byggebloggen

Normsjusk bag tagkollaps ?

Normernes fornemmelse for sne

Årsagen til de mindst 10 kollapsede tage har været diskuteret blandt andet i Ingeniøren. Sne er jo angiveligt den umiddelbare årsag, men de trods alt begrænsede snemængder - set i et 50-100 års perspektiv - giver alligevel store rynker i min pande. Umiddelbart tænker man på sløsede håndværkere og ingeniører, der ikke kan regne; kort sagt byggebranchens sædvanlige svøber. Men så forbløffes man af en artikel på Ing-nettet den 26.02.2007. Her står nemlig, at årsagen måske er sjusk i form af dårlige normer. Jørgen Munch-Andersen fra SBI citeres for følgende: I 1984 og 1998 blev reglerne for lasttilfælde på buede tage nemlig ændret. Men helt indtil sidste år kunne entreprenørerne selv vælge, hvilket regelsæt de ville bygge efter. Jørgen sætter trumf på: Det bliver interessant at se, om de tage, som er faldet ned, er dimensioneret efter de nye eller gamle normer.

Noget må gøres?

Ja interessant er vist en underdrivelse.Hvis projektet er udført i henhold til gældende norm og falder sammen ved moderate påvirkninger, er for det første normen fejlbehæftet og for det andet vil de projekterende normalt gå fri ved et uheld. Det vil sige, at hvis teorien om de dårlige normer er korrekt, kan ingen gøres ansvarlig og ingen kan få erstatning. Samtidigt vil der måske stå bygninger, som man ved er klar til kollaps - og hvem har ansvaret, hvis "man" ved det - og ingen gør noget ved det? Fristen for at gøre noget er fra nul til otte måneder, afhængigt af om man tror, der kan komme mere sne i marts eller først til november. Nu er "man" jo også bange for at normsætte (og lovgive) med tilbagevirkende kraft, men det kan blive nødvendigt, hvilket Jørgen også er inde på - se linken ovenfor. Ham Byggebloggeren er vist lidt hysterisk, kan jeg høre nogen sige, men det synspunkt holder vist kun til, at nogen bliver dræbt. Og hvis nogen dræbes til næste vinter af denne årsag - hva så. PS Stor respekt til SBI, der som døende - eller måske afdødt (måske derfor?)sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet er begyndt at træde i karakter med markante udtalelser om fx vores sne-tage og Rødovrehusene. Er det en Ålborg-effekt? Vi mangler i hvertfald flere, der tør sige noget ærligt om kvaliteten i byggeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er det jo ikke så tit det er sådan rigtigt snevejr i Danmark, men vi fik da nogle pænt store dynger i 1980/1981.Hvor mange tage faldt  der ned dengang ? Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Tjah - historien gentager sig jo ofte. I slutningen af '80-erne - begyndelsen af '90-erne så man i Sverige de samme problemer - dengang oftest med plader fra Dansk Eternit. P.gr.a. dette firmas image-problemer (og problemer på andre områder) var det let for svenskere at komme igennem med, at det m,åtte da også være p.gr.a. pladerne fra Dansk Eternit. Jeg havde dengang den fornøjelse at gennemgå de dengang nye beregningsregler og konstruktionsudformninger. Problemerne kunne (sagtens) passes ind med belastningsnormes ændringer, mangel på erkendelse af, at snelast giver lastkomposanter i tagfladens plan (hvis hældningen afviger fra vandret), og med nye konstruktionselementers indførsel - åsene blev ganske simpelt gjort slankere. En imødegåelse dengang ville ikke have været så svær, for man kunne "bare" stabilisere åsene for de belastninger, som optrådte i tagfladens plan. Jeg oplevede den fornøjelse, at svenskerne faktisk tog analyserne alvorligt og ændrede deres konstruktionsnormer - hvornår og hvorledes ved jeg ikke - det må mine overordnede kunne svare på - jeg udførte bare analysearbejdet. M.v.h. Thorkild Bach

  • 0
  • 0

Men før vi får en analyse af de enkelte sammenstyrninger kan vi jo ikke sige noget klart. Min personlige opfattelse af i det mindste nogen af sammenstyrtninger, er at de skyldes fejl hos de projekterende....Men jeg går da selv ud efter kraftigt snevejr og kikker efter driver og rager det værste ned. Også på det jeg har dimensioneret til mig selv NB min samlever mener ikke at vores "Mindre avlsbygninger i landbruget " skal i lav sikkerhedsklasse. Hun er villig til at betale hvad det koster at dimensionere sikrere. Det vil jeg da meget gerne have modbevist. Men er de statiske beregninger ikke noget der er adgang til - som led i offentlighed i forvaltningen? En gennemgang af byggerierne er jo sværere - der skal jo ryddes op Så ser jeg da gerne mindst et kursusarbejde: Gennemgang af dokumentation for kollapsede tagkonstruktioner - og gerne et eksamnsprojekt. Aalborg Universitet ligger jo godt for besøg på gerningsstederne og de relevante byggeforvaltninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten