intelligent transport bloghoved

Nu kan vi blive klogere på roadpricing

Den 4. december 2020 blev en skelsættende dag for udvikling af roadpricing i Danmark for personbiler. Der blev her i forbindelse med forliget om Grøn Omstilling af Vejtransporten bevilget midler til et forsøg med roadpricing. Det fremgår af forligspapiret:

  • Udviklingsforsøg med roadpricing (Kilometerbaseret vejafgift) for personbiler.
  • Aftalepartierne er enige om, at roadpricing vil være en bedre måde at beskatte trængsel og de skades- og Sundheds omkostninger forbundet med kørsel.
  • Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte 20 mio. kr. i 2022 til et offentligt-privat udviklingssamarbejde, der kan afsøge de teknologiske og administrative udfordringer, der er forbundet med roadpricing forpersonbiler.

Politikerne har mange gange talt om roadpricing, men har indtil nu ikke været så konkrete på personbil området.

De forsøgte for 5-6 år siden at indføre det for lastbiler, med det blev skrottet over night da den første vognmand sagde, han ville gå konkurs. Ønskerne var dengang tom tale uden politisk dybde. Samme vognmand klagede paradoksalt nok næste dag over cabotage, som jo faktisk kunne undgås med roadpricing.

Politikerne vidste dengang ikke hvad de skulle svare.

Derfor er det vigtigt at gennemføre forsøg, så de kan blive klogere på hvad der skal svares.

Og vi må vi håbe politikerne tager det mere alvorligt denne gang.

Det haster med at få erfaringer med roadpricing. For aftalepartierne er også enige om, at Danmark fra 2025 træder ud af samarbejdet om eurovignetten med henblik på at indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler over 12 tons.

Der er ingen tvivl om at en kilometerbaseret afgift kan være med til at løse mange af de udfordringer vi i dag har på personbil området, såsom trængsel og CO2 udledningen.

Vi kan med roadpricing flytte omkostningerne fra at købe en bil til at bruge den. Det kan få os alle til at agere mere miljøvenlig når vi i det daglige skal vælge transportform. Det kan således være med til at reducere biltrafikken generelt og hermed begrænse CO2 belastningen.

Det kan også med en passende takstpolitik få reduceret biltrafikken i myldretiderne på vore mest trafikerede veje. Jeg har i en tidligere blog dokumenteret, at vi her kan reducere trængslen med ca. 50% ved at reducere biltrafikken med 5-10% i myldretiderne.

Og så er der det med skatteprovenuet - det vil blive kraftig udhulet, hvis det ikke bliver dyrere at køre på vejene. Så roadpricing vil derfor også være godt for håndteringen af el-bilerne. For selv om de kører på CO2 venlig el, ja så fylder de meget på vejene - og især hvor skal vi parkere de 600.000 ekstra biler.

Men den største udfordring er måske trafikanternes accept. Når jeg tidligere i disse spalter har skrevet om roadpricing har jeg fået mange autoreaktioner. Det skal ikke være dyrere at køre i bil – det rammer socialt skævt… etz.

Et udviklingsforsøg kan netop være med til også at belyse dissse vigtige emner. Og jeg er sikker på, at det kan medvirke til, at debatten bliver mere nuanceret.

Hvad skal forsøget så belyse?

Det er for det første teknologien – vil mange mene. Men det er slet ikke her vi skal starte.

Vi skal starte med at se på taksstruktur og måden vi vil sikre, at der betales for kørslen.

Og her skal vi efter min opfattelse ikke udvikle en statslig dims, som skal beregne taksterne, og som det vil blive en folkesport at snyde.

Vi skal i stedet i stedet anvende et selvangivelsesprincip, som fx i London.

Det betyder at det er trafikanternes ansvar at sikre betaling, og hvis der bliver registreret snyd så gives der en bøde.

Takststruktur og bødeniveau kan så tilpasses, så taksterne kan sikre staten uændret provenu og bøderne skal dække udgifter til at drive systemet.

Der findes allerede en række driftssikre teknologier, der kan understøtte selvangivelsesprincippet. Og her kan en række private firmaer få licens til at levere det nødvendige udstyr til trafikanterne.

Der skal så laves et forsøg med fx 10.000 biler. Forsøget skal bl.a. være med til at belyse hvorledes i bedst muligt kan sikre den personlige sikkerhed i forhold databeskyttelsen.

Det er nu vigtigt at de afsatte 20 mio. kr. anvendes bedst muligt til at belyse alle ovennævnte forhold.

Det er en god beslutning, at det er Transportministeriet, der skal være ankermand i forsøget med roadpricing.

Det kan sikre, at der bliver set bredere på de mulige effekter ved roadpricing herunder trængsel og trafiksikkerhed.

Og det kan være med til at understøtte de kommende forhandlinger om en infrastrukturplan.

Det er her vigtigt, at der ikke udelukkende fokuseres på investeringer i infrastruktur, men også på hvordan vi med ændret adfærd kan udnyttet den eksisterende infrastruktur bedre.

Og her bliver roadpricing et vigtigt element.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget ensidig artikel som dog henkastet nævner den sociale slagside.

Det eneste nye er ideen om et selvangivelses princip, som lyder spændende, men jeg ville gerne se et eksempel på hvordan det skal foregå?

Du er nød til at indse at tog og bus tager 2-3 x så lang tid som bil, og derfor er det ikke en mulighed for mange.

Du slipper først af med trængsel når du tilbyder noget som er bedre end tog og bus men fylder mindre end en bil, eller måske ser på den grundæggende årsag; persontransport, og tænke over hvordan vi kan indrette vores byer så det minimeres.

  • 17
  • 6

"When the rubber meets the road", som det hedder på engelsk, når noget bliver virkelighedstestet. Igen et forslag som med vejanprisning rammer pendlerne. Fattigrøvene , der ikke har råd til en fed lejlighed på Nørrebronx og derfor er nødt til at pendle ind til byen. Jeg håber Mette Frederiksen husker tilbage til den gang partiets egne vestegnsborgmestre lagde Helle Thornings fine betalingsring ned, som hun havde forhandlet på plads med SF og RV i et elfenbenstårn på Amager. Mon ikke der kommer en rigtig god løsning i morgen?

  • 16
  • 6

Måske bør vi tage det store skridt og trække en landegrænse for København, hvor de så kan indføre selvstændige love. Alle disse brudflader i diskussionerne følger jo samme geografi. Javist - det vil blive et stort problem for det nye land, da restauranter, cafeer og frisører skal holde lukket for tiden. Den regulære værdiskabende vareproduktion kan fortsætte uændret her udenfor. 😎

  • 8
  • 9

"Men den største udfordring er måske trafikanternes accept. Når jeg tidligere i disse spalter har skrevet om roadpricing har jeg fået mange autoreaktioner. Det skal ikke være dyrere at køre i bil – det rammer socialt skævt… etz." (citat slut)

Det er ret indlysende, at privatbilisterne både kognitivt og funktionelt er sin egen største udfordring, lidt lige som menneskehedens "succes" i sin helhed.

De har hvad udbredelse angår sejret i en grad, så de ikke kan komme til for hinanden.

De anser dem selv for at være løsningen på alverdens problemer, hvor de fundamentalt set er problemet selv: Ødelagt klima, ødelagt biodiversitet, smadret nærmiljø, ødelagt fysik som følge af mangel på kropslig bevægelse, åndedrætssygdomme og død som følge af forurening med partikler, mental indavl grundet flertallets selvbekræftende lukkede orienteringsmønster = fordummende selvfedme, falske forestillinger om samfundssind, osv. osv.

Den store fortælling, som forestillingen om udvikling og overordnet rationalitet oplysning og menneskelig fornuft bygger op om fra begyndelsen af den epoke, som hele den vestlige verden hævder at have som ideal og udgangspunkt, tager for givet, at de former for hensigtsmæssighed og mening, der gælder respektivt i de forskellige dele af samfundet, samlet set bekræfter de overordnede for livet og samfundet gældende mål. Men selv om bilisterne ikke kan komme frem for hinanden, grundet deres egen udbredelse, så er de fundamentalt set ude af stand til at indse, at deres individuelle bestræbelser på at komme frem i deres klimadræbende fossilbrændere er selve forhindringen for udviklingen. De holder kontrafaktisk fast i forestillingen om, at bare de gør hvad de kan for at komme frem i deres individuelle smadrekasse, så er det godt for samfundet, klimaet og udviklingen. Deres isolerede tilgang til sig selv og deres omverden falder som forlængelsen af deres iboende "autoreaktioner", men summen af disse individuelle forsøg på at komme frem er lamnende afsløring af, at det samlede resultat er alt andet end sand fremkommeligheden. Det er et vidunderligt eksempel på, hvordan vores samfund er bygget op om små lukkede rum, ideosynkrasier (tror jeg det hedder), der kun principielt hævder at gå i et med en overordnet rationalitet, men som i praksis er med til at smadre det hele, dvs. underminere mulighederne for mere overordnet hensigsmæssig adfærd.

  • 9
  • 9

Svend Tøfting.

Er det ikke på tide at du snart stopper med dit livsønske om at gøre livet så surt som muligt for de lavteste indtægts grupper ?

Hvorfor har du et indædt ønske om massiv klasse opdeling af samfundet ?

Du har en alder hvor du sikkert har dit på det tørre, og er tilsyndeladende total blind for at andre kan være økonomisk trængt.

Selv om jeg ikke har samme alder som dig har jeg også mit på det tørre.

Jeg har dertil så fleksible arbejdstider at dit ønske om at klasse opdele samfundet ikke vil ramme mig.

Jeg kører i forvejen så lidt som muligt i myldretiden, da det er spild af min tid Jeg tænker at alle der har muligheden allerede i dag, gør hvad de kan for at undgå myldretidstrafikken.

At sende nogle af de som ikke vil have råd til roadpricing, vil kun forlænge deres transport tid massivt, sikkert så massivt af deres tidsspilde vil overstige 2 minutters gevinsten for de andre.

Dertil kommer dit ønske om klasseopdeling også til at betyde flere vælger at gå hjemme, arbejde sort og andet. Dette fordi den realiserede hvide timeløn bliver for lav.

Kald du bare mit indlæg for "automat reaktion" !

Det fortæller mere om dig, din arrogance og dit indædte ønske om at klasseopdele samfundet, end om mig og mit ønske om at andre mennesker også har ret til et anstændigt liv.

  • 13
  • 14

Med dine alenlange beskrivelser om menneskets selvdestruktive adfærd, siger du at det kan løses med roadpricing. Man bliver sgu fristet.

Hvor skriver jeg, at det skulle løse alle problemer? Det, at roadpricing er et eksempel på adfærdsregulerende adfærd/intelligent regulering af uhensigsmæssig adfærd, og dermed befordrende for en adfærd, der overordnet set er mere hensigsmæssig, end den der udfolder sig uden roadpricing, er på ingen måde løsningen på alle problemer. Kære Hans Jørgen Nielsen, du læser noget ind, som aldrig har stået der, for så at oponere imod selv samme. Jeg sammenligner din adfærd med den berømte fuckfinger: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-10.pdf

  • 7
  • 9

Citat:"Kære Hans Jørgen Nielsen, den bad du lige som selv om: "roadpricing" giver en overordnet set mere hensigsmæssig adfærd!"

Hvor skriver jeg, at det skulle løse alle problemer? Det, at roadpricing er et eksempel på adfærdsregulerende adfærd/intelligent regulering af uhensigsmæssig adfærd, og dermed befordrende for en adfærd, der overordnet set er mere hensigsmæssig, end den der udfolder sig uden roadpricing, er på ingen måde løsningen på alle problemer. Kære Hans Jørgen Nielsen, du læser noget ind, som aldrig har stået der, for så at oponere imod selv samme. Jeg sammenligner din adfærd med den berømte fuckfinger: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-10.pdf

  • 8
  • 3

Jeg har tidligere nævnt en stigning af brændstofafgifter som en simpel måde at lave kilometerbaseret kørselsafgift (som endda tilgodeser økonomisk kørsel). Det virker dog ikke på elbiler, som ikke bruger brændsel direkte. på V2 foreslog Christian Nobel, at man kunne supplere afgiftstigningen med aflæsning af kilometertællere ved bilsyn og ejerskift (+ stikprøvekontrol), og afkræve en afgift der er proportional med km×kg (hvor kg er bilens vægt). Dermed kommer slid på vejene og forurening med dækstøv (og brugte dæk) også til at koste nogenlunde proportionalt.

Det hindrer ikke trængsel i myldretiderne (her er løsningen mere fleksible arbejdstider -- tekniske løsninger hjælper ikke, hvis alle er tvunget til at møde på arbejde samtidigt), og det giver også problem ved krydsning af grænser: Biler, der er registreret i udlandet, men kører i Danmark, betaler ikke den kilometerbaserede afgift, og i mindre grad end andre brændstofafgifterne (da de nok fylder tankene op, inden de kommer ind i landet). For privatbilisme er problemet nok til at overse, men for godstranport kan det være væsentligt, så der må laves en særregel for lastbiler -- måske via aflæsning af kilometertæller med krydsning af grænser -- i det omfang EU-regler ikke hindrer dette.

  • 8
  • 1

med aflæsning af kilometertællere ved bilsyn og ejerskift (+ stikprøvekontrol),

Nu kan kilometertællere jo uden problemer stilles på det tal, man har lyst til - og det bliver gjort hele tiden. Det er ikke ulovligt, og der findes - også i Danmark - firmaer, der mod betaling "justerer" (som det hedder) bilens kilometertæller. Rigtig mange brugte biler har kørt længere, end kilometertælleren viser. På europæisk plan regner man med, at kilometertælleren på 30-40 procent af alle brugte biler er spolet.

  • 6
  • 1

at det blev lettere for mig at komme frem

ja, det ville være fint! Her er en ultimativ løsning:

Kongevejene var nogle af de ældste anlagte veje, nogle steder endda brolagt, forbeholdt kongerne og deres folk. De var afspærret med bom og lås, og den borger, der kørte der trods forbud, risikerede tidligt at få konfiskeret vogn, heste og læs, senere et halvt års tvangsarbejde på Bremerholm eller i Spindehuset...

https://da.wikipedia.org/wiki/Kongevej_(Da...

  • 8
  • 3

Så skulle du søge optagelse i partiet By-venstre(Ellemann siden) fo den del af det parti hader pøblens småbilister.

I københavn er Venstre og Enhedslisten på forkant med at genere bilismen. De vil lukke Hammerigssgade og udvide Tivoli med en grøn park som Vestrebrogade skal lægge areal til og nedlægger parkeringspladser til fordel for udeserveringsområder.

Også her i Allerød er de på spil. Vejene bliver bevidst gjort smallere end cykelstierne med granitomkransede midterøer så ambulancer og politi udrykninger ikke kan komme frem og det bliver forbudt for handikappede at komme til læge og tandlæge fremover da gågaden blive beton afskærmet så handikap og invalidetransporterne ikke kan komme i nærheden af læger og tandlæger. Så har de indført en bumpe politik med bump der vil sende enhver i omløb om jorden hvis de passeres med mere end 30km/t og placeret dem på svensk maner 5 meter foran vor mange rundkørsler, hvilket ovverrasker vore gæster der ikke kender området,😒

  • 6
  • 7

Så har de indført en bumpe politik med bump

Ja, har aldrig forstået hvorfor der skal bump og indsnævringer til veje man tidligere har lavet bredere (medmindre der skal laves fortov/cykelstier eller lignende). Hvorfor ikke bare sætte fart-kameraer op?

1) Det er sansynligvist billigere end bump, og så tjener de endda penge ind bagefter. 2) De generer ikke dem der kører ordenligt, men kun dem der bryder fart-grænsen. 3) Busser generes ikke, udrykning-køretøjer kan nemt undtages (smide bøden væk).

What's not to like?

  • 12
  • 2

....blive designet til ikke at påvirke adfærden....

Undskyld mit sortsyn, men vi danskere er altså ikke gode til det koncept. Enten pakker vi afgiften ind i så mange særordninger, at den er virkningsløs. Eller også får vi faktisk lavet en afgift, der påvirker adfærden, og så bliver vi forskrækkede, når provenuet udebliver, og skynder os at lave afgiften om..

  • 12
  • 0

Jeg hader at udvande så fantastisk effektivt et forslag [kongeveje], men måske man kunne nøjes med at straffe dem med ulige nummerplader på lige dage, og dem med lige nummerplader på ulige dage.

I Singapore, der bruger (brugte?) det system, har de velhavende naturligvis et lige antal biler, havlvdelen med lige numre, halvdelen med ulige numre.

@Bjarke Mønnike: Der er vidst mange ideer i Allerød, som burde være blevet indenfor det venstreekstreme Mungo Park teaters mure.

  • 8
  • 2

and I never will. Waste of money. Men vor borgmester Karsten Längerich er en venstremand der åbenbart ikke kan lide biler og han entrerer med en entreprenør der åbent erklærer at hans firma altid er i vejen 😊

  • 2
  • 1

Det er ikke ulovligt,

Det er muligvis ikke ulovligt at justere tælleren, så den viser korrekt i forhold til f.eks. dækstørrelse, men en bevidst tilbagespoling af kmstanden er dokumentfalsk.

Og det er nok de færreste almindelige bilister som ville bøvle med at skrue uret tilbage - og så kunne politiet stikprøvemæssigt aflæse tælleren ved rutinecheck, og lade den helt store hammer falde hvis der var fusket.

Vi skal ikke afskære os selv fra at indføre noget fornuftigt fordi nogen individer svindler, men nærmere lave regler som afskærer dem fra at snyde.

  • 7
  • 2

Ret fint formuleret:

Men selv om bilisterne ikke kan komme frem for hinanden, grundet deres egen udbredelse, så er de fundamentalt set ude af stand til at indse, at deres individuelle bestræbelser på at komme frem i deres klimadræbende fossilbrændere er selve forhindringen for udviklingen. De holder kontrafaktisk fast i forestillingen om, at bare de gør hvad de kan for at komme frem i deres individuelle smadrekasse, så er det godt for samfundet, klimaet og udviklingen.

Det er jo det samme problem som dukker op hver gang vedrørende land/by eller social slagside hvis der tales om brændstofafgift ell.: "Det går jo urimeligt ud over dem med lave boligomkostninger!" (ude på landet)

At hele pointen er at der skal forurenes mindre går hen over hovedet hver gang.

Det er ikke personligt ment, men hvis du er forurener qua din levemåde bliver du i første omgang udsat for "nudging" til at holde op!

Jeg har nævnt det før, men hvis vi justerede hastighedsgrænserne tilbage til tidligere vil vi kunne sænke forureningen fra transporten med ca. 40% med minimale omkostninger. Det vil ikke løse problemet med transportens forurening men dog nedsætte den indtil en mere varig løsning er på plads.

  • 8
  • 3

Min digitale kilometertælleren er gået istykker, hvad kan jeg forvente i straf for at ikke reparere dette, når der ikke findes reservedele mere.

  • 4
  • 1

Ja, har aldrig forstået hvorfor der skal bump og indsnævringer til veje man tidligere har lavet bredere (medmindre der skal laves fortov/cykelstier eller lignende). Hvorfor ikke bare sætte fart-kameraer op?

Lidt OT, men jeg har lyst til at fortælle lidt om en 730LD, som jeg fik lov at køre i. Det lyder lidt diskret, men den er et rumskib - mit alles!

Den har aktiv undervogn med radarlæsning af vejbanen. Når der så kommer et bump på vejen løsner den lynhurtigt op i undervognen, så bumpet føles langt mere blødt, hvorefter den strammer op igen efter bumpet. Den har i øvrigt og et "svigermorspeedometer". Joh - man kan vælge en mode, hvor skalaen blot går til 120 Km/t - - og så ikke mere. Se det må godt sive ned til økonomisk tilgængelige biler ☺

  • 1
  • 6

Hvis man bremser lidt med håndbremsen, når baghjulene kører ned ad bumpet, føles det mindre ubehageligt. Så bliver bagfjedrene ikke aflastet pludseligt, når vejen forsvinder under baghjulene.

Det virker også på 2-hjulere, når man da ikke bare kan tage hullet uden bump, beregnet for cykler.

  • 1
  • 1

Hvis man bremser lidt med håndbremsen, når baghjulene kører ned ad bumpet, føles det mindre ubehageligt. Så bliver bagfjedrene ikke aflastet pludseligt, når vejen forsvinder under baghjulene.

Det virker også på 2-hjulere, når man da ikke bare kan tage hullet uden bump, beregnet for cykler.

Javist - så får affjedringen længere tid til at reagere, og giver dermed mindre bump i karossen.

På motorcykel plejer jeg blot at rejse mig på fodstøtterne lige før bumpet, så mine ben tager af for bumpet og dermed aflaster affjedringen.

  • 1
  • 2

Måske er jeg lidt langsom her Christian, men jeg missede pointen.

Lars Andersen prøver at skyde ideen om en kmafgift ned med et konstrueret eksempel på at kmtælleren skulle være defekt - og der er det at jeg siger at det jo kunne være et krav til bilen at den fungerer, og at bilen ikke kan synes hvis den er defekt.

Det er så dejligt nemt at komme med Rasmus Modsat udsagn når der kommer nye ideer på bordet, uden selv at komme med konstruktive forslag.

  • 5
  • 4

Christian Nobel

Ligesom krav om DAB radio i bilen, skal betjentene så sidde og tjekke om lyden er god nok til at man kan køre videre.

  • 4
  • 7

Lars Andersen prøver at skyde ideen om en kmafgift ned med et konstrueret eksempel på at kmtælleren skulle være defekt - og der er det at jeg siger at det jo kunne være et krav til bilen at den fungerer, og at bilen ikke kan synes hvis den er defekt.

Nåh - sådan, gik galt i længden af tråden, og dermed udgangspunktet.

BTW - så kom Kim Bygum med en god ide til kilometerafgift. Brug et speedometer som tæller miles 😊

  • 3
  • 2

Det er tydeligt på debatten at folk er ved at være trætte af blog'ens korstog for komplicerede overvågningsværktøjer.

Men ulemperne forsvinder ikke ved at udtale sig hånligt om en enkelt, og ignorere resten.

Det er mærkeligt at den opgivede km.-afgift for lastbiler trækkes frem. Den gik ud på at genbruge målerne fra Tyskland, så der er ikke behov for noget større forsøgsprojekt.

Der er fremkommet masser af forslag til simple løsninger på de problemer som vi står overfor.

At lave dyre og komplicerede systemer istedet, er altså ikke intelligent.

  • 3
  • 3

Hvor mange gange kan E-prommen i speedometeret mon flashes?

Det nødvendige instrument til kilometerjustering koster kun ca 200 USD på Aliexpress.

  • 1
  • 4

Sund & Bælt har Bro Bizz, som også virker på Norske betalingsveje og de fleste færger. Hvor svært kan det være, også at udbygge systemet, til vejnettet, herhjemme ? Lidt kreativt, kan det krydres med røde, gule og grønne priser, alt efter trængsel. Det vil aflaste vejnettet, give bedre komfremmelighed og mindre CO2.

De som ikke ønsker en Bizz i forruden, bliver blot fotograferet i Bizz portalen og betaler et tillæg for manuel registrering via nummerplade.

Overvågning, javist, men huskede du at slukke mobilen, sidst du besøgte king / queen B ? Er du til grovere adfærd, har jeg ingen medlidenhed.

  • 3
  • 7

Ligesom krav om DAB radio i bilen, skal betjentene så sidde og tjekke om lyden er god nok til at man kan køre videre.

Ja hvis man vil være Rasmus Modsat, så kan altid prøve at kvæle en debat med dumsmarte udtalelser.

Forslaget gik på hvordan vi kunne finansiere vores infrastruktur mv., og der kan der så indberettes efter kørte km, og hvis det stiller krav til en fungerende tæller, så er det en model, uden at gribe til privatlivsinvaderede løsninger.

Og for min sags skyld kunne det også være en fastmonteret, plomberet tæller på drivakslen.

  • 7
  • 2

Roadpricing kan fint også anvendes til at automatisk give færdselsbøder og klip i kørekortet:

  • 0% - 100%: 0-5 kr/km. Ingen klip (roadpricing)
  • 101% - 119%: 10 kr/km. Ingen klip. (fartbøde)
  • 120% - 129%: 15 kr/km. Ingen klip. (fartbøde)
  • 130% - 139%: 20 kr/km. Plus et klip i kørekortet for hver 1000 kr. (bøde og klip)
  • 140% - 149%: 35 kr/km. Plus et klip i kørekortet for hver 1000 kr. (bøde og klip)
  • 150% - 159%: 45 kr/km. Plus et klip i kørekortet for hver 1000 kr. (bøde og klip)
  • 160% - op: 55 kr/km. Klip i kørekortet efter 500 kr. Betinget/ubetinget frakendelse for over 1000 kr indenfor 3 år.

    Roadpriceenheden kan udover at give bøder, også give advarselsbip, hvis hastigheden overstiger 100%, 110%, 120% osv.

  • 2
  • 5

Hvor mange gange kan E-prommen i speedometeret mon flashes? Det nødvendige instrument til kilometerjustering koster kun ca 200 USD på Aliexpress.

Hvis der ikke er nogen lovgivning for det, så er det jo ikke noget i vejen for, at brugeren selv kan justere kilometerantallet, med en skruetrækker og touch-displayet.

Teknisk set, er intet i vejen for, at kilometertælleren kan laves så den er umuligt at indstille, og den kan laves så den kun kan tælle op. Udskiftes elektronikken starter den fra nul, og får nyt serienummer - dette vil naturligvis noteres ved syn, hvis serienummeret skifter.

Ved road-pricing, vil man nok lave det sådan, at man både læser bilens interne kilometertæller, og sammenholder det med GPS oplysninger i road-pricing udstyret. Det betyder derfor ikke alverden, at kilometertælleren kan justeres, da road-pricing udstyret straks registerer dette, og noterer at der er gjort forsøg på at justere tælleren.

  • 4
  • 2

Jeg elsker når autisterne træder helhjertet frem med forslag om totalovervågning og drakoniske straffe for forbrydelser uden ofre.

Som en situation fra Mentiqaskolen i Odense:

"Hvorfor skal de to, som slås, ikke sendes hjem, når jeg blev det bare for at have kastet en kniv gennem køkkenet?"

  • 2
  • 7

Det hele er misforstået og fejlkonstrueret Debatten drejer sig om hvem der skal betale og hvordan trafikken fordeles. Det er en uhensigtsmæssig og resultatløs tankegang. I bund og grund skyldes størstedelen af miseren storkapitalen i friløb. Når man mest praktisk og med mindst transportvej burde bo i nærheden af arbejde og institutioner, så umuliggøres dette for de fleste af vanvittige boligpriser. Så for at få et sted at bo må man bo mindst 50 km fra storbyen og dermed pendle det dobbelte hver dag. Boligpriser fastsættes ikke af, hvad boligen repræsenterer i omkostninger, men af hvad ejerne kan presse ud af en køber/lejer. Her følger kommunen med med vanvittige grundpriser. Så længe staten ikke griber ind med reguleriger, får man ikke størsteparten af byens brugere ind i byen og må derfor stadig finde sig i energispild, forurening og tidsspilde i biler og tog. Det må da være en opgave for miljøinteresserede partier at arbejde på en revolution inden for byfornyelse. Hvad skal man så med en kunstig ø i Øresund, som udelukkende tjener det formål at være malkeko for storkapitalen, men som yderligere giver miljøproblemer og ikke kan holdes tør om 50 år?

  • 1
  • 6

Jeg synes også lige som Jørgen Rasmussen, at staten skal stoppe alle lønstigninger, så boligerne ikke bliver for dyre at bygge. Vi skal have tjenestemandssystemet tilbage og genindføre lønningerne som de så ud i 1960

Så skal vi rive hele havnefronten ned i København og genetablere industrien på det sted.

Og så skal vi have den gamle 11km til arbejde regel tilbage, hvor man kunne nægte at tage arbejde, der lå længere væk end 11km og det uanset om der var offentlig transport dertil.

Og så må der kun fødes 2 børn i hver familie

Længe leve tilbageskridtet

Sarc on (meget on)

  • 4
  • 2

Når man mest praktisk og med mindst transportvej burde bo i nærheden af arbejde og institutioner, så umuliggøres dette for de fleste af vanvittige boligpriser. Så for at få et sted at bo må man bo mindst 50 km fra storbyen og dermed pendle det dobbelte hver dag.

Nu virker det jo også den anden vej. Jeg kender eksempler på at folk bosætter sig i storbyen, eller i dyre boligkvarterer tæt ved, men kører 2 x 100 kilometer på arbejde til virksomheden, som ligger langt fra storbyen.

  • 6
  • 2

Det er s'gu genialt udtænkt med disse trængselsafgifter.

Alle ved jo, at det er træls at sidde i kø på motorvejen, og jeg tænker da også ofte i mit stille sind: "Hvad laver alle de idioter her? De blokerer jo, så vi andre ikke kan komme frem".

Det er selvfølgelig muligt at roadpricing vil skabe yderligere trængsel i de offentlige transportmidler... Men så kunne man jo bare udbrede trængselsafgift princippet til også at gælde her. Voila!

Det vil faktisk kun være helt fair, for det er da urimeligt overfor os andre, at folk bare sådan propper sig sammen i bus 150S nordgående en mandag morgen i regnvejr, uden at tænke på os andre, der faktisk godt lige kunne have brug for en siddeplads...

</sarcasm off>

  • 6
  • 1

@Steen Et godt argument for at bygge letbaner og BRT

Mange arbejdspladser (kontorjobs) kan enten flyttes hjem, eller flyttes til lokaler tæt på hvor medarbejderne bor. Vi har gode muligheder for videomøder, og vi kan nemt udveksle tegninger via mødesystemet.

I stedet for, at virksomhederne samler deres medarbejdere i "domiciler", så er bedre at arbejdspladserne distribueres ud, f.eks. i lejede lokaler, der er forholdsvis tæt på medarbejderne, og eventuelt hjemmearbejdspladser.

Ved produktion er det ikke muligt, men her kan i langt de fleste tilfælde anvendes arbejdskraft der bor tæt på virksomheden. De fleste produktionsarbejdspladser, kræver ikke specialiseret arbejdskraft, som må hentes i stor afstand fra virksomheden.

Derudover kan store virksomheder, eventuelt have nogle værelser/lejligheder, hvor det er muligt for medarbejderne at bo, eller overnatte, hvis de kun behøver at møde få dage.

Virksomhederne skal til at tænke på en anden måde, hvis vi skal reducere transporten.

Kan vi gøre noget for at "motivere" virksomhederne til at optimere arbejdet, så der ikke er nødvendigt med så meget transport til og fra virksomheden? Hvad kan staten gøre? Kan man f.eks. lægge en miljøafgift på medarbejdertransport til/fra virksomheden, som virksomhederne skal betale? Eller, kan vi finde på andet, som gør det mere attraktiv for virksomhederne, at anvende lokalt personale kombineret med hjemmearbejde, og lokale lejemål/kontorer?

  • 1
  • 3

Der findes masser af lejligheder tæt på f.eks. København

Der bor bare nogle andre, I ved dem der korrigeres for socioøkonomiske faktorer, så der kan de medarbejdere, som virksomhederne ønsker at have ansat, ikke (holde ud at) bo.

  • 3
  • 3

Re: Udvidede trængselsafgifter

Ved produktion er det ikke muligt, men her kan i langt de fleste tilfælde anvendes arbejdskraft der bor tæt på virksomheden. De fleste produktionsarbejdspladser, kræver ikke specialiseret arbejdskraft, som må hentes i stor afstand fra virksomheden.

Det kan da kaldes en generalisering!

Ja, men jeg tror ikke, at det er helt forkert. De fleste højtuddannede og højtlønnede arbejder normalt på kontorer, mens lavtuddannede, og lavtlønnede arbejder i produktionen. Dertil kommer nogle få ledere og ingeniører, men det er som regel et lille antal, i forhold til ansatte.

Naturligvis er det en generalisering. I laboratorier kræves ofte højt uddannede, og det er ikke muligt at distribuere dem ud over landet til at være tæt på hvor medarbejderne bor. Indenfor elektronik, koster et mindre elektroniklaboratorie dog ikke mange penge. Feks. kan man forberede arbejdet på kontorer lokalt, og der kan være en fast teknisk stab på laboratorierne, til at lave eksperimenterne, eller at være med til det, og man kan rejse dertil, når det er nødvendigt.

Jeg tror, at mange virksomheder kan optimere arbejdet, så der ikke er stor transport. Det offentlige er allerede godt i gang med hjemmearbejde - og jeg tror det er fremtiden. Måske bliver også muligt at undervise børnene via computere fremover, så de kun behøver at møde på skolen, hvis de gerne vil. På nuværende tidspunkt, er softwaren dog ikke helt til det - vores skolesystem, er stadigt baseret på flokundervisning. Med computere vil det være muligt at tilrettelægge en individuel undervisning, til den enkelte elev, som er baseret på vedkommendes ønsker, interesser, og forudsætninger. Det kan man ikke i dag. I dag har vi et system, hvor man bliver tabt i systemet, hvis man er mere end 10% bagud, eller ikke læser sine lektier. Dette er ikke optimalt. Det optimale, er et system, hvor man ikke tabes - uanset, om man er bagefter de andre, og man ikke læser lektierne. Det kan vi opnå ved at bruge computere. Så kan alle få en god undervisning, og ikke kun de få, der kan blive hjemmeundervist. Lektier er reelt det samme som hjemmeundervisning af forældrene, og er det som skolen overlever på, når lærerne ikke kan undervise.

  • 0
  • 1

De fleste højtuddannede og højtlønnede arbejder normalt på kontorer, mens lavtuddannede, og lavtlønnede arbejder i produktionen. Dertil kommer nogle få ledere og ingeniører, men det er som regel et lille antal, i forhold til ansatte.

Naturligvis er det en generalisering. I laboratorier kræves ofte højt uddannede, og det er ikke muligt at distribuere dem ud over landet til at være tæt på hvor medarbejderne bor.

Jeg er enig i at folk på kontorer har langt større mulighed for at arbejde on-line, men de fleste ingeniører og ledere skal trods alt også fysik være på arbejdspladsen meget af tiden. Som du fremstiller de ansatte, så er de højtuddannede mindre mobile og villige til at flytte efter arbejde end de lavtuddannede - (hvilket jeg tror at du har ret i).

  • 1
  • 1

Hej Hans Jørgen og Jens

Højt uddannede sidder på kontorer og pøblen er i produktionen. Hvad er en HKer, højt uddannet ? Hvad er en selvstændig landmand ? Hvad er en pilot? Hvad er en tandlæge. Hvad er en politibetjent. Hvad med en skolelærer.

  • 2
  • 3

Hej Hans Jørgen og Jens

Højt uddannede sidder på kontorer og pøblen er i produktionen. Hvad er en HKer, højt uddannet ? Hvad er en selvstændig landmand ? Hvad er en pilot? Hvad er en tandlæge. Hvad er en politibetjent. Hvad med en skolelærer.

Jeg fornemmer din præmis, og jeg er enig. Hvem er så højtuddannet? Tjah - det vil jeg ikke kommentere, selvom jeg er fristet med hensyn til piloten 😁

Dog vil jeg påpege at diskussionen går på hvor disse faggrupper kan/skal/må bo. IMO står det dem frit for at bo hvor de vil, det skal byboere, som ikke tør bevæge sig ud over bygrænsen ikke bestemme.

  • 1
  • 1

@Hans Erik Wennerberg

At hele pointen er at der skal forurenes mindre går hen over hovedet hver gang.

Dette har du fulstændigt ret i, min påstand er at dette især gælder de der ikke mangler.

Du/vi kan dele landet op i 3 lige store grupper :

De rigeste 2 millioner.

De midterste 2 millioner.

De fattigste 2 millioner.

Hvilke(n) gruppe forurener så mindst ?

Hvilke(n) gruppe kan reducere forureningen mest ?

Hvilken saglig mening giver det at tildele den relativt hårdeste straf til den gruppe der i forvejen forurener mindst?

Bare for derefter at lade de andre grupper slippe relativt meget billigere!

Eller endda ligefrem belønne dem på bekostning af den mindst forurenende gruppe !

  • 3
  • 1

Hvilke(n) gruppe forurener så mindst ?

Hvilke(n) gruppe kan reducere forureningen mest ?

Det du antyder er vi nok enige om. Imidlertid deler du dem op i lige store grupper.

På verdensplan er der jo mange flere fattige mennesker, som ikke forurener så meget pro capita som rige mennesker, udover at smide alskens plastik i naturen. Det udlægges ofte som at hvis de rige mennesker blot fik en mere fattig livsførelse, så skal vi nok redde verden fra os selv. Disse rige mennesker forurener i kraft af deres kvalitetsliv, mens de mange fattige modsat har et "kvantitetsliv" (indrømmet et skørt ord), men så længe de har det, så gør det ikke noget med en befolkningstilvækst.

  • 0
  • 3

at man tror, at de bliver mindre kede af det ,når deres børn dør af underernæring , fordi der ikke er nok føde nok.

  • 0
  • 2

Udlægges ofte?

Af hvem?

Jeg fører da ikke statistik over hvem der nedtoner effekten af befolkningstilvæksten. Da den har en stor rolle i verdens skæve gang, så bør den vel tages med i diskussionerne. Og der hævder jeg at de ellers så klimabekymrede ikke bider på den diskussion. Jeg har 'ofte' mødt denne; "Jamen hvad skal vi gøre ved befolkningstilvæksten?". Vil du benægte disse tendenser John?

udover at smide alskens plastik i naturen

Mener du "de fattige" har så stort et forbrug af plastik, at det er dét, der er problemet med plastikaffald, Hans Jørgen? Køber de meget vand på flaske?? Plastikemballerede fødevarer???

Er vi enige om at der smides ufattelige mængder plastik i floder og øvrig natur John? Er der tilnærmelsesvis rige mennesker nok til at bidrage med betydelige mængder af disse bjerge?

  • 2
  • 3

Er der tilnærmelsesvis rige mennesker nok til at bidrage med betydelige mængder af disse bjerge?

@Hans Jørgen

Svaret er: JA

Her i landet hører selv de laveste indtægtsgrupper til blandt de ca. 10% rigeste på kloden, og de har endda også gået i skole!

Men se lige lidt omkring!

Vi sviner ganske massivt og det til trods for at alle godt ved at skrald skal i skraldespanden og at også vi har et funktionelt affaldssystem.

Vi har ALLE forudsætninger for ikke at svine, men vi gør det alligevel i ekstrem stor stil.

  • 2
  • 1

Mener du "de fattige" har så stort et forbrug af plastik, at det er dét, der er problemet med plastikaffald, Hans Jørgen?

De to lande med flest mennesker i verden er Kina og Indien. Jeg ved ikke, om man kan sige at de er fattige. Kina, er nummer to rigeste efter USA. Indien er længere nede på listen, men de får sandsynligvis en væsentlige øget økonomisk fremgang og velstand fremover. Hvad medfører denne øgede velstand? Mon ikke, der kommer mere plast? Fremstilles plasten økologisk fornuftigt, f.eks. ud fra plantemateriale, så kan den måske blive til en hensigtsmæssig måde at deponere CO2 en gang i fremtiden.

  • 0
  • 1

Ser vi på landenes økonomi i forhold til købekraft, så er: 1. Kina 2. USA 3. Indien 4. Japan 5. Tyskland 53. Danmark

  • 0
  • 1

For at mindske trængslen så kunne man i stedet for et vildt kompliceret roadpricingsystem med GPS, km, zoner, biltype, emmisionklasser... måske lave et meget enklere setup.

  • Afgift for virksomheder i trængselszoner - f.eks. 200.000 kr/ kontorplads per år.

  • Højere parkeringsafgifter.

  • Fjerne parkeringstilladelser for lokale i trængselszoner, så de kun må parkere på egen grund.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten