forskningsingeniøren bloghoved

Nye studerende har ingen steder at bo

I denne og de foregående uger er tusindvis af studerende startet på videregående uddannelser på universiteter landet over. Specielt i de store studiebyer giver dette ekstra pres på boligmarkedet, hvor mange studerende er på jagt efter en bolig - en lejlighed at leje eller et kollegieværelse.

Ligesom vi har hørt ved samme tid tidligere år, er der i år, tilsyneladende, boligmangel, og eksempelvis i København bor mange nystartede studerende midlertidigt på campingpladser og vandrerhjem, i desperat jagt på en mere permanent situation.

Når jeg tænker på min egen studiestart, inklusive en intensiv introuge med rustur og krævende og anderledes undervisning, kan jeg levende sætte mig ind i, at det må være ekstra stressende at bo på vandrerhjem, hvor man deler værelse med fem ukendte mennesker. I denne fase har man i høj grad brug for at have ro på og overskud til at koncentrere sig om at komme godt i gang på sin uddannelse, både fagligt og socialt.

Som omtalt i artiklen fra ovenfor har overborgmester i København, Frank Jensen, udtalt, at der arbejdes på at kunne opføre 2.000 nye ungdomsboliger. Ligeledes er Danske Studerendes Fællesråd, ikke overraskende, på stikkerne i forhold til at få fokus på problemet.

Men hvor stort er problemet i realiteten? Altså at bo på vandrerhjem, når man starter studie, lyder grelt, men har man så reelt udtømt alle muligheder? Har man, hvis man f.eks. er startet på en uddannelse i centrum af København, undersøgt eventuelle ledigheder på alle kollegier i f.eks. Ishøj, Rødovre, Hvidovre, Nærum og Gentofte? Eller har man som studerende en forventning om at kunne bo lige rundt om hjørnet i forhold til studiet, hvorfor man først er tilfreds, når den perfekte bolig viser sig - hvilket den sandsynligvis ikke gør?

Det er et vilkår i en større by, at man er parat til ikke nødvendigvis at bo tæt ved sit studie eller job. Mange færdiguddannede indser dette, når de stifter familie og ønsker et hus til familien; Man er nødt til at pendle, hvis det hele skal gå op.

Så det kan studerende i København vel lige så godt vænne sig til.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

København har været notorisk dårlig til at modernisere og udvide boligmassen for studerende - altså kollegieboliger. Det er blevet en hvilepude, at de københavnske universiteter ikke behøver arbejde for at tiltrække studerende. Mindre studiebyer som Aalborg, Esbjerg og Odense har for længe siden indset, at de kan konkurrere på boligparametre ved fx at tilbyde boliggaranti. Hvert år har Frank Jensen stået og vredet hænder over boligmanglen for unge studerende, og hvert år ender det i ingenting, når vi er kommet ud over oktober. Der er ganske enkelt ikke stemmer nok i de studerende.

  • 0
  • 0

Ja sådan har det desværre været i rigtig mange år. Da jeg selv startede på DTU i 2000 sad jeg midt i det, skulle flytte fra Jylland til København og kunne ikke finde noget som helst. Jeg endte med at låne en lejlighed af min kusines ekskærestes far i tre måneder...

Det har været et problem i så mange år og hvert år lover politikerne at NU skal der ske noget, men absolut intet ser ud til at ske.

  • 0
  • 0

Et af problemer er uden tvivl lejeloven, som (har jeg ladet mig fortælle) stiller udlejer så dårligt, at ingen udlejer ved sine fulde fem vil udleje til en studerende. På trods af, at man har underskrevet lejekontrakt, kan lejer problemfrit klage over huslejens størrelse og få den prøvet i huslejenævnet - det værste der kan ske er, at man ikke får medhold.

En løsning vil derfor være en liberalisering af dette marked - og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor universiteterne ikke selv bygger og driver kollegier i højere grad?

  • 0
  • 0

På trods af, at man har underskrevet lejekontrakt, kan lejer problemfrit klage over huslejens størrelse og få den prøvet i huslejenævnet - det værste der kan ske er, at man ikke får medhold.

En løsning vil derfor være en liberalisering af dette marked - og så kan man jo spørge sig selv om hvorfor universiteterne ikke selv bygger og driver kollegier i højere grad?

Claus, den ret har alle lejere - det er ikke specielt for studerende. Lejeloven er til for at beskytte lejeren, så at fjerne den vil ikke føre til flere eller billigere boliger.

Et af problemerne er at folk absolut vil læse i Kbh eller Århus. Man tager ikke skade af at læse i Odense eller Herning, hvor presset måske er mindre. Ude på heden har de desuden rottet sig sammen med kommunen og et boligselskab, så der er skabt et campusmiljø omkring skolerne med studieboliger. Jeg havde 50m2 ungdomsbolig+terasse mens jeg læste. Det er slet ikke muligt i Aalborg eller Århus, medmindre at man er et par. Der må man nøjes med en et-værelses.

Uanset, så kan det godt undre at de store kommuner ikke en gang for alle løser problemet med ungdomsboliger.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Ja, Troels, loven gælder alle, men dens effekt er alligevel som nævnt, at man som udlejer ikke tør udleje til økonomisk svage personer, da der er overhængende risiko for at blive trukket i lejenævnet.

Jeg taler absolut ikke for at fjerne loven, blot at ændre den, så det fx tillægges afgørende vægt at man faktisk har underskrevet en lejekontrakt og dermed har accepteret en given leje, og derfor ikke kan indklage den (eller at der i hvert fald skal løftes en tungere bevisbyrde for at kunne få medhold i lejenævnet).

Skåret helt ind til benet: på samme måde som man som arbejdsgiver er tilbageholdende med at ansætte barnløse kvinder i den fertile alder, er man som udlejer også tilbageholdende overfor at udleje til personer, som indebærer en risiko for at man trækkes i lejenævnet og skal sænke en ellers aftalt leje.

  • 0
  • 0

Der lød samme sang i medierne for en 5-7 år siden da jeg boede på kollegie nord for københavn. Og der havde næste alle kollegier i området tab, fordi de ikke kunne leje alle værelserne ud. Hvis det stadig er tilfældet, at studerende hellere vil bo i telt en tage offentlig transport i 30 minutter, så skal de holde op med at tude og få fat i en varm sovepose.

Men det ville virkelig være rart med nogle udtalelser fra kollegier, boligforeninger og lignende: Er der reelt et problem denne gang?

Eller måske er det mig, der er galt afmarcheret: 30 minuter med bus er måske for meget at forlange?

Asbjørn

  • 0
  • 0

Da jeg startede på DTU i '98 boede jeg 130 km væk det første halve år. Og det gav absolut ingen problemer i forhold til studiet. Faktisk tvært i mod.

For da jeg flyttede til Lyngby savnede jeg virkelig de daglige 2x1,5 timer i toget (+20 min stog og 10 min bus), hvor man virkelig kunne få læst noget og løst nogle opgaver - uden at blive forstyrret.

Så efter min mening er det et rent luksus-problem, at man ikke kan bo samme sted som man studerer.

  • 0
  • 0

Centrale boliger koster kassen, både for studerende og alle andre. Er den kollektive transport virkelig så ringe, at man ikke kan bo udenfor den by man læser i?

  • 0
  • 0

da jeg boede på kollegie i tingbjerg ca. 6km fra universitetet var der masser af ledige værelser ved studie start, vi kunne ikke afsætte dem fordi de fleste ville bo i centrum. det er det samme i dag, der står stadig mange værelser ledig når man kommer lidt ud fra centrum.

  • 0
  • 0

har til alle tider karakteriseret socialistiske samfund.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at der er massere af kollegieværelser lidt uden for centrum. I Albertslund hvor jeg bor, er der altid værelser til klar til indflytning, men igen, mange vil bo midt i byen. Jeg tror man skal væbne sig med tålmodighed før det sker og lade være med at være kritisk i starten. At pendle fra Albertslund er trods alt bedre end fra Svendborg.

Et andet problem er så den offentlige transport. Jeg er heldigvis glad cyklist, men de få dage jeg har taget offentlig transport har det taget en halv time mere end på cykel, og det kan vel ikke helt passe?

  • 0
  • 0

Claus, så er det jo fordi du tager for høj leje i følge loven? Tog du den leje som loven angiver er rimelig ville du vel ikke have noget problem med at ryge i huslejeklagenævnet?

Det eneste som stiger hvis loven ændres er huslejen - ikke antallet af studieboliger. Lejerne ender med regningen og bolighajerne scorer kassen på de svage i samfundet. Det lyder meget rimeligt, eller hvad syntes du selv?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg læser selv på DTU, og min kæreste på RUC. Der er en meget stor del af de studerende på RUC, der bor i København, helst de fancy steder, Vesterbro, Nørrebro osv.. Det er nærmest et krav, ligesom at man skal have iPhone og Mac, fixiecykler osv. Dette "Hood-snobberi" står klart, når folk klager over at de ikke kan finde steder at bo i Kbh., så synes de, at man er idiot, når man foreslår, at de kan finde et sted at bo i Hillerød eller Roskilde, evt. Der er 20 min til Lyngby st. fra Hillerød. Man kan åbenbart godt pendle ud af København, men det modsatte, det er udelukket! Jeg giver ikke en daddel for det ynk. Jeg lyder sikkert som en gammel mand, men det er snart frygteligt at glo på folks klagesange på Facebook med "Hjælp, mangler et sted at bo fra d.d til max 3000 pr. md, på Nørre- eller Vesterbro". Ja, held og lykke :)

  • 0
  • 0

Som jeg har forstået lejeloven ved man ikke på forhånd, hvilken leje, nævnet synes er rimelig. Og hvorfor skal nævnet også bestemme det? Hvis markedet får lov til at virke, taber ingen. Naturligvis kan markedets reaktionstid være lang i et så trægt marked som boligmassen, så et niveau af regulering er nødvendig. Men problemet er at i dag har lejer ingen grund til ikke at få prøvet sin sag.

  • 0
  • 0

Som jeg har forstået lejeloven ved man ikke på forhånd, hvilken leje, nævnet synes er rimelig. Og hvorfor skal nævnet også bestemme det? Hvis markedet får lov til at virke, taber ingen. Naturligvis kan markedets reaktionstid være lang i et så trægt marked som boligmassen, så et niveau af regulering er nødvendig. Men problemet er at i dag har lejer ingen grund til ikke at få prøvet sin sag.

Ikke 100%, men der er nogle retningslinier. Ellers kan du som udlejer vel selv søge den prøvet.

Lovgivningen eksistere fordi at udlejerne historisk har haft magten og det har de udnyttet. Derfor er loven lavet for at beskytte lejerne. Det er altså ikke for sjovs skyld. Måske er du en god bolighaj, men der er sq mange som ikke er det. De udnytter situationen for groft. Derfor er fri prisdannelse heller ikke en god ting, hvis det koster 20.000 kr at flytte. Nogen har ikke pengene, og så er de stavnsbåndet. Derfor er det meget godt at have noget som huslejeklagenævnet. Det får udlejerne til at besinde sig noget, fordi de så ved at der er en risiko. Et trægt marked er ikke et frit marked og det er et marked med høje skifteomkostninger heller ikke.

Du kan jo bare finde noget andet at sætte dine penge i, hvis du ikke kan lide systemet. Det er ikke en menneskeret at være bolighaj. Dine krokodilletårer finder ikke noget medlidenhed her. Det har intet med et frit marked at gøre.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Sådan som lejeloven er nu skal man være bolighaj for at få tingene til at løbe rundt. Den giver en urimelig grad af beskyttelse i forhold til at det er andres ejendom. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at fremleje ud, men pga. 2 års reglen - den store risiko kombineret med ELENDIG kompensation og ikke mindst skat gør jeg hellere bare vil beholde lejligheden eller sælge den. Dvs. mindre mulighed for studerende, som ikke er rige.

Man kunne sagtens beskytte både udlejer og lejer på samme tid uden at fjerne ejendomsretten og uden at folk bliver ribbet. Det nuværende system overkompenserer på samme tid som det fejler.

P.S. Jeg har ikke brug for din medlidenhed.

  • 0
  • 0

Det nuværende system overkompenserer på samme tid som det fejler.

Hvis det var tilfældet, så faldt prisen på udlejningsejendomme vel og ingen gad sætte penge i dem, fordi andre ting ville give et bedre afkast?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hvis man køber en ejerlejlighed til sit barn i København, så er den leje man kan pålægge sit barn ca. halvdelen af den reelle udgift lejligheden koster. Mindre husleje er skattepligtig gaveafgift for barnet.

Hvis man udlejer når ungen er fraflyttet så er den leje man kan kradse ind et sted mellem 25 og 30% af den reelle udgift når sagen har været i nævnet.......med andre ord en ren underskudsforretning for en privat udlejer......jeg taler om almindelige mennesker der ønsker at udleje og ikke typer som Låsby Svendsen.......Derfor gør alle desværre klogt i hvis de ikke kan afhænde deres boligat overlade udlejningen til et professionelt udlejningsfirma der kender krinkelkrogene i lejelovene som de er udformet nu.

Jeg er enig med Claus i at en lovgivning der pålagde nævnet at fortælle en udlejer hvad han kan tillade sig at tage i leje, før end han udlejer, så han ikke havner i fælden som nu ville være en lettelse for alle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten