Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
fablab ruc bloghoved

Nye studerende og opfindsomhedens trange kår

Om en uge starter de nye studerende. 1819 studerende, en 6% stigning i 1. prioritetsansøgninger. På Humanistisk-Teknologisk Bachelor og Naturvidenskabelig International Bachelor optages der 12% flere end sidste år. Spændende er det.

Mindre spændende er de nye studerendes muligheder for at forfølge interesser, opdagelser, drømme, iværksætteri og entreprenørship.

Der er sket rigtig mange tiltag siden jeg læste, som begrænser de nystartedes studerendes mulighed for selv at sammensætte meningsfyldte forløb efter passion. Der er en 4-5 ting i forening som alle trækker i samme retning.

Den første, måske med mindst offentlig diskussion, og efter min mening mest problematisk, er at man længe ikke har måttet tage flere kurser end man som minimum behøves. Man må ikke forfølge viden for videns skyld. Når man først har opnået det antal ECTS point der skal til, må man ikke tage et ekstra kursus eller studieaktivitet. Dengang jeg læste, var det en selvfølge, at man kunne og måtte forfølge lærdom. Selv tog jeg et PhD niveau kursus mens jeg kun var to semestre ind i Datalogi. Man fik ikke mere SU, det var ens egen problem. Man fik måske lidt lavere karakter hvis man læste flere kurser samtidig end det egentlig var meningen, men det var ens egen problem. Man fik måske lidt lavere karakter end man ellers havde fået, hvis man tog aktiviteter på et højere og mere udfordrende niveau, men det var ens eget valg. Nu er det hele meget mere styret og ligner mere gymnasiet. Man er ikke på universitetet for selv med ansvar for egen læring at tilegne sig viden, men skal igennem et relativt styret studieforløb. Det kan være fornuftigt nok for mange - men det gør det alt for nemt at komme i klemme i systemet hvis man vitterlig gerne vil prøve det ekstra kursus eller udlandsophold eller afprøve at starte firma - eller gud forbyde, som 21-årig finder ud af at det man brænder for er noget lidt andet end man troede da man var 19.

Så skal man helst starte inden 2 år - det lokker en karakterbonus til. Mens det kan være positivt nok at ikke holde mange sabbatår, så er der ingen tvivl i mit sind om at folk som starter på universitetet som mere modne, får mere ud af deres tid på universitetet. Det er uklart, om det er taget med i beregningerne.

Så er der fremdriftsreformen, som på forskellige måder søger at piske de studerende hurtigt igennem. Mest udskældt var tvangstilmelding til eksamen - meningen var at alle skulle tvinges til eksamen efter et kursus, men resultatet blev i for høj grad spild af administrative ressourcer og at censorer og eksaminatorer sad forgæves. Den del af reformen blev ophævet, mens andre dele består.

Så er der uddannelsesloftet. Hvor det er meningen, at folk med en uddannelse ikke må tage en anden uddannelse på tilsvarende niveau. Så er der en masse undtagelser, som så skal administreres - hvis der er gået et antal år, eller hvis din uddannelse er uanvendelig. Men igen er der en utilsigtet bieffekt: studerende, som læser til B, men drømmer om A, stopper deres studier på B lige inden de får bachelorbeviset. For bachelorbeviset er ikke en lykke, men en lukket dør i forhold til at måtte forfølge deres drøm. Og det har jo også en samfundsmæssig omkostning. Der findes desværre endnu ikke statistik for hvor stort dette problem er.

Som bl.a. DTU har fremført, så er de beregnede samfundsøkonomiske fordele ved nogle af disse tiltag så små, at de bliver negative hvis frafaldet stiger blot få procentpoint.

Helikopterblikket - det siges, at en meget betydelig del af de studerende vil komme til at beskæftige sig med jobs, brancher og teknologier, som endnu ikke er opfundet. Så kan det måske virke lidt omsonst at prøve at detaljestyre deres uddannelser, men ville være bedre at lære folk at tænke, analysere, skabe - og så anse en universitetsuddannelse, en uddannelse i at tænke, som en værdi i sig selv, som et plus i alle fremtidige jobfunktioner - men ikke som jobtræning som sådan.

Naturligvis skal vi ikke tilbage til en tid hvor det ikke var usædvanligt at læse i 10 år. Men jeg frygter at barnet ryger ud med badevandet. At en borger tidligere får vellønnet fuldtidsbeskæftigelse er naturligvis en stor fordel for statskassen, og gevinsten er nogenlunde til at regne på. Men værdier som hvor samfundsgavnligt det er at de unge mennesker er ustressede, helstøbte, at de har leveret velkvalificeret billig arbejdskraft som studentermedhjælpere - de er sværere at regne på. Derfor frygter man at de går tabt i regnedrengenes DREAM model i Finansministeriet o.l. Risikoen for at den næste stor opfinder ikke får lavet et firma, men "fornuftigt" gør som politikerne og samfundet siger, og gør sin uddannelse færdig - den er vel helt umuligt at regne på. Hvor meget koster det samfundet hvis den næste Novo ikke stiftes?

Vi har haft grupper studerende i Fablabbet, som overvejede om de skulle prøve at lave firma, men som i sidste ende valgte at gøre studierne færdig til tiden i stedet.

Nu er der måske håb - fra Socialdemokratiet til Liberal Alliance taler man om at sløjfe uddannelsesloftet, og Forskningsminister Tommy Ahlers taler om et opgør med nulfejlskulturen. Det er i hvert fald nemmere at opfinde hvis man fejrer det at turde fejle.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg diskutere af og til den manglende iværksætter lyst med min bror, som er selvstændig. Han har det klare bud at den manglende iværksætter lyst skyldes topskat og afgifter. Der er ikke ret mange som gider knokle bagdelen ud af bukserne hvis fællesskabet løber med hovedparten af profitten.

  • 4
  • 6

Jeg diskutere af og til den manglende iværksætter lyst med min bror, som er selvstændig. Han har det klare bud at den manglende iværksætter lyst skyldes topskat og afgifter. Der er ikke ret mange som gider knokle bagdelen ud af bukserne hvis fællesskabet løber med hovedparten af profitten.


Hvis i har nogen gode iværksætter-idéer, der har en startløn på over 42.000, må i da godt sende dem den her vej ;-)
Jeg skal nok finde en måde at få dem ført ud i livet på, og lade lidt falde af til "opfinderne".

  • 3
  • 1

Fornuftigt indlæg fra start til slut. Helt enig.
Synes du skal prøve at invitere Tommy Ahlers på besøg og få en snak med ham. Så har du også et emne til endnu et blogindlæg.

  • 2
  • 0

.......ville være ønskelig.....i Tommy Ahlers optik skal det være OK at fejle.......hvis man ser på USA, så betragtes en konkurs som en lærestreg, der gør iværksætteren opmærksom på fælder i produktions segmentet og ikke forhindrer ham i at forsøge igen.....modsat her i landet hvor man er bange for konkursryttere.

Når man tænker på hvor mange succes firmaer Klaus Riiskjær har startet og hvad han har fået ud af det. Kan forløbet godt nok give stof til eftertanke.

Ser man på en opfinder som Edison så er han ret at betragte som en gangster, når han forfulgte sine rettigheder........Hollywod blev oprettet af filmskabere, der flygtede fra Edisons "gorillaer" i New York.

  • 0
  • 1

Det lyder alt sammen meget "sødt" og beundringsværdigt, men hver gang man tager et ekstra kursus eller en ekstra uddannelse - for den sags skyld, så er der nogle skatteborgere, der skal betale for det. Derudover så har samfundet betalt for en given uddannelse, for at den uddannede skal ud og bruge denne [i en ansættelse], så man - via skatten - kan betale tilbage til førnævnte samfund. Det lyder meget kedeligt; jeg ved det. Men en del af de skattekroner, der er med til at betale for "et ekstra PhD-kursus", de kommer fra folk , der aldrig har fået eller vil få muligheden for at efteruddanne sig på universitetsniveau. Det synes jeg, man skal huske og have respekt for.

  • 1
  • 1

Dér glemmer du vist det store billede, som fortæller at længden på din uddannelse i gennemsnit hænger tæt sammen med den indtjente værdi for samfundet. En akademiker indtjener således sine samlede udgifter for samfundet ind igen 6-8 gange, hvor en tømrer ligger på 1-2. En Ph.d ligger ligeledes højere end en kandidat når det kommer til den samfundsøkonomiske gevinst.
Når det er sagt er der vel ingen der siger at en tømrer ikke også kan have glæde af at tage mere end én uddannelse. Der er trods alt også stor udvikling indenfor byggebranchen og en tømrer der også har forstand på f.eks. elarbejdet i en bygning, eller bare er up-to-date med sit fag, kan da være en stor gevinst.
Jeg køber samtidig ikke den med at man som studerene skal være taknemmelig fordi man kan tage en femårig, “gratis” uddannelse. Alternativet var at den studerene i stedet tog et ufaglært arbejde, hvilket ville resultere i langt mindre indtjening for samfundet.
Som ovenfor beskrevet er det vist samfundet der bør være taknemmelig for (og er den store vinder i) at nogen vil knokle en hvis kropsdel ud af bukserne i fem år af deres liv til en SU-ydelse, der selv med studiejob inklusiv for de fleste ligger under OECD’s fattigdomsgrænse. Det er i øvrigt lønnen den studerende får for en, i gennemsnit, 55 timers arbejdsuge, inkl. job ved siden af.

Til artiklen som det handler om, så mener jeg at der bliver ramt mange af de ømme punkter i strukturen af universitetsuddannelserne i Danmark i disse år. Langt de fleste studerene og tidligere studerene jeg kender har gennem deres studie været nødsaget til at holde hovedet lavt og arbejdsmoralen meget høj, for ikke at komme i kombolage med den ene strukturelle regel efter den anden. Man forsøger fra Folketingets og universiteternes side at skræddersy et par bukser der passer til flest muligt, i stedet for at ladde de studerene skræddersy deres egne bukser og derved deres fremtid med motivation og lyst som drivkraft i stedet for frygten for at falde for endnu en regel. Og ja, er der noget der dræber lysten til at gå selvstændig hos de studerene, så er det da at fratage selvsamme mennesker selvstændige beslutninger, såvel som al deres tid til at tænke andre tanker end “når jeg nu at tilfredsstille denne regel, eller denne regel”, frem for og man overfor sig selv når de mål man har med sit liv og sin karriere.

Med det massive pres, der lå på mig som studerene, tror jeg faktisk ikke at jeg nåede at holde én eneste dag fri i mine juleferier i min tid som studerene på DTU, altså udover lige den ene aften hvor vi danser om juletræet og synger en frase i stil med “strammer du garnet, kvæler du jo barnet”. Og ja, man strammer i den grad garnet fantastisk hårdt, for det er den nemmeste måde at vise handling på, uden rigtig at gøre noget ved problemerne. Mere pisk, mere stress, færre originale tanker, færre originale iværksættere, men til gengæld flere grammofonnåle, lavet til at køre i samme rille, som den har kørt på repeat i på Folketinget de sidste 10 år.

Men vent. Søren Pind har nu svaret: de studerene skal simpelthen bare piskes til at tænke selvstændigt. Han ønsker at indføre de gamle dyder, ja filosofikum 2.0, som han så fornemt kalder det. Ja, for selvstændige tanker kommer jo når vi har alllermest travlt med at passe ned i de bukser Søren Pind og hans kolleger har syet til os i form af strammere og strammere studieordninger, som universiteterne bliver pålagt at indføre. Hvis bare vi havde tiden, eller pengene til at få bukserne syet om et andet sted, eller ja, gøre det selv, ja så ville det hele jo gå meget nemmere. Men som den folkekære hr. Pind siger: “jeg målte jo bare alle ingeniørstuderenes livvidde og benlængde og tog deraf et gennemsnit - værsgo, hér har du de bukser der passer til alle og ingen på samme tid!”
Vist godt Søren Pind ikke blev ingeniør.

  • 2
  • 0

Jeg diskutere af og til den manglende iværksætter lyst med min bror, som er selvstændig. Han har det klare bud at den manglende iværksætter lyst skyldes topskat og afgifter. Der er ikke ret mange som gider knokle bagdelen ud af bukserne hvis fællesskabet løber med hovedparten af profitten.


Jeg tror ikke at topskat og afgifter er et stort problem - mere lovgivning. De færreste iværksættere er eksperter i lovgivning og økonomi, og vil normalt både behøve juridisk og økonomisk rådgivning. Så det er ikke kun skat der skal betales, men også en til at regne ud hvor meget der skal betales.

Måske er nye ingeniørstuderende heller ikke den perfekte iværksætter. De har gode idéer - ingen tvivl om det. Men, økonomien vil normalt være dårlig for en nyuddannet. Og man har ikke mulighed for at supplere med arbejdsløshedsunderstøttelsen.

  • 0
  • 0

Hvis der er ledige pladser på et kursus i optik eller miljøkemi eller noget, er det meget begrænset hvad der er af ekstra omkostninger. Fyld gerne pladserne op med unge mennesker der gerne vil lære noget og gøre en ekstra indsats.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten