Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nettets næste Überapp

Det er sket nogle ganske få gange, at internetbrugere har set gedigne Überapps som nærmest overnight forandrede mulighederne og anvendelsen af internettet.

Browsere, email, World Wide Web, RSS, Winamp og Napster, for at nævne enkelte af de få.

Derfor bliver jeg nærmest varm om hjertet, når en enthusiastisk Kim Kortermand i telefonen fra Århus ringer mig op på redaktionen og fortæller om en lille programstump, som han har udviklet. World Forum er navnet, og jeg har skrevet en nyhedsartikel om det: Diskutér alle websider.

Tanken bag det gratis produkt er i sandhed global:

  • Med et enkelt valg af et bogmærke i ens yndlingsbrowser, er der nu mulighed for at kommentere hvilkensomhelst websides indhold. Punktum.

Dermed er det i princippet ikke længere nødvendigt at forholde sig til tusindevis af forsøg på at opfinde den dybe interaktivitetstallerkenen i form af debatfora med mange udformninger på de enkelte websites.

Det er godt set og ultrafunktionelt.

Det er i pagt med de sympatiske intentioner fra Tim Berners-Lee, som skabte World Wide Web.

Det er en sympatisk støtte for ytringsfrihed og demokrati på internettet.

Det er i strid modsætning til den konservatisme og uvidenhed, der præger mange indholdsproducenters bestræbelser på at kontrollere adgangen til at kunne debattere materiale på internettet.

Det må komme som et chok, for de medier, der som eksempelvis medlemmerne af Danske Dagblades Forening, gør en ihærdig indsats for at forhindre dybe links.

Worldforum kan blive nettets næste Überapp. Sjovt hvordan de rigtig geniale ideer som regel udklækkes langt fra kæmpekoncernernes udviklingslaboratorier.

Overvej at bidrage med din kommentar - hvor du nu har lyst til at poste dem.

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvis du kommenterer her, så kom gerne med et bud på, hvorfor du valgte det frem for at bruge det nye World Forum-produkt.

/kurt

  • 0
  • 0

Virker fint med Mozillas Firefox under Mac OS Tiger(Det styre system, Microsoft for tiden døjer med at kopiere)
Henrik G

  • 0
  • 0

Hvorfor skrive hér?
Jo alle har adgang til det uden at skulle kende til World Forum og aktivere et 3. partis program.

For at kunne skrive beskeder til vennerne på biografens hjemmeside (som nævnt på World Forums intro site) skal de for det første være på biografens hjemmeside, for det andet kende til og benytte World Forum, for det tredje vil alle kunne / skulle se det, så efter et par uger ville der, hvis disse små private meddelelser blev normalt, være overfyldt.
Hvorfor ikke bare skrive en SMS, så ved man at vennerne får beskeden, og det holdes privat.

2) Når man trykker "tilbage" efter at havde brugt world forum går man ikke tilbage til den forrige side, men må bladre over eventuelle indlæg man har set på i World forum.

Til de positive ting: At kunne kommentere en hvilken som helst ting på internettet. En god idé, men jeg mener nu at havde set den før.

Kontiunitet; Quinde80 vil være den samme på både politikens, berlingske og BTs side.

Den vil være god til lokale ting så som politikens forside, kommentere biografens indretning. Men søger man en filmanmeldelse vil imdb.com nok stadig være at foretrække, frem for World Forum.

Som komklusion vil jeg sige: Mere et sjovt program jeg nok vil glemme at bruge, end et überapp.
De fleste steder har i forvejen et forum, så hvorfor ikke bruge dét.

  • 0
  • 0

Hej!

Jeg synes godt om WF. Idéen gør jo, at det er muligt at diskutere halskød på forsiden af forbrugerministeriets hjemmeside (minff.dk), eller Tjetenien på duma.ru osv.
Kort sagt at sige sin mening om en sag, der hvor det bliver set. Det er for mig demokrati i højeste potens. Hvor det så fører hen på længere sigt, det er en anden snak.
Men ja, man skal kende "programmet" og bruge det, ellers så ender det jo bare med at alle diskuterer vejret på dmi.dk for sjov.

mvh

Søren

  • 0
  • 0

Ideen om en friere debat på nettet er intet nyt, faktisk kom Third Voice på ideen allerede i 1999. Se Wired artikkel:

http://wired-vig.wired.com/news/business/0...

In 1999, he and two colleagues launched Third Voice, a free browser plug-in that allowed Web surfers to annotate any site with their comments. The idea was to spark "inline discussions" among Web users, promoting a new civic mindedness that would keep corporations, government and the media honest.

Projektet døde desværre stille hen og der er ikke meget tilbage i dag på:

http://www.thirdvoice.com/

Der er adskillige problemer forbundet med ideen:

  • Kritisk masse skal opnås for at have tilstrækkelig gennemslagskraft.
  • Juridisk implikationer vedr. ulovlige indlæg: serie numre, racisme, osv.
  • Forum spam

Yderligere vanskeligt bliver det, hvis kriterie 1 opnås, idet kriterierne 2 og 3 bliver endnu mere vanskelige at bekæmpe.

  • 0
  • 0