close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Nemme penge

Den første mønt jeg ejede kunne jeg ikke skjule i hånden, fem kroner var virkelig store penge dengang.

En mønt, dengang og nu, er en skive metal med udsmykning, typisk lavet ved koldpresning.

En pengeseddel er et stykke papir og plastic, påtrykt en masse omhyggeligt designet krims-krams.

Deres værdi består alene af den tiltro der er til dem, rent fysisk er hverken mønten eller seddlen særligt meget værd.

Den nye engelske 1£ mønt er state of the art:

Illustration: Privatfoto

Den er tolvkantet, den er overfladebehandlet med en UV-reagerende coating, den består af to (eller muligvis tre ?) forskellige legeringer osv. osv.

Den er også dyr at lave.

USA har stadig deres "pennies" og "nickles", som er hhv. ca. 5 og 25 øre værd, men som koster det dobbelte at producere.

Det koster USAs skatteydere omkring 100 mio $ om året at producere disse mønter, en rund halv milliard i danske kroner, og værdiforskydningen er så stor at det faktisk er konkurrencedygtigt til prisen at bruge pennies som gulvbelægning med et tyndt lag epoxy:

Den barierre af produktionstekniske udfordringer som penge forsøger at rejse, er efterhånden ikke så store at det gør noget: Højpræcisions CNC maskiner kan man bygge selv eller købe på eBay, selv de mest obskure råmaterialer kan købes online, så længe de ikke er radioaktive, computerkraft findes i lommeformat.

Den nye 1£ mønt er f.eks kommet på markedet fordi et legitimt hollandsk møntfirma havde startet en "second-source" produktion af den gamle 1£ mønt og formodentlig lavet 30 mio af dem. I pålydende værdi er det ca. en kvart milliard.

Herhjemme rapporterer politiet at folk er så imponeret af deres nye farveprinter, at de lige skal prøve en plovmand. (Inden nogen lader sig inspirere erindrer jeg om rigspolitiets tilbud om 12 års kost og logi.)

Det er med andre ord et kapløb, som iflg. altid anonyme kilder i branchen ubønhørligt indsnævres, i den forstand at det koster nationalbankerne stadig tættere på den nominelle værdi at producere disse "ihændehaverværdibærere".

Samfundsmæssigt har man i mange år gjort hvad man kunne for at afskaffe rede penge: Først chequehæftet, senere dankortet og nu krav om registrering af billed-id ved alle større kontante transaktioner. I realiteten kan man godt leve uden kontanter i Danmark idag, det eneste sted jeg har decideret brug for rede penge, er til køb af friske grøntsager ved stalddøren og udløsning af indkøbsvogne.

Men helt at afskaffe rede penge er ingen lande klar til, bedstefædrer og børnebørn vejer tungt i den kalkule og derfor kæmper kreative hjerner videre imod gør-det-selv folk på jagt efter nemme penge.

Det næste trin i våbenkapløbet er "intelligente penge", mønter og særligt sedler med indlejrede RFID chips der kryptografisk kan dokumentere deres oprindelse og ægthed.

Hvis jeg er lidt heldig, kan jeg en dag stikke hånden i lommen og forære mit barnebarn en computer der kan udføre en million instruktioner per sekund -- eller købe en ispind.

phk

PS: Jeg ærgrer mig over Euroen, for en af de ting jeg fandt fascinerende ved at rejse i Europa var alle de forskellige penge, som fortalte historier om lande, kunstnere og kulturer. Hvem husker f.eks ikke den tyske 10-mark seddel med portrættet af Gauss:

Heldigvis er der folk med både stil & smag der stadig kan levere.

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Tjaa - åbenbart har ingen i årevis set af en del Pund-mønter var af anden oprindelse en de "originale". Og hvad så? De fungerer mindst lige så godt, så det eneste problem er vel i bund og grund, egentlig, at producenten ikke er sat i "skat" af indtjeningen på udstedelsen?
Så længe papirlappen eller metalskiven kan byttes til den vare der ønskes, er oprindelsen ligegyldig.
Vore dages største falskmøntnere er banker og centralbanker, som "elektronisk udsteder" lastbilfulde af penge som ingen bagvedliggende værdier har (USD) f.eks..
I gamle dage begik regenter falskmønteri, ved at blande "for meget" kobber i sølvmønterne, som derved blev underlødige. Den gik naturligvis ikke ve udenrigshandel, idet hertugdømmerne nægtede at modtage de underlødige mønter i 1:1, der måtte lægges flere, så det stemte med sølvindholdet.
I vore dage har det ikke en dyt at sige om der er en del uoriginale penge i omløb så længe de accepteres som værende lige så gode.
Det er kun det faktum, at regeringen og skattevæsenet ikke har kontrollen, der gør at det jagtes. For alle praktiske formål er det komplet lige meget.
Husk, at når du går i banken for at låne "penge" til at bygge dit hus for, så skaber banken pengene ved at trykke på et par taster på en computer. Der er ingen kontrol med denne penge skabelse, og det eneste det byder er, at du skylder noget af dit fremtidige arbejde til banken. (Gælden).
Printede du selv pengene og blev sat i skat af det, ville det fungere bedre, end når banken skaber dem som rentebærende gæld.

  • 10
  • 10

Og for at imødegå din strøm af mere eller mindre lødige modargumenter, så skulle du se nærmere på de projekter der kører i England med lokale pengesedler, som f.eks. The Totnes Pound.
Her trykker man - og anvender uden problemer - helt legalt - lokale pengesedler. Hvordan kan det nu være, at det ikke er falskmønteri?
Husk - penge er en fordring på fremtidigt arbejde - intet andet!

  • 7
  • 2

er bankerne, der laver deres egne penge, helt lovligt i øvrigt. Fordringer på banken, det samme som kundernes aktiver, tilgodehavender hos banken, bruges som betaling til tredje part, hver gang kunden i banken overfører et nominelt beløb fra sin konto til modtagers konto i samme bank eller anden bank. Bankerne behøver i langt de fleste tilfælde ikke andre penge end dem, som de selv laver, dvs. non deposit liabilities, managed liabilities, kontopenge, bankpenge, kreditpenge, M1-3 osv. (kjært barn med de mange navne) for at gennemføre de transaktioner, som pengenes funktion har, nemlig at være et betalingsmiddel, der kan udligne den ene kundes fordring på den anden. Penge er uafsluttede regnskaber og værdiløse i sig selv. Det sjove ved dem er så, at bankerne tjener på at være mellemled, sælge muligheden for at udligne kundernes indbyrdes regnskaber. Muligheden for at sætte fordringer i verden som lån i aktiver til sig selv og sine er og bliver kilden til uret. Den har bankerne. Forklaringen på den store skæve fordeling af verdens økonomiske aktiver hænger tæt sammen med den måde, som pengene skabes på, dvs. den uproduktive måde de sætter krav på produktet i verden på, der hvor vi andre må arbejde, producere eller bidrage til produktet på anden vis for at få andel i det. Søg på "endogene penge" via Google.

  • 10
  • 6

Men helt at afskaffe rede penge er ingen lande klar til, bedstefædrer og børnebørn vejer tungt i den kalkule...

Og så er der gamle sure kværulanter som undertegnede der er dødtræt af at blive overvåget i hoved og r** og derfor kun bruger Dankortet til at hæve større kontantbeløb og betaler alt hvad jeg kan slippe af sted med i kontanter. Det går desværre ikke på nettet, hvor sporbarheden er 100%. Jeg har da en PayPal konto, men hvad hjælper det? 100% sporbarhed. Og bitcoins er altså lige lidt for meget Klondike til mit temperament.

Næ - In God we trust, the rest pay cash :-)

  • 22
  • 1

Husk, at når du går i banken for at låne "penge" til at bygge dit hus for, så skaber banken pengene ved at trykke på et par taster på en computer. Der er ingen kontrol med denne penge skabelse, og det eneste det byder er, at du skylder noget af dit fremtidige arbejde til banken


Det er præcis sådan, at falskmøntnerne gør! Det er præcis her, at man finder substansen i bobleøkonomien, dvs. det der ikke er!

Der er så tilfældigvis også tale om det største tabu blandt vore dages topsubsidierede italesættere af den offentlige dagsorden. Det faktum, at finanssektoren ernærer sig ved gratis at sætte fordringer på produktet i verden uden at bidrage til det, er den store fortællings akilleshæl. Mekanismen lever i det skjulte, men tenderer mod at fange opmærksomheden hos de mange gældsslaver, for så endeligt at træde frem i dagens lys, afsløret og fuldstændigt underminerende for den gældende uorden.

  • 11
  • 3

.... der er dødtræt af at blive overvåget i hoved og r** og derfor kun bruger Dankortet til at hæve større kontantbeløb og betaler alt hvad jeg kan slippe af sted med i kontanter.
.....
Næ - In God we trust, the rest pay cash :-)

Enig!

Ja, jeg skal ikke udtale mig om, for eller imod Gud -

Men betalinger skal i videst muligt omfang være kontant og i kontanter (note).

Noget andet er så, at det vel er OK, at vi har afskaffet alle andre øre-mønter end 50 øren, eller som fx Finland og Holland kun præger 1 og 2 €-cent i et lille antal til samlerbrug.
Andre Euro-lande har lignende planer.

Lars :)

(note) Ikke lovligt med beløb over 50.000 kr ved varekøb, samt ved mistanke om hvidvask af større pengebeløb.

  • 6
  • 0

Efter som staten ikke garanterer for dem er det ikke falske penge, men det er ikke alle stater der er glade for sådanne uofficielle gældsbeviser.

  • 0
  • 0
  • 3
  • 1

Husk, at når du går i banken for at låne "penge" til at bygge dit hus for, så skaber banken pengene ved at trykke på et par taster på en computer. Der er ingen kontrol med denne penge skabelse...


Mon dog? Hvis det virkelig er rigtigt skulle du da aabne en bank og skabe nogle penge til dig selv.
Banken kan ikke laane dig pengene uden at have adgang til tilsvarende funding (som evt kan komme fra en centralbank).
Der er baade regler for bogfoering, solvenskrav, funding, risikostyring, samt regler for hvordan udlaan maa bevilges mv. Den finansielle sektor er faktisk en af de mest regulerede der findes (og saadan boer det da ogsaa vaere).

Mvh
Peter (som arbejder i en bank)

  • 8
  • 5

Peter (som arbejder i en bank


Vælger så let og elegant kun fokusere på, at den pædagogiske forenkling er en forenkling, for på den måde at undgå at forholde sig til det forhold, at pengene intet er værd, at de skabes af bankerne som krav på produktet, uden at bankerne bidrager til produktet.
Søg på "endogene penge"
Søg på "penge sættes i verden som lån i kapitalens inflationsværdier"
Gå ind på "gode penge" wordpress.
Læs "gode penge" af Ole Bjerg.
Læs "Das Wesen des Geldes" af Joseph A. Schumpeter
Prøv og se på, hvordan FED i øjeblikket samler bankpenge op på markedet, for at markedet ikke skal kolapse!
Se på, hvad det er for værdier, der er steget i pris de sidste 30 år efter at Bretton Wood-systemet brød definitvt sammen!
Hvorfor er det så magtpåliggende for alverdens nationalbanker og investeringsbanker at frakende de såkaldte virtuelle valutaer sin eksistens?

  • 9
  • 5

Det ville være dejligt hvis man kunne få nogle rigtige guld eller sølv penge igen!
Så ville det slut med falske mønter (men fuplegeringer vil sikkert forblive et problem) og vi ville også være fri for at diverse nationalbanker konfiskerer vores penges værdi ved at køre seddelpressen lidt for hurtigt.

Mvh
Steen

  • 1
  • 1

......og ikke som i Wessels digt hvor det er bageren der er den uskyldige som hænges.
Hvorfor køres seddelpresserne for hurtigt? Er det noget nationalbankens direktør bare kan gøre hvis hvis han mangler penge?
Tag lige og ret skytset mod dig selv....du stemmer personer i folketinget der har lovet dig guld og grønne skove uden at ane hvor de skulle skaffe midlerne til at opfylde dette formål.
Dine udsagn antyder at din samfundsfaglige viden ikke er på højde med virkeligheden og man derfor må antage at du er en af den nuværende regerings støtter.

  • 5
  • 6

Har du selv overvejet konsekvensen af at vi alle uden videre printede 200 millioner kroner, og betalte de 100 millioner i skat for at det skulle være i orden med myndighederne?

Det er jo det bankerne gør hver eneste dag... Så om du og jeg gjorde det samme ville betyde så meget. Det ville dog have den fordel, at vores penge nok ikke var rentebærende.

Hvis alle andre vil acceptere dem, som værende lige så gode som bankens, ja så er de lige så gode som bankens.....

En pengeseddel er jo intet andet en et byttebevis på fremtidigt arbejde, så hvis du selv udsteder i rå mængder, skal du være parat til at levere på det.... Er du ikke det, så er der nok noget der en dag siger nej til at modtage dine penge.

Men for alle praktisk formål i det daglige, så betyder det ikke det store om banken udsteder 10. millioner i nye penge som lån til dig, eller om du trykker dem selv.

Idet omfang mængden af penge stiger og der ikke er bagvedliggende værdier, så risikerer man jo at værdien af pengene falder. Men det er i sidste ende et rent tillidsspørgsmål, og ikke ret meget andet.

  • 3
  • 8

Vælger så let og elegant kun fokusere på, at den pædagogiske forenkling er en forenkling, for på den måde at undgå at forholde sig til det forhold, at pengene intet er værd, at de skabes af bankerne som krav på produktet, uden at bankerne bidrager til produktet.

Jeg fokuserede på det du skrev som er forkert.
Lad venligst være med at tillægge mig motiver jeg ikke har i forhold til hvad jeg ikke måtte have forholdt mig til.
To meget klare forskelle på falskmøntneri og udstedelse af lån er:
1. Ved udstedelse af lån opstår der fra bankens synspunkt både et aktiv (lånet) og et passiv (ved lånets optagelse typisk indeståendet på en konto). Ved falskmøntneri kun et aktiv (de falske penge).
2. Bankvirksomhed er strengt reguleret. Falskmøntneri er det selvsagt ikke.

Mvh
Peter

  • 6
  • 2

Hvorfor køres seddelpresserne for hurtigt? Er det noget nationalbankens direktør bare kan gøre hvis hvis han mangler penge?

Det er et lidt længere svar at give i virkeligheden, hvorfor pengene laves for hurtigt og hvorfor de laves af de forkerte.
For det første, så er det ikke nationalbanken, på direktørens ordre, der laver ret mange penge. Det kan godt være, at de penge, som fx bankerne laver, i sidste ende er funderet i om ikke andet så i princippet at være fordringer på netop nationalbankens penge, men som det var op til og med ca 2008, så var det faktuelt kun ca. 6% af de danske kr., der var nationalbankens base Money, kongens mønt, resten var bankpenge, godt nok formuleret som bankens fordringer på kroner i forhold til sig selv eller andre banker.
Når man skal argumentere for, hvorfor der laves for mange penge, så må det gå tilbage til den måde, de skabes på som lån.
De værdier, der danner grundlag for belåning, har en tilbøjelighed til at stige i pris, uden at der ligger et produktivt grundlag i dem. Det har typisk været boligerne og landbruget, der er blevet overbelånt på en måde, som har medført prisstigninger på selv samme, uden at det på nogen måde var befordrende for den egentlige værdiproduktion i samfundet.
Bankerne har skabt pengene i hænderne på dem, der havde disse aktiver, fordi man fejlagtigt troede, at markedsværdierne, priserne på huse og jord, bare ville fortsætte opad, og at de gældsatte kunne fortsætte med at finansiere bankernes lån og renter herpå med evige værdistigninger.
Det hedder sig fortsat, at værdistigninger på huse, produktionsanlæg osv. ikke er udtryk for inflation, selv om de er det.
Alle, inklusiv SF, S, R, K, La, V, O er tilhængere af den primitive filosofi, der påstår, at prisstigninger på kapitalværdier gør os alle sammen rigere! Det passer imidlertid ikke.
EL hævder det nok ikke, men de får heller ikke min stemme. Jeg har slet ikke tænkt mig at stemme på nogle af de nuværende kendte partier frem over.
Hvis jeg skulle stemme på et parti, så skulle det være et, som tager den grundfilosofi alvorligt, som K. Helveg Petersen, Niels I Meyer og Villy Sørensen formulerede i Oprør fra midten i 1978. Et sådant parti findes ikke. Derfor er jeg partiløs, og vil ikke forsvare et eneste parti i det danske folketing.
Jeg har skrevet et essay som udkommer inden så længe under titlen "Homo Economicus, værdi og økonomisk rationalitet". Det er resultat af den kritik, som jeg synes netop pengeskabelsen fortjener, og så er den sat ind i lyset af den økologiske og finansielle krise som verden befinder sig midt i, og som piner mig helt vildt. Ind til videre kan jeg ikke se nogen politiker for mig, der har fattet alvoren og sammenhængen i de største problemer. Det er til at hive håret af sig selv over at alle de dejlige unge mennesker, som især går og spilder livet i de sydeuropæiske lande og i den tredje verden ikke kan få lov til at lave noget fornuftigt, fordi under en procent af verdens befolkning har lagt beslag på ca. 80 % af jordens begrænsede ressourcer, og er i fuld færd med at smadre livets grundlag, klimaet, osv. Elendigheden har i den grad med de nemme penge at gøre. Rigtigt meget!

  • 6
  • 5

Kan du ikke lige forklare


Peter, du burde i den grad kunne forklare det. Men hvis du påstår, at det er nationalbankerne, der skaber vore penge, så vil jeg være tilbøjelig til at tro på, at du selv tror på det. Du vil sandsynligvis også tage fat i multiplikatoren, du vil nok ikke kunne komme uden om, at solvenskrav osv. skal være i orden, men når det kommer til at forklare selve sammenhængen mellem solvens og markedsværdi, det som danner grundlaget for pengeudstedelsen, må du indrømme, at markedsværdien stiger med pengeudstedelsen og omvendt, pengeudstedelsen tager til i takt med prisstigningerne på det som de udstedes som lån i, og så har du den svikmølle, som har drevet pengeøkonomien, de nemme penges politik, de sidste 30 til 40 år! Denne mekanisme er blevet forsvaret under såkaldt inflationsbekæmpelse, institutionaliseret monetarisme på EU-plan! Her hedder det sig, at prisstigninger på løn og ressourcer skal holdes nede, hvor priser på jord og kapital skal have lov til at stige i en evighed, fordi man har besluttet, at det sidste er udtryk for øget samlet samfundsmæssig rigdom! Fakta er, at markedet har skabt penge, i samarbejde med kreditvurderingsselskabernes løgnagtige opskrivninger af det, som figurerer som bankernes solvens, sammen med nationer, nationalbanker (der nu samler de rådne aktiver op i en evighed), stater, der som den danske har spredt ikke mindre end 6 bankpakker under de største åh.. så liberale finansielle institutioner, fordi de er blevet alt for store til at lade gå ned! Er det for meget for dig at sætte sig ind i, Hr bankmand! Eller er det bare et tabu, at bankernes svikmølle er problemet?

  • 6
  • 5

  1. Ved udstedelse af lån opstår der fra bankens synspunkt både et aktiv (lånet) og et passiv (ved lånets optagelse typisk indeståendet på en konto). Ved falskmøntneri kun et aktiv (de falske penge).
  2. Bankvirksomhed er strengt reguleret. Falskmøntneri er det selvsagt ikke.

Sjovt, at jeg ikke så dit svar til mig, men kun dit indlæg lige efter.
"Dine aktiver" er så, som jeg skriver i mit svar til dit indlæg lige efter, det der skal være der regnskabsmæssigt for at man ikke kan tale om falskmøntneri. Det, der er fusket i det hele, det forholder du dig ikke til. Markedsværdien, er nemlig det, som danner grundlag for solvens, dvs. den svikmølle, inflaionsværdierne, som man forsvarer som alt andet. Det springer du over, som alle andre fra din kaste. Jeg behøver ikke gentage mig selv mere. Dine aktiver er kunstige, falskmøntneri, dog ikke i juridisk forstand, fordi der er noget galt med juraen!

  • 3
  • 4

....stop med dine indvendinger Steen.
Det er for svært for dig at forklare dine synspunkter....så jeg siger...lad da være:)

  • 6
  • 4

....stop med dine indvendinger Steen.
Det er for svært for dig at forklare dine synspunkter....så jeg siger...lad da være:)

  • 2
  • 3

Er jo at bankmanden Peter, mener at banken producere penge mod sikkerhed i en fordring.
Problemet med bankerne er lige for tiden at deres fordringer ikke er en skid værd. Altså har de tabt de penge de lånte ud.. og dvs. de penge de skabte er borte - pist væk - fordampet - Puff....
Iøvrigt er det ikke ting, der stiger i værdi. Husene krævede flere penge til et køb, fordi bankerne lavede for mange penge så pengene faldt i værdi, så der skulle flere penge til at købe et hus.
Husene har hele tiden haft samme værdi - det er værdien af pengene der faldt, ikke husene der steg.
Herre gud - gik man ud af en bank uden en pose penge under armen - kreditværdig eller ej - så var man da godt dum?

  • 3
  • 4

Vi kommer nok ikke uden om, at fysiske penge en dag bliver for upraktiske, sat overfor den teknologiske udvikling. Den følelse har jeg allerede haft meget længe, og jeg køber alt på mit DK. Intet er for småt. Selv en pakke gær fortjener sin egen linje på kontoudtoget. Jeg tror faktisk også mange stalddøre tager kort. Jeg køber ærter på den måde.

Jeg husker godt det adrenalinsus jeg fik som barn, da jeg fandt en mindre håndfuld pengesedler i vandet i Kroatien. De blev så vekslet til en sølle is lidt senere. En is til ca. 100,000 synes jeg var ret dyrt dengang.

Dør Bitcoin egentlig nu eller hvad vil der ske? Jeg har faktisk en konto-ansøgning liggende hos Mt. Gox. Sendt afsted få uger inden hurlumhejet. Jeg forventer ikke at få svar.

  • 1
  • 1

Den finansielle sektor er faktisk en af de mest regulerede der findes....

Mon dog ikke du overdriver. Vi har lige set 90'erne til ~2007 at lidt afregulering fik dem til at fuske i alle hjørner. Ikke specielt i US, men overalt hvor det var muligt, og selvfølgelig kunne de heller ikke styre butikken her i Dannevang.

Hvor mange finanschefer (bestyrelse, direktion) herhjemme er havnet bag tremmer pga. manglende styring af udlån og følgende gigantiske tab for samfundet i milliarder - ikke en eneste. I US er det allerede flere af de her hajer, som er havnet i tremmely.

De er for lidt kontrolleret og reguleret... alt for lidt. De har ingen som helst respekt for de samfund, som de lever i og som de lever af.

Finansinstitutter render konstant rundt og laver lobbyvirksomhed for at minimer kontrol og regulering, og med faste mellemrum på 15-20 år kommer de som forventet igen på rø... utallige helt almindelige mennesker kommer helt uskyldigt i klemme hver gang.

  • 7
  • 2

Peter, du burde i den grad kunne forklare det.


Jamen, jeg kan altsaa ikke forklare hvordan bankerne hver dag printer 200 millioner kroner og betaler 100 millioner kroner i skat af de printede penge.
Saa kan du ikke forklare det skridt for skridt?

Men hvis du påstår...

Det har jeg saa ikke gjort, saa lad venligst vaere med at tillaegge mig holdninger og laegge ord i munden paa mig.

Det eneste jeg har sagt er at der er meget stor forskel paa falskmoentneri og en bank der laaner penge ud samt at sidstnaevnte er (og boer vaere) stramt reguleret.

Mvh
Peter

  • 3
  • 1

Mon dog ikke du overdriver.


Jeg har ikke sagt noget som helst om hvorvidt reguleringen er tilpas, blot at der boer vaere regulering, og at der er mere af den end i flertallet af andre industrier. Det tror jeg ret klart du kan overbevise dig selv om.

Et sted og starte er Erhvervs og Vaekstministeriets hjemmeside.
http://www.evm.dk/arbejdsomraader/finansie...

Hvis du klikker dig igennem kan du se at der er temmelig meget lovgivning paa omraadet baade fra EU og folketinget. Finanstilsynet er sat i verden for at foere tilsyn med at loven overholdes.

Du kan sikkert find eksempler paa andre industrier der har strammere regler, men det er nok ikke saa mange.

Peter

  • 4
  • 0

... som alle andre fra din kaste.


Skrev du virkelig det? Mente du det?

"Dine aktiver" er så ... det der skal være der regnskabsmæssigt for at man ikke kan tale om falskmøntneri.


Bankens aktiv er det du skylder dem. Passivet er den konto hvor pengene staar. Der er ikke noget hokus pokus ved det.
Naar kunden efter at have faaet laanet gaar ned i kontantautomaten og haever pengene sker der to ting:
1. Bankens passiv falder (indestaaendet paa kontoen falder)
2. Bankens beholdning af kontanter falder (tilsvarende reduktion af bankens aktiver)

Det der bestemmer hvor mange laan en bank kan give er groft sagt hvor meget kapital den har til raadighed. Dette har dog ikke noget med bankens egen markedsvaerdi at goerre. Beregning af bankers kapital er komplekst. Du kan laese en masse om det paa basel komiteens hjemmeside (paa engelsk):
http://www.bis.org/index.htm

Hvis din pointe er at bankernes kapital maales i de samme penge som de laaner ud og som derfor er udsat for inflation, saar har du da for saa vidt ret, men det aendrer ikke paa at en bank ikke har mulighed for at "opfinde" kapital, men bliver noedt til at tjene det lige som andre virksomheder. Det goer en bank typisk ved at dens nettorenteindtaegter og gebyrer overstiger dens omkostninger og tab paa daarlige laan.

Mvh
Peter

  • 4
  • 1

Vi kommer nok ikke uden om, at fysiske penge en dag bliver for upraktiske, sat overfor den teknologiske udvikling.

Du har sikkert ret i at penge som fysiske mønter og sedler vil forsvinde på et tidspunkt.
Men der vil opstå en form for undergrundsøkonomi, for det ligger i menneskets natur at krejle, og at være i stand til at købe og sælge ting uden at man har lyst til at betale diverse skatter og afgifter.
Det er ikke nødvendigvis prisværdigt eller moralsk i orden, men hvis du kigger dig lidt omkring, så vil du helt sikkert se at der er en ganske omfattende sort økonomi, og den forsvinder ikke bare lige fordi man pludselig ikke kan bruge penge uden at det efterlader elektroniske spor.

  • 0
  • 0

Du har sikkert ret i at penge som fysiske mønter og sedler vil forsvinde på et tidspunkt.
Men der vil opstå en form for undergrundsøkonomi, for det ligger i menneskets natur at krejle, og at være i stand til at købe og sælge ting uden at man har lyst til at betale diverse skatter og afgifter.
Det er ikke nødvendigvis prisværdigt eller moralsk i orden, men hvis du kigger dig lidt omkring, så vil du helt sikkert se at der er en ganske omfattende sort økonomi, og den forsvinder ikke bare lige fordi man pludselig ikke kan bruge penge uden at det efterlader elektroniske spor.

Det er kun sedler og mønter der forsvinder. Elektroniske transaktioner og fysiske transaktioner er præcis det samme, set fra pengesystemets side.

Pengemængden bestemmes af Nationalbanken, som sørger for, at mængden af penge følger behovet for udveksling af varer. Vi bruger kun penge når vi handler, så pengemængden skal svare til aktiviteten i samfundet, ikke værdien af aktiverne i samfundet. Med til at gøre det kompliceret er, at penge i sig selv kan betragtes som en vare, som også kan handles. Selvom Nationalbanken kan opfinde flere penge, så er den i realiteten blot administrator af pengesystemet. Værdierne i samfundet er ikke bestemt af penge, men af udbud og efterspørgsel af varer og ydelser.

Mængden af fysiske penge og digitale penge udgører tilsammen pengemængden, og andelen af fysiske penge er blevet mindre og mindre gennem årene, fordi vi betaler mere og mere med kort, og dette sammenholdt med, at de bliver dyrere at fremstille betyder, at man godt kan stille spørgsmål til relevansen af fysiske penge.

Mht. sort arbejde, er det netop meget lettere med fysiske penge, fordi en transaktion fra Statens side er sværere at registrere end en digital.

Så digitale penge vinder over fysiske på både sort arbejde og spredning af virusser (de biologiske).

  • 1
  • 0

Tak fordi du nu kom lidt mere ind i substansen. Det vidner trods alt om en hvis grad af hæderlighed på din side. At andre så ikke vil høre, hvad de alligevel ikke gider forstå, det er sådan set ikke kun mit problem. Pædagogiske forklaringer hænger ikke på træerne, de kan være problematiske at lave, og jeg oplever det helt klart som en udfordring på min side, så selvfølgelig lægger jeg mærke til, at folk klandrer míg for, at dé ikke kan forstå, hvad jég skriver. Men det er altså ikke kun en dårlige undskyldning, når jég gør opmærksom på, at ságen sélv er lettere krævende!

Det der bestemmer hvor mange laan en bank kan give er groft sagt hvor meget kapital den har til raadighed.


Det er snævert set rigtigt nok, men det kompliceres af, at af de penge - indeståender, fordringer på andre banker, mere eller mindre likvid egenkapital osv. der figurerer i bankernes regnskaber - der er størstedelen først og fremmest skabt via selv samme banksektors udlån! Dvs. det er ikke først og fremmest indlånte midler, der danner grundlag for udlån. Det er omvendt, hvad de færreste ved og hvad man husker at glemme og fortælle.

Bankerne skaber hinandens og egne indlån via udlån. Det er bankerne, der laver deres egne bankpenge, som selvfølgelig indgår i regnskaberne, hvor spørgsmålet om solvens generelt ikke på legitim vis kan bruges til at forpurre det helt klare faktum, der består i, at bankerne netop skaber sine egne penge via udlån, som så sekundært bliver til indlån.

Hvis din pointe er, at bankernes kapital maales i de samme penge som de laaner ud og som derfor er udsat for inflation, saa der har du da for saa vidt ret, men det aendrer ikke paa at en bank ikke har mulighed for at "opfinde" kapital, men bliver noedt til at tjene det lige som andre virksomheder. Det goer en bank typisk ved at dens nettorenteindtaegter og gebyrer overstiger dens omkostninger og tab paa daarlige laan.

En banks solvens gøres op regnskabsmæssigt ved at sætte aktiver op over for passiver, som du korrekt skriver i et endnu tidligere indlæg. Der findes krav til, hvor stor en del af de aktiver, som banken ligger inde med, som skal bestå i egenkapital (ansvarlig kapital, mere eller mindre langfristede indlån, indlån fra nationalbanken som kan være givet med det formål at øge bankens mængde af ansvarlig kapital, ejernes indskud ejerandele osv.).

Der findes krav til, hvor likvide de skal være, de aktiver som banken ligger inde med. Det er klart nok en længere fortælling, men i og for sig ikke særlig forpligtende, for de interne muligheder, som banken har for at konvertere sine mere eller mindre bundne midler om til mere eller mindre bundne, likvide midler, ja de er store. Sagt på en anden måde, det hele er konvertibelt, for så vidt der er et marked for det.

Når man taler om at stille krav til bankerne, så handler disse i høj grad om, at bankens regnskab skal belastes med større mængder af dyr egenkapital, hvilket ikke nødvendigvis er befordrende for driftsøkonomien, som klart nok skal være i orden. Bankerne har lige nu stort held med at fordyre de almindelige bankhandlinger for forbrugeren, fordi det er den eneste måde, de kan finansiere deres realiserede tab, kravene fra det politiske system osv. på.

Jeg synes slet ikke, at det politiske system har erkendt sin rolle i det spil, der har at gøre med at sikre bankernes soliditet. Jeg mener, at udfordringen er meget større, end det politikerne foregiver at have forståelse for, når de definerer deres krav til bankernes soliditet. Det har nemlig at gøre med selve den måde, som man definerer inflationen på i hele den vestlige verden og den forfejlede forståelse man praktiserer omkring realøkonomisk vækst! (hvilket selvrfølgelig er en lidt stor mundfuld at tage med her på de billige og relativt tyndt befolkede debatsider på ing.dk)

De aktiver, som banken selv skaber, består bl.a. i krav på kunder og konkurrenter. Hvis jeg skylder min bank et beløb, så er det et aktiv i bankens regnskab, ind til det afslører sig om jeg kan leve op til min lånekontrakt med banken eller ej. Hvis banken låner ud mod sikkerhed i min ejendom, så er det alt om for banken, at kunne oppebære den regnskabsmæssige værdiansættelse af min ejendom, som figurerer som konstituerende element i bankens opgørelse over egen solvens. Som det er nu, så er mange af de aktiver, som bankerne ligger inde med, overvurderede. Danskerne er i høj grad teknisk insolvente, og hvis bankerne og staten havde mod til det, så ville de afskrive en stor del af de poster, der i øjeblikket holder deres fiktive regnskabsmæssige solvens oppe. Men det har de ikke, eller de vil ikke, for så måtte de lukke butikken.

Der er skabt alt for mange penge de sidste 30 til 40 år som lån i kunstige markedsværdier. Det er sket med fuldt overlæg, lige som det fortsat beskrives som om, at vi alle bliver rigere, bare vi får inflation i priserne på boliger og kapitalapparat, for så er der grundlag for at lade bankerne fortsætte produktionen af penge. Der er tale om en vildfarelse, tilsigtet eller ej.

Man har mistet evnen til at skelne mellem produktion og inflation over de nævnte år. Fordi man forveksler produktionen af penge på baggrund af kapitalens inflationsværdier med produktion. Der er tale om en stor vildfarelse og/eller bevidst misinformation fra den topstyrede finansielle og politiske elites side.

Vore institutioner er bygget op om den uproduktive pengeskabelse, vore valutaer, der har antaget større og større betydning i takt med, at vor egentlige produktion er flyttet om på den anden side af jorden.

Det kan selvfølgelig være lidt svært for nogen at forstå. Men spørgsmålet er, om man vil forstå eller om man ikke kan. Når man betænker, hvor vigtige spørgsmål der er tale om, så synes jeg godt at man kan tillade sig at bruge lidt mental energi på det.

  • 4
  • 3

Hvem husker f.eks ikke den tyske 10-mark seddel med portrættet af Gauss

Hvis jeg husker rigtigt, havde vi H.C.Ørsted på vore 100 kroner sedler i starten af 70'erne.

K

  • 0
  • 0

[Betragtninger om at drive bank og dine konklusioner/holdninger til samme] ... Når man betænker, hvor vigtige spørgsmål der er tale om, så synes jeg godt at man kan tillade sig at bruge lidt mental energi på det.


Ingen tvivl om at det er vigtigt. Din konklusion er din egen, men er vi under vejs blevet enige om at falskmoentneri og bankvirksomhed er to forskellige ting og at den ene er reguleret mens den anden ikke er? Det var i al fredsommelighed min pointe.

Mvh,
Peter

  • 0
  • 0

rigtigt at pengesedler i dag - f.eks. $ ikke repræsenterer en reel værdi.

Det er måske ikke guld, som giver den værdi eller et andet råstof. Det som giver pengene værdi i dag er den militære og administrative magt hyret af systemet, som anvender den pågældende valuta.

Og den magt er skam reel nok - det er der massere af eksempler på.

  • 0
  • 0

Nej vi kommer nok ikke uden om, at fremtidens betalingsform ikke vil være fysiske penge. Rent faktisk vil jeg mene, at tendensen tyder på, at fremtidens betalingsform vil være mobiltelefonen. Smartphones bliver en større og større del af vores liv, og det vil de også blive i forbindelse med transkaktioner. Med mobile pay er det jo netop blevet muligt at betale for en vare eller en service uden, at kontanter eller en dankortterminal skal indblandes. Blot ved at begge parter er i besiddelse af en telefon, kan transaktionen foregå med det samme.

Betaling med mobiltelefonen som medie har på nuværende tidpunkt allerede indvundet plads hos den private forbruger, hvilket kun vil tage til de næste par år. Det næste spring vil være, at en service lignende mobile pay vil blive udviklet til virksomheder, således at det også vil være sikkert for større beløb at blive overført på denne måde. Hvornår og hvordan dette vil forløbe, vil være spændende at følge med i.
Hvis man ligesom undertegnede finder den teknologiske udvikling inden for den finansielle sektor interessant, kan man læse mere om mobilen som betalingsform i en artikel på Fremtidsbanken. En anden side hvor man let kan følge med i de finansielle trends er Penge Til Tiden, hvor aktuelle emner bliver taget op, både med hensyn til betalingsformer, lån og meget andet.

Første gang dankortet blev lanceret i Danmark var folk også skeptiske overfor dette, men nu hvor omkring 98% af den voksne danske befolkning benytter dankortet, kan man med sikkerhed sige, at dankortet er blevet en succes. Ved al begyndelse vil der være skeptikere, men det betyder ikke at opfindelsen ikke er god. Jeg tror, at vi med tiden vil se en øget glæde og tryghed ved online betalingsformer, og at dette også vil blive en succes.

  • 0
  • 0

Og så er der gamle sure kværulanter som undertegnede der er dødtræt af at blive overvåget i hoved og r** og derfor kun bruger Dankortet til at hæve større kontantbeløb og betaler alt hvad jeg kan slippe af sted med i kontanter.

Jeg har fornøjelsen af at undervise ingeniørstuderende i opbygningen af business intelligence systemer (det navn, vi brugte for "Big Data" dengang i stenalderen...). På den første lektionsgang, i stedet for at jeg præsenterer mig selv, giver jeg dem mine sidste tre års kontoudtog, giver dem en time og beder dem om at præsentere hvem jeg er.

Det er ikke for at tage staniolhatten på (jeg holder for meget af bagte kartofler til at misbruge mit staniol til den slags), men det er faktisk tankevækkende hvor meget de finder frem til.

Sommetider er det mest tankevækkende faktisk, hvad de kan komme frem til af helt forkerte, men tilsyneladende velunderbyggede, konklusioner. Fx dengang en af dem forsigtigt fortalte mig, at han altså havde opdaget, at jeg gik til "købekvinde" med jævne mellemrum, og ville foreslå mig, at jeg fjernede disse posteringer en anden gang. Uheldigt, at min kiropraktor er af hunkøn! :-)

Og tro mig, de data bruges. Jeg har selv arbejdet med at lave "terrorist-scanning" af betalinger for en bank. Skulle da for hulen nødigt ende med en all-inclusive ferie i Sunny Guantanamo Bay, bare fordi min slagter hedder Achmed.....

Bo Christensen

  • 2
  • 0