saga space architects rumarkitekter månehabitat

Ny blog: Rapport fra Måne habitat i Grønland

Temp:-15, vind: 15m/s, dagslys: 11:26-15:19, Dag 53/90

Den følgende opdatering kommer fra LUNARK missionen. Vores kommunikationsmuligheder er begrænsede, så teksten er sendt i 160 tegn bidder over satellittelefon. I dag er det en måned, tre uger og to dage siden Sebastian og jeg satte fod på denne fremmede planet.

Klokken er elleve om formiddagen og jeg sidder her i vores hjemmebyggede månehabitat med en Huel pulvershake i hånden. Der er 22 grader indenfor, men lidt koldt ved fødderne. Bag mig sidder Sebastian med et par Virtual Reality briller på hovedet og kigger rundt. Han er igang med et eksperiment fra DTU Space. De undersøger om naturscener oplevet gennem VR kan aktivere det parasympatiske nervesystem og sænke vores stressniveau. Det er blot et ud af syv psykologiske studier, vi dagligt udfører.

Da vi planlagde denne ekspedition havde vi svært ved at forestille os, hvordan vi kunne fylde dagene ud med nok aktiviteter til at holde kedsomheden ud. Vi havde stærkt undervurderet, hvor mange mandetimer det tager at udføre de praktiske gøremål i habitatet. Noget så simpelt som morgenkaffe er en større ekspedition i sig selv. Først skal man iklæde sig rumdragt og rumhjelm. Møve sig ud igennem luftslusen, og vandre igennem det mørke kolde landskab indtil man når ned til de store isstykker der ligger som gigantiske blå kampesten ved den tilfrossede vandkant. Med tohåndsøkse hugger man isen i mindre stykker indtil spanden er fyldt. Når man langt om længe er inde igen og har fået dragten trukket af og pakket sammen, kan man smelte vandet og nyde sin instant-coffee.

Dagene går med rutine-EVA's som denne, vedligeholdelse af habitatet, træning, og en film i ny og næ, når man har aftenen fri.

Min fornemmelse for tid og sted er falmet til et stadie, hvor jeg nogengange vågner op og tror jeg ligger i vores mock-up habitat på værkstedet hjemme i Sydhavn. Så lægger jeg mærke til de summende blæsere i batteriboksen og vinden, der sender vibrationer gennem min sovekabine. Jeg kan høre Sebastian vender sig i sin egen kabine, der ligger i den anden ende af habitatet. 70 cm fra min højre skulder. Det føles hjemligt, og jeg er stolt over, at vi i dette uendeligt tomme, fjendtlige sted har formået at skabe et æg, der med sin robuste kulfiberstruktur beskytter os mod Arktis' enorme kræfter, og med sit bløde indre holder os varme og trygge.

Sebastian tager headsettet af hovedet og bruger et par sekunder på at blinke sig tilbage i den virkelige verden. I dag skal han ud og lave en 3D scanning af habitatet med vores drone. Om lidt skifter jeg til træningstøj og folder vores skriveborde op, så gulvet er frit til dagens øvelser. Just another day on the Moon in Moriusaq - Greenland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan I ikke smide nogle fotos fra jeres omgivelser og link til information om forberedelse/valg af sted osv? Når man søger på Lunark-projekternt kommer der nok en del af info op, men jeg har ikke kunnet finde noget helt konkret om dette specifikke projekt i arktis.

Iøvrigt ligger det ekstremt øde Moriusaq vist midt i solar pleksus af Dundas Ilmenite koncessions-område, dvs. oven på de centrale dele af en stor titanium-forekomst, som nogen interesserer sig meget for. Man kunne få det indtryk, at der vrimler med geologer, borefolk ol. med masser af muligheder for gæstebud med kaffemik osv. : https://dundas.gl/gallery/pictures/ - eller er de væk nu?

Kan I ikke sætte et kryds , dér hvor I står og vinker :-)?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten