Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nettet glemmer dig aldrig

"Nu er teksterne trukket tilbage, og så er sagen sådan set uddebatteret". Sådan faldt ordene fra Louise Frevert, da hun bebudede, at hun nu tager en lille orlov som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

Teksterne hun referede til lå på hendes website. Teksterne er blevet anklaget for at rumme racistisk indhold. Teksterne har resulteret i flere artikler. Og Freverts tekster lader sig nemt opspore på trods af, at de er trukket tilbage.

For spillereglerne på nettet er i al sin enkelhed, at chancerne eller risikoen for, at informationer ikke lader sig opspore er temmelig lav. Det er selvfølgelig en slags dårligt nyt for Frevert. Men måske rart, hvis man vil se både journalister og politikere i kortene og selv danne sig en mening.

Politikere som Frevert burde have lært lektien forlængst. Man kan ikke mane materiale i jorden, som først er kommet på nettet. Tænk blot på Ritt Bjerregårds "Kommissærens dagbog".

Første stop på vejen efter Freverts "utrykte" materiale i slutningen af sidste uge gjorde jeg på Wayback Machine. Men desværre, registreringen af indhold stoppede i 2004, så det var kun nogle gamle og særdeles grimt designede websider med ligegyldige dagbogstekster, jeg stødte på.

Så var det et kig i Googles cahchede sider, men der var jeg for sent ude. Indholdet af cachen var for nyt. Iøvrigt ville jeg gøre Google cache til et forretningsområde, hvis jeg var en del af den virksomhed. Tænk på Google cache som et globalt backupmedie: "Er du en rigtig mand, så satser du på at lade Google lave din backup!".

Nå, en almindelig søgning gav en direkte vej til samtlige af Freverts tekster, som en lille bonus kunne jeg endda downloade politikerens pamflet, som også er trukket tilbage.

Det hele lå såmænd til download via Minoritetspartiets websider. Og Politiken havde også gaflet en mindre del.

Er du den magelige type, kan du med fordel bruge lidt software til at hjælpe dig med at sammenligne tekster. Er passager eksempelvis identiske i to forskellige tekster? Det afslører et fint gratis Open Source-program, Winmerge.

Morale: Husk at Nettet fanger på godt og ondt. Det har omdefineret grænserne mellem privat og offentligt liv. Der er ikke længere praktiske forhold, der tillader retten til at blive glemt.

Det må jeg forsøge at huske, hvis jeg nogensinde fortryder, at jeg skrev dette indlæg.

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er godt at der bliver grebet ind over for dem der kaldet andre mennesker for kræftknuder. Men mon netop minoritetspartiet er den rigtige til at pege fingre. Netop minoritetspartiets ordfører Rune Engelbreth Larsen ynder at skrive, om dem han ikke kan lide at ”deres metastaser er trængt ind” og så nævner han både TV, aviser, politiske partier etc.

Metastaser kommer som bekendt af kræftkunder, så det må jo være Minoritetspartiets ordførers mening om dem han ikke kan lide. Måske skulle ingeniøren også kigge lidt på dem der omtaler kristne danskere racistisk, blot for at opretholde lidt af illusionen om upartiskhed.

  • 0
  • 0

Mit indlæg handler ikke om "upartiskhed". Det handler om, at internettet ikke blot er et medie, hvor man kan trække sine udtalelser tilbage. Hovedpointen er, at det dermed har ændret spillereglerne for politikere og os andre dødelige.

Den anden pointe er, at nu kan alle brugere i princippet se professionelle nyhedsformidlere efter i sømmene. Dermed er Troels Lunds pointe om, at "Måske skulle ingeniøren også kigge lidt på dem der omtaler kristne danskere racistisk, blot for at opretholde lidt af illusionen om upartiskhed", efter min mening skudt forbi.

Mit indlæg havde ikke til formål at forholde sig til det uanstændige og hjernedøde indhold i Louise Freverts publicerede tekststykker. Det handlede om det vanvittige i at tro, at man kan sætte en prop i diskussionerne ved at fjerne nogle tekster fra et website.

At omtale det, er ikke et udtryk for, at jeg sympatiserer med minoritetspartiet. Eller det modsatte.

/kurt

  • 0
  • 0

Tja, det er selvfølgelig korrekt, at internettet måske ikke glemmer. Men sådan har det vel egentligt altid været, der findes jo årtusinder års gamle oplysninger, der stadig er til rådighed. Og tænk blot på hvad f.eks. Vatikanet gemmer af både positive og negative overraskelser i sit bibliotek og som endnu ikke er offentligtgjort.

Der findes mange oplyninger fra før "det elektroniske medie", som personer af den ene eller anden grund kunne ønske sig "slettet for evigt". Men det er umuligt, når de nu engang er kommet ud i offentligheden. Så reelt adskiller internettet sig ikke fra andre medier og det er vel forståeligt nok.

Men korrekt er det, at vi skal vænne os til at internettet både hurtigere og lettere, når ud til en stor skare af brugere end de "gamle medier", det vil være klogt at skive sig dette bag øret.

med venlig hilsen

Leif Johansen

  • 0
  • 0

Freverts hjemmeside er netop et eksempel på at det ikke var muligt at hente den i et internet arkiv. Jeg var også inde på The Wayback Machine da jeg hørte om det.

I går i Politiken kunne man læse om lanceringen af Netarkivet, der blev startet af Kulturministeren på Det Kgl Bibliotek i forgårs (tror jeg nok det må være).

Desværre, så er der ikke almen adgang, vel nok fordi det er meningen at også personfølsomme oplysninger fra hjemmesider også skal optages. Der er kun adgang for forskerer. Arkivets søgerobotter får lovgaranteret ret til at kræve kodeord mm for at få adgang til at gemme oplysningerne.

Man kunne da godt ønske sig, at der var offentlig adgang til de ikke-personfølsomme hjemmesider i arkivet. Men det bliver der nok ikke råd til.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten