmen.

I forhold til hvad hun ellers har gået rundt og kaldt folk var det i den milde ende, men hun ramte lige ned i "noget der lå i tiden" med sin "hvad hjærtet er fuldt af ..." og det var det.

Med fyringen af Venstres partiledelse idag, kan vi også erklære nyliberalismen afgået ved døden her i landet.

Hvis vi skal prøve at finde starten af nyliberalismen i Danmark, er det formodentlig tidligere finansminister Henning Dyremose og salget af TDC det drejer sig om.

Det blev en rigtig god forretning for ham.

Men det var Anders Fogh Rasmussen der virkelig satsede alt på nyliberalismen, startende med en udrensning af alle "smagsdommere" der kunne tænkes at påpege at myter og legender ikke er et brugbart faktuelt grundlag at køre et land på.

Da huset begyndte at brænde under ham, brugte han firmabilen, -flyet og -rejsekontoen til at finde et nyt job.

Hvis man skal plotte toppen af nyliberalismens karriere, er det formodentlig i ugerne lige inden salget af DONG, kækt orkestreret af en nyliberalistisk "socialdemokratisk", eller "nyliberalistisk" socialdemokratisk (overstreg det ikke ønskede) regering.

Da det begyndte at knirke, stak ledelsen af til, for skatteydernes penge gødede, grønnere græsgange.

Heller ikke konservative gik fri af infektionen og da Brian Mikkelsen begyndte at lugte brændt i kanten skiftede han til direktørjobbet hos Dansk Industri.

Det mest idealistiske nyliberalistiske parti af dem alle, 100% købt og betalt som politiske formueforvaltere for nyrige spekulanter, levede ikke op til resultatkontraktens mål om skattelettelser til 1%'erne.

Partiets direktør sprang fluks ud med den gyldne faldskærm enhver minister udstyres med. Hvad hans langtidsplaner er ved vi endnu ikke, men der er utvivlsomt mange bestyrelsesposter i hans fremtid.

(Opdatering 2019-09-03: Ander Samuelsen er blevet "konsulent" og "skal bla. rådgive" Lars Seier der ejer Liberal Alliance.)

Ingen behøver at bekymre sig for at Lars Løkke bliver langtidsledig, han har på intet tidspunkt lagt skjul på at det handlede om PrivatLars først og MinisterLars bagefter.

Hvis de har penge nok på repræsentationskontoen, kan han f.eks blive direktør i Dansk Fiskeri.

Hvis man da kan tillade sig at kalde det således, var det centrale ideologiske princip i nyliberalismen åbenbart at bruge sit job som folkevalgt til at mele sin egen personlige kage mest muligt bagefter.

En måde at forhindre gentagelser kunne være at vedtage, at alle afgående ministre skal aftjene de næste fire valgperioder med at undervise fuldt skema i Folkeskolen.

Når eksministre på den måde er garanteret beskæftigelse og overenskomstmæssig pension, kan vi trygt afskaffe ventepengene og ministerpensionen.

Men selv ikke Sydafrikas oprydning efter apartheid, eller Ruslands oprydning efter USSR kunne helt slette sporene og starte fra en frisk.

Her i landet vil konsekvenserne af nyliberalismen som en plagsom nisse flytte med mange år fremover, i form af uøkonomisk kassetænkning, tidsrøvende og nytteløse rapporteringskrav, fejlslagne offentlige "rationaliseringer", kuldsejlede IT projekter, inkompetente New Public Management offentlige chefer og "informationsmedarbejdere" i frøers tal.

Frem for alt må vi se i øjnene at samfundets indvolde, skat, skoler, forskning, transport og infrastruktur ligger smadrede og blødende efter et par årtier med grønthøsterbesparelser, resultatkontrakter, "professionelle" bestyrelser og "reformer" der bare skulle dække over at den forrige "reform", "strategi" eller "politiske hensigt" heller ikke virkede.

Det eneste gode jeg kan finde på at sige om nyliberalismen, er at den har fået den yngre generation til virkelig værdsætte et velfungerende samfund, for det blev nærmest revet ned om ørene på dem.

Vi kan passende begrave nyliberalismen dér hvor et vejkryds skulle koble omfartsvejen uden om Mariager.

En stage igennem hjærtet er også på sin plads.

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det hele var bedre i gamle dage og politikerne er selvfølgelig altid nogle inkompetente nisser som vil os det onde. Men alligevel:

Frem for alt må vi se i øjnene at samfundets indvolde, skat, skoler, forskning, transport og infrastruktur ligger smadrede og blødende

Med undtagelse af skat som regeringer og folketing virkelig systematisk de sidste 20-30 år har smadret, kan du da dokumentere den påstand? Har det nogensinde været bedre efter en relevant målestok?

Mvh

Peter

  • 19
  • 13

Det hele var bedre i gamle dage

Nej, det mener jeg bestemt ikke det var, men det er heller ikke det relevante spørgsmål at fokusere på.

Det relevante spørgsmål er hvor meget bedre Danmark kunne være stillet, hvis ikke nyliberalisterne havde prøvet at nedlægge samfundet de sidste to årtier.

  • 39
  • 18

Har det nogensinde været bedre efter en relevant målestok?

Der er i hvert fald beviseligt langt færre voksne i min søns institution end der var i den jeg selv gik i for 30-something år siden

  • 28
  • 2

"hvor DF's formand hånligt vrængede ordet "Klimatosser" på live-TV"

DF's formand havde intet med det citat at gøre! Det var alene Folketingets daværende formand Pia Kjærsgaard, der havde noget med citatet at gøre

  • 28
  • 2

Det er sgu en meget god opsummering af udviklingen i de sidste 20 år.
Jeg får nok på puklen for det, men de nye klimamål og politikken det kan medføre, kan blive ligeså ødelæggende.
Man kan måske måle det på mængden af nye ord og begreber der opfindes. Vi er ved at indhente Orwells newspeak.

  • 14
  • 18

Har du fulgt med i dagspressen gennem nævnte periode?


Pointen er netop at man ikke kan komme til den konklusion ud fra hvad dagspressen skriver for at sælge deres produkt men bliver nødt til at have nogle målbare kriterier.

Der har næppe været et tidspunkt i den nyere danmarkshistorie hvor man ikke kunne få den opfattelse at alting lå “smadrede og blødende” hvis man åbnede en avis.

Men på de fleste målbare punkter går det bedre end for 20-30 år siden.

Mvh

Peter

  • 12
  • 7

Men på de fleste målbare punkter går det bedre end for 20-30 år siden.

Ja, det indtryk kan man nemt få, hvis man vælger "de fleste målbare punkter" med omhu.

Her er nogle af de "målbare punkter" jeg finder relevante og de har det ikke godt:

Der er flere psykisk syge og flere af dem er hjemløse.

Vi har fået et par tusinde krigsveteraner med PTSD i varierende grad.

Der er flere der går ned med stress.

Stadigt flere par kan ikke få børn på den sjove måde.

Der er flere børn i fattigdom.

Der er flere børnemishandlingssager.

Kommunerne har ikke råd til vedligehold af veje, cykelstier, kloaker osv.

Skat fungerer ikke.

Ejendomsvurderingen fungerer ikke.

Banditter i habitter har haft tag det selv bord i statskassen.

  • 39
  • 14

Nej, det mener jeg bestemt ikke det var, men det er heller ikke det relevante spørgsmål at fokusere på.

Det relevante spørgsmål er hvor meget bedre Danmark kunne være stillet, hvis ikke nyliberalisterne havde prøvet at nedlægge samfundet de sidste to årtier.


Perioden (som interessant nok hverken inkluderer kartoffelfuren ‘86, salget af Danica og Girobank ‘91 / ‘93 eller “Fra Socialstat til Minimalstat” ’93) tæller dog regeringer som spænder fra Folkesocialister til Liberal Alliance med Socialdemokratiet og Venstre som bærende partier og hvor langt hovedparten af de vigtige beslutninger er truffet ved brede forlig.

Kunne du ikke skitsere alternativet og hvem der skulle stå i stedet? Gerne med eksempler fra andre lande med nogenlunde samme udgangspunkt.

Jeg tror hovedparten af de involverede vil sige fra overfor at blive betegnet som Nyliberalister.

I mine øjne er det ikke et relevant spørgsmål hvordan Danmark var stillet hvis kravet er at man skal leve op til bagklogskabens klarsyn og ikke har et reelt alternativ at sammenligne med.

Mvh
Peter

  • 14
  • 11

Ja, det indtryk kan man nemt få, hvis man vælger "de fleste målbare punkter" med omhu.

Her er nogle af de "målbare punkter" jeg finder relevante...

I hvilket samfund er der ikke en masse alvorlige ting der politisk, socialt og økonomisk skal tages hånd om? Dine “målbare punkter” er rigtig gode eksempler på den slags alvorlige opgaver som det danske samfund altid har stået overfor. Det gjorde vi også for 30 år siden.

Nogen gange (ikke altid!) er flere “sager” også udtryk for at der politisk er kommet fokus på et problem og bliver handlet på det.

Andre gange er det relevant at overveje om der nogensinde i tilstrækkelig grad “har været råd til” dette eller hint.

Der er langt fra at der er udfordringer som skal løses til at “samfundets involde ligger smadrede og blødende” og et “velfungerende samfund” som nærmest er blevet “revet ned”.

Det bliver helt sort når alle problemerne er forskyldt af de “nyliberale” som så inkluderer næsten hele det politiske spektrum i din fortolkning.

Mvh
Peter

  • 12
  • 10

hvor langt hovedparten af de vigtige beslutninger er truffet ved brede forlig.

Og det er nok det historisk interessante ved nyliberalismen: Den var næsten farveløs.

Ikke hvis du kigger på det aldersmæssigt, der har nyliberalismen altid været de (vel)bjergede mod de unge og de stærke mod de svage.

Aldrig tidligere har nogen generation tævet og straffet den næste så læsterligt!

Jeg tror hovedparten af de involverede vil sige fra overfor at blive betegnet som Nyliberalister.

Hvorledes adskiller det sig fra at racister ikke bryder sig om at blive kaldt racister ?

I mine øjne er det ikke et relevant spørgsmål hvordan Danmark var stillet hvis kravet er at man skal leve op til bagklogskabens klarsyn og ikke har et reelt alternativ at sammenligne med.

Vi kan jo starte med at se på Finland, som i stedet for at se Folkeskolen som et dræn på ratepensionen ser den som fundamentet for fremtiden og derfor investerer i den baseret på forskning og fakta og ud fra et livskvalitetsfokus ?

Eller skal vi se på Sverige, der ikke opfatter offentlig traffik som en uretfærdig skat på privatbillister, men som et nødvendigt skelet i samfundet ?

Ikke at disse lande er sluppet for nyliberalismens egoistiske bagstræberi, men de har dog i det mindste været i stand til at tøjle den bedre, primært ved faktisk at lade politik styre af fakta, frem for fornemmelser og lobbyisters powerpoint.

  • 37
  • 12

Og det er nok det historisk interessante ved nyliberalismen: Den var næsten farveløs.

Ikke hvis du kigger på det aldersmæssigt, der har nyliberalismen altid været de (vel)bjergede mod de unge og de stærke mod de svage.

Aldrig tidligere har nogen generation tævet og straffet den næste så læsterligt!

Kan du dokumentere det?

Hvorledes adskiller det sig fra at racister ikke bryder sig om at blive kaldt racister ?

Ved at en store grupper af de folkevalgte åbent har bekendt sig til at tilhøre gruppen,

Vi kan jo starte med at se på Finland, som i stedet for at se Folkeskolen som et dræn på ratepensionen ser den som fundamentet for fremtiden og derfor investerer i den baseret på forskning og fakta og ud fra et livskvalitetsfokus ?

Og som vi bemærker ikke generelt klarer sig så forskelligt fra Danmark når OECD ser på hvordan forskellige landes uddannelsessystemer gør det.

http://www.oecd.org/education/education-at...

Eller skal vi se på Sverige, der ikke opfatter offentlig traffik som en uretfærdig skat på privatbillister, men som et nødvendigt skelet i samfundet ?

Hvor opfatter man offentlig trafik som en uretfærdig skal på privatbilister?

Den overordnede pointe er jo at du sagtens og til alle tider kan cherry picke statistik så du kan vise et eksempel på et land der klarer sig bedre end danmark på et område du synes er vigtigt.

Men kunne du ikke lige starte med at føre belæg for din påstand om at samfundet er blevet revet ned og at dets involde ligger blødende og smadrede tilbage?

  • 19
  • 16

Nu får de blå lige en svada, men Nyrup/Lykketoft var det makkerpar der for alvor fik ny liberalismen og new public management i fremdrift i Danmark. Og glem heller ikke Thorning/Corydon.

Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor der skal socialister til at fremme et liberalistisk paradigme. Måske fordi man ligeså godt kunne kalde det for ny socialisme.

Det er simpelthen et solidt greb hen over midten i politik, hvor man forener det bedte af to verdener - eller det dårligste.

I takt med at det store socialistiske eksperiment i øst fejlede, måtte socialister finde nye måder at gennemføre socialismen på. Det har man så valgt at kalde for neoliberalisme, så man altid kan vaske hænder, når det ikke ser så pænt ud for de socialistiske idealer.

Ny liberalisme defineres ikke af liberalister, men af personer som PHK, der ikke er liberalist.

  • 20
  • 12

Kan du dokumentere det?

Sammenlign f.eks vilkårene for at gennemføre en uddannelse med hvad de var for 30 år siden ?

Stopprøver, taxameterpenge, SU-restriktioner, stop for frit uddannelsesskifte, krav om studie på normeret tid osv. osv. osv.

Eller skal vi tale om heldags-folkeskolen, som har reduceret tidsvinduet til frivillige fritidsaktiviteter til stort set ingenting ?

Hvor opfatter man offentlig trafik som en uretfærdig skal på privatbilister?

Hver gang der skal bruges penge på den ?

Hos FDM ?

Alene det faktum at vi på dansk har ordet "kompensationsmotorvej" burde være bevis nok.

Og som vi bemærker ikke generelt klarer sig så forskelligt fra Danmark når OECD ser på hvordan forskellige landes uddannelsessystemer gør det.

Siden hvornår er OECD blevet vores målestok for livskvalitet ?

Burde målet ikke indlysende for enhver være at vores børn vokser op og får et bedre liv end vi gjorde ?

  • 25
  • 9

Der er meget man kan kritisere i DK og det skal man. Jeg syntes også vi skal bruge penge på uddannelse, forskning, infrastruktur, ældre, sundhed, etc.
Måske er man gået et skridt for langt i nogle af reformerne og nogle var måske heller ikke videre gennemtænkt. Faktum er dog at produktiviteten i det offenlige og den kvalitet du får, på trods af alle mulige enkeltsagere i pressen, gennemsnitligt er bedre nu, end den nogensinde har været.
Og i DK har vi vel ikke haft nyliberalisme i ordets egentlige betydning. Det nærmeste vi kan komme det er vel kartoffelkuren og den var i den grad nødvendig.
Nyliberalismen genopstod i 1970 erne da det økonomiske system man havde bestluttet i Bretton Woods, vist sig at have nogle problemer, der gav ekstrem inflation samtidig med man havde økonomisk stagnation. Det kunne være ordnet på andre måder, men via Reagan og Thatcher ++ blev den nyliberalistiske økonomiske tænkning totalt førende og det er den desværre stadig i UK og USA og måske lidt i Tyskland.
Lige meget hvad, så har vi fuld beskæftigelse til ret gode lønninger, gode sociale forhold, og en bomstærk solid økonomi, der giver plads til stimulering når den næste krise kommer! Dit verdensbillede er for simplificeret og for negativt

  • 14
  • 7

Sammenlign f.eks vilkårene for at gennemføre en uddannelse med hvad de var for 30 år siden ?

Stopprøver, taxameterpenge, SU-restriktioner, stop for frit uddannelsesskifte, krav om studie på normeret tid osv. osv. osv.

Eller skal vi tale om heldags-folkeskolen, som har reduceret tidsvinduet til frivillige fritidsaktiviteter til stort set ingenting ?


Hvis de nuværende vilkår for at gennemføre en videregående uddannelse (der har aldrig været flere der gør det) og heldagsskolen (med mere undervisning og tilstræbt faglighed end før) er din dokumentation for alle tiders største omgang tæv på den nye generation så er problemet trods alt nok begrænset.

Alene det faktum at vi på dansk har ordet "kompensationsmotorvej" burde være bevis nok.

Når jeg googler “kompensationsmotorvej” er næsten alle hits inklusiv de tre første fra dine blogs. Igen er problemets størrelse nok til at overse. I det omfang det reelt eksisterer er det måske ikke nyliberalisterne der står for ordets udbredelse.

Siden hvornår er OECD blevet vores målestok for livskvalitet ?

Burde målet ikke indlysende for enhver være at vores børn vokser op og får et bedre liv end vi gjorde ?

Kunne du ikke lige dokumentere (uden at cherry picke en eller anden helt specifik smal statistik) at det ikke er tilfældet? Ellers kommer det bare til at virke som om det hele “var bedre i gamle dage”.

  • 12
  • 11

Kan du dokumentere det?

- dén dokumentation kunne jeg også tænke mig at se! ;)

I perioden 1850 - 1920 udvandrede flere end 300.000 danskere, især til USA; det var en betydelig del af hele den daværende befolkning - og en enorm andel af den daværende (mandlige land)befolkning!
De blev frem for alt 'drevet' af elendige fremtidsudsigter:
Grundet fremskridt på sundhedsområdet faldt børnedødeligheden, samtidigt med at livslængden steg, hvorved mulighederne for de unge (mænd) for at få foden under eget bord (og kunne stifte familie) blev ringere og ringere (kun én søn kunne arve bedriften).
Disse 'jordløse' mænd måtte iøvrigt vente til 1915 for at opnå stemmeret!
Beslutningen om udvandring lå ikke lige til højrebenet - fx. kostede (enkelt)billetten til det forjættede land, hvad der svarede til en landarbejders årsløn!

Så jo: Tidligere generationer har sandelig oplevet 'mørbankning' i hvad der efter dagens målestok må betegnes som uhørt grad!

  • 7
  • 10

Eller skal vi se på Sverige, der ikke opfatter offentlig traffik som en uretfærdig skat på privatbillister, men som et nødvendigt skelet i samfundet


Sverige har ingen videre skat på biler! Måske er det årsagen. Når jeg har købtbilen et par gange, og så også skal betale for toget og bussen, så bliver det måske for meget for de fleste!
Men det kan da meget vel vise sig at være rigtigt smart, i et lille land som DK, ikke at have satset på kollektiv trafik som vi opfatter den idag. Det bliver formenligt overhalet af elbusser, autonome el-biler, køreledninger på delstrækninger af motorvejen, etc. Den kollektive trafik, som den er organiseret i dag, så dårlig, ueffektiv og dyr, at folk åbenlyst hellere vil sidde i kø, end tage toge/bussen.
Borset fra det, så peger det her på en meget større udfording. Teknologien bevæger sig idag så hurtigt, at politikerne først vedtager de nødvendige love flere år efter teknologien er blevet mainstream! Det er virkelig et problem vi skal tage fat på.

  • 11
  • 3

Der er flere psykisk syge og flere af dem er hjemløse.

Vi har fået et par tusinde krigsveteraner med PTSD i varierende grad.

Der er flere der går ned med stress.

Stadigt flere par kan ikke få børn på den sjove måde.

Der er flere børn i fattigdom.

Der er flere børnemishandlingssager.


Kan du ikke komme med tal fra dst.dk der underbygger de påstande!
Mere stress. Folk har i dag mere tid med deres børn end de nogensinde har haft før. Det meste af de du påstår er det samme følelsesmæssige sludder som SF kommer med. Det kan godt være du tror det er sådan, det er bare ikke sandt.
Og definer lige "stress" Og børnemishandling var langt være før i tiden, det var bare normalt "dengang" og blev ikke anmeldt.

  • 15
  • 2

vi har højeste skattetryk i norden, og dermed største offentlige sektor ifht. økonomien - det burde være et udtryk for ret så meget "socialisme" på gradskala'en.

det giver dog bla. lavest rated sundhedsvæsen i norden, bundskrabere i EU ifht. iværksætteri/selvstændige, laveste konkurrencedygtighed i norden, kunne forestille mig en lav rating på uddannelsesområdet også (ikke tjekket)

vi har brug for mere liberalisme - og mindre socialisme/"nyliberalisme" (forfærdeligt misvisende ord nok opfundet af socialister)

centralisering/monopol som vi gør med staten i dag giver netop problemer med at borgerne prioriteres sidst mens staten prioriteres først - som PHK oplever med at personer efterlades i systemet/nedprioriteres... (budgetterne er store nok ellers til at håndtere det hvis man ville)

vejen frem er decentralisering - kig mod schweiz som løser det problem ret godt, så er vejen til borgerne kortere, og det offentliges service konkurrenceudsættes da borgerne kan stemme med fødderne ved at flytte en kortere afstand til nabo kommunen.

  • 9
  • 14

Stopprøver, taxameterpenge, SU-restriktioner, stop for frit uddannelsesskifte, krav om studie på normeret tid osv. osv. osv.

Eller skal vi tale om heldags-folkeskolen, som har reduceret tidsvinduet til frivillige fritidsaktiviteter til stort set ingenting ?

Enig i at vi skal have højere GDP-udgangspunktet for nogle af disse beslutninger er ulækkert. Man kunne tilføje folkeskolens detaljerede læringsmålsplaner.

Men der også nuancer. Taxameterpenge og krav om studie på normeret tid betyder jo at studerende fra at blive et irriterende onde, hvorfra kun den lille procentdel der kan udnyttes som fodfolk til forskning egentlig er interessant, faktisk bliver noget man er nødt til at tage ansvar for som universitet.

Heldagsfolkeskolen er i mine øjne et eksempel på det modsatte af liberalisme. Det er centralstyring. Et ministerium der aldrig selv har drevet skole, lader man bestemme hvordan 1100 skoler skal drives...

Man kan se det samme med mange af de små kommuneskoler ude på landet. Kommunens centrale systemer kan ikke finde ud af at køre dem andet end med underskud, så de bliver lukket. Men så dukker lokale entusiastiske kræfter op og kører skolerne videre som friskoler, på trods af at det offentliges tilskud til friskoler kun er 76% af hvad kommuneskolerne får. Hvordan kan det lade sig gøre for en flok lokale amatører når de professionelle ved kommunen ikke kan?

På et borgermøde spurgte jeg for nylig rådmændene i en af landets største kommuner hvorfor man laver så store skoler og daginstitutioner og svaret var klart økonomi, de kan ikke finde ud af andet.

Det er bare synd for alle de indadvendte (ingeniør)børn som ikke har det godt med at sidde som sild i en tønde.

Her synes jeg liberaliseringen har et brugbart svar. Vi har en daginstitutionslov der gør at frie daginstitutioner kan få samme tilskud som kommunens daginstitutioner. Hvis friskoleloven gav samme vilkår (og naturligvis pligter) som kommuneskolerne, så ville vi faktisk have et decentralt bolværk mod idiotstyringen.

Jeg tænker ikke på det ideologisk - der er ikke noget problem i at kommunen driver skoler. Men det skal helst være sådan at hvis de i forening med undervisningsministeriet ikke kan finde ud af det, at der så er et alternativ som alle kan bruge, uanset pengepung. Det handler om et bedre systemdesign.

  • 7
  • 2

Tror ikke du skal være så sikker på dels at ungdommen ikke er liberal, for de værdsætter skam både individuel frihed og fællesskab.

En ting er at den offentlig sektor har fået tæv, men der er også et behov for at de 1000 mia DKK der forvaltes hvert år går til nytte. Man bliver træt af at læse om Regionerne der har færre og færre sygeplejersker og læger, men flere og flere administrative ansatte. Det samme gælder sandsynligvis hele vejen rundt. Excel folk der ikke kan rydde op i bureaukratiet, men kun kan spare på "de varme hænder" - og for at få det hele til at hænge sammen skal der ansættes flere personer til koordinering, målopfølgning og bla bla bla. Få det væk.

I øvrigt er salget af DONG / Ørsted slet ikke slut. Nu har virksomheden i praksis to divisioner, Vind og frasalgsdivisionen. Sagen er at Staten, der ejer 50% af DONG / Ørsted, ikke har noget naturlig interesse i at eje Vind forretningen, hvor man satser på projekter i USA, Taiwan, etc. dvs Globalt. Den del af forretningen vil mange gerne købe, f.eks Equinor, men kan jo også bare sælges ved gradvist at smide aktierne ud på markedet. Resten - gaskunder, elkunder, gasnet, kraftværker og andet skravl - skal ud af vagten. Hvis selskabet er 3-400 mia værd, vil 150-200 mia i statskassen jo være så stort et beløb at ingen regering kan ignorere det. Hvorfor ikke tage værdien hjem og bruge den til de massive investeringer der er behov for i den grønne omstilling?

  • 4
  • 3

Her er et par eksempler på personalenyt hos det danske Forsvar:
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. En del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for så allerede den næste dag at sælge våben for alverdens våbenindustri - til egne tidligere kollegaer.

  • 16
  • 0

Tror ikke du skal være så sikker på dels at ungdommen ikke er liberal

Nu skal vi lige holde tungen lige i munden:

Blogindlægget handler (kun) om "nyliberalismen".

At være "nyliberalist" har meget lidt at gøre med at være "liberalist", endda selv om sidstnævnte efterhånden er så totalt udvandet at det ikke betyder andet end "Ihvertfald ikke kommunist".

der er også et behov for at de 1000 mia DKK der forvaltes hvert år går til nytte.

Som jeg har forstået nyliberalismens politikere, starter problemet for dem allerede med "går til" i den sætning.

Man kan se det samme med mange af de små kommuneskoler ude på landet. Kommunens centrale systemer kan ikke finde ud af at køre dem andet end med underskud, så de bliver lukket.

Glemte du ikke det med at underskudet er målt i forhold til et budget der stort set hver evigt eneste år er blevet beskåret ?

  • 21
  • 5

Jeg tænker ikke på det ideologisk - der er ikke noget problem i at kommunen driver skoler.

Problemet er at det gør alle de obskure kulte og religioner der øjner muligheden for at deres børn kan blive opdraget i "den rette lære" og kun den.

Folkeskolen er og skal være bolværket imod fanatikere, racisme, forskelsbehandling og snævertsyn.

Hvis vi er enige om at privatskolerne også skal leve helt op til denne målsætning og de samme standarder som Folkeskolen, f.eks således at ungerne får seksualundervisning uanset hvor religøs forældrekredsen måtte være, og at privatskolerne, ligesom folkeskolerne, tildeles et geografisk skoledistrikt hvorfra de skal aftage alle elever, så har jeg ikke noget problem med det.

Men hvis privatskolerne skal suge penge ud af skolebudgetterne til omhyggeligt sorterede elevflokke fra typisk resourcestærke forældrer og/eller udsættes for religiøs eller politisk skævvredet "undervisning" så har jeg et meget stort problem med det.

Ellers svarer det jo til at få samme tilskud som DSB, men kun køre et tog om dagen fra Århus til København i myldretiden.

Mao: Privatskoler er kun OK hvis de tager det sure med det søde.

  • 27
  • 5

Hvis selskabet er 3-400 mia værd, vil 150-200 mia i statskassen jo være så stort et beløb at ingen regering kan ignorere det. Hvorfor ikke tage værdien hjem og bruge den til de massive investeringer der er behov for i den grønne omstilling?

Fordi det ville være langt smartere at beholde virksomheden og hælde det årlige overskud i en fremtidsfond, ligesom Norge gjorde ?

Hvorfor skal alt hvad der ikke er søm- og nagelfast absolut sælges ?

  • 30
  • 5

Det der i virkligheden er i opbrud i disse år, er hvorvidt vi skal måle vores samfunds succes på at opretholde en konstant vækst i BNP, eller definere andre metoder til at måle menneskelig succes.
I efterkrigstiden blev det en styrkeprøve mellem 2 ideologier, hvor succeskritereiet var hvor hurtigt et samfunds produktivitet kunne vokse, da det indikerer styrkeforholdet i en militær konflikt.

Jeg ved ikke om dette er cherry picking, men hvis man googler "the great acceleration" er det tydeligt at der kom betydelig frermegang på mange parametre.

I et lukket system som planeten jorden, er der dog grænser for hvor lang tid der kan accelereres, og jeg tror liberalismens egentlig problem er, at den endnu ikke har formået at formulere en troværdig liberal løsning på en bæredygtig fremtid.

  • 18
  • 0

Kun fordi ingen måler hvor meget ekstra tid borgerne nu bruger fordi dele af opgaverne er flyttet over på deres side af bordet


Så du mener det var bedre at stå i kø hos skat for at få ændret selvangivelsen? Eller gå til lægen for at få fornyet en recept. Eller gå op på kommunen for at melde flytning, skifte læge. At du ikke kunne se din egen jounal, at du skulle vente 2 timer på at få foretaget en simpel blodprøve/røngten/etc (ja, man kan de fleste steder bestille tid på nettet).
Det er simpelt hen ikke korrekt, det billede du forsøger at male. For langt de fleste offentlige services har været et win win for borger og offentlig instans.
Det har været problemer, og er det sikkert stadigvæk, med useability, men det er dog blevet langt bedre de senere år.
Jeg har "ikke europæiske" (oversøiske) kollegaer som er flyttet til DK fra mange forskellige steder i verden. Og de fleste udtrykker næsegrus beundring for den effektivitet der i det offentlige og den grad af digitalisering til gavn for borgerne som vi har!

  • 13
  • 2

ejen frem er decentralisering - kig mod schweiz som løser det problem ret godt, så er vejen til borgerne kortere, og det offentliges service konkurrenceudsættes da borgerne kan stemme med fødderne ved at flytte en kortere afstand til nabo kommunen


Nu har jeg boet i Schweiz in kanton AG. Og der skulle man stort set møde på den lokale Gemeinde Rathaus for at slå en prut. Det var langt fra så effektivt som du beskriver!
Og stemme med føderne? Så jeg flytter lige til nabokommunene, flytter ungernes skole, etc. hvis jeg mener de bruger for meget asfalt? Det er et ikke eksisterende argument!

  • 18
  • 1

Nyliberalismen er et ord der bruges om den effektiviseringsbølge i den offentlige sektor der startede under nedturen i 90erne.

I Danmark har der været konsensus om en stor velfærdsstat og minimal ulighed siden 50erne. Kun i 70erne havde vi et større liberalt oprør i form af jordskredsvalget. Men det døde hurtigt.

I 80erne og 90erne søgte regimet efter Lafferpunktet, dvs. de skattesatser der maksimerede statens indtægter. Det lykkedes.
Sammen med danskernes unikt høje skattevilje, dvs. viljen til at selvangive og betale al den skat man skylder, blev velfærdsstaten verdens største, og skatterne verdens højeste.

I 90erne var der økonomisk nedtur, og Lafferpunktet var nået, så regimet ledte efter nye måder at øge ydelserne til borgerne. Man fik hjælp af konsulenter til effektiviseringer af velfærdsstaten.
Desuden fandt man offentligt ejede virksomheder som kunne sælges.
Det blev kaldt "nyliberalisme" i de venstreorienterede medier Politiken og Information.

  • 7
  • 11

Det blev kaldt "nyliberalisme" i de venstreorienterede medier Politiken og Information

- men det er jo ingen dansk 'opfindelse'!:

Neoliberalism or neo-liberalism is the 20th-century resurgence of 19th-century ideas associated with laissez-faire economic liberalism and free market capitalism. While it is most often associated with such ideas, the defining features of neoliberalism in both thought and practice have been the subject of substantial scholarly discourse...

(kildehenvisninger i citatet slettet)
https://en.wikipedia.org/wiki/Neoliberalism

  • 6
  • 3

Der har været efterspurgt en del kilder på påstande, så herunder er et par stykker:

Færre antal lærere pr. elev (forringelse):
https://www.dlf.org/media/11780393/faerre-...

Børn bliver fattigere end deres forældre:
https://www.berlingske.dk/oekonomi/saa-gru...
https://www.zetland.dk/historie/sOXVn6w3-a...
https://www.dr.dk/ligetil/indland/flere-bo...

Antallet af psykisk syge (indlæggelser) er steget:
https://assets-global.website-files.com/5b...

Ovenstående er ikke, hvad jeg vil kalde en umiddelbar "forbedring".

  • 18
  • 3

Færre antal lærere pr. elev (forringelse):
https://www.dlf.org/media/11780393/faerre-...

Hvis den analyse er tilnærmelsesvis korrekt, er det et voldsomt fald i lærekræfter pr. barn, på meget kort tid.
Dét er en virkelig dårlig udvikling.
Især for et land som Danmark, hvis råstof er brainpower og knowhow.

Børn bliver fattigere end deres forældre:
https://www.berlingske.dk/oekonomi/saa-gru...
https://www.zetland.dk/historie/sOXVn6w3-a...
https://www.dr.dk/ligetil/indland/flere-bo...

For kun et par dekader siden, var Danmark et land hvor den sociale arv, nationalt set, var et minimalt problem.
På ganske få år, har det ændret sig markant.

Antallet af psykisk syge (indlæggelser) er steget:
https://assets-global.website-files.com/5b...

Jeg har ikke læst linket, kun skimmet indholdsfortegnelsen.
Men, flere indlæggelser kan tolkes positivt. Flere med behov behandles.
Eller, negativt. Flere udvikler psykisk sygdom.

Min opfattelse, gennem de senere år ér, at alt for mange psykisk syge udskrives for tidligt.
Samt, flere med behov for seriøs behandling, overføres til distriktspsykiatrien.

  • 13
  • 2

Det hænger jo nok sammen med at det primært var de blå der annammede den nyliberale lære ?

Jeg vil bede dig erindre, at jeg fra starten har kaldt HTS & Corydon nyliberale, det er ikke noget jeg første begyndte på da de solgte DONG.


Det var nu primært Nyrup og Lykketoft jeg nævnede, der 20 år tidligere fik new public management sat på dagsordenen. Fogh regeringen førte blot den socialdemokratiske linje videre. Det var han nødt til, hvis han skulle slå Nyrup.

Lad os håbe at neosocialismen er død. Men Mette Frederiksen får sig sag for. Hun vil hverken ligne Thorning eller Nyrup, selvom hun måske kan normalisere sidstnævnte med lidt newspeak.
Anker Jørgensen vil hun nok gerne ligne, lige bortset fra det med økonomien, der gik af H til.

  • 7
  • 9

Man kan diskuterer detaljerne, men analysen er god. Som det dog fremgår af kommentarsporet, er der god brug for den pæl du snakker om, så den ikke genopstår af sin grav ;)

Tilbage står dog de problemer, som nyliberalismens indførelse i Danmark skulle løse, men kun gjorde meget værre:

  1. Den vanskelige og til tider ret dårlige offentlige ledelse, med rod i den meget hierarkiske struktur, hvor ingen længere tør tage ansvar, vise initiativ og forsvarer sin integritet.

  2. Forskeres manglende evne til at skelne mellem private holdninger, relevant oplysning til samfundet og deres ekspertise område, når de udtaler sig – og mediernes manglende evne til at afvejde og formidle videnskabelige fakta i forhold til holdninger.

  3. Journalister manglende lyst og evne til at søge sandheden, frem for den gode historie. F.eks. ved at lave optagne og redigerede interview, hvor de har mulighed for faktatjekke. I dag overlades det til meddebattører at faktatjekke i realtid, og efterlader en indtryk af at sandheden skal findes et eller andet sted midt imellem den seriøse aktør og landsbytossen - og at om jorden er flad eller rund, blot er ligeværdige synspunkter.

Specielt de to første var det Fog regeringen ville imødegå med sin religiøs tro på privatiseringen glæder.

Nu er eksperimentet med nyliberalisme (forhåbentligt) overstået. Vi står med en kæmpe regning, problemet er ikke løst, og der er kommet nye store problemer til.

Lad os håbe at den næste holdningsbølge, i befolkningen, bliver mere fornuftsbetonet, væsentligt mindre religiøs, og fokuseret på det, det en nation drejer sig om: hele befolkningens trivsel.

  • 21
  • 3

Specielt de to første var det Fog regeringen ville imødegå med sin religiøs tro på privatiseringen glæder.


Det med privatisering var nu ikke noget man mærkede meget til. Tværtimod så brystede Venstre ved valget i 2015, sig af at have udvidet den offentlige sektor.

Men man kan da ikke klandre Fogh for både new public management og privatisering.
Privatisering er jo netop en vej væk fra NPM, og reelt den eneste, hvis man ikke vil hænge fast i en offentlig ledelse der ikke magter forandringer.

En offentlig ledelseskultur, der bare er effektiv og optimal forvaltning af tvangsindrevne penge, uden nogen form for konkurrence - det er lidt af en utopi.
Det var vel nok det som NPM i første omgang blev solgt som. Så hvad bliver det næste der skal sikre verdens største offentlige sektor.

problemet er ikke løst, og der er kommet nye store problemer til.

Lad os håbe at den næste bølge bliver mere fornuftsbetonet, væsentligt mindre religiøs, og fokuseret på det, det en nation drejer sig om: hele befolkningens trivsel.


Håb! er det alt vi kan få ud af denne tråd?

Hvis problemerne skal løses, så skal der snart noget konkret på banen.
Ellers vær ikke overrasket over Trump, Boris, Alternativet, Macron og femstjernebevægelsen. Den slags opstår når der ikke findes gode løsninger på problemerne.

  • 9
  • 6

Fordi det ville være langt smartere at beholde virksomheden og hælde det årlige overskud i en fremtidsfond, ligesom Norge gjorde ?

Hvorfor skal alt hvad der ikke er søm- og nagelfast absolut sælges ?

Ikke alt skal sælges, men DONG/Ørsteds vindforretning kan godt. Så kan gasnet, elnet, og reservekraftværker sagtens være på statens hænder. Det er også en forholdsvis lille værdi sammenlignet med hele forretningen.
Aktiekursen har jo indeholdt i værdien forventning til fremtidig indtjening, så der er ikke nødvendigvis mere at hente ved at sætte udbytterne i banken - desuden kan staten jo fortsat beskatte udbytterne hos modtagerne hvis man ellers kan finde ud af det.

Men hovedargumentet for at staten skal sælge sine aktier er at vi har brug for at komme massivt igang med investeringer i grøn omstilling NU, og kan ikke vente 20 år til en eller anden fond er fyldt op.

  • 0
  • 6

Håb! er det alt vi kan få ud af denne tråd?

Hvis problemerne skal løses, så skal der snart noget konkret på banen.

Ja netop håb!
Der er masser af viden og løsninger på offentlig ledelse mm. Men der er altid et element af eksperiment over smafundsforandring. Forvent ikke nøglefærdige løsninger, hvis vi ønsker at går foran, i demokratisk civilisations udvikling.

Så mit håb går på, at befolkningen hellere vil have demokratisk udvikling, end "en stærk mand, til at dræne sumpen" og sætte hulemanden fri.

  • 5
  • 0

Hvis staten mangler penge til grøn omstilling kan den bare indføre en kulstofskat, den rammer de rigtige og trækker den rigtige vej på projektet.


Kulstofskatten vil i sig selv kunne være mere effektiv end hvad staten kan finde på af støtteordninger.
Ikke at betale skat, er altid noget der driver kreativiteten.

Så må vi blot håbe at de kreative løsninger rent faktisk nedbringer CO2 udslippet, og ikke f.eks. flytter produktionen til et andet land hvorved udledningen vil stige.

"Bare" er et ord man skal passe på med, og skatter har det med at give de mærkværdigste effekter.

  • 4
  • 4

"En måde at forhindre gentagelser kunne være at vedtage, at alle afgående ministre skal aftjene de næste fire valgperioder med at undervise fuldt skema i Folkeskolen."

Det vil da være synd for børnene. De har brug for undervisere, der er kvalificerede og pædagogiske. Man kunne nøjes med at sige, at de ikke måtte besætte lederstillinger eller bestyrelsesposter i de næste ti år. Så må de i stedet søge job, hvor faglige kvalifikationer rent faktisk betyder noget.

  • 10
  • 1

Nu skyldes Lars fald jo mangel på nyliberalisme, med mindre det ord dækket over en mere rød udgave.


Jeg ser mere hans fald, som resultat af mangel på Liberalisme.
Jeg læser egentlig også Blog'en ovenfor, som en argumenteren for en klar skelnen mellem Nyliberalisme og Liberalisme. Selvom den peger på Liberal Alliance som Nyliberalister, hvilket jeg ikke mener at de er. Deres salgstale gik bare på skattelettelser, og ikke ønsket om at staten skal blande sig mindre.

  • 2
  • 0

Nu får friskoler (og privat skoler antager jeg) kun 75% af det tilskud som folkeskolen får pr elev, netop fordi de kan vælge om de ønsker en elev eller ej.

  • 1
  • 2

Hvis vi er enige om at privatskolerne også skal leve helt op til denne målsætning og de samme standarder som Folkeskolen, f.eks således at ungerne får seksualundervisning uanset hvor religøs forældrekredsen måtte være, og at privatskolerne, ligesom folkeskolerne, tildeles et geografisk skoledistrikt hvorfra de skal aftage alle elever, så har jeg ikke noget problem med det.


Det er faktisk også sådan det fungerer udenfor de større byer.
De små skoler nedlægges, som følge af ønsket om eks. Fodbold-klasser + ministeriel pres for specielle lokaler etc. hvilket er dyrt på små skoler.
Forældrene vælger så at lave en friskole, istedet for megen bilkørsel, og børn som skal hjemmefra kl. 6.30 om morgenen.

  • 1
  • 0

Man kunne nøjes med at sige, at de ikke måtte besætte lederstillinger eller bestyrelsesposter i de næste ti år

- Weekendavisen har faktisk en (gratis) artikel, der tangerer problematikken:

Da Brian Mikkelsen, Johanne Schmidt-Nielsen og Lars Chr. Lilleholt for nyligt skiftede deres tjans som toppolitiker ud med store stillinger uden for Christiansborgs tykke mure, fik det flere medier og politiske modstandere til at spekulere på, om der kunne være tale om urent trav: Var det lukrative job mon landet udelukkende på baggrund af kvalifikationer, eller var der et element af »noget for noget« med i ligningen?...

https://www.weekendavisen.dk/2019-35/ideer...

  • 4
  • 1

Man kunne nøjes med at sige, at de ikke måtte besætte lederstillinger eller bestyrelsesposter i de næste ti år.

En karensperiode vil absolut være på sin plads.
Meeen, ti år er nok lidt i overkanten, uoverskueligt og, måske, ligefrem urimeligt.
Et par år, eller lignende, ville sikkert passe.

Faktisk ville jeg hellere se nogle seriøse restriktioner overfor EU-parlamentsmedlemmer og -kommisærer. Især indenfor lobbyisme der ligger fagområdet nært.

  • 6
  • 0

Hvis staten mangler penge til grøn omstilling kan den bare indføre en kulstofskat, den rammer de rigtige og trækker den rigtige vej på projektet

Man har jo haft masser af grønne afgifter, benzinafgifter, dieseltillæg etc etc uden at det har nogen gavnlig virkning på statens investeringsniveau. Tværtimod er indtægten herfra en stor barriere for at kilden til afgifterne afvikles.

I princippet er jeg enig i at man burde have en ensartet kulstofafgift, som blev pålagt den som producer CO2. Men det vil igen tage al for lang tid at samle midlerne sammen i en fond inden man skal igang med investeringerne.

I øvrigt kan jeg ikke se at det at eje aktier i et projektselskab som Ørsted Vind er arvesølv. Staten har jo heller ikke aktier i Rockwool eller Grundfos. Skulle staten måske ofre yderligere 200 mia på at opkøbe de resterende 50% af Ørsted? Bortset fra gasnet og elnet, synes jeg ikke det er statens opgave at eje virksomheder.
Jeg mener heller ikke at realisering af de 200 mia og investering i grøn omstilling er at pisse i bukserne. Jeg er overbevist om at investering i grøn omstilling er sund fornuft og giver et bedre afkast for samfundet.

  • 3
  • 1

Liberalismens goder (i Canada)

En ny motorvej i Toronto blev bygget, og folk fik at vide at det skulle vaere en betalingsvej i de naeste 30 aar indtil vejen var betalt. Da den var faerdig havde vi faaet en ny liberalistisk regering som fandt ud af at det var bedre hvis den kom paa private haender, det ville med sikkerhed betyde lavere priser for brugerne. Vejen blev leaset ud for de naeste 99 aar. Prisen for at benytte den er steget med 300% og ejerne er et udenlandsk selskab.
https://www.thestar.com/news/canada/2019/0...

  • 6
  • 2

er der i grunden noget kritisabelt ved dét? Skulle hun hellere have søgt bistandshjælp gennem en (længere) periode?? :))

Han er på bistandshjælp i en længere periode, så vidt jeg lige kan gennemskue får han "Ministereftervederlag" på 112536,88 kr/måned i 9.5 måneder.

Bemærk i den forbindelse hvor knivskarpt LLR udskrev valget, reglerne taler om "hele måneder".

Desuden vil han modtage en ganske lukrativ ministerpension.

  • 3
  • 6

Utroligt at man skal høre den slags stadigt. Lars Seier ejer ikke LA

Nej, selvfølgelig gør han ikke det.

Det bliver altsammen klaret igennem en række skuffeselskaber, så ingen kan bevise noget.

Fakta er imidlertid at 90% af LA's penge kom Lars Seier og at LA hoppede og sprang når han pustede i fløjten.

Så jo: Lars Seier ejede LA med hud og hår og har netop bevist det ved at lave en privat arbejdsløshedsunderstøttelse til hans politiske stråmand.

  • 10
  • 4
  1. Et simpelt folketingsmedlem som Laura Lindahl får over 50K om måneden i 1-2 år, så hun er på bistand.
  2. Hun kunne have søgt et job, der ikke som ansættelseskrav havde "at kende nogen på tinge".
  • 5
  • 4

Kun fordi ingen måler hvor meget ekstra tid borgerne nu bruger fordi dele af opgaverne er flyttet over på deres side af bordet.

Ja - det gør man inden for mange brancher. Før fik man pakkerne bragt ud. Nu skal man ofte selv hente på "posthuset". Posten gik ind til huset med brevet - nu skal man ud i postkassen. Skraldemændene hentede før skraldet der hvor det stod ved huset. Nu skal skraldespande køres ud til vejen.

For 10 år siden var der en genbrugsplads i min by - nu skal vi køre 7km. 300 husstande der skal køre 7km hver vej i stedet for et par lastbiler der kører ud og henter det i byen.

Min kone kunne før gå til arbejde hos hjemmeplejen og derfra køre rundt i lokalområdet. Nu skal hun også køre 8km i bil for at komme på arbejde og køre tilbage til lokalområdet i kommunens bil. Det er effektivisering......

  • 14
  • 0

Ja - det gør man inden for mange brancher. Før fik man pakkerne bragt ud. Nu skal man ofte selv hente på "posthuset". Posten gik ind til huset med brevet - nu skal man ud i postkassen.


Man underminerer den funktion, som egentlig er grundlæggende for samfundets funktion, og laver en vældig lukrativ aftale med Nets, som scorer kassen, samtidigt med at man skal bruge skattekroner på at Posten ikke lukker ned.
Men jeg læste nu egentligt PH's kommentar som en henvisning til de formularer, som spørger efter alt hvad 15 bureaukrater tilsammen har kunnet komme i tanker om at de - måske - kunne få glæde af en gang. Selvfølgelig vedlagt et trusselsbrev, om alskens ulykker, hvis det ikke udfyldes korrekt. Hvis man så med langvarig indsats, lykkedes at få en stakkels medarbejder i tale, så kan man få hints om nogle felter, som man kan undlade at udfylde. Det fremgår naturligvis ikke af formularen, eller vejledningen.
Så har man klaret opgaven på 2 minutter, men inden har man brugt timer på at nå dertil.

  • 7
  • 0

PH. Du rammer endnu engang plet med påtalen af den nedtur vort samfund har gennemgået de sidste 20 år.
Neoliberalisme og New og Public Management
Jeg er ikke så langt inde i nogle af teorierne at jeg konkret kan pege på hvilken del af disse modeller, der har nedbrudt samfundet så hurtigt.
Jeg kan dog sige, at de har resulteret i udskiftning af fagligt funderet ledelse, med ledelse uden viden om, hvad de leder. Disse ledere syntes de eksekverer god ledelse når blot de uddelegerer opgaver. Det gør de uden stillingtagen til opgavens indhold og betydning. Det er værdiløs ledelse.
En god leder er af uvurderlig betydning for trivsel på arbejdspladsen og for gode arbejdsrelaterede resultater. En dårlig leder skaber dårlig trivsel og dårlige resultater.
Det er normalt bare hundesvært at give eksempler.
Sagen om Anne Munksgaard underdirektør i Skats enhed for særlig kontrol, viser med al mulig tydelighed den sygdom der har spredt sig i administrationen.
Hun reagerer efter en seriøs henvendelse om at pengene strømmer ud af statskassen, ved at bede en medarbejder om at undersøge sagen med forventning om at dette først resulterer i et resultat om flere måneder. Medarbejderen reagerer ligesom sin chef ved at spørge en anden medarbejder også uden at følge op osv.
Og hvor er Anne Munksgaards chef henne?
Værdiløs ledelse vil automatisk læne sig op af korruption og det begynder jo så også at vise sig.
Det bliver et næsten uoverskueligt stort problem for kommende politikere at få fjernet hele dette lag af inkompetente ledere og erstattet af ledere med faglig stolthed og viden. Men kære politikere start med departementscheferne.

  • 10
  • 0

PH. Du rammer endnu engang plet med påtalen af den nedtur vort samfund har gennemgået de sidste 20 år.
Neoliberalisme og New og Public Management
Jeg er ikke så langt inde i nogle af teorierne at jeg konkret kan pege på hvilken del af disse modeller, der har nedbrudt samfundet så hurtigt.


Man kan nok så meget pege på dårlig ledelse.
Men hvis vælgerne forfølger en utopi om at man have velfærd og rigdom, så vælger de en dårlig ledelse.

Jeg vil påstå at det ikke er for 20 år siden det begyndte at gå galt. Allerde for 40 år siden, begyndte det offentlige at lave sparerunder hvert efterår når budgetterne skulle lægges. Allerede der begyndte man at undergrave kvaliteten i velfærdsstaten.

Neosocialisme og NPM var blot et forsøg på at stoppe den udvikling som havde plaget Dansk velfærd siden 1970'erne.

  • 1
  • 3

Det bliver altsammen klaret igennem en række skuffeselskaber, så ingen kan bevise noget.


Så venter vi i spänding (og med lidt skadefryd) på 2020 hvor selv fomuer på 50 EUR skal annoteres med et ejerskab, og informationen bliver offentligt tilgängelig: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN...

For ikke at glemme "Fiscalis 2020" programmet om skatteundragelse og fälles toldbehandling, startet i 2014. Der kunne jo have väret väre en Neoliberal bagtanke med at först at spare SKAT ihjel, derefter belemre SKAT med ubrugelig software, for til sidst at splitte SKAT op i små bitte atomer, rundhåndet splattet ud over provinsen?

  • 4
  • 0

Det giver staterne.....

I demokratier er "staterne" dig og mig, i om med det er os der vælger politikerne.

Hvorledes ligger der noget totalitært i at sikre transperans?

Og nu vi taler om totalitære regimer: Gad vist om City of London ikke er et af de fortrukne steder for den pengevask som netop lyssky (totalitære) regimer er så afhængige af?

  • 5
  • 1

Se dét ved du jo ikke noget om, Hans Henrik.
Jeg var nemlig, allerede dengang kritisk over tiltagene.
Både indenlands og udenlands aka amerikanske.

Men, der var jo også højreregeringer begge steder dengang. ;-)

  • 3
  • 1

Nyliberalismen i Danmark er tankegangen noget for noget.
Fri SU, det er jo cafe penge, det går ikke. Man skal være færdig på normeret tid... Arbejdsløs ok, så skal du skrive mindst en ansøgning om ugen uanset din situation. Det offentlige skal være 2% mere effektivt hvert år i børnehaven, sygehuset og sundhedsplejen, for sådan gør man i det private liberale erhverv ...

Grundlæggende er nyliberalismen båret af mistillid. Der er ingen nyliberalist, der tror på at en arbejdsløs vil søge jobs eller uddanne sig, hvis mulighederne er tilstede.
Privatøkonomisk gælder det jo om med mindst mulig indsats at opnå størst mulig indtægt, så en altruistisk arbejdsløshedsunderstøttelse er jo en foræring til dovne Robert og kassedame Karin. De gider jo ikke tage de lorte jobs, når det ikke kan betale sig at arbejde.

Vores velfærdsmodel er båret af tillid. Måske kan det kaldes social sammenhængskraft. Bloomberg besøgte Danmark, fordi Bernie Sanders brugte os som foregangsland under sidste præsidentvalg i de ny liberales kerneland. Journalisten konkluderede at vores velfærdsmodel er kun for os, fordi vi har tillid til hinanden. Artiklen er her https://www.bloomberg.com/view/articles/20... og er desværre bag en betalingsmur. Den kan måske findes frit på et offentlig bibliotek tæt på dig.

  • 8
  • 0

Betegnelsen "nyliberalisme" anvendes kun af et ganske snævert segment i det politiske billede, og siger i virkeligheden mere om afsenderen, end om fænomenet som vedkommende ønsker at italesætte.

  • 3
  • 5

Hvorledes ligger der noget totalitært i at sikre transperans?


Off topic:
Forsimplet sagt. så er transperans i statens magtinstrumenter (Folketing og myndigheder), afgørende for et frit demokrati.
Hvordan den enkelte så forvalter deres resourcer, kommer principielt ikke nogen ved.
Dette fordi staten er til for at sikre de enkelte borgere deres muligheder og livsvalg.
Den totalitære stat, er hvor borgernes valg er transperante, og statens magtinstrumenter er skjulte.
Dette fordi borgerne er til for at sikre staten flest muligheder og valg.
Eller sagt på en anden måde, er det spørgsmålet om politikere og embedsmænd skal servicere borgerne, eller omvendt.
I det sidste tilfælde ser man ofte en udpræget vilkårlighed i den enkeltes muligheder.
Eksempelvis tror jeg ikke at Politiets skandale med teleoplysningerne havde nået samme omfang, hvis der havde været bare en lille smule åbenhed om, hvordan oplysningerne var kommet frem.

  • 2
  • 1

så længe der er gennemsigtighed nok til at det kan sikres at der ikke foregår ulovligheder.


Prøv at overvej, hvor meget gennemsigtighed og overvågning der skal til, for sikre at Børge ikke køber en joint nede i gyden.
Prøv så at overvej, hvor mange muligheder der så vil være tilbage for Safira, hvis fætter arbejder hos politiet. Eller for Peter som overvejer at forlade Jehovas vidner.
Den sociale kontrol er alt for stærk til, at man kan have frihed, samtidigt med at man sikrer mod ulovligheder.

  • 3
  • 0

Overvej så hvor lidt ekstra kontrol der er behov for, for at begrænse skattesnyderiet i 1%-segmentet dramatisk.


Handler dette ikke om at få den (principielt) eksisterende kontrol til at virke?
Og her vil jeg pege på konsekvens, og manglende gennemsigtighed hos myndighederne.
Feks. straf til de ansvarlige, når Finanstilsynet ignorerer klare og tydelige rapporter om svindel og hvidvask. Medmindre der er ganske seriøst underbyggede årsager, som selvfølgelig skal være tilgængelige for offentligheden.
Interessen for 50 Euro (og 500 konesedler), som startede denne tråd, ser jeg som forsøg på at fjerne fokus fra, at bankernes advarselssystemer ignoreres, bare fortjenesten er stor nok. Og da bankerne har fået tildelt retten til at "trykke pengesedler", så er de at betragte som en del af centralmagten, selvom de er privatejede.

  • 5
  • 2

Overvej så hvor lidt ekstra kontrol der er behov for, for at begrænse skattesnyderiet i 1%-segmentet dramatisk.

Har du nogen grund til at tro at 1% segmentet snyder mere i skat end andre? Hvis ikke, skal vi så også kun have effektiv levnedsmiddelkontrol i Bogense og ikke i resten af landet? Og kun kontrol af socialt bedrageri af personer højere en 182cm? Hvorfor den der fokus på 1% - dem der bidrager ¨mest til samfundsøkonomien?

[Og så kan man i øvrigt overveje hvorfor ing.dk skal lægge forsideplads til PHK's politiske manifest. som intet har med teknik at gøre]

  • 4
  • 9

Taget i betragtning at deres gennemsnitlige formue er 16mio, så er det bestemt signifikant.

Jeg har meget svært ved at se at størrelsen af formuen skulle gøre folk mere kriminelle. Specielt eftersom vi ikke har formueskat i Danmark.

Hvis man er meget rig og ikke gider betale dansk skat, så kan man flytte teltpælene til udlandet. Man skal bare være ude af kongeriget mere end 180 dage om året og det er sjældent noget problem for jetsettet. Det er lidt sværere for personer med mere almindelige liv.

Når jeg angriber dette så er det fordi PHK endnu engang er ude med riven efter 1%'erne. Dem som ved deres skattebetalinger holder en stor del af velfærdssamfundet igang. Som i mange tilfælde skaber jobs og virksomheder der holder mange flere i arbejde. Af en eller anden grund skal disse altid mistænkeliggøres.

Men måske er det som Pavlovs hunde. Hver gang PHK kommer med en lommeøkonomisk betragtning hvor han skælder ud på 1%'erne eller andre, så er koret af Morten Korch tilhængere, som drømmer sig tilbage til en verden med Socialdemokratisk enevælde, med pamperi, statsdrevne busser, TV uden reklamer, KTAS telefonabonnementer der tog 3 mdr. at bestille, etc.

I dette indlæg ryger så oveni kuldsejlede IT projekter, offentlighedens hungren for information, etc. At PHK er sur over at DONG blev solgt hører ikke til på en ing.dk blog. Hvis der var indikationer på at der var noget fordækt i den sag så er det naturligvis en anden sag. Men her er det bare de samme mavesure betragtninger over den tabte Korch'ske verden.

[Dette er ikke forsvar for LLR på nogen måde. Han er en skændsel for det borgerlige Danmark.]

  • 5
  • 6

DR havde en serie om 1%-erne

I appetizeren sagde de at 1%-erne betalte 8% af den samlede skat.

De sagde intet om hvor stor en del af den samlede indkomst de stod for.

MIn fordom er at det væsentlig mere end 8% - i hvert fald brutto.

  • 4
  • 2

Og svaret er ikke...

..fuldstændigt før der også er redegjort for alle udenlandske investeringer og hvor afkastet fra disse bliver af og (sjældent!) beskattet.

Desuden er den ingen naturlov der siger at 9.5% er hverken rigtigt, retfærdigt eller optimalt.

I 1960'erne da man brandbeskattede de højeste indkomster havde samfundsøkonomien det også meget bedre.

  • 5
  • 4

Og svaret er ikke...

..fuldstændigt før der også er redegjort for alle udenlandske investeringer og hvor afkastet fra disse bliver af og (sjældent!) beskattet.

Nu er vi ovre i afdelingen for vådt krudt og løse påstande. For det første så beskattes afkast af udenlandske investeringer på samme måde som danske. Der er således ingen basis for din påstand. Såfremt du mener at disse sjældent bliver beskattet fordi folk generelt snyder i skat så må du komme med bare skyggen af bevis herfor. Blot at henvise til panama-papers er intet bevis.

Men danskere kan naturligvis flytte til udlandet og på den måde undslå sig dansk skat. Vi kunne selvfølgeligt bygge en mur omkring landet for at holde på 1%'erne ... det skal nok hjælpe. Spørgsmålet er bare om vi kan få 1%'erne til at betale for den.

I 1960'erne da man brandbeskattede de højeste indkomster havde samfundsøkonomien det også meget bedre.

Hvad bygger du det på? I 1960'erne var det samlede skattetryk noget lavere end nu, der var ingen topskat og der var rig mulighed for at "forhandle" skatten fordi det foregik på det lokale kommunekontor. I øvrigt var der også rig mulighed for at snyde, hvilket var en af grundene til kildeskattens indførelse. Omfanget af overførselsindkomster var også en brøkdel af hvad det er i dag (fx. blev kontanthjælpen først indført i 1976 og antallet af folkepensionister var også markant lavere) - måske var det derfor du mener samfundsøkonomien havde det bedre (jeg er i øvrigt ikke enig i at samfundsøkonomien havde det bedre).

Din argumentation er som klima-benægternes. Ingen videnskab men forvrængede fakta.

Nej, jeg mener faktisk at skatterne skal være konfiskatoriske når de kommer for mange standardafvigelser fra medianen.

Det kan fint være at sådan en misundelsesskat giver dig en fin følelse i maven, men faktum er at den vil give ganske få penge i kassen. Topskatten giver i dag under 2% af det samlede provenu - selv hvis man firedoblede den til 60% ville det være en dråbe i statens kasse. Under forudsætning af at aktiviteten i samfundet ikke faldt (og den forudsætning holder kun i en verden hvor grise også kan flyve).

  • 3
  • 2

... kun hvis det danske skattevæsen faktisk hører om disse afkast.

Det gør de sjældent, se bare Panama-Papers.

Men det kan bare ikke bruges til at retfærdiggøre udsagn som:

Og svaret er ikke...

..fuldstændigt før der også er redegjort for alle udenlandske investeringer og hvor afkastet fra disse bliver af og (sjældent!) beskattet.

Det er ganske enkelt ikke belæg for at tage et enkelt eksempel (Panama-papers) som har afført ca. 80 sager og derfra slutte af at afkastet af alle udenlandske investeringer sjældent bliver beskattet. Statistisk set er du ikke bare på gyngende grund - du har behov for at opfinde en helt ny diciplin.

Det er som en klimaændrings benægter der tager et fald i temperaturen tirsdag eftermiddag i Lillebymangle som bevis for at klimaet ikke ændrer sig.

Hvis du argumenterede sagligt så ville du i det mindste have en indikation på de samlede investeringer samt en vurdering af det relle afkast således at dette kunne holdes op mod tallene fra skattevæsnet. I stedet vælger du at trække en uargumenteret påstand op ad hatten. På samme måde som du i det oprindelige indlæg tager nyliberalismen til indtægt for fallerede IT projekter (som om vi ikke havde dem tidligere ... er der nogen der kan huske DORA?). Eller DONG sagen hvor du også bare slyngede en påstand ud.

Jeg forstår ganske enkelt hvorfor du har behov for at slynge om dig med faktuelt forkerte påstande, drage slutninger som der ikke er belæg for, etc. Det er ikke klædeligt i en saglig debat.

PS: Jeg bliver ikke ked af at få nedadvendte tommelfingre (så var jeg forlængt forsvundet herfra). Men jeg synes det er bekymrende at nogen giver nedadvendte tommelfingre til andre eller undertegnede når der påpeges faktuelle eller statistiske fejl. Men jeg gætter på at for nogen mennesker er holdninger vigtigere end fakta.

  • 4
  • 3

Og hvad vil du egentligt opnå ved det, andet end at tækkes almindelig misundelse?

At ændre fokus hos virksomhedslederne fra hvordan de nemmest kan maksimere deres egen private bonus, til hvordan de bedst kan gøre virksomheden bedre på den lange horizont og måske ligefrem hvordan de kan bidrage til at bedre samfundet omkring virksomheden.

Jeg kan anbefale bogen "The HP Way" som et eksempel på den tankegang jeg gerne vil anspore til.

  • 5
  • 3

Hvis du nu havde kigget på indkomstfordelingen og bemærket mit præcise ordvalg, ville du for længst have opdaget at man slet ikke kan tjene så lidt at man kommer en hel standardafvigelse under medianen.


Det kan man nu sagtens, hvis du ikke medregner overførselsindkomster!

At ændre fokus hos virksomhedslederne fra hvordan de nemmest kan maksimere deres egen private bonus, til hvordan de bedst kan gøre virksomheden bedre på den lange horizont og måske ligefrem hvordan de kan bidrage til at bedre samfundet omkring virksomheden.


Siger du dermed at aktionærerne er dumme!
Måske ja, med de mange små aktionærere der er kommet til.

Bonus'er kan være skruet forkert sammen, men generelt så er formålet at sikre den rette mand på posten. Du hører sjældent om de bonusser hvor det går godt, kun de uheldige.

Og hvordan kan en virksomhed bidrage til at forbedre samfundet? Hvad med at skabe en levedygtig virksomhed der kan ansætte nogle mennesker.

Du kan have ret i at f.eks. multinationale virksomheder sjælden har dette lokale sigte. Derfor burde vi netop sikre at vi havde nogle flere store danske virksomheder og at de forblev på danske hænder uden at blive solgt til de multinationale.

Og hvem skal så skabe disse virksomheder? Det skal standardafvigelserne fra medianen.

  • 3
  • 1

Man kunne f.eks tilbyde medarbejderne at investere i virksomheden ?

Det er de færreste der har lyst til at smide en anseelig sum af deres beskattede opsparing i den virksomhed de arbejder i (eller i andre virksomheder i øvrigt). De fleste har ganske enkelt ikke risikovilligheden.

Man kunne i stedet spørge hvorfor lave dette om når skatteprovenuet vil være begrænset (i forhold til statens samlede indtægter) og når det åbenlyst vil trække kapital ud af virksomhederne (hvilket giver mindre aktivitet). Er det blot endnu en missundelsesskat?

Det er helt fint at nogen ønsker at overlade virksomheden til medarbejderne - det kan fungere i nogle tilfælde. I andre tilfælde kan det give mening at overlade virksomheden til en fond eller at sælge virksomheden, og igen i andre tilfælde vil det give mening at give den videre til arvingerne. Det er ejerne der har skabt virksomheden og de har ikke brug for hjælp i folketinget til at beslutte hvordan deres virksomhed skal drives fremover. Folketinget har en meget ringe historik på det punkt.

  • 2
  • 2

Det er de færreste der har lyst til at smide en anseelig sum af deres beskattede opsparing i den virksomhed de arbejder i (eller i andre virksomheder i øvrigt). De fleste har ganske enkelt ikke risikovilligheden.

Så må de finde nogle andre til at købe en del af virksomheden.

Det faktum at formuen består af en virksomhed er på ingen måde forskelligt fra hvis formuen istedet var en samling malerier, smykker, sølvtøj eller rede penge.

Arveskatten skal være høj på store formuer for at modvirke refeudaliseringen og vi fra historien at det virker sådan.

  • 3
  • 3

Så må de finde nogle andre til at købe en del af virksomheden.


Derfor der er Aps, I/S og A/S. Ved f.eks. glidende generationsskifte.(ejerskifte)

Afgiften er et likviditets træk, ligegyldigt hvordan man ser på det.
Der er succesionsreglerne
Erhvervdrivende Fonde er ikke længere så atraktivt.

Det er ved netop de mindre virksomheder, et likviditets-træk vil mærkes. Særligt ved opgørelse af værdierne. Den reelle værdi er måske langt lavere for inventar der stadig er i brug. Eneste måde at finde markedsværdien er ved likvidation af virksomheden, men det er måske det socialisterne helst ser. Den selvstændige skal trynes på bekostning af statsstøttede fagforeningskontrolerede virksomheder. Det har DDR prøvet.

Mange mindre håndværkstunge virksomheder i Europa er famillieejede med hovedvægt på traditioner. Danmark har også haft en del, men nu er der kun resterne. Mange solgt via skattefinter til kapitalfonde. Resultat er en virksomhed. slanket for investeringskapital.

Ja den er god nok. Den likviditet der trækkes ud, er investerings-likviditet. Måske er det bedre at låne pengene og få renter af de penge man låner? For pengene skal jo ikke geninvesteres i virksomheden. Skat har jo ry for at holde på pengene.. "host"

  • 1
  • 2

Og det er der slet ingen problemer i, de må bare sørge for at planlægge i god tid, så de kan betale den skat der skal betales - ligesom alle andre må af de ting de arver.


Så er vi tilbage til: Betale skatterådgiver for tvivlsomme råd. Betale en advokat der snyder værdierne i skattely til egen familie eller som mange: batale for meget i skat for oversete fradrag og glemte regulering af skattemæssige værdier.
Skat der ansætter for høje værdier for at snyde de enkelte, skat er ikke uvildig og er ligeglad med en virksomheds eksistens. Derfor må der påregnes skattesager der kan trække i langdrag, hvor de sager skat taber ingen konsekvenser har. De ansvarlige har fået deres bonus/blevet forfremmet og er ikke længere i den afdeling.
Dyrt i advokattimer og virksomhedstid.
Hvordan fastsættes "goodwill", skattemæssigt?
Hvorfor forsvinder så meget håndværk?
Kina? Nej grundet brandbeskatningen, der bygger på misundelse og ikke respekt.

Håndværksfirmaerne, landbrug og produktionsvirksomheder betaler jo skat af det der udtages af virksomheden.
Hvad er en bygning værd? I brug har det værdi. Ubrugt koster det at nedrive.
Ejerskifte, hvor værdierne forbliver i virksomheden betaler jo SKAT og der betales MOMS. Kom nu ikke med at MOMS ikke er en skat.
Problemet er de fiktive eller variable værdier. Er der værdisættelse på viden?

  • 2
  • 2

Problemet er de fiktive eller variable værdier. Er der værdisættelse på viden?

Hvis de såkaldte "fiktive elle variable værdier" ville udløse betaling hvis firmaet blev solgt til en investor, er de ikke fiktive.

Hvis de ikke ville udløse betaling hvis firmaet blev solgt, er de bare bogføringstricks og ikke egentlige værdier.

Men vend lige din egen holdning en halv omgang og kig på den igen:

Hvis jeg gerne vil undgå at mine børn skal betale arveafgift skal jeg bare købe en virksomhed for hele min formue. Når jeg er død kan de sælge for samme beløb og slipper derved for arveskatten.

Hvor lang tid tror du det vil tage før der er et marked for virksomheder til det formål ?

Nej, alle formuer, uanset hvilken form de har, skal rammes af en arveskat der stiger mod det konfiskatoriske som formuen bliver større.

  • 3
  • 5

Det faktum at formuen består af en virksomhed er på ingen måde forskelligt fra hvis formuen istedet var en samling malerier, smykker, sølvtøj eller rede penge.


Host, host.
Virksomheden er en arbejdsplads med ansatte, som betaler skat, hvilket virksomeden også gør.
Formueskat er afskaffet. Nogle samler (sparer op) i 'malerier, smykker, sølvtøj eller rede penge', mens andre brænder penge af på oplevelser og vellevned, og står måske uden midler senere i livet. Skulle staten så beslaglægge en del af denne opsparing? Man kommer til at tænke på eventyret om fårekyllingen, der glemte at vinteren kom og ikke fik samlet forråd.

  • 4
  • 2

Formueskat er afskaffet.

Og ifølge alle der har forsket i den galloperende ulighed, var det en stor fejl.

Formueskatten skal naturligvis ikke ramme almindelige borgere der sparer op til alderdommen, men den skal ramme og ramme hårdt, når vi taler formuer der er så store at de alene ved deres existens begynder at påvirke vores demokrati.

  • 5
  • 6

Nu er det ikke hos 1%-erne de familie-ejede firmaer der bygger på håndværk og tradition. Imens misundelsen raser, forsvinder de gamle håndværk.

Der er ikke økonomi til investeringer og der mangler motivation når staten alligevel tvangslikviderer virksomhederne. 1%'erne har jo flyttet deres formuer til skattely, eller flyttet hele virksomheden. Kapitalfonde har tømt selskaber, der efterlades med en gæld så væksten(udviklingen) opbremses. Hvor blev skatten af lige der?

De selvsamme socialister undrer sig over at virksomheder med sæde i Danmark, særligt landbrug har den største gæld i EUropa!

  • 3
  • 2

Så må de finde nogle andre til at købe en del af virksomheden.

Overdragelse af virksomheder er altid en risikabel operation. Når en ejer planlægger at børnene skal arve virksomheden så har han interesse i at virksomheden klarer sig godt på langt sigt (det oplever man også hvis man render ind i arvinger af succesfulde virksomheder). Hvis han sælger den til andre, så kan udsynet være meget kortere. Hvorfor løbe den risiko for en misundelsesskat som kun give lille provenu i forhold til det samlede skatteprovenu?

Danmark har en række erfaringer med familieejede virksomheder som har skabt velstand og arbejde i Danmark. Mærsk, Lego er gode eksempler. I forhold til værdiskabelsen i Danmark er familiernes akkumulering af værdier insignifikant.

Arveskatten skal være høj på store formuer for at modvirke refeudaliseringen og vi fra historien at det virker sådan.

Der er INGEN indikationer på at vi går en refeudalisering i møde. Feudalsamfundet var kendetegnet ved at det der gik i arv var et monopol (et monopol på jord). Det betød at arvingerne kunne opføre sig temmeligt idiotisk og stadigvæk være i stand til at overdrage jorden til deres arvinger.

Modsat moderne virksomheder der opererer i et konkurrencepræget marked. Hvis arvingerne opfører sig idiotisk, så er arven hurtigt væk. Værdien af en virksomhed for samfundet ligger ikke i virksomhedens salgsværdi, men i værdien af produktionen, lønninger, skatter, etc. Gamle Adam Smith konkluderede det samme i "The Wealth of Nations". På nationalt niveau: At et lands værdi lå ikke i værdien af guld, bygninger, etc. Men i værdien af produktionen, befolkningens købekraft, etc. Nogenlunde det samme for mindre enheder.

Men Marx fangede vist aldrig helt Adam Smiths ideer. Når man kigger på verden i dag er det tydeligt at Smith forstod verden bedre, selvom han var 100 år før Marx.

Og det er der slet ingen problemer i, de må bare sørge for at planlægge i god tid, så de kan betale den skat der skal betales - ligesom alle andre må af de ting de arver.

Blot for at opkræve en misundelsesskat som har et marginalt provenu.

Men den virkeligt skadelige ulighed er den hvor tallene ikke engang er tilgængelige, fordi pengene evakueres til uigennemsigtige skattely.

Du har påstået dette mange gange men aldrig kommet med nogen reelle tal.

Og det har du styr på, hvor meget det udgør?

Vi har nogle meget grove tal, som er meget alarmerende: https://www.theguardian.com/business/2019/...

De tal siger ingenting. De siger ingenting om Danmark. Ja der er en masse fattige mennesker i verden.

Extraordinary claims require extraordinary evidence
-- Carl Sagan

  • 4
  • 2

Vi har nogle meget grove tal, som er meget alarmerende: https://www.theguardian.com/business/2019/...


Som viser:

The poorest 10% of Britons are paying a higher effective tax rate than the richest 10% (49% compared with 34%) once taxes on consumption such as VAT are taken into account.

Men her i Danmark (som er den aktuelle lokation) er tallene (se også længere oppe):
De 10 % rigeste betaler ca 30 gange det, de 10 % fattigste betaler i skat. (243,8 mia. kr mod 7,6 mia. kr)

Der virker som om du er meget ortodoks i den "nyliberale" tro på at når først man har raget noget til sig bør man aldrig kunne adskilles fra det.


"Efter samlere kommer ofte spredere"
Desuden er der jo ingen garanti for, at arvtagere har samme evner som den foregående ejer. Der er vist sjældent familieejede virksomheder overlever i flere generationer. Besidere af driftsjord (aka land- og skovbrug) måske dog undtaget med store omkostninger ved generationsskifter.

  • 4
  • 0

Der virker som om du er meget ortodoks i den "nyliberale" tro på at når først man har raget noget til sig bør man aldrig kunne adskilles fra det.

Vi bliver nok aldrig enige om at skat på arv er umoralsk så den vil jeg lade ligge. Blot vil jeg endnu engang nævne at værdien af en virksomhed for samfundet primært ligger i dens produktion og de lønninger den betaler. Derfor er der mere værdi for alle ved at sikre virksomhederne gode vilkår. At slå virksomheder i stykker pga. af en misundelsesskat rammer alle, men mest de medarbejdere som ryger ud.

Dit forsøg på at borttale den galoperende ulighed i verden vil jeg slet ikke nedlade mig til at svare på.

Jeg har lagt mærke til at det er din diskussionsstil. Du kommer med faktuelt forkert påstande og tomme argumenter og render så igen. Det er det jeg kan observere når du blander politik ind i din blog. Det synes ikke at være tilfældet når emnet er IT. Jeg kan ikke vurdere om du gør det samme når det handler om atomkraft. Det er en mystisk stil.

Diskussionen om ulighed i verden kan vi tage en anden dag (men hvis jeg kender dig ret så ender det bare i floskler) - denne diskussion handler om Danmark. Det gør den fordi den er afledt af dit ugennemtænkte forslag om en omsætningsskat. En sådan skat vil primært ramme Danmark og danskere. Den vil have marginal effekt på resten af verden.

At bruge ord som "refeudalisering" eller "galoperende ulighed" om Danmark giver ingen mening. Danmark er det mest lige land blandt industrialiserede lande. Der har været en marginalt stigende ulighed i Danmark over de sidste 10 år, men i forhold til hvordan Danmark så ud for 50 år siden (du bragte selv tidligere 60'erne op som dit glansbillede) som er Danmark stadig meget mere lige. Derfor er selv det svar du nedladede dig til at skrive også bare varm luft uden argumenter.

[I øvrigt er mål om lighed idiotiske, men det er en anden sag]

  • 6
  • 2

https://youtu.be/cZ7LzE3u7Bw

Jeg sagde at mål for ulighed er idotiske. Jeg ser gerne at alle kommer med og får et liv de bliver glade for.

Men for at illustrere det: Hvis Bill Gates i morgen købte et hus på Lolland og slog sig ned i Danmark så ville målet for uligheden stige. Uden at nogen havde oplevet nogen ændring i deres verden ... bortset fra Gates.

Et andet eksempel: I et land med to personer der tjener det samme, hvis den ene så beslutter sig til at gå på halv tid (og dermed få halv indkomst) sådan at han kan bruge mere tid på sin hobby så er uligheden steget. På trods af at alle hver især har fået det som de ville.

  • 5
  • 2

Så bare fordi du kan lege med tallene helt ude i de extreme eksempler, er ulighed ikke noget problem ?

Jeg siger at mål for ulighed er idiotiske. Der er mange gode grunde (både økonomiske og moralske) til at sikre at samfundet ikke efterlader nogen ved startlinjen. Men hvis man forsøger at reducere økonomisk ulighed uden sammenhæng med resten af samfundets udfordringer, så overser man at folk nogen gange træffer valg som rent økonomisk stiller dem dårligere men giver dem mere livskvalitet.

Grundlæggende er det her analogt med at måle software udvikleres produktivitet i KLOC.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten