projekt globalt bloghoved

Nokia vil undgå "afrikansk blod i mobilen"

I fremtiden garanterer Nokia, at deres mobiler er fri for tantalum fra miner i DR Congo. Et stort fremskridt til at begrænse financierengen af den tragiske borgerkrig i landet, der har krævet over 5 millioner ofre!

I Democratic Republic of Congo (DRC) har militser og regeringstropper i årevis betalt deres våben og soldater fra udvinding og illegal udførsel af værdifulde mineraler, hvilket har ført til den blodigste konflikt, verden har set efter 2. verdenskrig. Mens midlerne desværre ikke er blevet brugt til udvikling for landets fattige befolkning, på trods af, at DR Congo har enorme resourcer: 70% af verdens industridiamanter, 75% af verdens kobolt og store mængder guld, sølv, kobber, olie, zink, tin, mangan, wolfram, jern, kul og radium.

De såkaldte "konflikt mineraler" er især cassiterite, coltan og wolfram. Jeg kan ikke min geologi, men håber på hjælp blandt jer læsere til at give en teknisk forklaring på disse mineraler, som indgår i mobiler, PC'ere, el-pærer mm. Hvad jeg umiddelbart har kunnet læse, så kommer tantalum fra coltan og tungsten fra wolfram.

En ny lov i USA kræver, at alle producenter af forbruger-elektronik skal deklarerer materialerne, de anvender i deres produkter, hvis de sælges i USA. Dermed får amerikanske forbrugerne en mulighed for at fravælge f.eks. mobiltelefoner, hvor børn og tvangsarbejdere har været involveret i fremstillingen.

Dette har sat skub i beslutningen hos Nokia om at gøre noget ved sagen gennem øget kontrol med mineselskaberne og smelterierne i form af certifikater på den malm, de modtager fra deres under-leverandører.

  • Vi har valgt at implementere de nye krav globalt, så der vil ikke være forskel på de mobiltelefoner, vi sælger i USA og dem vi sælger i resten af verden, siger Pekka Isosomppi fra Nokia. Han er direktør for Cooperate Social Responsability (CSR) og dermed ansvarlig for Nokia's politik på socialt og miljømæssigt ansvar.

Dokumentarfilmen "Blod i mobilen"

Med denne beslutning når Nokia at have et god modsvar på den dokumentarfilm "Blod i mobilen", som 1. september har premiere i biografer over hele landet. Filmen skulle give et dyster indblik i mineraludvinding i DR Congo. Instruktøren er Frank Poulsen, som har rejst i landet for at finde sandheden om nogle af de mineraler, som indgår i mobiltelefoner.

Det fremgår af filmens hjemmeside, at Frank Poulsen har mødt mange congolesiske børn, der arbejder i minerne flere dage i træk uden at se dagens lys. Han fremlægger i filmen et bevis på, at minerne er med til at finansiere den tragiske borgerkrig i landet, der har krævet over 5 millioner ofre og virker helt uløselig.

Stort set alle mobiltelefoner i verden indeholder mineraler fra minerne i DR Congo og som instruktør Frank Poulsen selv siger i filmen: *"Som i min Nokia - gør det mig ansvarlig?" *

Ingeniøren om FLSmidth og Grundfos

Minekundernes ry udfordrer selskabers CSR-image var på forsiden af Ingeniøren d. 25 juni, hvor der blev refereret til en kritisk rapport om de kontrakter, som FLSmidth og Grundfos har med mineselskaber. Vel og mærke selskaber, som overtræder menneskerettigheder og miljøkrav. På det tidspunkt valgte den administrerende direktør i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, at gå til modangreb på rapportens forfatter, DanWatchs, for at eksemplerne var "useriøse".

Efter dagens positive udmelding fra Nokia skulle FLSmidth og Grundfos måske genoverveje deres skeptiske holdning til at gøre noget aktivt ved problemet med at købe produkter fra tvivlsomme mineselskaber. Dansk Industri kunne passende vælge at gå i spidsen for en sådan holdning, som ville være en konkret opfølgning af sin støtte til FN's Global Compact om virksomhedernes samfundsengagement på et globalt marked..

PS: Her er et kort klip fra filmen, og her er filmens hjemmeside. Endelig se her hvor filmen spiller i biograferne.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Præcisionskondensatorer som tantal-elektrolytter, er blevet produceret i de sidste 40 til 50 år og har altid været dyre, at anskaffe. Man kan roligt regne med prisstigninger i fremtiden !

  • 0
  • 0

Der er gået politisk korrekthed i mineraler, ligesom i træ, tekstiler, visse dyr mv. I praksis betyder det ofte at de forkerte mennesker bliver ramt. Tag f.eks. boycot af sælskind der ramte grønlænderne. Den dag spotlyset internationalt falder på dyrevelfærden i dansk landbrug, så vil Danmark for alvor få problemer med landbrugseksporten.

  • 0
  • 0

Tag f.eks. boycot af sælskind der ramte grønlænderne.

Jesper,

Jeg synes at du skal sætte dig ind i Afrikas og Congos historie inden du drager den sammenligning. Congo og Grønland kan slet ikke sammenlignes. Congo er et eller andet sted nede omkring 200 pladsen på listen over steder man har lyst til at bo, mens Grønland er et moderne stabilt samfund. Desuden skulle sælerne boycottes pga. naturhensyn (Greenpeace), mens konfliktmineralerne skal boycottes pga. den krig de finansierer. Det er altså to helt forskellige ting.

Ser man på Afrika som helhed, vil man opdage at de steder som har naturrigdomme også ofte er de mest ustablie og der hvor befolkningen er blevet røvrendt oftest.

Som læsning kan det varmt anbefales med The State of Africa. Meget interessant bog.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Man kan roligt regne med prisstigninger i fremtiden !

Tjah - Kineserne skal jo have lidt extra for at skrive de dokumenter der hævder at råvarerne er udvundet det politisk korrekte sted under alle hensyn til miljø, demokrati & menneskerettigheder og hvad det nu ellers lige p.t. er på mode at udbrede, men de store beløb bliver det næppe til!

... Ellers ville vi jo få både inflation, lønpres, højere renter og lavere "vækst"; hvis vi nu også skal betale folk i Congo fuld pris for varerne så bliver der jo også mindre tilskud til bankerne - alt går jo galt så, efter hvad man hører ;-)

Man kan naturligvis lave en isotop-analyse af komponenterne og muligvis se hvor råvarerne kommer fra, hvis de ikke er en blanding af alt muligt, men incitamentet til at snyde er helt enormt stort hos både køber og sælger:

Vil Nokia acceptere at tjene 30% mindre per enhed end f.ex. Samsung? - Vil forbrugerne acceptere at betale mere for at hjælpe folk de ikke engang kender (oveni en recession)? - er der overhovedet mere end 2-5 fabrikker i verden der laver komponente (man kan få lige hvad man vil have - bare det er det som produceres)?

Det er desværre blot Feel-good og Spin; Jeg tror ikke det vil ændre noget ude i virkeligheden.

  • 0
  • 0

Vil Nokia acceptere at tjene 30% mindre per enhed end f.ex. Samsung? - Vil forbrugerne acceptere at betale mere for at hjælpe folk de ikke engang kender (oveni en recession)? - er der overhovedet mere end 2-5 fabrikker i verden der laver komponente (man kan få lige hvad man vil have - bare det er det som produceres)?

30 procent?????????? Det er jo bare et ligegyldigt host i mørket. Congo står kun for en lille - ca. 1 procent - af verdensproduktionen af tantalium.

http://en.wikipedia.org/wiki/Tantalum

  • 0
  • 0

Synes det bedste svar i den debat er, at vi går ind for at se filmen i bio fra 1 september (”Blod i mobilen”), så vi kan se instruktøren Frank Poulsens dokumentation om minerne i DR Congo.

Jeg er enig med Troels Halken i, at man slet ikke kan sammenligne Grønland og DR Congo - hvor i det afrikanske land at mineralerne desværre har været med til at betale frygtlige krige og krænkelser af menneskerettigheder - herunder civile borgeres ret til et liv.

  • 0
  • 0

30 procent?????????? Det er jo bare et ligegyldigt host i mørket. Congo står kun for en lille - ca. 1 procent - af verdensproduktionen af tantalium.

Det er ikke mængden, der er afgørende. Det er hvad folk vil betale. Kina har monopol de næste par år, hvis ikke længere. Hvis Kina skal lave specialordrer til alle mulige folk så koster det præcis det beløb som Kina kan få for at gøre det.

Ups, lidt mere grus i "globaliseringen"; Kina vil meget gerne have at værditilvæksten på råvarerne sker inde i Kina:

http://www.bloomberg.com/news/2010-08-29/c...

Vi har valgt at sætte os i den position at vi bliver nødt til at købe hvad Kina vælger at sælge, på Kina's betingelser, hvor varerne kommer fra og hvordan de er lavet er inderligt ligegyldigt - for det er ikke noget vi har indflydelse på!

  • 0
  • 0

Vi har valgt at sætte os i den position at vi bliver nødt til at købe hvad Kina vælger at sælge, på Kina's betingelser,

The primary mining of tantalum is in Australia, where the largest producer, Talison Minerals, operates the Wodgina mine. Mining at Wodgina was suspended in late-2008 due to the Global Financial Crisis and is scheduled to reopen in mid 2011....

ifølge ovenstående link til Wiki.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten