Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
raketbyggerne fra dtu danstar

Nu er det vist tid til en opdatering

DanSTAR er ikke gået i stå, men bloggen har lidt under de seneste måneders strabadser.

Faktisk er der ikke engsng blevet delt et eneste billede af selve raketten, selvom det meste af strukturen har lagt i en mere eller mindre færdig form i Skylab i adskillige måneder, så det vil vi starte med at råde bod på:

Illustration: DanSTAR

Som de fleste som har fulgt os i løbet af det sidste års tid nok kan lure nåede vi ikke afsted til New Mexico i sommeren 2019. Det viser sig at udviklingen og konstruktionen af en bi-liquid raket på 9 måneder er et ambitiøst mål for en flok ingeniørstuderende, særligt når man vil bruge en fancy 3d printet raketmotor, total custom styring af alt hvad der skal måles eller røres, og når der gerne skal være tid til at afprøve og verificere at skidtet virker også. Heldigvis er det en årlig konkurrence, og derfor virker det også ganske naturligt at det nye mål er at deltage i sommeren 2020. Dette giver cirka dobbelt så lang tid, og idet at selve udviklingen af langt de fleste systemer efterhånden er nået til det stadie hvor de rent faktisk eksisterer, så burde det give dramatisk meget længere tid til test og troubleshooting end i første omgang.

I får lige lidt flere billeder af hvad der er foregået siden sidst:

Illustration: DanSTAR
Illustration: DanSTAR
Illustration: DanSTAR
Illustration: DanSTAR
Illustration: DanSTAR

Derudover er en masse kritisk infrastruktur kommet på plads - DanSTAR er nu co-owner af en 300-bars booster til vores tryksætning, vi har efterhånden rigtige gode samarbejder med DTU Fysik, DTU Campusservice og diverse andre, og alt i alt burde dette danne et godt grundlag for at reducere den krævede tid for hver gang vi skal arrangere en test eller andet. Derudover har vi for nyligt hejst affyringsrampen til vejrs for første gang - 13 meter høj er potentielt Danmarksrekorden for raketaffyringsramper :-) Mere om dette i næste indlæg.

Når snakken falder på kommende indlæg, så kan vi tease lidt yderligere at der udover indlæg om affyringsrampen venter indlæg om faldskærms- og nosecone-ejection tests, en grundigere tilgang til trykregulatorkarakterisering samt ændringer af motoren og airbraken (det viser sig at det er temmelig svært at designe en raketmotor, men vi giver det et forsøg mere, denne gang med en masse lækre simuleringsværktøjer blandt andet). Til dem som gerne vil høre lidt om det større perspektiv har vi også indlæg om bæredygtighed samt rumfarts indflydelse på det bredere samfund i form af innovation og udvikling.

De sidstnævnte par punkter kommer til at have indflydelse på rakettens performance, men håbet er stadig at skyde til tops i konkurrencen næste år - det kan nævnes at der i år kun var et hold fra kategorien som havde hvad vi betragter som en succesfuld flyvning, nemlig en hybridraket som nåede lidt over 5 kilometers højde (cirka halvvejs ifht. målet om 9 kilometer), og som blev belønnet med en samlet 2. plads. Lykkedes det os at komme til vejrs med en bi-liquid, så tror jeg bestemt at vi kommer til at sætte Danmark på kortet iblandt de lidt over hundrede studenterorganisationer som bygger raketter rundt omkring i verden.

Magnus Madsen er 21 år gammel og læser til diplomingeniør i maskinteknik på DTU. Han arbejder blandt andet med design og konstruktion af raketten og dens fluidsystem i DanSTAR - og kan kontaktes på mnm@danstar.dk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten