Ph.d.-uddannelserne er næsten blevet en pølsefabrik, og med udsigten til beskæring af bevillingerne til uddannelse og forskning - bl.a. via færre midler til Innovationsfonden - er det ikke sandsynligt, at der bliver flere akademiske forskerstillinger til de ph.d.-uddannede i fremtiden.
Flere vil således fremover, når ph.d.-graden er i hus, skulle opsøge nye jobmuligheder samt opdyrke nye fagområder. Efter i et par år under ph.d.-forløbet at have arbejdet inden for et højt specialiseret fagområde er det - medmindre man er så heldig, at der findes industri inden for området - tid til at finde ud af, hvor den nyvundne faglighed og metodik kan bringes i spil.
Dette kan både på det konkrete og det mentale plan være udfordrende. Man er, med stor sandsynlighed, ikke blevet færdig med al sin forskning, og der er således løse ender og spændende muligheder, man efterlader, når ph.d.-forløbet forlades. Ligeledes er man, når man er færdig med sin ph.d., eksperten, the go-to-guy - uanset hvor bredt eller snævert ens ekspertiseområde måtte være. Hvilket er en position man ditto forlader.
I bytte herfor får man et nyt fagområde, man ikke helt forstår, og hvis perspektiver man ikke umiddelbart overskuer. Man er ikke længere eksperten, men derimod den, som stiller alle spørgsmålene. Og der er ikke - umiddelbart - en masse opgaver, man lige kaster sig over og løser.
Jeg selv er mere eller mindre midt i denne proces, og jeg vil her dele refleksioner og strategier - til inspiration for de ph.d.'er, som før eller siden skifter den akademiske forskning ud med en stilling andetsteds.
Et første væsentligt spørgsmål, før man beslutter, hvor karrieren efter ph.d.'en skal fortsætte, er, om man - i første omgang - vil være specialist eller generalist. Vil man have fingrene i den tekniske bolledej, eller vil man arbejde lidt mindre i dybden, men med en bredere palet af opgaver og udfordringer?
Nogle får rigeligt af det tekniske og meget detaljerede under ph.d.'en og går til generalist-stillinger (f.eks. i konsulenthuse). Andre - som undertegnede - fortsætter med det specialiserede og tekniske.
Der findes ganske oplagt ikke en "one size fits all" i denne henseende, så stil dig selv spørgsmålet - og søg din nye faglighed i den retning, som passer til dit temperament.
Efter endt kandidatuddannelse har man erhvervet en faglig viden, men lige så vigtigt har man udviklet en evne til at lære at lære. Begge disse udvider man betragteligt i løbet af en ph.d., og det er min oplevelse, at sidstnævnte er en af de væsentligste generelle kompetencer, man tager med fra et ph.d.-projekt. Altså evnen til på effektiv vis at sætte sig ind i nyt stof og tilegne sig ny viden.
Brug denne evne aktivt i det nye fagområde. Definér nogle hovedemner og centrale koncepter i din nye stilling - måske i samspil med din nye chef - og find relevant baggrundsmateriale (lærebøger, tekniske bøger, artikler, manualer eller lignende).
Brug ligeledes den metodik, du i løbet af din ph.d. har udviklet mht. at organisere og systematisere litteratur, læsning og ny viden. Jeg samler lærebøger og artikler i en database, ligesom jeg undervejs flittigt laver arbejdsnoter, så jeg senere hurtigt kan genopfriske, hvad jeg har læst. Metoder, jeg udviklede og løbende optimerede under min ph.d.
Det er ganske banalt, men jeg vil alligevel betone det: Stil mange spørgsmål til dine nye kolleger. Prøv naturligvis selv først, men spørg hurtigt, hvis ikke en løsning eller forståelse viser sig.
Min oplevelse er, at folk meget gerne hjælper og deler ud af deres faglighed. Og hvorfor ikke benytte sig af den mulighed?
Del i det omfang det er muligt din ph.d.-faglighed med dine nye kolleger. Tilbyd eksempelvis at give din ph.d.-forelæsning, så de nye kolleger bliver klar over, hvad du har arbejdet med, og hvad din faglige baggrund er. Selv hvis emnet fra din ph.d. ikke er direkte anvendeligt i dit nye arbejde, kan der sikkert drages paralleller mellem emner og/eller metoder.
Ligeledes kan det at præsentere og tale om noget, som du er eksperten i, være en god støtte i processen med at sætte sig ind i et nyt fagområde.
That moment when your new colleague is like "Ehm - could I have a copy of your #PhDThesis?". #SureYouCan #PhD #PhDDone #ScholarLife #TICRA— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 8. februar 2016
Tag dig tid til at gøre projekter fra ph.d.-tiden færdige. Lav, før du slutter i dit ph.d-forløb, meget klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvad du skal bidrage med.
Når man starter i nyt job, er der rigeligt at se til og at sætte sig ind, så vær realistisk omkring, hvad du kan bidrage med; du skal bruge dine aftener og weekender på det.
Jeg har en lille håndfuld projekter fra min tid på DTU Fotonik, som vi er ved at gøre færdige. Mestendels er der tale om arbejde og manuskripter, som andre primært arbejder på at færdiggøre, og hvor jeg bidrager med en smule analyse samt kommentarer og feedback til manuskripter.
Min motivation er, at jeg godt kan lide at få gjort projekter færdige - og at jeg, uanset om jeg nogensinde returnerer til det akademiske eller ej, gerne vil have publikationerne ud.
