byggebloggen

Ny bro på 42 dage

Mens andre holder sommerferie, udskiftes en stor bro på Hillerødmotorvejen. Det er broen i det indadgående spor ved motorvejens krydsning med Bagsværdvej - en betonbro fra 1967 - der udskiftes med en stålbro.

Hvorfor nu det?

De to parallelbroer, der bærer hver sin motorvejsretning, har begge været bygget i dårlig kvalitet, og har igennem årene kostet store summer i vedligehold og reparation. Den ene skønnes at kunne holde en årrække endnu, mens den anden var i så dårlig stand, at der opstod tvivl om sikkerheden.

Den måtte derfor væk - og er væk nu - revet ned på 10 dage.

I stedet bygges en stålbro, der er lavet i elementer i Estland (hvor der kan svejses billigt) og samlet til større sektioner i Kollekolle (ved Furesøen).

Disse sektioner sendes med vejtransport til brostedet og hejses og svejses sammen og på plads.

Pihl er entreprenør på opgaven og har på deres hjemmeside en god lille animation og et link til Vejdirektoratet med mere information.

Som det fremgår af Vejdirektoratets hjemmeside, skal broen åbnes for trafik den 9. august 2010. Den 19. juli skal skulle broen faktisk være færdiggjort, og da jeg kørte forbi den 18. juli så det på afstand også sådan ud.

Vejdirektoratet har tilknyttet ISC Rådgivende Ingeniører A/S som rådgiver - et firma der er kendt for stor ekspertise i stålkonstruktioner, med blandt vores "gamle" stållærer fra DTH - Kjeld Thomsen - i spidsen.

Ser vi flere stålbroer i fremtiden?

Ja og nej.

Stål har hidtil ikke været konkurrencedygtigt i forhold til beton på mindre broer, og der er en løbende vedligehold (maling) af stål.

Stålbroer kan til gengæld opføres på kort tid, så i de mange udbygningsprojekter, der er planlagt, må stålet vel have en chance.

Betonbranchen må så omvendt tage sig sammen og lave nogle elementløsninger, der også kan monteres på kort tid.

Dejligt med udvikling skabt af konkurrence.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder som en kort levealder for sådan en betonbro at den allerede skal skiftes efter 43 år. Hvordan var kravene til levetid den gang ?

Er det i øvrigt den samme bro som kollapsede efter kort tid dengang motorvejen blev bygget ?

Hvordan sikrer man sig egentlig ved større offentlige byggerier at tingene rent faktisk holder den tid de skal ? (Hvis man f.eks har købt en bro som skal holde i 100 år, men må skiftes eller hovedrepareres ved f.eks 50 år ?)

Der er jo ingen som siger at det firma som opførte broen eksisterer mere, så er det forsikret på nogen måde eller er det stats/kommunekassen (og dermed os alle) som på et senere tidspunkt betaler for evt dårlig kvalitet hos licitationsvinderen ?

  • 0
  • 0

Nutidens stål har en rimelig kendt styrke og nutidens svejsere er også langt nemmere at kontrollere end de folk der pladrer betonelementer sammen uden at man derfor skal klandre disse.....for ingen bliver bedre end de ansvarlige for valg og kontrol af teknologi og arbejdets udførsel.

Når jeg ser de gamle betonbunkers langs Jyllands vestkyst og de mange ubådsbunkers der ikke er til at fjerne og så netop tænker på den omtalte bro, der i de første mange år,jeg husker det som otte, evindeligt var under reparation, så spekulerer man på hvor er det er kæden springer af.

For der er jo lavet adskillige store broer i beton der må siges at være særdeles veludførte. Til de helt store er der anvendt både stål og beton (Storebælt)

Det er oftest nyere små betonvejbroer der må siges at være af vekslende kvalitet. Vi har en reparation af en 30 årig motorvejsbro der heldigvis ligenu er blevet færdig efter tre måneders reparation, hvor en stål erstatning af denne ville kunne have taget meget kortere tid.

Med hensyn til betonelementbrobygning så kan man finde en del af dem i Danmark i forbindelse med ældre"små" skrå overførsler af veje og jernbaner . De er meget karakteristiske i deres udfomning. Siden midt i 1960erne tillod DSB andre løsninger. Hvis man vil se et eksempel så er der motorvejsoverførslen mellem Vintappersøen og Lyngby hovedgade Google Earth positionen 55gr 45min og 52,59 sek N 12gr 30min og 56,54 sek E

Set ovenfra ligner den tre lange forskudte bygninger, der lavet således fordi det var det letteste at beregne og så skidt med at der gik noget mere beton til. Bare det var sikkert!

  • 0
  • 0

Tak til Rasmus for korrektionen på den underførte vejs navn. Desuden går Farumbanens S-togs spor under broen.

Det er også rigtigt, at Fiskebækbroen, der kollapsede på grund af en funderingsfejl, lå nordligere.

Lars spørger om, hvordan man sikrer sig en lang levetid på en betonbro.

Det gøres ved at stille de rigtige krav til betonen, og ved at sikre sig, at entreprenøren opfylder kravene under vejs i udførelsesprocessen.

Siden midten af 1980erne har der været styr på beton i Danmark til såvel huse som broer. For huse kom Basisbetonbeskrivelsen i 1986 og for broerne kom de relevante AABere lidt tidligere.

Til de store broer som Storebælt og Øresund er stillet særlige skrappe krav, der dog følger de samme principper som de ovennævnte krav.

En almindelig motorvejsbro bør holde mindst 70 år, og de store broer mindst 100 år.

Det er slet ikke korrekt, at al "tysker"-beton holder godt - se fx på bunkersanlæggene ved Oddesund.

Men de store anlæg ved Vestkysten er ofte i god stand, fordi de er bygget af lokale strandmaterialer, der på grund af havets nedslidning af de blødere dele, er sunde og stærke.

  • 0
  • 0

De eksisterer da endnu efter 70 år og tidens knaphed på alt taget i betragtning, er det vist temmeligt godt gået.

Der vil med den hast de anlæg blev opført være nogle svipsere imellem... :o)

Skyldtes de skrappe krav til Storebælt ikke dimensionerne (tykkelsen) af betonkonstruktionerne nemt ville kunne give problemer. Revner under hærdningen på grund af varmeudvikling og varme der ikke kunne bortledes?

  • 0
  • 0

Nu kan bunkere hvor konstruktionens vægt er en fordel nok heller ikke lige direkte sammenlignes med broer hvor vægten er en stor udfordring.

Overkill er som bekendt nemt nok at opnå, bare ikke når der er begrænsende faktorer inde over, og det skulle de ikke rigtigt slås med under krigen.

I øvrigt er bunkernes funktion jo ret nem at opfylde: bare lig stille og lad være med at brase sammen når børn kravler op på dem. Jeg har lidt større krav til min motorvejsbro. :-)

  • 0
  • 0

Ikke rigtig uenig Poul, men grunden til at de stadig er her og får lov til at være øjenbæer på vore strande, er at de erfaringsmæssigt er ret svære at destruere. Børns små pusselanker vil næppe skade dem når adskillige kilo sprængstoffer ikke magter opgaven. De er jo dimensioneret til at beskytte mod flådebeskydning :o)

  • 0
  • 0

Siden midten af 1980erne har der været styr på beton i Danmark til såvel huse som broer.

Hvis det er rigtigt at der var styr på det i 1985, hvorfor skal broen så udskiftes igen, igen?

Den oprindelige bro blev bygget i 1967. Som jeg husker det, begyndte man at reparere den i 1978 eller før. Undervejs i processen finder man ud af at noget ikke duer, og det hele bliver brækket op igen. Omkring 1984 er broen så endelig klar, og den er farbar i flere år. Så finder man ud af at den er gal igen nok omkring 1986. Selv ukyndige kan se at der er noget galt, ved det at hele undersiden skaller af. Omkring 1990-92 er broen så endelig klar igen, og det ser ud til at holde rigtigt godt.

20 år senere, det er så i dag, må man konstatere at de 3 reperationsforsøg ikke duede. Det er en rigtig ulykkesbro. Det må vel nærmest være den bro der har kostet mest i vedligeholdelse, og har generet flest mennesker i deres daglig færd. Andre broer rundt omkring der er bygget før, har været langt mere stabile. Hvad var det dog der gik galt med den bro?

Jeg har nok ramt en del galt med nogle årstal, men jeg har ikke kunnet finde nærmere oplysninger andet steds.

  • 0
  • 0

En bro, der er bygget dårligt af dårlig beton i 1967, kan man ikke reparere til en god kvalitet - selv om man ved, hvad der er galt.

Det er fx umuligt at skifte alle stenene ud i betonen til sten af en god kvalitet.

De mange reparationer gennem årene, har derfor været lappeløsninger - og det har Vejdirektoratet selvfølgelig vidst.

Alligevel har anstrengelserne jo ikke være spildt for den har trods alt fungeret i 43 år og båret millioner og atter millioner af biler.

Hvis der fx kører 20.000 biler i døgnet gennem 43 år, og hver passage har en værdi af 1 krone, så har broen tjent over 300 millioner kr. ind.

Sådan kan man vel ikke regne, men det giver alligevel en ide om, hvorfor det ofte kan betale sig at bruge penge på at forlænge levetiden ved reparationer.

Det svarer fuldstændigt til, at få lavet lidt pladearbejdet og skiftet bremser på en gammel bil, så den kan klare synet og køre to år til.

Ligesom med bilen er det dog vigtigt IKKE at gå på kompromis med sikkerheden.

Og det er netop sikkerhedshensynet der gør, at Vejdirektoratet nu har sagt stop og skiftet broen som beskrevet.

Hvorfor er broen så bygget i så dårligt kvalitet i sin tid?

Nu skal man jo ikke skyde skylden på de "døde", men de hedengangne amter har en del af skylden, sammen med en uduelig entreprenør.

Den tidligere vejdirektør Per Milner har skrevet flere artikler, hvor han beskriver, at de dårlige broer (herunder Fiskebæk, der kollapsede den 8. februar 1972 inden ibrugtagning på grund af en funderingsfejl) var en medvirkende årsag til, at man i Danmark lagde broprojekteringen væk fra det offentlige og ud til private firmaer som dengang COWI, B. Højlund Rasmussen (hvor jeg selv var fra 1976 til 1989) og senere flere andre.

Denne privatisering har vist sig at være en stor succes - både for firmaerne og for Vejdirektoratet.

  • 0
  • 0

Det var Nybyg der var entreprenør på Fiskebækbroen hvor de anvendte Franki pæle kollapsede.

Var det den hændelse der fik Nybyg til at forsvinde fra landskabet?

  • 0
  • 0

Det var Nybyg, der startede på at bygge Bispeengbuen omkring 1970.

Undervejs gik firmaet ned og et andet firma måtte færdiggøre arbejdet (omkring 1972).

I dag er der flere firmaer, der hedder noget med Nybyg, men om de har noget med det hedengangne firma at gøre, ved jeg ikke.

Er der nogen, der kan hjælpe her?

  • 0
  • 0

Hvis der fx kører 20.000 biler i døgnet gennem 43 år, og hver passage har en værdi af 1 krone, så har broen tjent over 300 millioner kr. ind.

Sådan kan man vel ikke regne, [...]

Det kan man sådan set godt: Det handler vel bare om at finde ud af hvor meget det koster at sende bilerne en anden vej hvis broen lukkes ?

Lidt løs hovedregning siger at hvis omvejen nærmer sig ca. 10 km, (10kr/liter, 10 km/liter) eller medføre andre ulemper (kødannelse, trafikpropper, dyrt slid på andre trafikanlæg) er 1 krone ikke helt forkert.

Skal man regne præcist bliver det hurtigt langhåret: Hvad er f.eks det statslige relevante bytteforhold imellem øgede indtægter fra brænstofafafgifter og den øgede forurening omvejen medfører og hvor meget vil pendlerne hyle over at blive 5 minutter forsinket.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Langhåret er det allerede for staten må tjene formuer på de kødannelser der er på Vejlefjord Køgebugt og Hillerød motorvejen hver dag!

Man må antage at det er årsagen til bevillingernes tøven.

  • 0
  • 0

===KLIPPET=== De mange reparationer gennem årene, har derfor været lappeløsninger - og det har Vejdirektoratet selvfølgelig vidst.

===KLIPPET=== Den tidligere vejdirektør Per Milner har skrevet flere artikler, ==KLIPPET===

Jeg plejer at citere Per Milner for en udtalelse om at med de samfundsomkostninger, der på omkørsel og forsinkelse ved reparationer, kan det kun betale sig at anvende de absolut mest holdbare materialer, selvom de også er de dyreste.

De bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0

Langhåret er det allerede for staten må tjene formuer på de kødannelser der er på Vejlefjord Køgebugt og Hillerød motorvejen hver dag!

Man må antage at det er årsagen til bevillingernes tøven.

Ja, noget i den retning må være tilfældet, når man tænker på at Vejdiretoratet i øjeblikket er ved at motorvejsforbinde Sønderborg med E45. Jeg ved ikke hvilke biler som skal køre på denne nye vej - jeg har i hvert fald ikke kunnet få øje på dem i den forgange uge jeg har været i området.

Når man så sammenligner med Hillerødmotorvejen, som kun er motortrfikvej nord for Allerød, hvor trafikken klumper voldsomt hver dag - og her er endda forberedt for udvidelse til motorvej, da alle viadukter er brede nok. En sådan udvidelse er ikke engang på tegnebrættet.

/Rasmus

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten