close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nordkorea, et kvalificeret gæt...

Den 6. juli 1962 sprængte USA en atombombe under "Plovskærs" programmet, for at se om atombomber kunne bruges til "fredelige" formål.

Resultatet blev det største menneskeskabte krater i verden som idag er en turistattraktion:

Illustration: National Nuclear Security Administration

Nordkorea har i den senere tid totalt skiftet opførsel, fredsforhandlinger med det sydlige udland og invitation til at overvære at de nedlægger den installation hvor de har testet alle deres atombomber ind til nu.

Mit gæt er at når de officielle observatører er kommet på plads og de heroiske taler og parader er overstået, sprænger Nordkorea bjerget med en brintbombe på "Sedan" vis.

Dvs. at brintbomben er så dybt begravet at der (stort set) ikke sker noget udslip af radioaktivt materiale, men stadig ikke dybere, end at den efterlader et kæmpestort og meget imponerende krater på overfladen.

Sedan-krateret, ø400m, blev lavet med kun 100 kilotons fra 200m dybde, dog i noget løsere materiale end Nordkoreas bjerg.

Hvis Nordkorea placerer 200-300 kilotons i 400-500m dybde passer det nok nogenlunde.

Diplomatisk ville det være det ultimative "mic drop"

Og lur mig om ikke et nærbillede af de indkaldte gæsters ansigtsudtryk kommer i heavy rotation på den lokale TV station...

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Mja.... eller også trækker "little rocket man" bare tiden.

Der er ikke nogen der længere seriøst tvivler på at at DPRK har atomvåben. Det er straks mere tvivlsomt om de er i stand til at leverer dem til USA.

Jeg tror mere det her skal ses som en mulighed for at få gjort nogle raketter færdige, der kan demonstrere denne leveringsevne.

Under alle omstændigheder er det naivt at tro at DPRK kommer til at droppe atomvåben programmet som Trump forestiller sig. Ingen (med undtagelse af Syd Afrika, og det var under helt særlige indenrigspolitiske omstændigheder) har afgivet atomvåben når først de var på lager - og det kommer slet ikke til at ske i et så paranoidet land som DPRK.

  • 9
  • 4

Ingen (med undtagelse af Syd Afrika) har afgivet atomvåben når først de var på lager

Bortset fra Hviderusland, Kazakstan og Ukaine - der jo "arvede" dem fra Sovjet, og kunne have beholdt dem. Til en vis grad også Rusland, der gennem *Megatons to Megawatt-programmet fra 1993 sejlede små 20.000 sprængklare atombomber til USA, hvor de blev brugt til at fodre atomkraftværker med. Samt den lange række af alt for atominteresserede lande - Argentina, Brasilien, Irak, Japan, Libyen, Taiwan og Sydkorea samt Sverige - hvor flere nåede næsten i mål før de lod sig presse til eller på anden måde opgav at have egne atomvåben.

Husk også de midlertidige opholdssteder for USAs jordplacerede atombomber, nemlig hele 27 lande, hvor af flere allerede er nævnt, men herunder også fx Island og Grønland - hvilket jo er her i Kongeriget. Selvom alle disse udplacerede våben fortsat var i USAs hænder, og som hovedregel var anbragt uden tilladelse. Og så glemmer vi høfligt den obskure teori om Danmarks egen hemmelige atombombefabrik under Fælledparken :).

  • 12
  • 2