Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Ny faglighed efter ph.d.'en: En praktisk guide

Ph.d.-pølsefabrikken

Ph.d.-uddannelserne er næsten blevet en pølsefabrik, og med udsigten til beskæring af bevillingerne til uddannelse og forskning - bl.a. via færre midler til Innovationsfonden - er det ikke sandsynligt, at der bliver flere akademiske forskerstillinger til de ph.d.-uddannede i fremtiden.

Flere vil således fremover, når ph.d.-graden er i hus, skulle opsøge nye jobmuligheder samt opdyrke nye fagområder. Efter i et par år under ph.d.-forløbet at have arbejdet inden for et højt specialiseret fagområde er det - medmindre man er så heldig, at der findes industri inden for området - tid til at finde ud af, hvor den nyvundne faglighed og metodik kan bringes i spil.

Fra ekspert til novice

Dette kan både på det konkrete og det mentale plan være udfordrende. Man er, med stor sandsynlighed, ikke blevet færdig med al sin forskning, og der er således løse ender og spændende muligheder, man efterlader, når ph.d.-forløbet forlades. Ligeledes er man, når man er færdig med sin ph.d., eksperten, the go-to-guy - uanset hvor bredt eller snævert ens ekspertiseområde måtte være. Hvilket er en position man ditto forlader.

I bytte herfor får man et nyt fagområde, man ikke helt forstår, og hvis perspektiver man ikke umiddelbart overskuer. Man er ikke længere eksperten, men derimod den, som stiller alle spørgsmålene. Og der er ikke - umiddelbart - en masse opgaver, man lige kaster sig over og løser.

Jeg selv er mere eller mindre midt i denne proces, og jeg vil her dele refleksioner og strategier - til inspiration for de ph.d.'er, som før eller siden skifter den akademiske forskning ud med en stilling andetsteds.

Specialist eller generalist?

Et første væsentligt spørgsmål, før man beslutter, hvor karrieren efter ph.d.'en skal fortsætte, er, om man - i første omgang - vil være specialist eller generalist. Vil man have fingrene i den tekniske bolledej, eller vil man arbejde lidt mindre i dybden, men med en bredere palet af opgaver og udfordringer?

Nogle får rigeligt af det tekniske og meget detaljerede under ph.d.'en og går til generalist-stillinger (f.eks. i konsulenthuse). Andre - som undertegnede - fortsætter med det specialiserede og tekniske.

Der findes ganske oplagt ikke en "one size fits all" i denne henseende, så stil dig selv spørgsmålet - og søg din nye faglighed i den retning, som passer til dit temperament.

At have lært at lære

Efter endt kandidatuddannelse har man erhvervet en faglig viden, men lige så vigtigt har man udviklet en evne til at lære at lære. Begge disse udvider man betragteligt i løbet af en ph.d., og det er min oplevelse, at sidstnævnte er en af de væsentligste generelle kompetencer, man tager med fra et ph.d.-projekt. Altså evnen til på effektiv vis at sætte sig ind i nyt stof og tilegne sig ny viden.

Brug denne evne aktivt i det nye fagområde. Definér nogle hovedemner og centrale koncepter i din nye stilling - måske i samspil med din nye chef - og find relevant baggrundsmateriale (lærebøger, tekniske bøger, artikler, manualer eller lignende).

Brug ligeledes den metodik, du i løbet af din ph.d. har udviklet mht. at organisere og systematisere litteratur, læsning og ny viden. Jeg samler lærebøger og artikler i en database, ligesom jeg undervejs flittigt laver arbejdsnoter, så jeg senere hurtigt kan genopfriske, hvad jeg har læst. Metoder, jeg udviklede og løbende optimerede under min ph.d.

Stil mange spørgsmål

Det er ganske banalt, men jeg vil alligevel betone det: Stil mange spørgsmål til dine nye kolleger. Prøv naturligvis selv først, men spørg hurtigt, hvis ikke en løsning eller forståelse viser sig.

Min oplevelse er, at folk meget gerne hjælper og deler ud af deres faglighed. Og hvorfor ikke benytte sig af den mulighed?

Del din ph.d.-faglighed med de nye kolleger

Del i det omfang det er muligt din ph.d.-faglighed med dine nye kolleger. Tilbyd eksempelvis at give din ph.d.-forelæsning, så de nye kolleger bliver klar over, hvad du har arbejdet med, og hvad din faglige baggrund er. Selv hvis emnet fra din ph.d. ikke er direkte anvendeligt i dit nye arbejde, kan der sikkert drages paralleller mellem emner og/eller metoder.

Ligeledes kan det at præsentere og tale om noget, som du er eksperten i, være en god støtte i processen med at sætte sig ind i et nyt fagområde.

Gør det akademiske ph.d.-arbejde færdig

Tag dig tid til at gøre projekter fra ph.d.-tiden færdige. Lav, før du slutter i dit ph.d-forløb, meget klare aftaler om, hvem der gør hvad, og hvad du skal bidrage med.

Når man starter i nyt job, er der rigeligt at se til og at sætte sig ind, så vær realistisk omkring, hvad du kan bidrage med; du skal bruge dine aftener og weekender på det.

Jeg har en lille håndfuld projekter fra min tid på DTU Fotonik, som vi er ved at gøre færdige. Mestendels er der tale om arbejde og manuskripter, som andre primært arbejder på at færdiggøre, og hvor jeg bidrager med en smule analyse samt kommentarer og feedback til manuskripter.

Min motivation er, at jeg godt kan lide at få gjort projekter færdige - og at jeg, uanset om jeg nogensinde returnerer til det akademiske eller ej, gerne vil have publikationerne ud.

Emner : Uddannelse
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Jakob

Det er dejligt at læse din blog igennem ang. dit forløb som Ph. D.! :)

Jeg tænker selv på måske at kaste mig ud i det, hvis jeg får muligheden (jeg er iøvrigt ikke ingeniør, men uddannet industriel designer).

Jeg vil høre, om du i sin tid skrev en form for synopsis eller 'plan' for hvad du ville forske i, da du ansøgte om en at tage en Ph. D.? Og hvordan ser sådan en 'motivation' ud?

Mvh David

  • 0
  • 0

Det er dejligt at læse din blog igennem ang. dit forløb som Ph. D.! :)

Glimrende, det glæder mig at høre:-)

Jeg vil høre, om du i sin tid skrev en form for synopsis eller 'plan' for hvad du ville forske i, da du ansøgte om en at tage en Ph. D.? Og hvordan ser sådan en 'motivation' ud?

Det gjorde jeg ikke, og det er mit indtryk, at det er relativt forskelligt fra fagområde til fagområde, hvordan projektet - i den indledende fase - formuleres.

Hvor jeg lavede min ph.d., var der i første omgang et opslag med en relativt bred beskrivelse af de (mulige) emner, som ph.d.-projektet ville skulle afdække. Dette definerede et udgangspunkt og nogle pejlemærker for, hvor vi i projektets tre år gerne ville nå hen imod. Undervejs var der imidlertid også rig mulighed for, at jeg selv kunne omdirigere projektet i retninger, jeg og vi fandt interessante - så det i sidste ende så at sige blev mit "eget" projekt, med mine egne personlige vinkler og aftryk.

Andre steder (f.eks. andre institutter på DTU end DTU Fotonik) har jeg set, at der i opslag til ph.d.-stillinger lægges op til, hvad du beskriver - altså at man selv laver en form for synopsis for forskningsprojektet.

Så jeg ville i første omgang blive klar på, hvad kutyme er, hvor du overvejer at lave en ph.d. - om der forventes en sådan synopsis eller ej. Hvis der gør det, vil det naturligvis være godt at tage kontakt til den forsker, der er tiltænkt som vejleder til projektet - og høre, hvad vedkommende har af idéer og tanker, og hvilken litteratur du anbefales at læse. En synopsis må - tænker jeg - indeholde en oversigt for state-of-the-art inden for forskningsområdet, og for at kunne beskrive dette må man i sagens natur kende litteraturen.

  • 0
  • 0

Tak, Jakob.

Jeg har en 'knaldet' idé om at finde frem til noget, som jeg kalder for 'designmatematik'.

Jeg er sikker på, at jeg vil skulle bruge folk inde for mange forskellige felter, hvis det bliver relevant.

Men måske skal jeg bruge mit 'mod' og 'fornemmelse' for at kunne forklare og stå ved 'rigtigheden' i mit projekt - og ikke mindst, at nogle andre tror på det i et omfang, så de vil betale mig den ydmyg hyre man har som Ph.D-studerende?

Kender du til folk, som har haft nogle 'dubbiøse' tilgange til deres ph.d. - men som måske alligevel har fundet frem til noget vigtigt?

Og, endelig - så må man vel altid have den mulighed i baghovedet, at ens projekt faktisk ikke lykkes - og, at 'ikke-viden' også er viden (hvis du forstår hvad jeg mener)..?

Men, tak :)

  • 0
  • 0

Men måske skal jeg bruge mit 'mod' og 'fornemmelse' for at kunne forklare og stå ved 'rigtigheden' i mit projekt - og ikke mindst, at nogle andre tror på det i et omfang, så de vil betale mig den ydmyg hyre man har som Ph.D-studerende?

Kender du til folk, som har haft nogle 'dubbiøse' tilgange til deres ph.d. - men som måske alligevel har fundet frem til noget vigtigt?

Gode idéer er altid velkomne - man kan ikke forske i idéer, problematikker, systemer, metoder osv., som ikke er nye i en eller anden forstand. Men man skal selvfølgelig kunne overbevise nogle om vigtigheden - og realiserbarheden - af ens idé, hvis man vil ansættes til at udforske idéen yderligere. Og den del må du spørge de fagkyndige inden for dit fag til råds om.

Og, endelig - så må man vel altid have den mulighed i baghovedet, at ens projekt faktisk ikke lykkes - og, at 'ikke-viden' også er viden (hvis du forstår hvad jeg mener)..?

Det forstår jeg godt: http://ing.dk/blog/hvor-skal-man-udgive-si...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten