close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Nej, Volvo dropper ikke benzinmotoren

Nyheden om Volvos engagement i elektrisk motorteknologier gik hele pressen rundt i begyndelsen af juli måned.

Desværre fik flere af medierne pointerne lidt galt i halsen:

“Nu putter Volvo forbrændingsmotoren i graven: Fra 2019 er det slut”

og

“Slut med rene forbrændingsmotorer: Volvo vil kun satse på el- og hybridbiler fra 2019”, var nogle af de overskrifter de danske medier diskede op med.

Selv nærværende medie fik skrevet: “Alle Volvo'er, der bliver lanceret fra 2019, vil have en elektrisk motor. Med andre ord vil bilfirmaet endegyldigt holde op med at udvikle biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel.”

Men, som det også blev kommenteret under artiklen på ing.dk, så har Volvo ingen planer om, hverken at lægge forbrændingsmotoren i graven eller holde op med at udvikle biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel.

I pressemeddelelse fra Volvo står der: “Volvo Cars will introduce a portfolio of electrified cars across its model range, embracing fully electric cars, plug in hybrid cars and mild hybrid cars.”

Og det er naturligvis den sidste modeltype, som har fået det til at kløjs i tastaturet.

For en mild hybrid er 100 procent drevet frem af en forbrændingsmotor. Et ekstra batteri samler energi op fra nedbremsninger og det kan bruges af en elektrisk motor i forskellige situationer, men al energi stammer fra fossile brændsler. Det gør den naturligvis mere effektiv end en bil uden - men det er stadig en bil drevet af en forbrændingsmotor.

Spørgsmålet er hvordan Volvo forventer, at salget kommer til at fordele sig mellem rent elektriske, plugin hybrider og almindelige milde hybrider. Mit gæt er at de sidste vil dominerer salgslisterne de første mange år.

Volvo skal have ros for at melde klart ud, at fremtiden bliver mere og mere elektrificeret, men der er er altså ingen grund til at pynte Volvo med de forkerte fjer.

Bjørn Godske
er journalist på Ingeniøren og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.

For god ordens skyld, så synes jeg det er på tide at Ing stopper med at kalde Volvo Cars for Volvo. Det er to forskellige ting, og det er snart 20 år siden de havde noget nævneværdigt med hinanden at gøre.
Så jeg er sådan set enig i at Volvo ikke skal pyntes med nogen af Volvo Cars' fjer.

  • 1
  • 3

"Alle Volvo'er, der bliver lanceret fra 2019, vil have en elektrisk motor."

Ikke for at fluekneppe, men der er vist ikke lavet en bil uden en 'elektrisk motor' de sidste halvtreds år.
Jeg har i hvert fald aldrig haft nødig at starte nogen af mine biler med et håndsving...!

  • 4
  • 3