DTU sat blog hoved

Nyd aftenhimlen

Siden kometen Neowise i sommerferie har jeg nydt aftenhimlen. Der er i øjeblikket hele tre synlige planeter. Mod syd dukker Saturn og Jupiter op omkring mørkets frembrud, de går ned ved elvetiden. Mod øst, også ved mørkets frembrud, lyser Mars klart. Mars er synlig i længere tid end Saturn og Jupiter, dels fordi den starter i øst og det så tager længere tid før Jorden er roteret så langt at Mars går ned, dels fordi Mars står højt på himlen, så der er lidt længere ned til horisonten.

Solsystem-øvelse

Gå ud og find et mørkt sted - eller rimeligt mørkt. Jupiter kan ses fra København. Kig op og find planeterne. Prøv at pege på fx Mars, evt lidt under, drej så armen over på Saturn og til sidst på Jupiter, evt en lille smule over Jupiter. Bemærk at armens bevægelsen i store træk beskriver en cirkel-bue. Det er solsystemet baneplan du har beskrevet. Altså det plan planterne om Solen bevæger sig rundt i. Prøv inde i hovedet at visualisere cirklens centrum, det er et sted bag dig og nede igennem Jorden. Vend dig om og prøv om du kan pege imod cirklens centrum. Dér er Solen - selv om du ikke kan se den.

Øvelsen illustrerer hvordan vi ved at observere nattehimlen kan beskrive solsystemet.

Jeg har taget et billede af Månen, Saturn og Jupiter. De tager sig langt fra så flotte ud på billedet som i virkeligheden, men det giver en ide om Saturn og Jupiters indbyrdes placering. Månen er cirka 0,5 grader - så på øjemål er der omkring 4 grader mellem Saturn og Jupiter.

Illustration: René Fléron

Månen

Månen er også flot i øjeblikket. En fascinerende ting ved den, er dens synlige foranderlighed fra aften til aften. Jeg nyder også at se dens synlige detaljer og her kan mit kamera faktisk godt vise lidt af det.

Illustration: René Fléron

Missioner

Jupiter

Når du eller I kigger på Jupiter så tænk på at der lige nu kredser et menneskeskabt rumskib omkring Jupiter. Rumskibet hedder Juno og er ifærd med at studere, bla.a. Jupiters magnetfelt. Resultaterne fra missionen har allerede givet en række spændende resultater. Et ikke-planlagt resultat var at Juno's solpaneler og stjernekamera tilsammen viste sig at kunne bestemme densiteten af tomrummet i solsystemet - eller ihvertfald den gennemfløjne del af solsystemet. Det er min egen fortolkning at dataene har givet densiteten af tomrummet. I praksis satte forskerne et af stjernekameraene til at registrere objekter, der bevægede sig i forhold til stjernerne. Den slags kaldes non-stellare objekter (NSO). En gang imellem rapporterede kameraet et objekt, der tilsyneladende lå inde i solpanelerne. Det viste sig at kameraet så plasmaglimt fra sammenstød mellem støvkorn og solpanelerne. Ved at studere glimtenes intensitet kunne de bestemme massen af støvkornene. Ved at tælle antal sammenstød pr tidsenhed og beregne det gennemfløjne volumen kunne de bestemme tætheden af støvkornene. Tætheden af kornene og deres massefordeling kan tolkes som densiteten.

Mars

Når du eller I drejer hovedet og kigger på Mars så tænk på at hele tre missioner er på vej mod planeten. En amerikansk, en kinesisk og en fra de forenede Arabiske Emirater. De ankommer til næste år. Hvem ved hvad deres missioner vil bringe af overraskende nyt?

Jeg zoomede ind på Mars og tog et billede, det er sløret men man kan godt ane den røde farve.

Illustration: René Fléron
René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fin beretning og billeder René.

Hvis man søger mere inspiration indenfor amatør asstonomi, udstyr, observationer, foto og meget meget mere, så kan jeg anbefale, at kikke ind på danmarks p.t. største forum for amatør astronomi, astronet: https://www.astronet.dk/forum/

@admin/moderator: Hvis dette indlæg opfattes som spam/reklame, så bare slet det.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten