close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nemme penge

Den første mønt jeg ejede kunne jeg ikke skjule i hånden, fem kroner var virkelig store penge dengang.

En mønt, dengang og nu, er en skive metal med udsmykning, typisk lavet ved koldpresning.

En pengeseddel er et stykke papir og plastic, påtrykt en masse omhyggeligt designet krims-krams.

Deres værdi består alene af den tiltro der er til dem, rent fysisk er hverken mønten eller seddlen særligt meget værd.

Den nye engelske 1£ mønt er state of the art:

Illustration: Privatfoto

Den er tolvkantet, den er overfladebehandlet med en UV-reagerende coating, den består af to (eller muligvis tre ?) forskellige legeringer osv. osv.

Den er også dyr at lave.

USA har stadig deres "pennies" og "nickles", som er hhv. ca. 5 og 25 øre værd, men som koster det dobbelte at producere.

Det koster USAs skatteydere omkring 100 mio $ om året at producere disse mønter, en rund halv milliard i danske kroner, og værdiforskydningen er så stor at det faktisk er konkurrencedygtigt til prisen at bruge pennies som gulvbelægning med et tyndt lag epoxy:

Den barierre af produktionstekniske udfordringer som penge forsøger at rejse, er efterhånden ikke så store at det gør noget: Højpræcisions CNC maskiner kan man bygge selv eller købe på eBay, selv de mest obskure råmaterialer kan købes online, så længe de ikke er radioaktive, computerkraft findes i lommeformat.

Den nye 1£ mønt er f.eks kommet på markedet fordi et legitimt hollandsk møntfirma havde startet en "second-source" produktion af den gamle 1£ mønt og formodentlig lavet 30 mio af dem. I pålydende værdi er det ca. en kvart milliard.

Herhjemme rapporterer politiet at folk er så imponeret af deres nye farveprinter, at de lige skal prøve en plovmand. (Inden nogen lader sig inspirere erindrer jeg om rigspolitiets tilbud om 12 års kost og logi.)

Det er med andre ord et kapløb, som iflg. altid anonyme kilder i branchen ubønhørligt indsnævres, i den forstand at det koster nationalbankerne stadig tættere på den nominelle værdi at producere disse "ihændehaverværdibærere".

Samfundsmæssigt har man i mange år gjort hvad man kunne for at afskaffe rede penge: Først chequehæftet, senere dankortet og nu krav om registrering af billed-id ved alle større kontante transaktioner. I realiteten kan man godt leve uden kontanter i Danmark idag, det eneste sted jeg har decideret brug for rede penge, er til køb af friske grøntsager ved stalddøren og udløsning af indkøbsvogne.

Men helt at afskaffe rede penge er ingen lande klar til, bedstefædrer og børnebørn vejer tungt i den kalkule og derfor kæmper kreative hjerner videre imod gør-det-selv folk på jagt efter nemme penge.

Det næste trin i våbenkapløbet er "intelligente penge", mønter og særligt sedler med indlejrede RFID chips der kryptografisk kan dokumentere deres oprindelse og ægthed.

Hvis jeg er lidt heldig, kan jeg en dag stikke hånden i lommen og forære mit barnebarn en computer der kan udføre en million instruktioner per sekund -- eller købe en ispind.

phk

PS: Jeg ærgrer mig over Euroen, for en af de ting jeg fandt fascinerende ved at rejse i Europa var alle de forskellige penge, som fortalte historier om lande, kunstnere og kulturer. Hvem husker f.eks ikke den tyske 10-mark seddel med portrættet af Gauss:

Heldigvis er der folk med både stil & smag der stadig kan levere.

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Tjaa - åbenbart har ingen i årevis set af en del Pund-mønter var af anden oprindelse en de "originale". Og hvad så? De fungerer mindst lige så godt, så det eneste problem er vel i bund og grund, egentlig, at producenten ikke er sat i "skat" af indtjeningen på udstedelsen?
Så længe papirlappen eller metalskiven kan byttes til den vare der ønskes, er oprindelsen ligegyldig.
Vore dages største falskmøntnere er banker og centralbanker, som "elektronisk udsteder" lastbilfulde af penge som ingen bagvedliggende værdier har (USD) f.eks..
I gamle dage begik regenter falskmønteri, ved at blande "for meget" kobber i sølvmønterne, som derved blev underlødige. Den gik naturligvis ikke ve udenrigshandel, idet hertugdømmerne nægtede at modtage de underlødige mønter i 1:1, der måtte lægges flere, så det stemte med sølvindholdet.
I vore dage har det ikke en dyt at sige om der er en del uoriginale penge i omløb så længe de accepteres som værende lige så gode.
Det er kun det faktum, at regeringen og skattevæsenet ikke har kontrollen, der gør at det jagtes. For alle praktiske formål er det komplet lige meget.
Husk, at når du går i banken for at låne "penge" til at bygge dit hus for, så skaber banken pengene ved at trykke på et par taster på en computer. Der er ingen kontrol med denne penge skabelse, og det eneste det byder er, at du skylder noget af dit fremtidige arbejde til banken. (Gælden).
Printede du selv pengene og blev sat i skat af det, ville det fungere bedre, end når banken skaber dem som rentebærende gæld.

  • 10
  • 10

Og for at imødegå din strøm af mere eller mindre lødige modargumenter, så skulle du se nærmere på de projekter der kører i England med lokale pengesedler, som f.eks. The Totnes Pound.
Her trykker man - og anvender uden problemer - helt legalt - lokale pengesedler. Hvordan kan det nu være, at det ikke er falskmønteri?
Husk - penge er en fordring på fremtidigt arbejde - intet andet!

  • 7
  • 2

er bankerne, der laver deres egne penge, helt lovligt i øvrigt. Fordringer på banken, det samme som kundernes aktiver, tilgodehavender hos banken, bruges som betaling til tredje part, hver gang kunden i banken overfører et nominelt beløb fra sin konto til modtagers konto i samme bank eller anden bank. Bankerne behøver i langt de fleste tilfælde ikke andre penge end dem, som de selv laver, dvs. non deposit liabilities, managed liabilities, kontopenge, bankpenge, kreditpenge, M1-3 osv. (kjært barn med de mange navne) for at gennemføre de transaktioner, som pengenes funktion har, nemlig at være et betalingsmiddel, der kan udligne den ene kundes fordring på den anden. Penge er uafsluttede regnskaber og værdiløse i sig selv. Det sjove ved dem er så, at bankerne tjener på at være mellemled, sælge muligheden for at udligne kundernes indbyrdes regnskaber. Muligheden for at sætte fordringer i verden som lån i aktiver til sig selv og sine er og bliver kilden til uret. Den har bankerne. Forklaringen på den store skæve fordeling af verdens økonomiske aktiver hænger tæt sammen med den måde, som pengene skabes på, dvs. den uproduktive måde de sætter krav på produktet i verden på, der hvor vi andre må arbejde, producere eller bidrage til produktet på anden vis for at få andel i det. Søg på "endogene penge" via Google.

  • 10
  • 6