Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

notFinal.tex

Et væsentligt aspekt i arbejdet i den akademiske verden er at formidle og præsentere sine teorier, målinger og resultater. Det kan f.eks. være til interne gruppemøder, inviterede foredrag på andre universiteter samt til workshops og konferencer.

På skrift publicerer man sit arbejde ved at skrive og udgive artikler i videnskabelige tidsskrifter, som der findes et hav af - inden for mit felt er det blandt mange andre Nature Photonics, Physical Review Letters, Nano Letters og Journal of the Optical Society of America A og B. Artiklerne danner grundlaget for forskningen og bruges som baggrundsmateriale for videre forskning samt for lærebøger og anden teknisk litteratur.

Når man som mig er forholdsvis grøn i det akademiske og kun har udgivet nogle enkelte arbejder, er skrivning af disse videnskabelige artikler imidlertid en tidskrævende proces. Jeg har læst mange artikler, både i min studietid samt i den første tid af min ph.d., så jeg er fuldt bevidst om den generelle form.

Men det er mere krævende, når man selv skal omsætte sit eget arbejde til skrift, som en udenforstående vil finde læseligt, interessant og anvendeligt. Jeg har set mine ligninger, formler, grafer og resultater hundredvis af gange og forstår dem i stor detalje; Men (hvordan) forstår en potentiel læser dem?

Inden man er færdig med, i samspil med vejledere og kolleger, at formulere arbejdet med den helt rette vinkel, har man læst sit artikeludkast et utal af gange. Og så kan man godt nå til et punkt, hvor man ønsker at se noget andet.

Så selvom mine vejledere er meget rimelige og konstruktive i mit artikelarbejde, er det alligevel en velkendt følelse, som denne fyr sidder tilbage med.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke forskning du laver?

Så hvordan kan anden rette det, da de nok ikke forstår emnet så godt som dig?

Det er dig der burde rette og svare tilbage på deres kommentar, ikke omvendt:-)

  • 0
  • 0

Er det ikke forskning du laver?

Så hvordan kan anden rette det, da de nok ikke forstår emnet så godt som dig?

Det er dig der burde rette og svare tilbage på deres kommentar, ikke omvendt:-)

Jo, det er det - og der er bestemt ingen, heller ikke mine vejledere, som er så godt inde i detaljerne i det arbejde, jeg skriver artikel om, som jeg er.

Til gengæld har de en hel masse mere erfaring i at formidle forskning og at skrive artikler - hvordan vinkles arbejdet eksempelvis bedst? Hvordan disponeres indholdet? Hvad skal betones, og hvad skal der mindre fokus på? Ligeledes har de selvfølgelig en dybdegående forståelse af de problemer, jeg har arbejdet med.

Så alt i alt giver det god mening, at vi sparer om artikelarbejdet:-)

  • 0
  • 0

Jeg tror det er vigtigt, at holde skriverier til potentiel udgivelse og de uddybende, bagvedliggende, omfattende og (forhåbentligt) udtømmende skriverier hver for sig.

Når man publicerer, kan man nemlig ofte skære utroligt meget matematisk gymnastik væk/ned. Men det er virkelig rart for fremtiden at have adgang til de uddybende udledninger, som man med megen slid og møje har arbejdet sig igennem. Af rigtig mange grunde.

Temmelig mange artikler inden for fysik, har skåret overordentligt meget af den vigtige matematiske gymnastik væk. Selvfølgelig for at gøre det inbydende, læsevenligt og ikke mindst for at nå frem til de vigtigste pointer i en fart. Men jeg har op til flere gange fanget tilsyneladende lødige aritkler, ved en genenmregning. Ikke heldigt. Og i hvert fald noget jeg gerne selv vil undgå med egne udgivelser eventuelt.

Håber "rådet" kan bruges? Og held & lykke med arbejdet...

  • 0
  • 0

Jeg tror det er vigtigt, at holde skriverier til potentiel udgivelse og de uddybende, bagvedliggende, omfattende og (forhåbentligt) udtømmende skriverier hver for sig.

Når man publicerer, kan man nemlig ofte skære utroligt meget matematisk gymnastik væk/ned. Men det er virkelig rart for fremtiden at have adgang til de uddybende udledninger, som man med megen slid og møje har arbejdet sig igennem. Af rigtig mange grunde.

Temmelig mange artikler inden for fysik, har skåret overordentligt meget af den vigtige matematiske gymnastik væk. Selvfølgelig for at gøre det inbydende, læsevenligt og ikke mindst for at nå frem til de vigtigste pointer i en fart. Men jeg har op til flere gange fanget tilsyneladende lødige aritkler, ved en genenmregning. Ikke heldigt. Og i hvert fald noget jeg gerne selv vil undgå med egne udgivelser eventuelt.

Håber "rådet" kan bruges? Og held & lykke med arbejdet...

Enig, mange artikler er korte, hvad angår de matematiske detaljer, og det gør dem kortere og hurtigere læst. Hvis man blot vil have de væsentligste resultaterne, er dette udmærket - for matematikken tager ofte lang tid at komme igennem.

På den anden side, hvis man er interesseret i detaljerne, skal man ofte lede længe for at finde dem. Tit starter jeg med en relativt ny artikel (fra 20xx), og så leder jeg mig tilbage i referencerne, først til andre artikler fra 20xx, så artikler fra 199x, og på et tidspunkt finder jeg en grundig og længere artikel, typisk 196x-198x, som har detaljerne med. Det giver naturligvis mening ikke at genudgive detaljer, som allerede er publiceret, men ovennævnte procedure kan også tage lidt tid.

Heldigvis findes der både tidsskrifter med kortere artikler og med længere artikler, så der er også mulighed for at udgive længere artikler i dag.

  • 0
  • 0

Hej.

Ja, sådan arbejder jeg også indimellem, men jeg tror lige jeg vil uddybe min "advarsel":

Hvad jeg mente var, at jeg faktisk flere gange har fanget netop "gamle" artikler i temmeligt graverende fejl-konklusioner, fordi de har lavet regnefejl. Dem opdager jeg selvfølgelig først ved selv at gennemregne tingene, fordi alle mellemregninger ofte mangler i artiklen. Nogle gange bygger flere nyere artikler så på disse gamle fejl-konklusoner, fordi forfatterne bare uden videre har godtaget de gamle artikler som fakta. Man kan vist hurtigt forestille sig hvad det kan skabe af problemer og dårligdomme indenfor et særligt felt...

Så: Er der et særligt felt man arbejder intenst med og ligger du dig opad særlige artikler, så skal man ikke uden videre godtage beregningerne, og konklusionerne, de kan nemlig være fulde at fejl, selvom de er fra velrenommerede tidsskrifter. Ofte simple regnefejl. Regn altid selv efter, det betaler sig virkeligt, at investere tiden det kræver, hvis de er nogle brikker man skal bruge meget. Er man heldig, kan der endda ligge guldkorn gemt i at opdage sådanne regnefejl! Fordi man så ret hurtigt kan nå helt nye og måske banebrydene konklusioner, bare ved at regne artiklen ordentlgit igennem (og rigtigt!). Så har man produceret helt ny viden, næsten uden selv at have gjort noget, andet en bare at checke beregningerne. Så: det er faktisk sjældent spild af tid at regne tignene efter selv.

Håber mine erfaringer kunne inspirere...

  • 0
  • 0

Mht. selv blog-indlægget ovenfor, ja så vil jeg skyde på at kun 30% af det arbejde man/jeg har lagt i et emne, kommer med i en færdig artikel. Men jeg vil nødigt undvære de resterende 70% og bare smide det væk bagefter. Det kan virklig være rart at have gemt det til senere reference og brug. Man kunne næsten sammenligne det med et is-bjerg, hvor kun en lille bitte del er synlig over vandet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten