close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved ledelse med hjelm

Nu skal ledere forstå det de leder

I sidste uge fik jeg en mail fra min redaktør på ing.dk: "Regeringens ledelseskommission er ved at være klar med deres arbejde og er klar til at præsentere. Det sker den 12. juni. Jeg tænkte om du har lyst til at tage derind på Ings vegne og blogge om det?"

Så nu sidder jeg her i det store auditorium på Panuminstituttet, og vil efter bedste evne kombinere reportage og mine mere personlige betragtninger.

Baggrund

Arbejdet med ledelseskommissionen er den del af regeringens sammenhængsreform, der har fire elementer: Mere tid til regelforenkling – hjulpet af afbureaukratisering. Bedre velfærd på tværs af sektorer – nok særligt på sundhedsområdet. Brug af ny teknologi, samt Bedre ledelse – hvor ledelseskommissionen er den vigtigste del.

Ledelseskommissionen fik en meget bred opgave med at: * Afdække gruppen af offentlige ledere, herunder hvad der karakteriserer em, deres vilkår og udfordringer * Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår for offentlig ledelse, samt * Komme med konkrete anbefaler til indsatser (der dog ikke må koste mere).

Arbejdet skulle være afsluttet inden jul – men afrapporteringen blev udsat, formodentlig for ikke at kollidere med overenskomstforhandlingerne.

I dag præsenteres resultaterneså af formanden, tidligere direktør i Falck, Allan Søgaard Larsen.

Udgangspunktet er, at offentlig ledelse er en særlig disciplin, der er mere interessehåndtering end i privat ledelse. Offentlig ledelse skal skabe værdi, der er ikke behov for så stærkt økonomisk styring (fordi det virker), og ledelse gør en forskel. Men pladsen til offentlig ledelse er trang, indhegnet af den politiske ledelse, lovgivning, brugere og faglige organisationer og meget andet. Dette munder ud i en lang række anbefalinger:

Sæt borgerne først

Overskriften på anbefalingerne er: Sæt borgerne først. : "... borgerperspektivet [skal] altid stå tydeligt i opgaveløsningen. Vi er ikke de første, der konstaterer dette, men vi oplever, at der er lang vej igen, før borgerperspektivet rent faktisk gennemsyrer al ledelse i den offentlige sektor."

Det er en godt mål – og meget svært at være uenig i. Men set fra min stol kolliderer det også med en af grundforudsætningerne i en politisk styret organisation – nemlig at den er politisk styret. Det er politikerne, der bestemmer, hvilke opgaver, der skal udføres, hvordan de skal udføres, og hvor mange ressourcer, der skal bruges til at udføre dem. Så hvordan får vi sat borgerne først, når det er politikerne, der bestemmer?

Politikerne skal have tillid til ledelse

Kommissionen anbefaler, at politikerne skal betragte sig som en bestyrelse for den offentlige sektor, og ikke blande sig i enkeltsager. "Når enkeltsager viser tegn på mangelfuld eller forkert praksis, griber politikerne alt for ofte til styringsredskaber, der begrænser ledelsesrummet."

Det er er også en god ambition. Men Folketinget eller kommunalbestyrelsen er ikke en bestyrelse: Det er en politisk forsamling, der skal være uenige. Især i kommunalbestyrelser lægges der ikke kun den overordnede retning - der træffes i høj grad konkrete beslutninger. Så hvordan får lederne plads til at lede - samtidig med at politikerne får lov at være politikere?

Samarbejdssystemet skal forenkles

Enklere overenskomster og arbejdstidsregler er også en del af kommissionens anbefalinger. Det tog fagbevægelsen ikke umiddelbart godt imod.

Topledelsen skal lede driften

"Topledelsen og lederne i forvaltningen oplever ikke, at det er deres opgave at lede driften." og "Der er brug for, at forvaltningscheferne driftsmæssigt kommer tættere på de institutioner og mennesker, de leder." Dette synes jeg er interessant, fordi det det sætter fokus på, at det er vigtigt, at også topledelsen ved noget om det, de leder. Mit indtryk er, at der igen er fokus på den faglige ledelse: Det er ikke nok at være ledelsesmæssig generalist, og være god til at håndtere det politiske system, det er også nødvendigt at kende til det fagområde, man leder. Så tak for det.

Ledelse skal sætte retning

"Nogen offentlige leder har i dag direkte ansvar for mere end 100 medarbejdere. Det er for mange. Man kan ikke lede nogen, man ikke er i kontakt med." Det er også en vigtigpointe. I de senere år har effektivisering i høj grad handlet om at slanke ledelseslaget - og dermed øget antallet af medarbejdere per leder. Men en effektiv faglig ledelse kræver, at man kender sine medarbejdere - og fagligt kan give en relevant sparring. Så måske er dette med til at ændre den diskussion. Jeg håber

Ledere skal tætte holdet Det handler vist mest om, at ansættelsesudvalgene ikke skal være så store.

Ledere skal udvikle sig

"Uddannelse er en del af løsningen, men det er mindst ligeså vigtigt, at de erfarne ledere inviterer de nye ledere ind i fællesskabet og sikrer en 'god mesterlære'." Det tror jeg også er et rigtig godt råd. Jeg har lært meget på lederuddannelse, men langt mere af dygtige mentorer.

Debatten hvor der ikke blev sagt så meget

Så kom innovationsministeren forbi og roste indsatsen og sagde, at bedre ledelse kræver indsats på mange fronter, og erklærede sig enig i, at politikere ikke skal detailstyre - og at ny lovgivning ikke altid er løsningen på et problem, der kommer op politisk: "Vi politikere skal blive bedre til at styre os selv". I den offentlige sektor styrer vi for meget og leder for lidt. "Det er et fælles ansvar at løfte ledelseskommissionens anbefalinger", så både KL og Danske Regioner, faglige organisationer, regering og Folketing skal være med. Regeringen vil præsentere en ledelses- og kompetencereform her til efteråret - men der kom ikke mere konkrete bud her og nu.

Debatten blev sat i gang, dog mest med velforberedte indlæg fra de tilstedeværende organisationsrepræsentanter. Så var der ikke så meget krudt i.

Men hvad synes I? Hvad er vigtigt at lægge vægt på i offentlig ledelse?

Eskil Thuesen
skriver om egne erfaringer med offentlig ledelse med en baggrund som ressourcedirektør i Movia med ansvar for IT, rejsekort, takster, drift og HR, og bestyrelsesmedlem i Rejsekort A/S og i lokalafdelingen af Kommunalteknisk Chefforening. Uddannet fra DTU i 1994, og har siden arbejdet for Storebæltsforbindelsen og Ørestadsselskabet, i Trafik- og Miljøministeriet, og i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Mod til at gå imod det der kommer ovenfra og som gør livet dårligere for borgerne, fordi det er uigennemtænkt eller ufleksibelt.

Forståelse ovenfra til at mindre styring sagtens kan være bedre ledelse.

Topledelsen skal sørge for at kulturen er i orden længere ned (gerne ambitiøs - alle har lyst til at møde ind og hjælpe hinanden med at hjælpe borgerne), men absolut indskrænke sig til det - så der ikke spildes tid på tåbelige ideer. Der er intet der kan demotivere en organisation som at blive tvunget til at udføre et dårligere arbejde. Mod til at påtage sig dette ansvar som er tungt. Det er meget lettere at stille regler op og pege fingre, end det er et påtage sig ansvaret for at stole på mennesker og på at man kan motivere dem.

  • 1
  • 0

Hej Ole

Jeg er enig i, at man skal tænke sig grundigt om, inden der laves nye regler. Men jeg mener det er vigtigt, at vi som offentligt ansatte respekterer, at det er politikerne, der bestemmer.

  • 3
  • 0