Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Noget skal man da lytte til

Er du fra dengang, da din største investering var i et hifi-anlæg? Nu er din kæreste vel blevet til kone, og jobbet kræver mere. Mellem os: Glor du på boligmagasiner og reality tv, selvom du ikke rigtig gider?

Selv kender jeg symptomerne på musikafvænning. Cd-beholdningen støver til, og de downloadede musikfiler bliver ikke rigtig pakket ud. Livekoncerten, der pludselig dukker op, er der altså ikke lige tid til at opsøge.

Nikker du genkendende til ovenstående, er du garanteret medlem af de generationer, der betegnede hjemmets lydgengivere som hifi-anlæg. Og til alle os har Tom Hannaher, en tidligere ansat i lydfirmaet Cambridge Soundworks, skrevet en fornøjelig og klog artikel, som rummer en række råd om, hvad der kan sætte skub i glæden ved at lytte til musik, når hårgrænsen er ved at trække sig tilbage.

Se hans artikel It's Time To Bring Back The Music

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

HiFi er fedt! Ikke som det udtrykket egentlig er: En standard, der beskriver i tal, hvor "tæt på virkeligheden" et stykke elektronik skal måle for at kunne kaldes "high fidelity". Men netop pga. den æra og den respekt, der lå i betegnelsen i "de gode gamle dage" - og som Tom mfl. savner. Ikke at jeg vil hævde at kunne snakke med om den tid. Jeg nåede kun at samle et par LP'er, før de små blanke tog over. (Men jeg skal da indrømme at faderens pick-up'er har spillet nogen timer for mig =). Og jeg spiller faktisk stadig mine CD'ere - hvorfor skulle man dog ikke det??? ;-)

Men tilbage til begrebet! Hifi er desværre et marginaliseret fænomen i dag. Dårlige MP3'er, komprimeret lokal radio (og indspilninger) har overtaget. Sammen med små billige (såvel som dyre) designeranlæg og "hjemmebiografer". Som 'tekniker' kan jeg undre mig over, hvor ringe anlæg, der bliver solgt! Teknikken bliver bedre og bedre - men folk VIL åbenbart ha' plastic-lyd??!?

MEN! Lur mig, om der ikke kommer en modreaktion... På et eller andet tidspunkt hører folk, hvordan det kan lyde. Og så er udstyret måske endda blevet lidt mindre og bedre designet (men det er altså svært at få en orgelpibe eller to mælkekartoner til at spille ordentligt - ikke at de kære Nordjyder gør hæderlige forsøg ;-). Så kan det være at folk opdager, hvor langt de egentlig kommer inden for "HiFi", hvis de er villige til at spendere bare en brøkdel af de summer, de gladeligt kaster efter PK22'ere, Æg, plasma-skærme og andre prestige-goder. For et rimeligt anlæg er lidt en forudsætning for, at man kan sætte sig rigtigt ned og nyde et stykke musik. Jeg må desværre give Kurt og Tom ret i "hvad de ikke siger": Indspillet musik er efterhånden bare blevet baggrundsstøj for mange! Og det er en skam...

Mvh.
Anders Frederiksen

PS: Lad mig lige liste nogle titler som bør genhøres (brug hovedtelefoner, hvis dit anlæg let kan løftes ;-):

Mark Knopfler: Sailing to Philadelphia
Pink Floyd: The Wall / Final Cut
Live: Throwing Copper / Secres Samandhi
REM: Automatic For the People
Lars HUG: Kiss and HUG from a Happy Boy
The Watchmen: Silent Radar
Sting: Ten Summoners Tales
Bruce Springsteen: Ghost of Tom Joad
The The: Dusk (der dog faktisk er elendigt indspillet ;-)
Leonard Cohen: 10 New Songs / The Future
Her Personal Pain: Songs From Cinema Cafe
Lisa Ekdahl: Lisa Ekdahl / Bortom det Blå
The Smashing Pumpkins: Adore
Tracy Chapman: Tracy Chapman / Matters of the Heart
Matchbox20: Yourself or Someone Like You
DAD: No Fuel Left for the Pilgrims

...uh nu kommer vi over i "det hårde" g... Og der er nok ikke nogen der når her til andet en folk der /spiller/ deres CD'ere/plader. Så for dem: Check

  • 0
  • 0