Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nogen har bygget et hus

Illustration: Privatfoto

Den organisation der i gamle dage havde det mundrette navn "Kort & Matrikelstyrelsen" hedder på "nyliberalt" nysprog "Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering".

Men de flyver stadig rundt hvert forår for at optage luftfotos af hele landet og nu begynder de første midlertidige data at dukke op.

Endnu en gang hatten af for de kompetente & dedikerede medarbejdere hos SDFE!

Ved at sammenligne med mit eget fotoarkiv når jeg frem til at billedet er taget d. 3 april, efter murersjakket læssede alt deres grej af, men inden lastvognen kom med mursten[1]

Disse "temporære" data er ikke færdigbehandlede, f.eks er det ikke sikkert at koodinaterne passer osv.

Men det ligner at huset står hvor vi planlagde at det skulle stå.

Trælofterne er nu monteret i forhuset og Velux lystunellen i køkkenet er afsluttet med det "armatur" der hører til og der kommer stadig mere lys ud af dem end vi havde turdet håbe på:

Tommelfingeren op på det produkt.

Næste uge går de igang med undergulv og gulvvarme.

phk

[1] Skyggernes retning tillader naturligvis beregning af klokkeslettet, men det overladers som en øvelse for den interesserede læser.

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De solceller ser ud til at være placeret helt perfekt - og hvis billedet ellers vende rigtigt (nord/syd), vil jeg skyde på, at det er taget lidt over middag - så, 12:45 :)

  • 0
  • 0

Jeg synes, det ser ud til, at den nordvestvendte krog bliver et skyggefuldt område. Da bryggerset ligger med udgang til området, bliver det vel en skyggefuld tørreplads.

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke disse navneændringer, men kan politikerne ikke gøre andet, så er det vel til at leve med.

  • 2
  • 1

Der er en lille krølle på det med styrelsens navn.

I lang tid hed det Kort- og Matrikelstyrelsen i daglig tale KMS. De havde ansvaret for bl.a. søkort, luftfoto, geodata og matriklen omkring skel mm.

For nogle år siden, i 2013 mener jeg, skiftede KMS navn til Geodatastyrelsen (GST).

Sidenhen skulle Geodatastyrlsen så til Aalborg pga regeringens beslutning omkring udflytningen. Men det var ikke alle der var glade for det. Herefter i 2016 delte man styrelsen op i GST og SDFE og mange medarbejdere kom over i SDFE, og kunne nu blive på deres arbejdsplads i kbh mens "resterne" (matriklen og søkort) af geodatastyrelsen flyttede til Aalborg.

I forbindelsen med udflutningen mistede man næsten alle ansatte og der var mange nye som skulle/skal oplæres. Ventetiden på, at få en matrikulær sag behandlet, gik fra uger til 4 måneder. Nu er den vidst nok på 3,5 måned (endelig). Heldigvis har man kunne bevare mange kloge hoveder ved, at dele den gamle styrelse op, så ikke alle skulle til Aalborg.

  • 7
  • 0

Sidenhen skulle Geodatastyrlsen så til Aalborg pga regeringens beslutning omkring udflytningen. Men det var ikke alle der var glade for det. Herefter i 2016 delte man styrelsen op i GST og SDFE og mange medarbejdere kom over i SDFE, og kunne nu blive på deres arbejdsplads i kbh mens "resterne" (matriklen og søkort) af geodatastyrelsen flyttede til Aalborg.

Søkort beholdt kun 1 (én!) medarbejder i flytningen. Alle tiltag er stoppet, vi lever med et defacto monopol på vektor-kort til lystsejlere fordi GST ikke har mandskab til at oprette nye aftaler, og opmåling og udvidelse af kortmaterialet omkring Grønland er sat i bero.

Det er intet mindre end en skandale.

  • 6
  • 0

Hmm. Den 3 april var en mandag, så derfor burde min bil være parkeret ved mit hus ca 150m nord for PHK's, men jeg kan ikke se den, så der er nok noget jeg har glemt :-)

  • 1
  • 0

I følge vores (SDFEs) metadata er billedet taget d. 24/03-2017 klokken 11:48:54 UTC.

Desværre er denne information ikke tilgængelig endnu som til frie data. Dette sker først når det endelige geometrisk- og radiometrisk korrekte ortofoto er frigivet.

Hvis det har interesse kan årets produktion følges her:

http://refikms.dk/webgis/examples/Foto2017...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten