Nobelpris til grærods-sparekasse i Bangladesh

Årets Nobel fredspris er gået til en grærods-sparekasse i Bangladesh. Det var en overraskelse men en dejlig én af slagsen. Nobelprisen til kampen mod fattigdom i u-landene og "alle mikrokreditters fader": Grameen Bank og dens stifter Muhammed Yunus, som i dag kører en bank med 6,6 millioner lånere og 2,226 filialer.

Varig fred kan ikke opnås, medmindre store befolkningsgrupper finder måder til at bryde ud af fattigdommen på. Mikro-kreditter er en af de måder, hed det i Nobel-komiteens begrundelse. De 10 millioner kr., der følger med Nobelprisen, deles mellem Muhammad Yunus og Grameen banken. Prisen uddeles ved en ceremoni i Oslo søndag den 10. december.

Muhammed Yunus grundlagde de "fattiges bank", Grameen Banken, for 30 år siden. Siden har mikrokreditter spredt sig som en velfungerende model i en lang række udviklingslande, hvor der mangler sparekasser og andelskasser. Grameen Bank har specialiseret sig i at yde lån til fattige familier. Det har vist sig at være et godt instrument til at bryde den onde cirkel, som er at de ikke kan få almindelige banklån. De fattige har ingen ejendomsret, så de kan ikke stille sikkerhed for lån i deres hus og jord. Deres eneste alternativ er at gå til private pengeudlånere, som tager måske 20-30% i rente. Med mikro-kreditter får de chancen for at komme i gang. En mikrokredit på blot 600 kr. kan give en fattig familie nye muligheder. Det er i Bangladesh især kommet fattige kvinder til gavn og gjort dem i stand til at etablere små virksomheder.

Grameen bank låner mest ud til kvinder, fordi Muhammed Yunus allede fra starten for 30 år siden iagttog, at de er de bedste til at betale den lille kredit tilbage igen.Kvinderne er bedst til at sikre, at den lille investering kommer hele familien tilgode. Det kan f.eks. være til at købe en ko eller en ged, åbne en butik eller anden form for service og produktion i det små.

Fra Bangladesh til Sparekasser historie i Danmark

Grameen Banken har udlånt et beløb på 5.7 milliarder dollars over de sidste 30 år og har registreret en gennemsnitlig tilbagebetalingsgrad på 98 % af lånene. Ordet "Grameen" betyder landsby på Bengalsk sprog. I det muslimsk dominerede Bangladesh har mikrokreditterne været med til at styrke kvindernes stilling i et samfund, hvor kvinder ellers sjældent kan spille en rolle udenfor deres hjem.

Yderligere informationer om mikrokreditter kan findes hos Consultative Group to Assist the Poor (CGAP), som er specialiseert i at bygge finansieringssystemer til gavn for de fattige i udviklingslande. CGAP har udviklet standarder, værktøjer, træningsmaterialer og erfaringsopsamlingom mikrokreditter. Dette initiativ støttes af Verdensbanken, EU og mange andre.

Hvis det bliver regnvejr i dag, vil jeg læse noget om sparekassernes historie i Danmark. For de havde jo stor betydning for, at den danske økonomi rykkede i de fattige områder. Det er tilbage i 1810, hvor Holsteinsborg Sparekasse ved Skælskør så dagens lys som den første sparekasse. I de følgende år blev der oprettet et stort antal lokale sparekasser for at efterkomme det stigende finansieringsbehov, der opstod som følge af den tiltagende handel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er udgivet (mindst) en bog om Holsteinsborg Sparekasses historie, og jeg sad tilfældigvis og kiggede i den i torsdags ude i Dansk Datahistorisk Forening. Bogen antydede at de første indskydere måske ikke var helt tilfældige, men allerede blandt de første lånere var der også dengang kvinder, bl.a. en væverske.  Hatten af for Grev Ulrich Holstein, det er ikke nogen ringe bedrift at være 200 år foran en Nobelpristager :-) Poul-Henning 

  • 0
  • 0

6,6 millioner lånere og 2,226 filialer

Skal dette betragtes som 6 millioner 6 hundrede tusinde lånere, og 2 lånere 226 tusindedele lånere?

Eller er det 6 tusinde 6 hundrede millioner lånere og 2 tusinde 2 hundrede og seksogtyve filialer?

Eller er det bare endnu en dårlig oversættelse, hvor man ikke kan finde ud af at komma er "decimal point" i danmark.

Måske menes der 6,6 millioner lånere, og 2.226,00 filialer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten